Kære Kaj

Du er ikke ajour med dagen status.....

Budget holder stor set. Det er langt under det oprindelige budget. Ekstra udgifterne er kun at holde det gamle i live længere end de havde regnet plus ændringer i det gamle som ikke skulle have hvis tidsplanen havde holdt.

Stort set? Langt under??? Ja så har man ikke sagt for meget...

Statsrevisorerne fra Rigsrevisionen var nok af en noget anden opfattelse i 2017.

De skriver bl.a. i deres beretning:

"(...) Statsrevisorerne kritiserer, at Signalprogrammet på nuværende tidspunkt er forsinket med op til 3 år og er blevet ca. 4,4 mia. kr. dyrere end forventet.

Det var status januar 2017. Der er skete meget med projektet i 2016 og 2017. Hele budget blev vendt. Ledelsen hos Banedanmark blev skiftet ud i 2016 og de måtte revidere alle planer og budgetter. Det arbejde var ikke færdig, da rigsrevisionen lavede deres rapport.

Bevillingen var på 19,3 mia. kroner. Den er nu på 20,1 mia. kroner iflg den sidste anlægsstatus. Men de er presset på reserver, da det oprindelige budget var underbudgetteret eller man havde glemt nogle udgifter. Og ved tidspunkt for rapporten var det slem, men de har fundet steder i budget, som har igen øget reserverne.

Hvis man går længere tilbage, var budget på 25 mia. kroner - men de aftaler man fik med leverandørerne var samlet billigere end de regnede med - så der blev flyttet et stor beløb ud, som er brugt på den nye Storstrømsbro.

Men status var i anlægsstatus i 2. halvår 2017:
"I forbindelse med Deloittes review i 2017 vurderes det af Banedanmark, at den nye strategi for Signalprogrammet isoleret set ikke vil medføre en fordyrelse af Signalprogrammet i forhold til udmeldingen fra 2016. Banedanmark forventer derfor fortsat at kunne gennemføre programmet inden for den nuværende samlede bevilling inklusiv den centrale reserve (19,6 mia. kr. i 2017-priser). Programmets gennemførelse inden for budgettet forudsætter, at der ikke kommer store uforudsete ting til i resten af programmets levetid, jf. dog nedenstående."

Statsrevisorerne påtaler, at Banedanmark har haft en utilstrækkelig styring af Signalprogrammet. Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Transportministeriets departement ikke i tide har forholdt sig mere kritisk til Banedanmarks oplysninger om programmets fremdrift.

Både Transportministeriets departement og Banedanmark har undervurderet kompleksiteten og opgaverne i Signalprogrammet. Statsrevisorerne skal pege på, at der fortsat er store risici for fordyrelse og forsinkelse af Signalprogrammet, hvilket nødvendiggør en stram styring af programmet. (...)"[/i]

Der var dårlig styring - men det var der fokus på i 2016 og 2017

"(...) Rigsrevisionen har løbende haft opmærksomhed på, om Signalprogrammet kunne gennemføres til tiden. Særligt i forbindelse med at transport-, bygnings- og boligministeren (her- efter transportministeren) i et notat fra oktober 2015 orienterede Transportudvalget om, at der var konstateret forsinkelser i dele af programmet på op til 11⁄2 år, men at Banedanmark fortsat forventede, at signalsystemerne ville blive taget i brug som forudsat på S-banen i 2018 og på fjernbanen i 2021. I oktober 2016 måtte transportministeren orientere Transportudvalget om, at programmet var forsinket med op til 3 år – dvs. indtil 2021 på S-banen og 2023 på fjernbanen. Signalprogrammet er i den forbindelse blevet ca. 4,4 mia. kr. dyrere end tidligere forventet. (...)"

Det var så i 2017, men det bliver nok svært at nå fuld udrulning på S-banen allerede til næste år. Hvis man stadig forventer en fuld udrulning på fjernbanen til 2023, så har man meget travlt. Derfor kan man nok godt regne med at den daværende forventede budgetoverskridelse på 4.400.000.000 DKK nok er væsentligt forøget når systemet engang er fuldt udrullet.

Den tidsplan var i januar 2017 før man ændrende alle tidsplaner. Tidsplaner blev ændret i november 2017 med ny udrullingsstrategi og det er den jeg forholder mig til. S-tog har længere stået til 2021, men den er nu flyttet til 2022, pga. de problemer, der fundet. Fjernbanen blev tidsplanen langt mere realistisk, Og hvorfor nævner du et slutår 2023, når den med de nuværende tidsplan er 2030. Det har været planen i snart to og halvt år!!!!

På 'Lille syd' har overgangen til ERTMS bevirket, at togene nu har svært ved at overholde deres køretid, så der ofte er forsinkelser på 5-10 min - det er vel ikke ligefrem en succes, hvis køreplanen skal ændres til længere køretid pga. ERTMS ?

Der var i starten problemer med forsinkelser... hvor bl.a. krydsningen tit blev flyttet fra Gadstrup til Havdrup. Køreplanen er ikke blevet ændret.

Problemet ved ERTMS (og CBTC) er den meget restriktive bremsekurve som der ned bremses efter. Hvis der ligger en overkørsel i udkørselsenden på stationen hvor et tog skal standse, så bliver indkørselshastigheden meget lav pga. den korte sikkerhedsafstand til overkørslen, hvis overkørslen er usikret.

Problemet er det er kørsel imod overkørsler, som ikke blev tændt. Jeg har kørt nogle gange på strækningen og jeg er de fleste gange kommet til Roskilde til tiden. Og det er i nordgående retning problemet var. Så må være taget hånd om det problem. Jeg kan se også der ikke bliver skrevet om problemer i samme omfang, som blev i starten.

Den første gang jeg var med i den retning var der problemer med at komme ind på ERTMS strækningen. Men det var en af de første dage, hvor man møder flere problemer. Et formål med at få det i drift er at få praktisk erfaringer med det, så bliver bedre til at håndtere det, så man kan undgå problemer eller bliver bedre til at håndtere de problemer, som er i den daglige drift.

Så enten skal man accepterer en meget lav indkørselshastighed og en usikret overkørsel, så trafikken kan passerer. Alternativt skal overkørslen sikres tidligere, men så vil det give en unødvendig lang nedlukning og dermed kødannelser.

Før de gik over til nyt signalsystem, så blev overkørslerne tændt imens toget var på vej. Så det er et spørgsmål at vælge hvad man gør.

SR75 er mere fleksibel i den forbindelse, men da ERTMS sigter mod automatisk drift, så er en meget restriktiv bremsekurve nødvendig.

Hvad er forskellen i bremsekurve imellem ATC og ETCS? SR75 håndtere ikke bremsekurve teknisk, men er nogle regler. Mig bekendt, så er farepunktet det samme sted med både ATC og ETCS, hvis overkørslen ikke er sikret. Forskellen på netop den strækning, at der ikke var ATC, som ville have overvåget nedbremsningen, hvis kørslen ikke var sikret.

Det er i drift med få problemer, som bliver løst.

De bliver løst.. Installationen på Thybanen er først færdig i næste måned med nuværende sidste etape.

I dag skriver ARRIVA:
Aflysningen skyldes signalfejl.

En hel del tog på Thybanen er aflyst og erstattet af bus, hvorfor mon det?

Jeg tjekket lige rejseplan fra Struer til Thisted - der er et tog aflyst.

Jeg kigger på helheden og ikke en enkelt dag med problemer. En af de strækninger, jeg følger - Lille Syd, er der tit problemer med det gamle sikringsanlæg, som giver aflysninger i timevis.

Det er fristende at tolke faldet fra 2016 til 2017 og 2018 som ophøret af jernbane på Aarhus Nærbane (Grenå- og Odder-banen). Men kan det være (næsten) hele forklaringen? Det kan måske være svært at finde tal for passagerkilometer fra de to strækninger. specifikt. Ellers ville det jo være nemt at regne ud.

Man kan også spørge Danmarks Statistik...