Hvordan får man mere gods overpå banen? - Forumarkivet (ikke aktivt)

EU har et mål om at 75% af godset skal over på skib og bane som en del af den gørnne aftale. Jeg har researchet lidt i trådene herinde, men det er ikke sikkert at jeg har fået det hele med. Her er nogle punkter.

Der er 5000 daglige lastbiler som kører i transit. Det giver et stort volumen bare med nogen af dem, hvis et tog kan nappe 35 trailere. De vil være oplagt med noget intermodal, hvis at jeg har forstået det korrekt. Kan man flytte trailere over på jernbanevogne på kombiterminalerne, eller skal der særligt udstyr til som særlige kraner? Findes der kraner eller andre maskiner som kan løfte/flytte sættevogne over på jernbanevogne uden at sættevognene er designet til det, eller skal vi have et dansk system, hvor at terminalerne ved grænserne har det samme system? Det drejer sig om Hirtshals, Frederikshavn, Padborg, Fehmern og et ved Øresund.

Øresund er ved at nå kapaciteten på banen, så skal vi øge godsmængden til Sverige via bane, så skal en ny forbindelse være lavet til godstog? HH er ikke til godstog, mens at eurosporet kun er til tog. Kan en forbindelse også give øget kapacitet på Kbh H er det vel kun en fordel?

ERTMS/ETCS koster 1 mio kr pr lokomotiv at indbygge?

Der mangler elektrificering nogen steder, bla til Århus, Hirsthals og Frederikshavn?

"En godsterminal i Hirtshals er nødvendig, men med omløb i Århus, omløb i Hjørring og manglende kanaler, som kan sende toget afsted, når godset er der, så sker der altså ingenting."
Der mangler kanaler altså slots til godstogene på nogle bestemte tidspunker?

Den terminal der er bygget i Esbjerg er ikke god nok. Hvad er der i vejen med den?

Hvis der bygges et omløb ved Århus fx langs E45, bør man så lave et godsterminal der også?

Hvad mere? Hvad står ellers i vejen for godset? Også ud i EU?

Er der nogle ting som man kan gøre på EU niveau, fx med at presse på for at få højere fritrumsprofiler, højere tilladte akseltryk eller andet?

EU har et mål om at 75% af godset skal over på skib og bane som en del af den gørnne aftale. Jeg har researchet lidt i trådene herinde, men det er ikke sikkert at jeg har fået det hele med. Her er nogle punkter.

Der er 5000 daglige lastbiler som kører i transit. Det giver et stort volumen bare med nogen af dem, hvis et tog kan nappe 35 trailere. De vil være oplagt med noget intermodal, hvis at jeg har forstået det korrekt. Kan man flytte trailere over på jernbanevogne på kombiterminalerne, eller skal der særligt udstyr til som særlige kraner? Findes der kraner eller andre maskiner som kan løfte/flytte sættevogne over på jernbanevogne uden at sættevognene er designet til det, eller skal vi have et dansk system, hvor at terminalerne ved grænserne har det samme system? Det drejer sig om Hirtshals, Frederikshavn, Padborg, Fehmern og et ved Øresund.

Lastbil med trailer kører direkte op på godsvognen. Det som kaldes en rullende landevej.
Når der er kommet 30-35 lastvogne på kører toget.
Fra Padborg til Hjørring. Så kan de selv køre til enten Hirtshals eller Frederikshavn.
Tilsvarende fra Nykøbing F. Her kan lastbiæer ankomme og afgå i forhoæd til Gedser respektive Rødby.
Sættes af eller køres på i Kastrup og tager så turen over øresundsbroen selv.

Øresund er ved at nå kapaciteten på banen, så skal vi øge godsmængden til Sverige via bane, så skal en ny forbindelse være lavet til godstog? HH er ikke til godstog, mens at eurosporet kun er til tog. Kan en forbindelse også give øget kapacitet på Kbh H er det vel kun en fordel?

ERTMS/ETCS koster 1 mio kr pr lokomotiv at indbygge?

Der mangler elektrificering nogen steder, bla til Århus, Hirsthals og Frederikshavn?

Ja og det er pt der største problem for transporten i Jylland.

Gods til indenlandske modtagere fra udlandet kan næppe svare sig..

Gør det gratis med toget og opkræv højere agfift for kørsel på vejene for lastbiler i transit.
Det burde vi selv kunne bestemme i DK udenom EU.

Der er 5000 daglige lastbiler som kører i transit. Det giver et stort volumen bare med nogen af dem, hvis et tog kan nappe 35 trailere. De vil være oplagt med noget intermodal, hvis at jeg har forstået det korrekt. Kan man flytte trailere over på jernbanevogne på kombiterminalerne, eller skal der særligt udstyr til som særlige kraner? Findes der kraner eller andre maskiner som kan løfte/flytte sættevogne over på jernbanevogne uden at sættevognene er designet til det, eller skal vi have et dansk system, hvor at terminalerne ved grænserne har det samme system? Det drejer sig om Hirtshals, Frederikshavn, Padborg, Fehmern og et ved Øresund.

Lastbil med trailer kører direkte op på godsvognen. Det som kaldes en rullende landevej.
Når der er kommet 30-35 lastvogne på kører toget.

Du dømmer. Rullende landevej er en niche. Det fungere kun med tvang... Dvs sætte begrænser på.... Østrig og Schweiz har gjort det - desværre. Det er en meget dårlig løsning....

Fra Padborg til Hjørring. Så kan de selv køre til enten Hirtshals eller Frederikshavn.
Tilsvarende fra Nykøbing F. Her kan lastbiæer ankomme og afgå i forhoæd til Gedser respektive Rødby.
Sættes af eller køres på i Kastrup og tager så turen over øresundsbroen selv.

Det total ineffektiv.... en lastbil skal helst kører på vejen til/fra en terminal, så det kan sendes med toget. Der skal også løn til en chauffør, hvis lastbilen skal med toget. Men gods har det bedst på banen, hvis det er på banen det meste af vejen fra afsendt til aftager... som fx trailere og veksellad.

For at supplere Steen:

I dag ankommer og hentes trailerne ved havnene i Norge. Så pakker rederierne selv trailerne tæt på vogndækkene med hjælp af små traktorer. Når færgerne ankommer til Hirtshals bliver trailerne så kørt hen på en parkeringsplads bl.a. jernbanegodsterminalen. Det der så var meningen var at de skulle løftes ombord på lommevogne, men istedet bliver de som før hentet af trækkere.

I forhold til Hirtshals taler/talte man om heltog Hirtshals Havn-Duisburg med lommevogne.

"Rullende landevej" er et koncept der kan sammenlignes med færgeoverfarter som Gedser-Rostock eller Rødby-Puttgarden. Dvs. relativt hyppige afgange over en relativ kort distance, for at overvinde en "forhindring". Forhindringen kan være alperne eller et farvand (Den Engelske Kanal). Fordelen for vognmændene ved sådanne løsninger er at chaufførene kan holde pause (ved korte "overfarter") eller hvile ved længere overfarter.

Der er selvfølgelig også trailere med trækker der tager færgerne, men her har chaufførene jo lige holdt hvil og er klar til at køre 4 timer og 30 minutter. Derfor vil det reelt være spildte lønkroner og meget dødvægt der skal transporteres på en eventuel rullende dansk nord-syd landevej.

--
Mvh Anders

"Rullende landevej" er et koncept der kan sammenlignes med færgeoverfarter som Gedser-Rostock eller Rødby-Puttgarden. Dvs. relativt hyppige afgange over en relativ kort distance, for at overvinde en "forhindring". Forhindringen kan være alperne eller et farvand (Den Engelske Kanal). Fordelen for vognmændene ved sådanne løsninger er at chaufførene kan holde pause (ved korte "overfarter") eller hvile ved længere overfarter.

"Forhindringen" kunne også være at vi ikke var interesseret i at lastbiler i transit brugte de danske motorveje.

Der er selvfølgelig også trailere med trækker der tager færgerne, men her har chaufførene jo lige holdt hvil og er klar til at køre 4 timer og 30 minutter. Derfor vil det reelt være spildte lønkroner og meget dødvægt der skal transporteres på en eventuel rullende dansk nord-syd landevej.

Det synspunkt om spildte lønkroner holder kun delvist fra Norge og fra Sverige via Frederikshavn.
Lastbiler sydfra er kommet kørende til Padborg.
Via Sjælland uanset retning (nord/syd) giver det en pause på 2 - 2.5 time.
At det skulle være et problem er svært at se!
Dødvægt? Ja truckerdelen er med på toget. Men såvel truckerdel som trailer slider så ikke på de danske motorveje.
Så det argument holder heller ikke :-D

"Rullende landevej" er et koncept der kan sammenlignes med færgeoverfarter som Gedser-Rostock eller Rødby-Puttgarden. Dvs. relativt hyppige afgange over en relativ kort distance, for at overvinde en "forhindring". Forhindringen kan være alperne eller et farvand (Den Engelske Kanal). Fordelen for vognmændene ved sådanne løsninger er at chaufførene kan holde pause (ved korte "overfarter") eller hvile ved længere overfarter.

"Forhindringen" kunne også være at vi ikke var interesseret i at lastbiler i transit brugte de danske motorveje.

Der er selvfølgelig også trailere med trækker der tager færgerne, men her har chaufførene jo lige holdt hvil og er klar til at køre 4 timer og 30 minutter. Derfor vil det reelt være spildte lønkroner og meget dødvægt der skal transporteres på en eventuel rullende dansk nord-syd landevej.

Det synspunkt om spildte lønkroner holder kun delvist fra Norge og fra Sverige via Frederikshavn.
Lastbiler sydfra er kommet kørende til Padborg.
Via Sjælland uanset retning (nord/syd) giver det en pause på 2 - 2.5 time.
At det skulle være et problem er svært at se!
Dødvægt? Ja truckerdelen er med på toget. Men såvel truckerdel som trailer slider så ikke på de danske motorveje.
Så det argument holder heller ikke

Jeg synes også det er ubehageligt at skulle overhale lange lastbiler på motorvejen. Men det er jo ikke værre end at det kan man lære sig.

Jeg synes også det er ubehageligt at skulle overhale lange lastbiler på motorvejen. Men det er jo ikke værre end at det kan man lære sig.

Skidt med at det kan være "ubehagelig".
Men en lastbil slider ligeså meget som 10.000 personbiler, er årsag til mange uheld og nedsætter hastigheden på motorvejene.

Så alene af disse grunde skal lastbiler i transit væk fra vejene i DK.

Til jer ovenfor. I dag er trailere oftest leasede, så hvorfor skulle man transportere trækkere og chauffører igennem Danmark? Det mest logiske ville være at de afleverer trailerne i Larvik, Bergen og Oslo og færgeselskabet kører den på færgen og tager dem af igen, og kører dem enten direkte over på togvogne i Hirtshals og Frederikshavn eller på en plads inden de sættes på togvognene. Så fragtes de til Padborg etc, hvor at kunden så kan samle dem op igen med en trækker.
Skal det virke er det vel noget i den dur.
Indfører man road pricing for lastbiler, som man har i Tyskland, dvs inkl udenlandske lastbiler, så kan man gøre det mindre attraktivt at bruge vejene ved at regulere på prisen for transitgods.

Hvis man sidder og tænker grænse til grænse med omladning i Padborg og Kastrup, så har man vist ikke fattet ret meget af omkostningsstrukturen i godstransport.

Fint luftkastel.

Hvis man sidder og tænker grænse til grænse med omladning i Padborg og Kastrup, så har man vist ikke fattet ret meget af omkostningsstrukturen i godstransport.

Fint luftkastel.

Der er jo netop ikke tale om omladning!
Der er en grund til det hedder rullende landevej.
Antal af lastbiler i transit er så stort at der kunne sendes et tog afsted fra mellem 30 til 60 min. mellemrum.
Chaufføren kan hvile sig og få mad undervejs.

Det er svært at se det skulle fordyre eller forlænge transporttid eller udhifter.

Kald det hvad du vil, men et skift fra et fremdriftsmiddel til et andet er en omladning. Det kan gøres mere eller mindre effektivt, men ressourcer og tid tager det altid.

Hej Niels
Nu må vi jo ikke glemme, at Pylle engang for mange år siden har fået lov til sidde i førerstolen i en My, mens den kørte adskillige km.
Med en sådan baggrund er man selvfølgelig ikke forpligtet til at dokumentere vilde påstande eller underbygge vanvittige planer med fakta!

Mvh

Carsten

Hej Niels
Nu må vi jo ikke glemme, at Pylle engang for mange år siden har fået lov til sidde i førerstolen i en My, mens den kørte adskillige km.
Med en sådan baggrund er man selvfølgelig ikke forpligtet til at dokumentere vilde påstande eller underbygge vanvittige planer med fakta!

Mvh

Carsten

Nej eller forholde sig til h ordan verden rent faktisk ser ud.
Beklager der er åbenbart mange her på siden som ikke har prøvet at køre fra f.eks. til Vordingborg h er morgen kl 6 og ind til centrum af København.

Men vilde drømme om tomme nattog til sydeuropa, Kattegatforbindelse til glæde for få tusinde pendlete eller en timemodel som udsætter tidspunktet hvor man får løst de rigtige problemer - se det kan man gå op i det!

Med sådanne fortalere for jernbanedrift er det ikke så sært at flere og flere vælger bilen.
Rigtig ærligt.

Kald det hvad du vil, men et skift fra et fremdriftsmiddel til et andet er en omladning. Det kan gøres mere eller mindre effektivt, men ressourcer og tid tager det altid.

Det tager også til at kæmpe sig gennem motorvejskøerne h.h i Jylland og på Sjælland!

Og køre op på en rullende landevej tager ikke mange minutter.

Nu har du jo fået den sædvanlige sang, men for transport af løstrailere gælder det system, der kaldes Huckepack. Traileren skal være konstrueret til at blive løftet over i en lommevogn.

Her er par links til aktører, der flytter mange trailere

https://www.nagel-group.com/dk/danmark/kernekompetencer/intermodal_transport/intermodal...
https://www.lauri.dk/vores-losninger/banetransport/

og så kan vi jo lige tage Carlsberg med - men søg selv videre

mvh
-ivar

Nu har du jo fået den sædvanlige sang, men for transport af løstrailere gælder det system, der kaldes Huckepack. Traileren skal være konstrueret til at blive løftet over i en lommevogn.

Det var jo ikke hvad Pyloriis talte om, men der imod RORO. Det kan de finde ud af selv i Indien:
https://en.wikipedia.org/wiki/Rolling_highway#/media/File:RoroTrainKhed.JPG

Jeg svarede på et af Troels spørgsmål, Pyloriis lette løsninger gider jeg ikke tage stilling til.

Jeg svarede på et af Troels spørgsmål, Pyloriis lette løsninger gider jeg ikke tage stilling til.

Nej det ville også være dumt.
Hellere bruge mange år og meget kævleri med EU om at man får gods over på jernbane end vi selv fik løst problemet med de talrige lastbiler i transit.
Om ikke så mange år får vi selvkørende lastbiler som klarer turen på motorvejene.

Så bliver det endnu vanskeligere at få gods på skinnerne når lastbilen kører på el eller brint og uden chauffør.

Men det er jo kendetegnende for mange debattører på dette forum at dyre utopiske planer som nattog, timemodel og Kattegatforbindelse er sjovere at debattere end at få løst det som koster samfundet mest - nemlig spildtiden for pendlere!

Jeg svarede på et af Troels spørgsmål, Pyloriis lette løsninger gider jeg ikke tage stilling til.

Nej det ville også være dumt.
Hellere bruge mange år og meget kævleri med EU om at man får gods over på jernbane end vi selv fik løst problemet med de talrige lastbiler i transit.
Om ikke så mange år får vi selvkørende lastbiler som klarer turen på motorvejene.

Så bliver det endnu vanskeligere at få gods på skinnerne når lastbilen kører på el eller brint og uden chauffør.

Men det er jo kendetegnende for mange debattører på dette forum at dyre utopiske planer som nattog, timemodel og Kattegatforbindelse er sjovere at debattere end at få løst det som koster samfundet mest - nemlig spildtiden for pendlere!

Spændende at høre hvornår du mener der selvkørende lastbiler der klarer kørslen !

Jeg svarede på et af Troels spørgsmål, Pyloriis lette løsninger gider jeg ikke tage stilling til.

Nej det ville også være dumt.
Hellere bruge mange år og meget kævleri med EU om at man får gods over på jernbane end vi selv fik løst problemet med de talrige lastbiler i transit.
Om ikke så mange år får vi selvkørende lastbiler som klarer turen på motorvejene.

Så bliver det endnu vanskeligere at få gods på skinnerne når lastbilen kører på el eller brint og uden chauffør.

Men det er jo kendetegnende for mange debattører på dette forum at dyre utopiske planer som nattog, timemodel og Kattegatforbindelse er sjovere at debattere end at få løst det som koster samfundet mest - nemlig spildtiden for pendlere!

Spændende at høre hvornår du mener der selvkørende lastbiler der klarer kørslen !

https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://m.youtube.com/...

Jeg svarede på et af Troels spørgsmål, Pyloriis lette løsninger gider jeg ikke tage stilling til.

Nej det ville også være dumt.
Hellere bruge mange år og meget kævleri med EU om at man får gods over på jernbane end vi selv fik løst problemet med de talrige lastbiler i transit.
Om ikke så mange år får vi selvkørende lastbiler som klarer turen på motorvejene.

Så bliver det endnu vanskeligere at få gods på skinnerne når lastbilen kører på el eller brint og uden chauffør.

Men det er jo kendetegnende for mange debattører på dette forum at dyre utopiske planer som nattog, timemodel og Kattegatforbindelse er sjovere at debattere end at få løst det som koster samfundet mest - nemlig spildtiden for pendlere!

Spændende at høre hvornår du mener der selvkørende lastbiler der klarer kørslen !

https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://m.youtube.com/...

Og hvornår mener du så der er selvkørende lastbiler der klarer kørslen ?

Jeg svarede på et af Troels spørgsmål, Pyloriis lette løsninger gider jeg ikke tage stilling til.

Nej det ville også være dumt.
Hellere bruge mange år og meget kævleri med EU om at man får gods over på jernbane end vi selv fik løst problemet med de talrige lastbiler i transit.
Om ikke så mange år får vi selvkørende lastbiler som klarer turen på motorvejene.

Så bliver det endnu vanskeligere at få gods på skinnerne når lastbilen kører på el eller brint og uden chauffør.

Men det er jo kendetegnende for mange debattører på dette forum at dyre utopiske planer som nattog, timemodel og Kattegatforbindelse er sjovere at debattere end at få løst det som koster samfundet mest - nemlig spildtiden for pendlere!

Spændende at høre hvornår du mener der selvkørende lastbiler der klarer kørslen !

https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://m.youtube.com/...

Og hvornår mener du så der er selvkørende lastbiler der klarer kørslen ?

Ingen ide.
Men tror vi ser det indenfor 10-15 år og givet på veje som motorvejene.

Jeg svarede på et af Troels spørgsmål, Pyloriis lette løsninger gider jeg ikke tage stilling til.

Nej det ville også være dumt.
Hellere bruge mange år og meget kævleri med EU om at man får gods over på jernbane end vi selv fik løst problemet med de talrige lastbiler i transit.
Om ikke så mange år får vi selvkørende lastbiler som klarer turen på motorvejene.

Så bliver det endnu vanskeligere at få gods på skinnerne når lastbilen kører på el eller brint og uden chauffør.

Men det er jo kendetegnende for mange debattører på dette forum at dyre utopiske planer som nattog, timemodel og Kattegatforbindelse er sjovere at debattere end at få løst det som koster samfundet mest - nemlig spildtiden for pendlere!

Spændende at høre hvornår du mener der selvkørende lastbiler der klarer kørslen !

https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://m.youtube.com/...

Og hvornår mener du så der er selvkørende lastbiler der klarer kørslen ?

Ingen ide.
Men tror vi ser det indenfor 10-15 år og givet på veje som motorvejene.

Så er det næppe værd at spekulerer på nu .

Jeg svarede på et af Troels spørgsmål, Pyloriis lette løsninger gider jeg ikke tage stilling til.

Nej det ville også være dumt.
Hellere bruge mange år og meget kævleri med EU om at man får gods over på jernbane end vi selv fik løst problemet med de talrige lastbiler i transit.
Om ikke så mange år får vi selvkørende lastbiler som klarer turen på motorvejene.

Så bliver det endnu vanskeligere at få gods på skinnerne når lastbilen kører på el eller brint og uden chauffør.

Men det er jo kendetegnende for mange debattører på dette forum at dyre utopiske planer som nattog, timemodel og Kattegatforbindelse er sjovere at debattere end at få løst det som koster samfundet mest - nemlig spildtiden for pendlere!

Spændende at høre hvornår du mener der selvkørende lastbiler der klarer kørslen !

https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://m.youtube.com/...

Og hvornår mener du så der er selvkørende lastbiler der klarer kørslen ?

Ingen ide.
Men tror vi ser det indenfor 10-15 år og givet på veje som motorvejene.

Så er det næppe værd at spekulerer på nu .

Nej for til næste har vi jo fået 75% af gods over på skinnerne.
Så godt set. Det er dumt at tænke på. :-|

Og hvornår mener du så der er selvkørende lastbiler der klarer kørslen ?

Ingen ide.
Men tror vi ser det indenfor 10-15 år og givet på veje som motorvejene.

Og der gå jo 10 års tid før jernbanen i Danmark er (halv)klar med elektrificering, nyt signalsystem og gigantiske nedlukninger af banen. Først der kan vi begynde at tænke på at få mere gods på banen - og hvem gider det, hvis en anden, nemmere, bedre, hurtigere og ligeså klimavenlig løsning er tilstede indenfor en kort årrække på asfalten.

Så er det ikke bare en dødfødt idé med nogensinde at få mere gods over på jernbanen i Danmark?

Og hvornår mener du så der er selvkørende lastbiler der klarer kørslen ?

Ingen ide.
Men tror vi ser det indenfor 10-15 år og givet på veje som motorvejene.

Og der gå jo 10 års tid før jernbanen i Danmark er (halv)klar med elektrificering, nyt signalsystem og gigantiske nedlukninger af banen. Først der kan vi begynde at tænke på at få mere gods på banen - og hvem gider det, hvis en anden, nemmere, bedre, hurtigere og ligeså klimavenlig løsning er tilstede indenfor en kort årrække på asfalten.

Så er det ikke bare en dødfødt idé med nogensinde at få mere gods over på jernbanen i Danmark?

Både og.
Der er ikke meget gods i Danmark som med fordel kan sendes med tog.
Stort set alle landbrugsprodukter er fra såvel et klimasynspunkt som transportlogistik bedst egnet til lastbil og skibstransport.
Vi har relativ lidt tømmer og der skal jo alligevel hentes med lastbil ud fra skovene.
Så ekstra omladning er tåbeligt medmindre det skal sendes til udlandet.
Når Carlsberg kan se en fidus til deres øltog er detjo kun mellem Fredericia og Høje Taastrup. De sender jo ikke øltog til Aarhus eller Aalborg og trailere i Høje Taastrup sendes videre på landevejene.

Det meste containertrafik modtages og sendes med skib og køres til modtager / ,afsender med lastbil. Her vil jernbane givet forsinke og fordyre transporten.

Tilbage har vi kun godstrafik i transit. Der kommer givet mere til og fra de skandinaviske lande når Fehmern-forbindelsen er klar.

Indtil da vil det være begrænset med g0ods på skinner.

Men gods på lastbil til og fra Tyskland og Norge/ Sverige ville med fordel allerede nu sendes med jernbane- hvis man virkelig mente det alvorligt i forhold til klima og trængselproblemerme omkring de større byer morgen og aften.

Det gør man så ikke. Så glem al snak om gods på skinner. Det er snak fra især politisk side uden indhold. Sådan som det plejer at være - desværre. :-|

Både og.
Der er ikke meget gods i Danmark som med fordel kan sendes med tog.
Stort set alle landbrugsprodukter er fra såvel et klimasynspunkt som transportlogistik bedst egnet til lastbil og skibstransport.
Vi har relativ lidt tømmer og der skal jo alligevel hentes med lastbil ud fra skovene.
Så ekstra omladning er tåbeligt medmindre det skal sendes til udlandet.
Når Carlsberg kan se en fidus til deres øltog er detjo kun mellem Fredericia og Høje Taastrup. De sender jo ikke øltog til Aarhus eller Aalborg og trailere i Høje Taastrup sendes videre på landevejene.

Det meste containertrafik modtages og sendes med skib og køres til modtager / ,afsender med lastbil. Her vil jernbane givet forsinke og fordyre transporten.

Tilbage har vi kun godstrafik i transit. Der kommer givet mere til og fra de skandinaviske lande når Fehmern-forbindelsen er klar.

Indtil da vil det være begrænset med g0ods på skinner.

Men gods på lastbil til og fra Tyskland og Norge/ Sverige ville med fordel allerede nu sendes med jernbane- hvis man virkelig mente det alvorligt i forhold til klima og trængselproblemerme omkring de større byer morgen og aften?

Det gør man så ikke. Så glem al snak om gods på skinner. Det er snak fra især politisk side uden indhold. Sådan som det plejer at være - desværre.

Har du overhovedet noget som helst dokumentation for ovenstående sludder, og hvornår har du sidst bevæget dig ud i virkeligheden?

Både og.
Der er ikke meget gods i Danmark som med fordel kan sendes med tog.
Stort set alle landbrugsprodukter er fra såvel et klimasynspunkt som transportlogistik bedst egnet til lastbil og skibstransport.
Vi har relativ lidt tømmer og der skal jo alligevel hentes med lastbil ud fra skovene.
Så ekstra omladning er tåbeligt medmindre det skal sendes til udlandet.
Når Carlsberg kan se en fidus til deres øltog er detjo kun mellem Fredericia og Høje Taastrup. De sender jo ikke øltog til Aarhus eller Aalborg og trailere i Høje Taastrup sendes videre på landevejene.

Det meste containertrafik modtages og sendes med skib og køres til modtager / ,afsender med lastbil. Her vil jernbane givet forsinke og fordyre transporten.

Tilbage har vi kun godstrafik i transit. Der kommer givet mere til og fra de skandinaviske lande når Fehmern-forbindelsen er klar.

Indtil da vil det være begrænset med g0ods på skinner.

Men gods på lastbil til og fra Tyskland og Norge/ Sverige ville med fordel allerede nu sendes med jernbane- hvis man virkelig mente det alvorligt i forhold til klima og trængselproblemerme omkring de større byer morgen og aften?

Det gør man så ikke. Så glem al snak om gods på skinner. Det er snak fra især politisk side uden indhold. Sådan som det plejer at være - desværre.

Har du overhovedet noget som helst dokumentation for ovenstående sludder, og hvornår har du sidst bevæget dig ud i virkeligheden?

Hvilke dele af ovenstående er sludder?
1: Gods fra landbruget?
Korn køres typisk fra marken til egen gård eller til nærmeste kornfirma. Enten af landmanden selv med traktor og vogn eller med lastbil. Det som sælges sejles ud af Danmark. Så hvor meget vil kunne flyttes på skinner?
Roer. Hentes direkte på marken ogkøres med lastbil til sukkerfabrik indenfor 100-150 km. Kan ikke svare sig at flytte over på skinner.
Levende dyr. For få dyr der skal afhentes ad gangen og det som sendes tiæ udlandet skal have kort transporttid. Det kan jernbanen ikke.

2: Træ.
Hentes i skoven på lastbil og da mængderne er ret små fra de enkelte områder giver det næppe mening at flytte det over på skinner medmindre det skal til udlandet og ikke sendes med skib.

3: Industriprodukter.
Stål fra valseværket sendes med skib og vist kun i beskedent omfang længere med Stålormen. Men en mulighed.
4: Andre produkter?
Sendes typisk med container og med skib. Næppe det store marked!

Men har du andet som du mener jeg har overset er du velkommen til at korrigere mig.
Ellers ser jeg frem til at du begrunder hvorfor det er sludder!

Både og.
Der er ikke meget gods i Danmark som med fordel kan sendes med tog.
Stort set alle landbrugsprodukter er fra såvel et klimasynspunkt som transportlogistik bedst egnet til lastbil og skibstransport.
Vi har relativ lidt tømmer og der skal jo alligevel hentes med lastbil ud fra skovene.
Så ekstra omladning er tåbeligt medmindre det skal sendes til udlandet.
Når Carlsberg kan se en fidus til deres øltog er detjo kun mellem Fredericia og Høje Taastrup. De sender jo ikke øltog til Aarhus eller Aalborg og trailere i Høje Taastrup sendes videre på landevejene.

Det meste containertrafik modtages og sendes med skib og køres til modtager / ,afsender med lastbil. Her vil jernbane givet forsinke og fordyre transporten.

Tilbage har vi kun godstrafik i transit. Der kommer givet mere til og fra de skandinaviske lande når Fehmern-forbindelsen er klar.

Indtil da vil det være begrænset med g0ods på skinner.

Men gods på lastbil til og fra Tyskland og Norge/ Sverige ville med fordel allerede nu sendes med jernbane- hvis man virkelig mente det alvorligt i forhold til klima og trængselproblemerme omkring de større byer morgen og aften?

Det gør man så ikke. Så glem al snak om gods på skinner. Det er snak fra især politisk side uden indhold. Sådan som det plejer at være - desværre.

Har du overhovedet noget som helst dokumentation for ovenstående sludder, og hvornår har du sidst bevæget dig ud i virkeligheden?

Hvilke dele af ovenstående er sludder?
1: Gods fra landbruget?
Korn køres typisk fra marken til egen gård eller til nærmeste kornfirma. Enten af landmanden selv med traktor og vogn eller med lastbil. Det som sælges sejles ud af Danmark. Så hvor meget vil kunne flyttes på skinner?
Roer. Hentes direkte på marken ogkøres med lastbil til sukkerfabrik indenfor 100-150 km. Kan ikke svare sig at flytte over på skinner.
Levende dyr. For få dyr der skal afhentes ad gangen og det som sendes tiæ udlandet skal have kort transporttid. Det kan jernbanen ikke.

2: Træ.
Hentes i skoven på lastbil og da mængderne er ret små fra de enkelte områder giver det næppe mening at flytte det over på skinner medmindre det skal til udlandet og ikke sendes med skib.

3: Industriprodukter.
Stål fra valseværket sendes med skib og vist kun i beskedent omfang længere med Stålormen. Men en mulighed.
4: Andre produkter?
Sendes typisk med container og med skib. Næppe det store marked!

Men har du andet som du mener jeg har overset er du velkommen til at korrigere mig.
Ellers ser jeg frem til at du begrunder hvorfor det er sludder!

Beklager. Du er alligevel ikke modtagelig for sund fornuft... meeen, du kan da lige fortælle mig, hvad de dersens containertog, der snart kører dagligt i Jylland laver, når containertrafik fordyrer og forsinker transporten. Slut herfra.

Både og.
Der er ikke meget gods i Danmark som med fordel kan sendes med tog.
Stort set alle landbrugsprodukter er fra såvel et klimasynspunkt som transportlogistik bedst egnet til lastbil og skibstransport.
Vi har relativ lidt tømmer og der skal jo alligevel hentes med lastbil ud fra skovene.
Så ekstra omladning er tåbeligt medmindre det skal sendes til udlandet.
Når Carlsberg kan se en fidus til deres øltog er detjo kun mellem Fredericia og Høje Taastrup. De sender jo ikke øltog til Aarhus eller Aalborg og trailere i Høje Taastrup sendes videre på landevejene.

Det meste containertrafik modtages og sendes med skib og køres til modtager / ,afsender med lastbil. Her vil jernbane givet forsinke og fordyre transporten.

Tilbage har vi kun godstrafik i transit. Der kommer givet mere til og fra de skandinaviske lande når Fehmern-forbindelsen er klar.

Indtil da vil det være begrænset med g0ods på skinner.

Men gods på lastbil til og fra Tyskland og Norge/ Sverige ville med fordel allerede nu sendes med jernbane- hvis man virkelig mente det alvorligt i forhold til klima og trængselproblemerme omkring de større byer morgen og aften?

Det gør man så ikke. Så glem al snak om gods på skinner. Det er snak fra især politisk side uden indhold. Sådan som det plejer at være - desværre.

Har du overhovedet noget som helst dokumentation for ovenstående sludder, og hvornår har du sidst bevæget dig ud i virkeligheden?

Hvilke dele af ovenstående er sludder?
1: Gods fra landbruget?
Korn køres typisk fra marken til egen gård eller til nærmeste kornfirma. Enten af landmanden selv med traktor og vogn eller med lastbil. Det som sælges sejles ud af Danmark. Så hvor meget vil kunne flyttes på skinner?
Roer. Hentes direkte på marken ogkøres med lastbil til sukkerfabrik indenfor 100-150 km. Kan ikke svare sig at flytte over på skinner.
Levende dyr. For få dyr der skal afhentes ad gangen og det som sendes tiæ udlandet skal have kort transporttid. Det kan jernbanen ikke.

2: Træ.
Hentes i skoven på lastbil og da mængderne er ret små fra de enkelte områder giver det næppe mening at flytte det over på skinner medmindre det skal til udlandet og ikke sendes med skib.

3: Industriprodukter.
Stål fra valseværket sendes med skib og vist kun i beskedent omfang længere med Stålormen. Men en mulighed.
4: Andre produkter?
Sendes typisk med container og med skib. Næppe det store marked!

Men har du andet som du mener jeg har overset er du velkommen til at korrigere mig.
Ellers ser jeg frem til at du begrunder hvorfor det er sludder!

Beklager. Du er alligevel ikke modtagelig for sund fornuft... meeen, du kan da lige fortælle mig, hvad de dersens containertog, der snart kører dagligt i Jylland laver, når containertrafik fordyrer og forsinker transporten. Slut herfra.

Det er jeg ked af. Især da du helt undlader at tage stilling til de ovennævnte godsarter som jeg mener ikke kommer på skinner igen.

De containertog du ser i Jylland aktuelt er vel de tog som kører mellem Sverige og Tyskland via Store Bælt indtil Fehmern-forbindelsen åbner?

Så måske er jeg lidt mere med i den virkelige verden end de togbilleder du tager rundt omkring ? ;-)

Beklager. Du er alligevel ikke modtagelig for sund fornuft... meeen, du kan da lige fortælle mig, hvad de dersens containertog, der snart kører dagligt i Jylland laver, når containertrafik fordyrer og forsinker transporten. Slut herfra.

Det er jeg ked af. Især da du helt undlader at tage stilling til de ovennævnte godsarter som jeg mener ikke kommer på skinner igen.

De containertog du ser i Jylland aktuelt er vel de tog som kører mellem Sverige og Tyskland via Store Bælt indtil Fehmern-forbindelsen åbner?

Kære Pyloriis - du kender ikke godsområdet. Der er faktisk containertog som kører imellem Århus havn og Høje Taastrup. Det kører fordi det kan betale sig... og når følger området er det kendt viden blandt mange...

Så måske er jeg lidt mere med i den virkelige verden end de togbilleder du tager rundt omkring ?

Nogle af os følger jernbane området særdeles meget. Du har problemer med at lytte til andre, når de fortæller dig, at du er forkert på den. Og det er du meget tit......

Beklager. Du er alligevel ikke modtagelig for sund fornuft... meeen, du kan da lige fortælle mig, hvad de dersens containertog, der snart kører dagligt i Jylland laver, når containertrafik fordyrer og forsinker transporten. Slut herfra.

Det er jeg ked af. Især da du helt undlader at tage stilling til de ovennævnte godsarter som jeg mener ikke kommer på skinner igen.

De containertog du ser i Jylland aktuelt er vel de tog som kører mellem Sverige og Tyskland via Store Bælt indtil Fehmern-forbindelsen åbner?

Der kører ikke transit containertog gennem DK, og det har der ikke gjort siden 2017, hvor Mærsk kørte et tog tre gange ugentligt mellem Göteborg og Rotterdam.
Vi taler Mærsk tog mellem Aarhus og Taulov.

Så måske er jeg lidt mere med i den virkelige verden end de togbilleder du tager rundt omkring ?

Man kan vel godt sige, at du lige har bevist det modsatte.

Beklager. Du er alligevel ikke modtagelig for sund fornuft... meeen, du kan da lige fortælle mig, hvad de dersens containertog, der snart kører dagligt i Jylland laver, når containertrafik fordyrer og forsinker transporten. Slut herfra.

Det er jeg ked af. Især da du helt undlader at tage stilling til de ovennævnte godsarter som jeg mener ikke kommer på skinner igen.

De containertog du ser i Jylland aktuelt er vel de tog som kører mellem Sverige og Tyskland via Store Bælt indtil Fehmern-forbindelsen åbner?

I så fald er det meget spøjst at de tre gange om ugen - og stigende - kommer til Aalborg Havn. Lidt af en omvej..
Der kører også regelmæssig containertog Aarhus-Sjælland.

Så måske er jeg lidt mere med i den virkelige verden end de togbilleder du tager rundt omkring ?

Din 'virkelige verden' er som altid fyldt med som regel, vistnok, måske, ingen ide, tror osv.

Rent bolværksmatroseri, serveret på en solid bund af ukendskab til virkeligheden.

Normalt er jeg ikke enig med Pyloris, men her har han nok fat i den lange ende.

Danmarks statistik inddeler godstransport på tog i 3 dele.
1. Indenlandsk transport - f.eks Århus og Fredericia til Høje Tåstrup.
2. International kørsel - f.eks. godstog der slutter eller starter i Danmark
3. Transit godt - gods på tog som kører igennem Danmark fra Tyskland til Sverige og omvendt.

Tankevækkende er det at transit god udgør næsten 75%, medens indenlandsk kørsel lige kan komme over 10%
- målt i tons. (De 75% er nok læsset på de tog Pyloris har set....)

Statistik

P.Jensen

Normalt er jeg ikke enig med Pyloris, men her har han nok fat i den lange ende.

Danmarks statistik inddeler godstransport på tog i 3 dele.
1. Indenlandsk transport - f.eks Århus og Fredericia til Høje Tåstrup.
2. International kørsel - f.eks. godstog der slutter eller starter i Danmark
3. Transit godt - gods på tog som kører igennem Danmark fra Tyskland til Sverige og omvendt.

Tankevækkende er det at transit god udgør næsten 75%, medens indenlandsk kørsel lige kan komme over 10%
- målt i tons. (De 75% er nok læsset på de tog Pyloris har set....)

Statistik

P.Jensen

Jeg takker ydmygt den gode hr Jensen for at støtte en bolværksmatros overfor nogle banebørster som ikke altid er så oplyste som de selv går rundt og tror. :-D

Beklager. Du er alligevel ikke modtagelig for sund fornuft... meeen, du kan da lige fortælle mig, hvad de dersens containertog, der snart kører dagligt i Jylland laver, når containertrafik fordyrer og forsinker transporten. Slut herfra.

Det er jeg ked af. Især da du helt undlader at tage stilling til de ovennævnte godsarter som jeg mener ikke kommer på skinner igen.

De containertog du ser i Jylland aktuelt er vel de tog som kører mellem Sverige og Tyskland via Store Bælt indtil Fehmern-forbindelsen åbner?

I så fald er det meget spøjst at de tre gange om ugen - og stigende - kommer til Aalborg Havn. Lidt af en omvej..
Der kører også regelmæssig containertog Aarhus-Sjælland.

Wow. Hvordan kunne jeg misse dette fantastiske og vigtige tog med containere!

Med op til 40 containere pr tog 3 gange om ugen i 50 uger bliver det til hele 6.000 containere i bedste fald pr. år.

Sjovt nok er jeg jo kun bolværksmatros. Men Aarhus havn modtog sidste år 540.000 containere.
Så man formodede lige at flytte 1% på skinnerne!
https://www.transportmagasinet.dk/article/view/690321/aarhus_havn_saetter_containerrekord

Mon ikke man glemmer at de fleste containere fra oversøiske destinationer ikke ankommer direkte til lille Danmark men til Rotterdam, Antwerpen og Hamburg og flyttes over på mindre skibe.
Containere til Sjælland kommer kun i mindre omfang til Jylland.

Så måske er jeg lidt mere med i den virkelige verden end de togbilleder du tager rundt omkring ?

Din 'virkelige verden' er som altid fyldt med som regel, vistnok, måske, ingen ide, tror osv.

Ja det er nok rigtigt.
Men jeres verden er ret snæver og ser ikke de problemer som syørsyedelen af Danmarks pendlere dagligt må slås med!

Rent bolværksmatroseri, serveret på en solid bund af ukendskab til virkeligheden.

Her er jeg tilsyneladende ikke ene. Adskillige af de herrer kandiderer ellers kraftigt til at slå følge med mig.
I skal være velkommen.
Måsle nogle endte med at blive lidt klogere ;-) ;-)

Beklager. Du er alligevel ikke modtagelig for sund fornuft... meeen, du kan da lige fortælle mig, hvad de dersens containertog, der snart kører dagligt i Jylland laver, når containertrafik fordyrer og forsinker transporten. Slut herfra.

Det er jeg ked af. Især da du helt undlader at tage stilling til de ovennævnte godsarter som jeg mener ikke kommer på skinner igen.

De containertog du ser i Jylland aktuelt er vel de tog som kører mellem Sverige og Tyskland via Store Bælt indtil Fehmern-forbindelsen åbner?

I så fald er det meget spøjst at de tre gange om ugen - og stigende - kommer til Aalborg Havn. Lidt af en omvej..
Der kører også regelmæssig containertog Aarhus-Sjælland.

Wow. Hvordan kunne jeg misse dette fantastiske og vigtige tog med containere!

Vel på samme måde som du har "misset" resten af fakta relevant information i denne tråd.

Beklager. Du er alligevel ikke modtagelig for sund fornuft... meeen, du kan da lige fortælle mig, hvad de dersens containertog, der snart kører dagligt i Jylland laver, når containertrafik fordyrer og forsinker transporten. Slut herfra.

Det er jeg ked af. Især da du helt undlader at tage stilling til de ovennævnte godsarter som jeg mener ikke kommer på skinner igen.

De containertog du ser i Jylland aktuelt er vel de tog som kører mellem Sverige og Tyskland via Store Bælt indtil Fehmern-forbindelsen åbner?

I så fald er det meget spøjst at de tre gange om ugen - og stigende - kommer til Aalborg Havn. Lidt af en omvej..
Der kører også regelmæssig containertog Aarhus-Sjælland.

Wow. Hvordan kunne jeg misse dette fantastiske og vigtige tog med containere!

Vel på samme måde som du har "misset" resten af fakta relevant information i denne tråd.

De "Fakta" som du har styr på ligesom de få containere som flyttes på skinner til og fra Aarhus?
Det må du kunne gøre bedre hvis jeg skal tage dine argumenter alvorligt.

Beklager. Du er alligevel ikke modtagelig for sund fornuft... meeen, du kan da lige fortælle mig, hvad de dersens containertog, der snart kører dagligt i Jylland laver, når containertrafik fordyrer og forsinker transporten. Slut herfra.

Det er jeg ked af. Især da du helt undlader at tage stilling til de ovennævnte godsarter som jeg mener ikke kommer på skinner igen.

De containertog du ser i Jylland aktuelt er vel de tog som kører mellem Sverige og Tyskland via Store Bælt indtil Fehmern-forbindelsen åbner?

I så fald er det meget spøjst at de tre gange om ugen - og stigende - kommer til Aalborg Havn. Lidt af en omvej..
Der kører også regelmæssig containertog Aarhus-Sjælland.

Wow. Hvordan kunne jeg misse dette fantastiske og vigtige tog med containere!

Vel på samme måde som du har "misset" resten af fakta relevant information i denne tråd.

De "Fakta" som du har styr på ligesom de få containere som flyttes på skinner til og fra Aarhus?
Det må du kunne gøre bedre hvis jeg skal tage dine argumenter alvorligt.

De "relevante fakta" omfatter også en skelnen mellem stykgods og gods i hele vognladninger, dvs. inkl. containere og veksellad. Stykgodset har vognmændene forlængst overtaget fra DSB, der selv siden 1950'erne havde overført denne omkostningstunge godsart fra tog til lastbiler, som led i de løbende rationalisering. Den trafik er det kun de mest økonomisk evnesvage, der forestiller sig tilbageført til jernbanen. Hvad EU mener og opstiller som fælleseuropæiske mål i den forbindelse er fuldstændigt irrelevant i et lille land som Danmark, der ikke længere har nogen storindustri af betydning, som kan generere store indenlandske transporter af vognladningsgods. Danmark er og bliver et "stykgods-land" og dermed heldigvis også et lastbil-land.

--
Hilsen
S

Strør ægte Læsø sydesalt i dine sår.

Beklager. Du er alligevel ikke modtagelig for sund fornuft... meeen, du kan da lige fortælle mig, hvad de dersens containertog, der snart kører dagligt i Jylland laver, når containertrafik fordyrer og forsinker transporten. Slut herfra.

Det er jeg ked af. Især da du helt undlader at tage stilling til de ovennævnte godsarter som jeg mener ikke kommer på skinner igen.

De containertog du ser i Jylland aktuelt er vel de tog som kører mellem Sverige og Tyskland via Store Bælt indtil Fehmern-forbindelsen åbner?

I så fald er det meget spøjst at de tre gange om ugen - og stigende - kommer til Aalborg Havn. Lidt af en omvej..
Der kører også regelmæssig containertog Aarhus-Sjælland.

Wow. Hvordan kunne jeg misse dette fantastiske og vigtige tog med containere!

Vel på samme måde som du har "misset" resten af fakta relevant information i denne tråd.

De "Fakta" som du har styr på ligesom de få containere som flyttes på skinner til og fra Aarhus?
Det må du kunne gøre bedre hvis jeg skal tage dine argumenter alvorligt.

De "relevante fakta" omfatter også en skelnen mellem stykgods og gods i hele vognladninger, dvs. inkl. containere og veksellad. Stykgodset har vognmændene forlængst overtaget fra DSB, der selv siden 1950'erne havde overført denne omkostningstunge godsart fra tog til lastbiler, som led i de løbende rationalisering. Den trafik er det kun de mest økonomisk evnesvage, der forestiller sig tilbageført til jernbanen. Hvad EU mener og opstiller som fælleseuropæiske mål i den forbindelse er fuldstændigt irrelevant i et lille land som Danmark, der ikke længere har nogen storindustri af betydning, som kan generere store indenlandske transporter af vognladningsgods. Danmark er og bliver et "stykgods-land" og dermed heldigvis også et lastbil-land.

Fuldstændig ENIG.
Derfor er det også begrænset hvor meget gods vi her til lands kan få på skinner.

Derfor er det også begrænset hvor meget gods vi her til lands kan få på skinner.

Jeps. Det er flere gange beskrevet at jernbanegodsmængden i, til, fra og gennem Danmark kan øges til det tredobbelte. Men ikke mere end det.

Lasse

Derfor er det også begrænset hvor meget gods vi her til lands kan få på skinner.

Jeps. Det er flere gange beskrevet at jernbanegodsmængden i, til, fra og gennem Danmark kan øges til det tredobbelte. Men ikke mere end det.

Lasse

Enig.
Så vi kan vel slutte den tråd med at konkludere at gods på skinnerne i Danmark er og bliver begrænset.

Det var bare ikke det du skrev. Du skrev at det var en død sild der lige så godt kunne opgives. Tak til Lasse for de korrekte proportioner.

Det var bare ikke det du skrev. Du skrev at det var en død sild der lige så godt kunne opgives. Tak til Lasse for de korrekte proportioner.

Øh - nu gav jeg jo Lasse ret. Men måske du skulle benytte et tilbud fra Louis Nielsen ;-)

Det var bare ikke det du skrev. Du skrev at det var en død sild der lige så godt kunne opgives. Tak til Lasse for de korrekte proportioner.

Øh - nu gav jeg jo Lasse ret. Men måske du skulle benytte et tilbud fra Louis Nielsen

Ja det gør du nu - og påstår så at du har haft ret hele tiden. Det var dit sludder i starten jeg kommenterede på, som var det sædvanlige "himlenfaldernedometøjeblik"-skrigeri, som ikke på nogen måde forholder sig til hverken den aktuelle udvikling i jernbanegodset eller til hvilke løsninger, som der er nogen som helt økonomisk ræson i fordi du ikke gider sætte dig ind i det før du giver dig til at hælde lort ud over alle som ikke kan indse din selvopfattede genialitet.

Men du bliver aldrig andet end ulidelig at diskutere med, og hvis du nu anskaffer dig et par briller og selv læser det sludder du skriver inden du svarer, så ville det hjælpe. Men det er vel mere evne end man tør håbe på.

Det var bare ikke det du skrev. Du skrev at det var en død sild der lige så godt kunne opgives. Tak til Lasse for de korrekte proportioner.

Øh - nu gav jeg jo Lasse ret. Men måske du skulle benytte et tilbud fra Louis Nielsen

Ja det gør du nu - og påstår så at du har haft ret hele tiden. Det var dit sludder i starten jeg kommenterede på, som var det sædvanlige "himlenfaldernedometøjeblik"-skrigeri, som ikke på nogen måde forholder sig til hverken den aktuelle udvikling i jernbanegodset eller til hvilke løsninger, som der er nogen som helt økonomisk ræson i fordi du ikke gider sætte dig ind i det før du giver dig til at hælde lort ud over alle som ikke kan indse din selvopfattede genialitet.

Men du bliver aldrig andet end ulidelig at diskutere med, og hvis du nu anskaffer dig et par briller og selv læser det sludder du skriver inden du svarer, så ville det hjælpe. Men det er vel mere evne end man tør håbe på.

Har du fået luft!
Føler du dig bedre tilfreds?

Hvis ja - så læs det du lige har skrevet og overvej om det bidrager til noget.

Jeg kan ikke bruge til det noget.
De fleste andre ryster i bedste fald på hovedet af dit indlæg.

Så spar forummet for sådanne skriverier påny.

Hav iøvrigt en god weekend.

Det var bare ikke det du skrev. Du skrev at det var en død sild der lige så godt kunne opgives. Tak til Lasse for de korrekte proportioner.

Øh - nu gav jeg jo Lasse ret. Men måske du skulle benytte et tilbud fra Louis Nielsen

Ja det gør du nu - og påstår så at du har haft ret hele tiden. Det var dit sludder i starten jeg kommenterede på, som var det sædvanlige "himlenfaldernedometøjeblik"-skrigeri, som ikke på nogen måde forholder sig til hverken den aktuelle udvikling i jernbanegodset eller til hvilke løsninger, som der er nogen som helt økonomisk ræson i fordi du ikke gider sætte dig ind i det før du giver dig til at hælde lort ud over alle som ikke kan indse din selvopfattede genialitet.

Men du bliver aldrig andet end ulidelig at diskutere med, og hvis du nu anskaffer dig et par briller og selv læser det sludder du skriver inden du svarer, så ville det hjælpe. Men det er vel mere evne end man tør håbe på.

Har du fået luft!
Føler du dig bedre tilfreds?

Hvis ja - så læs det du lige har skrevet og overvej om det bidrager til noget.

Jeg kan ikke bruge til det noget.
De fleste andre ryster i bedste fald på hovedet af dit indlæg.

Så spar forummet for sådanne skriverier påny.

Hav iøvrigt en god weekend.

Smut nu ud og se et par transit containertog, så vi kan få ro :-D :-D

En eller anden på forum har formuleret disse gode råd:

læs det du lige har skrevet og overvej om det bidrager til noget.

Hvis svaret er:

Jeg kan ikke bruge til det noget.
De fleste andre ryster i bedste fald på hovedet af dit indlæg.

Efterlev da følgende:

Så spar forummet for sådanne skriverier påny.

Må jeg anbefale dig at følge disse råd; det vil i den grad højne kvaliteten i debatten.

En eller anden på forum har formuleret disse gode råd:

læs det du lige har skrevet og overvej om det bidrager til noget.

Hvis svaret er:

Jeg kan ikke bruge til det noget.
De fleste andre ryster i bedste fald på hovedet af dit indlæg.

Efterlev da følgende:

Så spar forummet for sådanne skriverier påny.

Må jeg anbefale dig at følge disse råd; det vil i den grad højne kvaliteten i debatten.

Det er gode råd som flere sikkert kan have gavn af at efterleve. Ingen nævnt / ingen glemt ;-)

Jeps. Det er flere gange beskrevet at jernbanegodsmængden i, til, fra og gennem Danmark kan øges til det tredobbelte. Men ikke mere end det.

Hvad er den primære årsag til at der ikke kan øges til mere end den tredobbelte jernbanegodsmængde?

Godsmængderne der egner sig til jernbanetransport, kapaciteten på det danske skinnenet eller noget helt andet?

Mvh. Jens

Bl. a. at maksimal toglængde i Tyskland - ud over Maschen - og Sverige er mindre end i Danmark og at der er en køreplansmæssig udfordring ved Lillebælt med hensyn til belastning - og så skal der også lige være plads til personbefordrende tog. Der skal nok være mere end det.

Bl. a. at maksimal toglængde i Tyskland - ud over Maschen - og Sverige er mindre end i Danmark og at der er en køreplansmæssig udfordring ved Lillebælt med hensyn til belastning - og så skal der også lige være plads til personbefordrende tog.

Allerede i dag samler man tog i Maschen og sender dem nordpå med størrelser der matcher den danske maksimalt tilladte toglængde.

Jf. Banedanmarks regelværker er der kun restriktion på metervægt på over 6,4 t/m for passage af Lillebælt. Der må godt køres med maksimal metervægt på 8,0 t/m, hvis det sker som UT. Det handler om at der kun må være et tog med over 6,4 t/m på den gamle lillebæltsbro ad gangen.
Der må i øvrigt køres med op til 2.500 tons belastning og 835 meter lange tog.

Hvis det skyldes at der skal friholdes plads til persontog, må det være en politisk beslutning om hvorvidt man vil hæve kapaciteten på jernbanen eller motorvejen.

Mvh. Jens

Når det gælder kapaciteten, så er der jo faktisk investeringer på vej. Både Ringstedbanen og Femern er i hvert fald delvist af hensyn til transitgodset, og også den nye bane på Vestfyn og en kapacitetsudvidelse i Kastrup vil give plads til flere tog. Ikke revolutioner, for der skal også være plads til udvidelser af persondriften, men dog fremskridt.

Vel på samme måde som du har "misset" resten af fakta relevant information i denne tråd.

De "Fakta" som du har styr på ligesom de få containere som flyttes på skinner til og fra Aarhus?
Det må du kunne gøre bedre hvis jeg skal tage dine argumenter alvorligt.

Få og få... Mærsk-toget var da så travlt at de købte deres egen MZ og havde gods nok til at beskæftige den. Mig bekendt kører det endnu. Det gjorde i sommers. Jeg har glemt hvem der står for driften.

Få og få... Mærsk-toget var da så travlt at de købte deres egen MZ og havde gods nok til at beskæftige den. Mig bekendt kører det endnu. Det gjorde i sommers. Jeg har glemt hvem der står for driften.

DB Cargo kører det, og det kørte så sent som i dag. Jeg passerede det ved Taulov i eftermiddags.

Få og få... Mærsk-toget var da så travlt at de købte deres egen MZ og havde gods nok til at beskæftige den.

Hvilken MZ købte Mærsk? :-D

Mvh. Jens

Få og få... Mærsk-toget var da så travlt at de købte deres egen MZ

Mig bekendt har lyseblå stue ikke ejet lokomotiver i forbindelse med selskaberne:
- Dampskibsselskabet Svendborg
- Dampskibsselskabet af 1912
- A.P.Møller-Mærsk A/S
Men jeg ser da gerne noget skriftligt bevis for påstanden.....

Ja, der findes "en del" fotos af lyseblå lokomotiver med 7-takkede stjerner på, men de har aldrig været lyseblå stues ejendom.
Det tætteste du kommer det er vel ERS, som kørte gods omkring Benelux og Tyskland, men lyseblå stue solgte ERS for mange år siden.

Få og få... Mærsk-toget var da så travlt at de købte deres egen MZ

Mig bekendt har lyseblå stue ikke ejet lokomotiver i forbindelse med selskaberne:
- Dampskibsselskabet Svendborg
- Dampskibsselskabet af 1912
- A.P.Møller-Mærsk A/S
Men jeg ser da gerne noget skriftligt bevis for påstanden.....

Ja, der findes "en del" fotos af lyseblå lokomotiver med 7-takkede stjerner på, men de har aldrig været lyseblå stues ejendom.
Det tætteste du kommer det er vel ERS, som kørte gods omkring Benelux og Tyskland, men lyseblå stue solgte ERS for mange år siden.

https://ing.dk/artikel/maersk-starter-togrute-mellem-arhus-og-kobenhavn-100105
Der er en unøjagtighed mht. DSB Gods i artiklen. At der var/er tale om en MZ har jeg andet steds fra, som jeg ikke lige kan finde her og nu.

Vendingen at man har købt toget betyder ikke nødvendigvis ejerskab, men kan blot betyde
at man har eneret på transport med det tog (reserveret alle pladser).

Journalistisk ikke særlig tydelig formulering.

P.Jensen

https://ing.dk/artikel/maersk-starter-togrute-mellem-arhus-og-kobenhavn-100105
Der er en unøjagtighed mht. DSB Gods i artiklen. At der var/er tale om en MZ har jeg andet steds fra, som jeg ikke lige kan finde her og nu.

Det siger intet om ejerskab.
Nu er der en vis mændge shipping-uddannede typer på lyseblå stue og der er flere måder at få transporteret sit gods på når vi snakker skibe, men det skulle ikke undre mig om "de vanlige" metoder blot har været tilpasset jernbanetransport.
Typisk vil et skib være:
- ejet og opereret (teknisk og commercielt) af samme rederi.
- "lånt" med besætning fra "andre" (charteret). Låner skal selv finde lasten til skibet.
- "lånt" uden besætning eller teknisk management; det skal rederiet selv stille med (bare-boat charter).

Skal vi gætte på at det pågældende tog blot har været charteret?
Dermed ligger ejerskabet af materiel etc. stadig med "andre" mens Maersk stadig skal finde lasten.

https://ing.dk/artikel/maersk-starter-togrute-mellem-arhus-og-kobenhavn-100105
Der er en unøjagtighed mht. DSB Gods i artiklen. At der var/er tale om en MZ har jeg andet steds fra, som jeg ikke lige kan finde her og nu.

Det siger intet om ejerskab.
Nu er der en vis mændge shipping-uddannede typer på lyseblå stue og der er flere måder at få transporteret sit gods på når vi snakker skibe, men det skulle ikke undre mig om "de vanlige" metoder blot har været tilpasset jernbanetransport.
Typisk vil et skib være:
- ejet og opereret (teknisk og commercielt) af samme rederi.
- "lånt" med besætning fra "andre" (charteret). Låner skal selv finde lasten til skibet.
- "lånt" uden besætning eller teknisk management; det skal rederiet selv stille med (bare-boat charter).

Skal vi gætte på at det pågældende tog blot har været charteret?
Dermed ligger ejerskabet af materiel etc. stadig med "andre" mens Maersk stadig skal finde lasten.

Det er selvfølgelig muligt. I min grammatikbog er der bare pokker til forskel på at købe, at chartre og at booke fast kapacitet. Hvis jeg leaser en bil siger jeg da heller ikke at jeg har købt ny bil.

Skal vi gætte på at det pågældende tog blot har været charteret?
Dermed ligger ejerskabet af materiel etc. stadig med "andre" mens Maersk stadig skal finde lasten.

Det er selvfølgelig muligt. I min grammatikbog er der bare pokker til forskel på at købe, at chartre og at booke fast kapacitet. Hvis jeg leaser en bil siger jeg da heller ikke at jeg har købt ny bil.

Efter at have tygget på det, er jeg sikker på at du har ret, Peter. Det giver mening. Hvorfor skulle Mærsk købet eet tog med alle følgeudgifterne.

Så har andre bare skrevet af efter Ingeniøren og sat et arkivfoto med en MZ på.

Jeg så toget nede på havnen i Århus og det er et MZ der er foran.

Alle ovenfor. Umiddelbart vil alt gods der kan fylde en trailer også kunne placeres på et godstog? Det gælder trods alt det meste gods i Danmark.

Det er nok ikke alle lastbilerne der kommer fra Sverige/Norge.

Simon
Hedehusene

Og hvordan gods på jernbane og spildtid for pendlere hænger sammen står hen i det uvisse.

Og nej, du behøver ikke at forklare.

Og hvordan gods på jernbane og spildtid for pendlere hænger sammen står hen i det uvisse.

Og nej, du behøver ikke at forklare.

Dit spørgsmål viser klart at du aldrig bevæger på f.eks. sydmotorvejen ind mod København mellem kl 5 til 9 morgen eller tilsvarende sydpå om eftetmiddagen.
Tilsvarende forhold ville du opleve på den østjyske motorvej.

Og nej det var ikke et svar.
Blot en undring over en kommentar! ;-)

Hej TroelsH,

Det er ikke længe siden, vi havde en tråd herinde om emnet; men den har du nok gennemset?

Noget der vil kunne få mere gods over på banen er nedenstående:
Kilde: CFL Cargo

Ændre Banedanmarks syn på sporombygninger
Totalspærringer kan og bør undgås, men BDK vælger dem grundet arbejdet bliver billigere.
Banen har det svært at komme sig efter disse totalspærringer.

ERTMS - giver store omkostninger
Puljen på 50 mio. kan ikke reelt bruges.
Derfor bør der afsættes mange flere midler til indbygning af udstyr i maskinerne.

Manglende læssepladser
Man kan ikke køre banegods uden disse

--
William S.
Arktisk bygningsingeniørstuderende på DTU
[image]
https://williamskov.piwigo.com/ - Min fotosamling

Sporspærringer og ERTMS er et vilkår, man må leve med, det kan man have sine meninger om.

Hvad er det for gods, som CFL gerne vil køre med, som de ikke kan få læsset? Er det en bunke træ af og til eller er det noget, der kan bære en investering?

Hvad er det for gods, som CFL gerne vil køre med, som de ikke kan få læsset? Er det en bunke træ af og til eller er det noget, der kan bære en investering?

Den præcise godstype kender jeg ikke til, men det kan være alt fra palleteret gods i lukkede vogne til tømmer.
Uanset hvilken godstype det er mangler der jo læssepladser.

--
William S.
Arktisk bygningsingeniørstuderende på DTU
[image]
https://williamskov.piwigo.com/ - Min fotosamling

[image]

--
Svend

Hejsa

Uden at forstyrre den lange tråd om dette og hint, så er her en oplistning af nogle af de ting, som der "arbejdes med"

Kapacitet
Kapaciteten øges ved ERTMS - hvis man ellers får penge til mere end en 1:1 løsning. Kapaciteten for godstog i Danmark øges dog primært ved at man forventer at kunne få lempeligere tunnelrestriktioner på Øresund og Storebælt, så godstogene ikke sluger så meget kapacitet.

ERTMS
...er svinedyrt og urentabelt for jernbanegods. Massive støtteordninger og en "fastfrysning" på baseline 3.6.0 forventes at hjælpe lidt på det. De nationale STM bokse er et mareridt og de nationale udrulningsplaner - der netop er nationale og med fokus på offentligt betalte anlæg i passagertogene - skal tænkes om.

Toglængder
Der er stadig ikke ens toglængder i Europa. Der arbejdes i flere af de selvstændige EU godskorridorer på at tillade 1.500 meter lange godstog, der så reelt er to tog på hver 750 meter, men et lokomotiv forrest og et i midten. Styringen af lokomotivet i midten foregår trådløst fra det forreste lokomotiv.

Førerløs teknologi
Godstog kan blive førerløse, men forventes ikke som sådan at blive det til andet end rangering/klargøring. Muligvis vil førerløse godstog på fjernbaner blive brugt til at indføre nye køre/hviletidsregler, de steder hvor det giver mening. De fleste snakker om behov for at godstog er "ledsaget".
Førerløse reach-stackere, Terbergs og lokal distribution til/fra terminaler er vist allerede nu i tests hist og pist, men er stadig for dyrt.

Løft af trailere
Der er forskellige løsninger på vej. Det har der været i mange år. Nogle (få) er begyndt at snakke om at EU skulle kræve at alle lastbiltrailere i fremtiden bliver løftbare, for at sikre "lige forhold for konkurrence"
Tilsvarende overvejes en generel tilladelse til kørsel med to sættevogne, hvis man skal køre disse til/fra en kombiterminal. Men her er jeg ikke opdateret på hvad forsøgene i Sverige for et par år siden endte med.

Læssepladser i Danmark
Der er ad flere omgange defineret behov for økonomisk attraktive læssepladser i Danmark. Ved ikke om tallet er ti eller 20 flere/ændrede af de nuværende. Generelt skal nye læssepladser indrettes til at der kan køres direkte fra strækning og ind til eet læssespor med fuld toglængde samt omløbsmulighed. Lidt som man har valg ikke at gøre helt rigtig i Randers :-)

Automatiske koblinger
Tyskland har besluttet at godstog fra 2024 udrustes med "digitale automatiske koblinger" - der skulle være tale om nyudviklede centralkoblinger (på alle lok og alle vogne), med mulighed for automatisk bremsekontrol. Sammenholdt med "førerløs" rangering vil omkostningerne til first/last mile falde

Shunts for godstog
I Norge er der vedtaget en principbeslutning om at alle godstog skal kunne køre til og fra alle destinationer uden omløb. I Dansk sammenhæng vil dette kræver shunts i Aarhus, Lunderskov, Lemvig og Hjørring til en start. Der er i Norge bundet tal på gevinsten af denne investering, så det bliver interessant at følge....

Se meget mere på www.railfreightforward.eu

/Lasse

Allerførst mange tak Lasse for et velinformeret og sagligt indlæg.
snip

ERTMS
...er svinedyrt og urentabelt for jernbanegods. Massive støtteordninger og en "fastfrysning" på baseline 3.6.0 forventes at hjælpe lidt på det. De nationale STM bokse er et mareridt og de nationale udrulningsplaner - der netop er nationale og med fokus på offentligt betalte anlæg i passagertogene - skal tænkes om.

snip

/Lasse

'Man' siger det er af konkurrencehensyn at man ikke har villet betale for godsoperatørernes ERTMS og STM udstyr.

Men da besparelsen på de faste anlæg ved level 2 og højere er på bekostning af operatørerne, så er det åbenlyst en fejl ikke at kompensere disse.

--
Eskild

På Banedanmarks hjemmeside kan man finde oplysninger om hvilke tilskud der gives gods operatørerne til anskaffelse af ETCS-udstyr

--
Svend

På Banedanmarks hjemmeside kan man finde oplysninger om hvilke tilskud der gives gods operatørerne til anskaffelse af ETCS-udstyr

Det er kun tilskud. Det gør ikke noget ved at det er dyrt at få ETCS udstyr.

Tak for svaret. Hvad er SMT?

Spændene med automatiske koblinger og de andre ting.

Tak for svaret. Hvad er SMT?

STM er det "oversætter modul", der oversætter fra den danske ATC balise til lokomotivets ETCS anlæg. STM er nødvendigt på alle nye lokomotiver indtil Signalprogrammet er udrullet. Hvert land har sin egen STM, men i nogle lande er det en god og billig investering, mens det i andre lande ikke kan tjene sig hjem.

Hvis Signalprogrammets nuværende tidsplan for udrulning passer, skal godsoperatørerne finansiere en STM på meget kort tid, og det kan de ikke. Det gør det meget svært at få egnede lokomotiver.

/Lasse

I det tilfælde hvor det er baneoperatøren der pålægger godsoperatøren den slags udgifter, så vil det være rimeligt at de medfinansieres af baneoperatøren, hvis man vil have mere gods på skinnerne?

gods nok en publikation som har få år på bagen, men inspireres kan vi måske?

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/tru/bilag/141/1592154.pdf

Der kommer ikke mere gods på banen af et par simple grunde. Jernbanen kan ikke levere godset, der hvor modtageren har brug for det (nogle få undtagelser: biler i Vamdrup, tagplader, råvarer til Cheminova). Resten af landet er en ørken for levering af jernbanegods. Eksempelvis skal en produktionsvirksomhed i Ringkøbing hente godset på stationen og omlæsse til en lastbil til den egentlige fabriksgrund... glem det.
Jernbanen har nøjagtig det samme problem som coasterne - de små fragtskibe - alle produktionsvirksomheder er væk fra havnene til fordel for boliger mv. Og en coaster med gods til en virksomhed i f.eks. Hasselager kræver et par lastbiler eller to fra Aarhus små 10-12 km. væk. Helt håbløs.
Uanset politiske skåltaler og luftige hensigter så er det jo dem, der jager virksomhederne væk fra havnene eller jernbanestationerne og ud af byen til de særlige områder for industri... og der er kun lastbiler, der er interessante.

Og det kan næppe ændres med hucky-pack, mere tilskud eller andre politiske tiltag. Markedet råder...

Bent Mikkelsen

Trailere kan sendes med tog, så det er ikke sværere end at afsenderen kører traileren ned til en terminal, de sættes på et tog og modsat i den anden ende. Det gør man også for skibe. Det er klart at for at det kan betale sig, så skal prisen ned, og prisen for at køre det på gummihjul skal op. Kigger man i rapporten ovenfor, så er grænsen ca ved 350 km i dag med de nuværende omkostninger. Der kan være noget klimamæssigt ved tog og skib, fordi at det bruger 1/4 af energien i forhold til en lastbil.

Trailere kan sendes med tog, så det er ikke sværere end at afsenderen kører traileren ned til en terminal, de sættes på et tog og modsat i den anden ende. Det gør man også for skibe. Det er klart at for at det kan betale sig, så skal prisen ned, og prisen for at køre det på gummihjul skal op. Kigger man i rapporten ovenfor, så er grænsen ca ved 350 km i dag med de nuværende omkostninger. Der kan være noget klimamæssigt ved tog og skib, fordi at det bruger 1/4 af energien i forhold til en lastbil.

I forhold til klimaet er der jo en masse forsøg i gang i Tyskland og nu også sverige, med køreledninger til lastbiler på de lange stræk så de lader op undervejs. TV-avisen havde indslag i går. https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/danske-lastbiler-udleder-millioner-af-ton-co2-i-s...

Trailere kan sendes med tog, så det er ikke sværere end at afsenderen kører traileren ned til en terminal, de sættes på et tog og modsat i den anden ende. Det gør man også for skibe. Det er klart at for at det kan betale sig, så skal prisen ned, og prisen for at køre det på gummihjul skal op. Kigger man i rapporten ovenfor, så er grænsen ca ved 350 km i dag med de nuværende omkostninger. Der kan være noget klimamæssigt ved tog og skib, fordi at det bruger 1/4 af energien i forhold til en lastbil.

Troels
Du har jo selv givet svaret på hvorfor det ikke kan svare sig i Danmark at sende gods på trailer rundt indenfor landets grænser - de færreste steder er der over 350 km fra afsender til modtager og logistikken i at have et "trækker" med chauffør i hver ende sammenholdt med ansvaret for såvel trailer / lastfordeling / indhold og "trækkeren" gør det næppe attraktivt for vognmanden.

Er dette en mulighed for øget trafik?

https://lohr.fr/lohr-railway-system/the-lohr-system-terminals/

Er dette en mulighed for øget trafik?

https://lohr.fr/lohr-railway-system/the-lohr-system-terminals/

JH

Det ligner noget der gør det hele unødvendigt fordyrende og besværligt. En lommevogn skal nu have en masse teknik indbygget, og det går vel alligevel også hurtigere at løfte en trailer af og på.

--
Mvh Anders

Det ligner noget der gør det hele unødvendigt fordyrende og besværligt. En lommevogn skal nu have en masse teknik indbygget, og det går vel alligevel også hurtigere at løfte en trailer af og på.

De fleste af disse ‘smarte’ vogne, bliver tungere pga. den indbyggede teknik. Totalvægten kan ikke overstige 22,5 tons akseltryk, så teknikken tager vægt fra den reelle vægt gods vognen kan bære.

Mvh. Jens

Proprietære standarder kan være fine punkt til punkt, men skal vi have noget som kan bruges ale steder, så skal det være en åben standard.
Hvordan kommer carlsbergs trailere over på lommevognene?
Jeg tror at det er svært at opnå noget uden at vognene vil blive lidt tungere.

Det kan godt være at den bedste løsning er at alle trailere i EU dømmes til at kunne løftes. Er der nogen der har noget ide om hvad en typisk trailer koster og hvor meget det vil koste hvis den skal kunne løftes?

Hvis alle trailere får samme standard - betyder omkostning sandsynligvis ikke noget. Mange kan allerede løftes (ligesom alle Carlsbergs trailere bliver det) på tog.

Men jeg forstår ikke helt dine indlæg.
Er det for at øge indenlandsk gods eller hvad er det?

P.Jensen

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Jernbanebøger

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak