Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger (Generelt)

af Thomas Rasmussen, Nordjylland, 19/1 2020, 15:54 (1521 dage siden)

4. april skal jeg på en længere tur fra Nordjylland til den belgiske havneby Oostende. Jeg har fundet en fin rejseplan på DB's rejseplanlægger, som jeg har tre tilpasninger til. Rejseplanlæggeren giver mulighed for at indtaste to stop undervejs a en given varighed, hvilket opdeler rejsen i tre sektioner, hvor man indenfor hver kan tillade og udelukke transportmidler. Med denne funktion kan jeg let få én eller to af tilpasningerne igennem, endda uden at prisen påvirkes. Men indtil videre er det ikke lykkes mig at få alle tre tilpasninger til at gælde samtidig. Er der mon et af de kloge hoveder i forum, der har en idé til dette? Øvrige input til min rejseplan er også mere end velkomne, herunder idéer til hvordan den kan inkludere ICE 4 :-)

Reiseauskunft.bahn.de giver dette fine rejseforslag:
ICL 54026: Hobro 08:14 - Fredericia 10:17
IC 383: Fredericia 10:45 - Hamburg 14:02
IC 2213: Hamburg 14:46 - Köln 18:50
ICE 10: Köln 19:43 - Bryssel Syd 21:35
IC 543: Bryssel Syd 22:03 - Oostende 23:14

Jeg ønsker at tilpasse det, så:
1) Jeg skifter mellem ICL 54026 og IC 383 i Aarhus i stedet for Fredericia
2) Jeg står af IC 383 i Flensburg og fortsætter med RE 21071 til Hamburg
3) Jeg erstatter den direkte IC 2213 mellem Hamburg og Köln med ICE 1581 og ICE 556 over Hannover

Dette giver denne endelige rejseplan:
ICL 54026: Hobro 08:14 - Aarhus 09:08
IC 383: Fredericia 09:37 - Flensburg 12:07
RE 21071: Flensburg 12:15 - Hamburg 14:15
ICE 1581: Hamburg 14:28 - Hannover 16:20
ICE 556: Hannover 16:31 - Köln 19:09
ICE 10: Köln 19:43 - Bryssel Syd 21:35
IC 543: Bryssel Syd 22:03 - Oostende 23:14

--
Thomas Rasmussen
[image][image]

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af andersj, Aalborg, 19/1 2020, 16:26 (1521 dage siden) @ Thomas Rasmussen

Du behøver ikke at ændre noget for at kunne skifte i Aarhus fremfor Fredericia. DB Sparpreis billetter er kun låst til enkelte afgange indenfor Tyskland og Schweiz' grænser. I Danmark gælder den til alle tog på gyldighedsdatoerne.

Her er et eksempel på en billet fra Flensburg til Aalborg over Hamburg. Her står at jeg skulle benytte IC 2407 mellem Flensburg og Hamburg og EC 33 mellem Hamburg og Puttgarten Mitte See (det tidligere billetmæssige grænsepunkt mellem Tyskland og Danmark). Fra Puttgarten Mitte See til Aalborg kunne jeg frit vælge hvilket tog jeg tog med, for der er rejseplanen kun et forslag. Jeg endte også med at skifte i Ringsted fremfor Roskilde da EC toget lavede et uplanlagt stop, og nåede et tidligere tog hjem til Aalborg.

[image]

ICE 4 mellem Hamburg og Hannover findes i ICE togene der kører mellem Kiel/Hamburg og Schweiz hver anden time. Se oversigten over hvilket materiel der bliver brugt til hvilke tog her: http://grahnert.de/fernbahn/datenbank/suche/index.php?fahrplan_jahr=2020&zug_gattun...

--
Mvh Anders

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af XAL Olesen, 19/1 2020, 16:52 (1521 dage siden) @ Thomas Rasmussen

Alle ICE der kører fra Hamburg Hbf til Schweiz er fra den 15/12 2019 ICE 4. Kørte selv den 25/12 og 30/12 2019 til/fra Zürich.

God tur. Det er et flot tog. Bemærk lyssætningen inde i toget der regulerer sig selv afhængigt at lyset udenfor

Mvh
XAL Olesen

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af Nordexpress, 19/1 2020, 17:34 (1521 dage siden) @ XAL Olesen

Hvis man vil med en bestemt ICE materieltype må man både ved planlægningen og tættere på dagen checke den konkrete afgang, Anders giver et fint link til planlægningen.

"Alle tog køres af..." ville være dejligt, men det er for bred en pensel.

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af Rail, 19/1 2020, 17:44 (1521 dage siden) @ Nordexpress

Hvis man vil med en bestemt ICE materieltype må man både ved planlægningen og tættere på dagen checke den konkrete afgang, Anders giver et fint link til planlægningen.

På dagen kan jeg anbefale nedenstående der giver en meget detaljeret visning af både oprangering og forsinkelser:
https://marudor.de/

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af XAL Olesen, 19/1 2020, 18:53 (1521 dage siden) @ Rail

Hvis man vil med en bestemt ICE materieltype må man både ved planlægningen og tættere på dagen checke den konkrete afgang, Anders giver et fint link til planlægningen.


På dagen kan jeg anbefale nedenstående der giver en meget detaljeret visning af både oprangering og forsinkelser:
https://marudor.de/

Hjemmesiden viser desværre ikke hvilke ICE-type der køres fra f.eks. Hamburg Hbf.

Det gør denne hjemmeside.

https://dbf.finalrewind.org/Hamburg%20Hbf

Tast Hamburg Hbf ind i feltet "Bahnhof/Haltestelle" og man kan se hvilken ICE-type der kører toget.
Mvh
XAL Olesen

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af Rail, 19/1 2020, 22:47 (1520 dage siden) @ XAL Olesen

Hvis man vil med en bestemt ICE materieltype må man både ved planlægningen og tættere på dagen checke den konkrete afgang, Anders giver et fint link til planlægningen.


På dagen kan jeg anbefale nedenstående der giver en meget detaljeret visning af både oprangering og forsinkelser:
https://marudor.de/


Hjemmesiden viser desværre ikke hvilke ICE-type der køres fra f.eks. Hamburg Hbf.

Jo den gør, den viser hele oprangeringen og hvilken vej toget vender!
Hvis du tilmed trykker på "ICE 2 (BR402 DE)" i nedenstående tilfælde kommer indretningen af toget også frem. (Den PDF ligger dog også på DB's egen side)

[image]

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af XAL Olesen, 19/1 2020, 18:44 (1521 dage siden) @ Nordexpress

Hvis man vil med en bestemt ICE materieltype må man både ved planlægningen og tættere på dagen checke den konkrete afgang, Anders giver et fint link til planlægningen.

"Alle tog køres af..." ville være dejligt, men det er for bred en pensel.

Det er ikke nødvendigt med ICE4 fra Hamborg. Det er meget længe siden at DB og SBB meldte ud at alle ICE Hamburg Hbf - Zürich HB køres med ICE 4. Her er bare én udmelding:

https://www.deutschebahn.com/de/presse/pressestart_zentrales_uebersicht/20-Prozent-mehr...

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af Nordexpress, 19/1 2020, 17:43 (1521 dage siden) @ Thomas Rasmussen

Kort sagt, du indlægger lidt flere skiftesteder, hvor det med få minutters forsinkelse forøger spændingen. Har du betalt for hotelværelset i Oostende?

Jeg finder kørslen i de almindelige personvogne i IC togene meget behagelig, med mindre naturligvis at der køres med de ny IC2 dostovogne, som har regionaltogskomfort.

Jeg kunne ikke drømme om at vælge din rute over Hannover med mindre du har et voldsomt stort ønske om at se Hannover Hbf!!

Både strækningen Flensburg-Hamburg og strækningen HHbhf - Hannover kan opvise forsinkelser og uregelmæssigheder. Og din videre forbindelse fra Hannover udgår sandsynligvis fra Berlin. Men, bevares, der er jo ikke grænser for, hvad vi tognørder udsætter os for, for så at forsøge at klinke skårene på stedet.

God tur til Belgien!

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af Keld H. Mikkelsen, 19/1 2020, 19:48 (1521 dage siden) @ Thomas Rasmussen

13 minutter i Hamburg og 11 minutter i Hannover er godt nok ikke ret meget tid til at skifte tog.

Kører der et senere tog til Oostende eller har du en anden alternativ plan hvis/når du misser forbindelsen undervejs..?

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af Nordexpress, 19/1 2020, 20:31 (1521 dage siden) @ Keld H. Mikkelsen

Ku' ikke lade være med at slå det op - når forbindelsen er glippet i Hannover bliver det først en rigtig tog-entusiast-tur - lørdag aften - heraf med tre korte overgange:

Hannover 17.31 ICE
Duisburg 19.47
Duisburg 20.01 RE
Viersen an 20.28
Viersen 20.33 RE ERB
Venlo an 20.56
Venlo 21.03 RE NS
Roermond 21.25
Roermond 21.31 IC NS
Maastricht 22.01
Maastricht 22.18 RE SNCB
Liège an 22.53
Liège 23.04 IC SNCB
Oostende 01.40

Mange steder, det egentlig er synd bare at køre igennem! Forudsætter så blot, at billetten også er gyldig i Holland!

Nå ja, undskyld, det ser nydeligt ud i kladden!

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af Rail, 19/1 2020, 22:51 (1520 dage siden) @ Keld H. Mikkelsen

13 minutter i Hamburg og 11 minutter i Hannover er godt nok ikke ret meget tid til at skifte tog.

Kører der et senere tog til Oostende eller har du en anden alternativ plan hvis/når du misser forbindelsen undervejs..?

Skiftet i Hannover opnås i 85,8 % af tilfældene ifølge Zugfinder.de

Men ja der skal ikke meget til..

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af Thomas Rasmussen, Nordjylland, 19/1 2020, 22:50 (1520 dage siden) @ Thomas Rasmussen

Mange tak for alle svarene.

Jeg var ikke opmærksom på, at DB’s billetter kun togbindes i Tyskland og Schweiz, men det forklarer, at de danske tognumre ikke fremgår af via-koden. Hvis jeg manuelt indlægger stop i Flensburg og Hannover, vil jeg vel få en kode, som cirka er: VON Hobro NACH Oostende VIA <1186><1080>(04.04.2020)FlensbG 11:58 IC383/Flensb*NV*HH-Hbf 14:28 ICE1581/H-Hbf 16:31 ICE556/K-Hbf 19:43 ICE 10*AachenG<1088>. Den tillader mig så at rejse med vilkårlige danske tog Hobro-Padborg, med IC 383 Padborg-Flensburg, med vilkårlige regionaltog Flensburg-Hamburg, med ICE 1581 Hamburg-Hannover, med ICE 556 Hannover-Köln, med ICE 10 Köln-Aachen og endeligt med vilkårlige belgiske tog Aachen-Oostende. Er det korrekt opfattet?

Flere henviser til sider med rangering osv., og selv har jeg indtil videre brugt vagonWEB. Jeg har godt identificeret ICE 79 fra Hamburg til Zürich, og det ville med normal køreplan passe perfekt ind i rejseplanen med afg. Hamburg 14:24, ank. Hannover 15:38. Jeg ville sågar kunne køre med til Frankfurt, ank. 18:00, og nå ICE 10 derfra, afg. 18:27. Desværre udgår toget på dagen fra Hamburg allerede 14:01, hvilket er ét minut før IC 383’s ankomst. Konklusionen synes at være, at jeg denne gang ikke kan opleve ICE 4.

Andre påpeger den korte skiftetid flere steder. Hvis jeg ikke når skiftet i Flensburg eller Hamburg, kan jeg stadig nå frem til tiden ved at droppe mine omveje (blive i IC 383 til Hamburg hhv. tage IC 2213 direkte til Köln). Hvis jeg ikke når skiftet i Hannover, kan jeg måske nå IC 142, afg. 16:40, og nå Oostende 01:40 via Deventer, Breda og Bryssel. Alternativt kan jeg som anvist af Nordexpress tage ICE 846, afg. 19:47, og nå Oostende til samme tid via Duisburg, Viersen, Venlo, Roermond, Maastricht og Liège.

Jeg kan med lidt held altså godt nå frem til Oostende i rimelig tid, men spørgsmålet er snarere, om billetten vil gælde til disse krumspring i tilfælde af forsinkelse. Hvis jeg undervejs kan forvente at blive mindst 20 minutter forsinket i ankomst til Oostende kan jeg ifølge inside.bahn.de benytte min billet uden togbinding og til en hvilken som helst rute, der kan føre mig til destinationen – dog ikke med ”höherwertigen Zügen”. Spørgsmålet er dog, hvordan denne regel tolkes i praksis, for der er alt andet lige stor forskel på rejseruten Hannover-Köln-Bryssel-Oostende og Hannover-Duisburg-Viersen-Venlo-Roermond-Maastricht-Liège-Oostende, og egentlig er IC 383 vel ”höherwertig” end regionaltog mellem Flensburg og Hamburg.

Ak ja, det er ikke helt nemt, men jeg har fået hjælp til det, jeg efterspurgte, og resten kan jeg vel opklare hos Deutsche Bahn :-)

--
Thomas Rasmussen
[image][image]

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af mpp, 20/1 2020, 00:22 (1520 dage siden) @ Thomas Rasmussen

Der er på de fleste af de store stationer i Tyskland stadig både billetsalg og infoskranker, så hvis du misser en forbindelse kan du bare gå hen til dem og så giver de dig en ny rejseplan. Den kan du så bruge sammen med den originale billet og stadig komme frem. Når du så skal have kompensation for forsinkelsen kan de også give dig en allerede frankeret kuvert og den formular, du skal udfylde.

Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger

af Nordexpress, 20/1 2020, 13:35 (1520 dage siden) @ Thomas Rasmussen

Må jeg anbefale en ordentlig tur med ICE4/412 ved at søge frem i tiden hos DB.

Tirsdag den 10. december havde jeg fornøjelsen af en billet München (ICE) - HH - Puttgarden for 19,90 € excl. pladsbillet. Det var dog med 402 til HH.

Efter moms-sænkning på jernbanebilletter i Tyskland er den tilsvarende pris pt. 17,90€


Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

Tog, skib og fly

Tog, skib og fly. Pris 320 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak