Så bred er en mast heller ikke og er banen på en dæmning gør det ikke tværsnittet af banen bredere. Masterne er jo i øvrigt bare en del af det samlede elektrificeringsprojekt – der skal også laves kabelbaner og det er lettere at have dem ved siden af sporene. Det er også lettere at vedligeholde, da man så kan nøjes med at spærre et spor og dem, der arbejder på sporet dermed har et tomt spor mellem sig og eventuelle tog. Derudover er der en del regler for hvordan man skal jorde strømmen, når man arbejder på banen, og midterstillede master ville nok kræve at man slukkede for strømmen i begge spor. Og endeligt gør det også banen mere robust hvis master vælter, da det igen så kun påvirker det ene spor. Der hvor man sætter master op på en bane i drift er det også smartere at sætte dem op i et spor af gangen.

Opsætning af master er kun en del af et samlet elektrificeringsprojekt og fordelene ved at spare master svarer simpelthent ikke til ulemperne – særligt når man også kan spare ved bare at sætte masterne længere fra hinanden.

Samlet set burde 2 spor + 1 mast vel fylde mindre end 2 spor + 2 master?

Her skal du huske at tage højde for at krav til afstand mellem spor og køreledningsmast. På fjernbaner gælder i almindelighed et fritrumsprofil med en bredde på op til 3,0 m og en højde på 7,4 m. Køreledningsmaster placeres udenfor dette profil. Det normale krav til sporafstand er 4,25 m hvilket er mindre end 2x3 m.
Ved nyanlæg er der krav om en planumsbredde på 3,8 m fra centerlinje spor som er den afstand som vil være bestemmende for bredden af en banedæmning.

Bredde med mast placeret midt mellem spor: 3,8 + 3 + bredde af mast + 3 + 3,8 = min. 13,6 m
Bredde med master placeret på hver side af spor: 3,8 + 4,25 + 3,8 = 11,85 m

Banedæmningen bliver dermed ca. 2 m smallere ved at anvende sideplacerede master.