Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Overkørsel 12 ved Uglev (Jernbanen i dag)

af T. Rithmester ⌂, Struer, 25/2 2020, 22:17 (1519 dage siden)

Overkørsel 12 for Jupitervej ved Uglev blev nedlagt i slutningen af december 2019 (eller var det først i januar 2020 ?) men blinklys står der endnu, endda virksomme :-)
Går ud fra, at det er fordi man afventer overkørselsarbejderne som pt. er i gang på Thybanen, således at overkørslen fysisk slettes senere hen i april måned.

[image]Tidligere overkørsel 12 for Jupitervej ved Uglev med aktive blinklys, 25. februar 2020 (thr)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Avatar

Overkørsel 12 ved Uglev

af Ove Nygaard, 26/2 2020, 08:56 (1518 dage siden) @ T. Rithmester

Kære Thomas.

Din teori ser sandsynlig ud. Jeg har også afløst i Uglev i "mine unge dage", men det kommer vel ikke bag på dig? Ved gennemkørende tog skulle man ud på perronen med to grønne flag, for der kunne ikke vises gennemkørsel fra I-signalerne, der blev betjent fra en trækbuk på perronen. Stationen lå/ligger meget dybt på banen, så man kunne fra perronen både se (og høre) toget i god tid fra begge retninger. Stationen var uden krydsningsspor.

Måske hører dette lille indlæg til i "den historiske del", men lad det nu blive her.;-)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Avatar

Overkørsel 12 ved Uglev

af T. Rithmester ⌂, Struer, 26/2 2020, 11:19 (1518 dage siden) @ Ove Nygaard

Kære Thomas.

Din teori ser sandsynlig ud. Jeg har også afløst i Uglev i "mine unge dage", men det kommer vel ikke bag på dig? Ved gennemkørende tog skulle man ud på perronen med to grønne flag, for der kunne ikke vises gennemkørsel fra I-signalerne, der blev betjent fra en trækbuk på perronen. Stationen lå/ligger meget dybt på banen, så man kunne fra perronen både se (og høre) toget i god tid fra begge retninger. Stationen var uden krydsningsspor.

Måske hører dette lille indlæg til i "den historiske del", men lad det nu blive her.;-)


Kære Ove

Du har helt ret i, at det ikke kommer bag på mig :-D
Jernbanehistorisk eller ej, så er det jo gode oplysninger du fremkommer med.
Og ja, som det tydeligt ses på mit billede i dette indlæg så ligger Uglev meget dybt på strækningen :-)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Overkørsel 12 ved Uglev

af Allan Støvring-Nielsen, 26/2 2020, 14:46 (1518 dage siden) @ T. Rithmester

Og ja, som det tydeligt ses på mit billede i dette indlæg så ligger Uglev meget dybt på strækningen :-)

Havde som ferieknægt den angstprovokerende fornøjelse, sammen med min grankusine og hendes DSB ansatte morfar, at komme susende ned af bakken mod Uglev på skinnecykel, mens MOen holdt klar til afgang mod Struer.

Opgaven bestod så i at bremse cyklen og få den af sporet i tide, vistnok netop i overkørsel 12. Det lykkedes, men ikke uden betydelig sved på panden og efter "morfar" sprang af og standsede den ved håndkraft!

mvh, Allan

Avatar

Overkørsel 12 ved Uglev

af T. Rithmester ⌂, Struer, 26/2 2020, 17:07 (1518 dage siden) @ Allan Støvring-Nielsen

Og ja, som det tydeligt ses på mit billede i dette indlæg så ligger Uglev meget dybt på strækningen :-)


Havde som ferieknægt den angstprovokerende fornøjelse, sammen med min grankusine og hendes DSB ansatte morfar, at komme susende ned af bakken mod Uglev på skinnecykel, mens MOen holdt klar til afgang mod Struer.

Opgaven bestod så i at bremse cyklen og få den af sporet i tide, vistnok netop i overkørsel 12. Det lykkedes, men ikke uden betydelig sved på panden og efter "morfar" sprang af og standsede den ved håndkraft!


:-D :-D I situationen sikkert ikke sjovt, men bagefter kan jeg levende forstille mig, at det vil være en historie som er blevet trukket frem ofte :-)
Men ja, kan levende forestille mig at der rigtig kan komme fart på ned ad bakken :-D
Tak for historien :-)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Overkørsel 12 ved Uglev

af Nikolai_B, 26/2 2020, 16:44 (1518 dage siden) @ T. Rithmester

Hvis opdateringen af strækningsoversigten for ETCS (under Operationelle Regler for Fjernbanen, ORF), der blev opdateret 2020-03-09
https://www.bane.dk/da/Jernbanevirksomhed/Sikkerhed/Trafikale-regler/ORF/Straekningsove...
indikerer fremskridtet, så var udskiftningen af udstyr og overgangen til ERTMS L2 nået fra Thisted til Bedsted Thy (23 overkørsler, 6 sporskiftedrev).
Derfra til Struer er der 27 overkørsler og 5 sporskiftedrev.

I strækningsoversigten for SR og lyssignaler fra 2020-02-24 er der stadig medtaget strækningen fra Bedsted Thy op til Snedsted. (Et midlertidigt overlap?)

Avatar

Overkørsel 12 ved Uglev

af T. Rithmester ⌂, Struer, 26/2 2020, 17:17 (1518 dage siden) @ Nikolai_B

Hvis opdateringen af strækningsoversigten for ETCS (under Operationelle Regler for Fjernbanen, ORF), der blev opdateret 2020-03-09
https://www.bane.dk/da/Jernbanevirksomhed/Sikkerhed/Trafikale-regler/ORF/Straekningsove...
indikerer fremskridtet, så var udskiftningen af udstyr og overgangen til ERTMS L2 nået fra Thisted til Bedsted Thy (23 overkørsler, 6 sporskiftedrev).
Derfra til Struer er der 27 overkørsler og 5 sporskiftedrev.


Tak for linket :-)
Så vidt jeg kan se på banedk, så skal der arbejdes med ovk. 11 omkring 5. april 2020, så vil tro at i dagene deromkring forsvinder blinklys og signaler til ovk. 12.

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak