Hvorfor benyttes der ikke midtermaster på nye strækninger? (Generelt)

af M. Qvist, søndag 12. januar, 2020, 23:27 (44 dage siden)

Jeg beklager på forhånd at jeg ikke kender betegnelsen for diverse typer master til køreledninger.
Kigger man på alle lande som har elektrificerede jernbaner, så er opsætningen for dobbeltspor altid en mast i hver side.
Jeg forstår godt at man laver denne opsætning på eksisterende strækninger, da det ville være for omfattende at øge afstanden mellem sporene, men når man ser på en helt ny strækning som f.eks Ringstedbanen, hvorfor har man så ikke valgt at anlægge sporene med større afstand og opsætte midtermaster?

Jeg tænker at denne type master må kunne spare en del penge. Der skal jo kun produceres halvt så mange, da en enkelt mast kan holde køretråden for begge spor.

Nogen der kan forklare årsagen til at man ikke vælger denne løsning?

Hvorfor benyttes der ikke midtermaster på nye strækninger?

af mpp, søndag 12. januar, 2020, 23:35 (44 dage siden) @ M. Qvist

Mit gæt er at det netop er for at spare penge: det er dyrere at anlægge sporene længere fra hinanden fordi der skal eksproprieres mere, køres mere jord og laves bredere tunneler og broer. Derudover giver det nok en masse fordele at kunne arbejde på hvert af sporene separat og f.x. kunne reparere køreledninger om natten i det ene spor mens der er trafik på det andet spor. Jeg mener, at ved den nye højhastighedsbane Munchen–Berlin blev det i løbet af planlægningen netop besluttet at lægge sporene tættere for at spare penge.

Hvorfor benyttes der ikke midtermaster på nye strækninger?

af Henrik Prange, tirsdag 14. januar, 2020, 10:23 (43 dage siden) @ mpp

Samlet set burde 2 spor + 1 mast vel fylde mindre end 2 spor + 2 master?

Hvorfor benyttes der ikke midtermaster på nye strækninger?

af mpp, tirsdag 14. januar, 2020, 20:30 (42 dage siden) @ Henrik Prange

Så bred er en mast heller ikke og er banen på en dæmning gør det ikke tværsnittet af banen bredere. Masterne er jo i øvrigt bare en del af det samlede elektrificeringsprojekt – der skal også laves kabelbaner og det er lettere at have dem ved siden af sporene. Det er også lettere at vedligeholde, da man så kan nøjes med at spærre et spor og dem, der arbejder på sporet dermed har et tomt spor mellem sig og eventuelle tog. Derudover er der en del regler for hvordan man skal jorde strømmen, når man arbejder på banen, og midterstillede master ville nok kræve at man slukkede for strømmen i begge spor. Og endeligt gør det også banen mere robust hvis master vælter, da det igen så kun påvirker det ene spor. Der hvor man sætter master op på en bane i drift er det også smartere at sætte dem op i et spor af gangen.

Opsætning af master er kun en del af et samlet elektrificeringsprojekt og fordelene ved at spare master svarer simpelthent ikke til ulemperne – særligt når man også kan spare ved bare at sætte masterne længere fra hinanden.

Hvorfor benyttes der ikke midtermaster på nye strækninger?

af Bjarke Hvass @, Valby, onsdag 15. januar, 2020, 11:25 (41 dage siden) @ Henrik Prange

Samlet set burde 2 spor + 1 mast vel fylde mindre end 2 spor + 2 master?

Her skal du huske at tage højde for at krav til afstand mellem spor og køreledningsmast. På fjernbaner gælder i almindelighed et fritrumsprofil med en bredde på op til 3,0 m og en højde på 7,4 m. Køreledningsmaster placeres udenfor dette profil. Det normale krav til sporafstand er 4,25 m hvilket er mindre end 2x3 m.
Ved nyanlæg er der krav om en planumsbredde på 3,8 m fra centerlinje spor som er den afstand som vil være bestemmende for bredden af en banedæmning.

Bredde med mast placeret midt mellem spor: 3,8 + 3 + bredde af mast + 3 + 3,8 = min. 13,6 m
Bredde med master placeret på hver side af spor: 3,8 + 4,25 + 3,8 = 11,85 m

Banedæmningen bliver dermed ca. 2 m smallere ved at anvende sideplacerede master.

Hvorfor benyttes der ikke midtermaster på nye strækninger?

af Henrik Prange, onsdag 15. januar, 2020, 12:37 (41 dage siden) @ Bjarke Hvass

... Tak, det giver mening!

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen