Känner någon till varför en del signaler på danska statsbanan visar gult sken utöver det röda, trots att betydelsen i båda fallen är stopp.
(På svenska statsbanor används ingen stop-og-rykk-frem-signalbild, men på lokaltrafiken i Stockholm och Göteborg finns det, och är just röd + gul.)
Nye læsere kan starte her - SR
SR fortæller vel bare “hvad”. Den forklarer ikke “hvorfor”. Altså hvorfor “Stop” på et I-signal skal se anderledes ud end “Stop” på AM- og U-signaler.
Ja, det var det jag var ute efter. Jag har tittat både i SR och på lundsten.dk, men inte hittat något om orsaken.
Jag kan tänka mg att man i den yttersta infartssignalen (I-signal och VI-signal) vill ha en extra lykta tänd som skydd mot att signalen "försvinner" vid ett lampfel. (Så gjorde SJ fram till 70-talet och SL fortfarande, men i Sverige var det inte en extra lykta, utan den röda lyktan hade dubbla glödlampor.) Men tvåskens I-signaler har ingen gul lykta överhuvudtaget...
Och varför göra likadant på SI-signaler och VU-signaler? Men inte på AM-signaler?
Jag ser inte teorin bakom systemet.
Jeg har kun gæt:
Måske er den gule lampe til for at understrege, at her er tale om et I-signal og ikke en AM’er, og at signalet derved markere en stationsgrænse.
Det kunne være særlig relevant ifht til venstresporskørsel. Det er ikke alle stationer, der har et VI-signal. I så fald skal toget standse ved stationsgrænsen. Hvis I-signalet ikke var til at skelne fra AM-signaler, kunne lokomotivføreren ved venstresporskørsel måske forveksle I-signalet og dermed stationsgrænsen med et af højresporets AM-signaler, som han ellers kan ignorere.
SI-signalet har man nok bare kopieret for lethedens skyld. Det skal alligevel bruge den gule lanterne til at vise “Kør med begrænset hastighed”.
Jeg har kun gæt:
Måske er den gule lampe til for at understrege, at her er tale om et I-signal og ikke en AM’er, og at signalet derved markere en stationsgrænse.
Det kunne være særlig relevant ifht til venstresporskørsel. Det er ikke alle stationer, der har et VI-signal. I så fald skal toget standse ved stationsgrænsen. Hvis I-signalet ikke var til at skelne fra AM-signaler, kunne lokomotivføreren ved venstresporskørsel måske forveksle I-signalet og dermed stationsgrænsen med et af højresporets AM-signaler, som han ellers kan ignorere.
SI-signalet har man nok bare kopieret for lethedens skyld. Det skal alligevel bruge den gule lanterne til at vise “Kør med begrænset hastighed”.
Selvom jeg ikke er 'jernbane-professionel', så tror jeg ikke den teori holder, da I signaler med 'gul over rød' gå tilbage til 1960. (Tidligere var det 'rødt over gul'), altså ældre end kørsel for signal ad venstre spor.
--
Eskild
Tilbage til armsignalerne i 1930'erne - på I-signaler var hovedsignalarmens lys var rødt eller grønt og gennemkørselsarmens brandgult eller grønt.
Det overførtes til daglyssignalerne med rød over gul. Omkring 1960 blev dette ændret til brandgul over rød eller brandgul over grøn.
Brangult øverst - kan ses længst væk fra og signalerer at der skal bremses ned mod signalet enten på grund af "stop" eller på grund af "kør" med lav eller begrænset hastighed
Tilbage til armsignalerne i 1930'erne - på I-signaler var hovedsignalarmens lys var rødt eller grønt og gennemkørselsarmens brandgult eller grønt.
Det overførtes til daglyssignalerne med rød over gul. Omkring 1960 blev dette ændret til brandgul over rød eller brandgul over grøn.
Brangult øverst - kan ses længst væk fra og signalerer at der skal bremses ned mod signalet enten på grund af "stop" eller på grund af "kør" med lav eller begrænset hastighed
Hovedreglen er der er brandgult på I- og SI-signaler iflg. SODB - der er normalt bemærkninger i SODB, så man kan finde ud hvorfor det er som det er. Men på enkelt strækninger (med DSB 1954 F-anlæg). hvor der ikke er hastighedssignalering, er der kun 2 grønne og et rødt lampe. Og få steder er/var er der signaler med kun et grønt og et rød lampe, hvor man ikke kan stille signal for gennemkørsel (en endestation fx). Men jeg har ikke kunne finde bemærkning, hvorfor brandgul lampe mangler andet her.
:
... Men jeg har ikke kunne finde bemærkning, hvorfor brandgul lampe mangler andet
her.
Jeg vil gerne uddybe lidt hvad jeg har skrevet i den henviste artikel. Men da det hele er historisk betinget, skal videre diskussion måske flytte ind ved siden af.
Som nævnt ovenfor stammer den nuværende signal-udformning fra omkring 1960-1962 med det formål at kunne vise "kør med begrænset hastighed" gul+grøn på en måde der ikke kunne forveksles med det gamle "kør" grøn+gul.
Ændringen var bl.a. begrundet i indførelse af fjernstyrede stationer med automatisk krydsning hvor det var nødvendigt dels at kunne give fuld hastighedsinformation med hastighedsviseren, dels at sikre tydelig varsling af nedsat hastighed på afstand med bl.a. gul+grøn. Man kan sige at DSB blot gjorde hvad Sverige og Tyskland havde gjort i årtier.
En sidevirkning af dette var at signaler uden hastighedsviser ikke skulle vise gul+grøn, og der var en del signaler der fik fjernet den gule lanterne ved ombygningen. Senere kom så muligheden for at vise gul+grøn sammen med hastighedstavle.
Det gode spørgsmål er så: Hvis man alligevel var i gang med at bygge om efter svensk/tysk forbillede, hvorfor så ikke lade stop = rød, uden gul, i alle signaler? Min teori er at der lå elektrotekniske grunde bag - det er vigtigt at vide at den gule virker inden man tænder gul+grøn, og det gøres nemmest hvis den er tændt i forvejen. Desuden skal signaler med forgrening, altså to forskellige gule, også vise togvejens retning ved stop-og-ryk-frem = gul+rød+X. Igen er det nemmest hvis den gule er tændt i forvejen, selv om det får den sære konsekvens at signalet kan vise stop på to forskellige måder.
Med tiden er den almindelige opfattelse blevet at gul+rød skal vise at man holder foran et indkørselssignal. Men der findes stadig indkørselssignaler uden gul lanterne, så jeg synes ikke den er helt gangbar. Derimod er det væsentligt at man kan se at det er et indkørselssignal hvis det viser stop-og-ryk-frem som gul + rød blink (siden 1985), fordi det betyder noget forskelligt i et indkørselssignal og fx et AM-signal (rød blink uden gul).
Med til historien hører at privatbanerne i en periode anvendte I-signaler der kun tændte gul sammen med grøn og altså viste stop = rød. Jeg tror de fleste er blevet harmoniseret siden 1990erne.
Den gule lanterne har aldrig haft til formål at være reserve/dublet for den røde lanterne. I Danmark har man mig bekendt altid anvendt dobbelttråd-lamper til dette.
Henrik W Karlsson
Henrik W Karlsson skrev:
Jeg vil gerne uddybe lidt hvad jeg har skrevet i den henviste artikel. Men da det hele er historisk betinget, skal videre diskussion måske flytte ind ved siden af.Som nævnt ovenfor stammer den nuværende signal-udformning fra omkring 1960-1962 med det formål at kunne vise "kør med begrænset hastighed" gul+grøn på en måde der ikke kunne forveksles med det gamle "kør" grøn+gul.
Ændringen var bl.a. begrundet i indførelse af fjernstyrede stationer med automatisk krydsning hvor det var nødvendigt dels at kunne give fuld hastighedsinformation med hastighedsviseren, dels at sikre tydelig varsling af nedsat hastighed på afstand med bl.a. gul+grøn. Man kan sige at DSB blot gjorde hvad Sverige og Tyskland havde gjort i årtier.
Som jeg har forstået det, så var ændringen, at togene nu skulle køre efter signalerne i stedet for efter tjenestekøreplanen, der tidligere indholdt oplysning om det enkelte togs sporbenyttelse. Lokomotivføreren kunne ikke længere ud fra køreplanen udlede den tilladte indkørselshastighed, og der var ikke længere nødvendigvis en stationsbestyrer på stedet til at informere lokomotivføreren om ændret sporbenyttelse (efter at have standset toget ved indkørselssignalet). Derfor måtte signalerne i stedet benyttes til at give lokomotivføreren information om den tilladte hastighed.
En sidevirkning af dette var at signaler uden hastighedsviser ikke skulle vise gul+grøn, og der var en del signaler der fik fjernet den gule lanterne ved ombygningen. Senere kom så muligheden for at vise gul+grøn sammen med hastighedstavle.
Det gode spørgsmål er så: Hvis man alligevel var i gang med at bygge om efter svensk/tysk forbillede, hvorfor så ikke lade stop = rød, uden gul, i alle signaler? Min teori er at der lå elektrotekniske grunde bag - det er vigtigt at vide at den gule virker inden man tænder gul+grøn, og det gøres nemmest hvis den er tændt i forvejen. Desuden skal signaler med forgrening, altså to forskellige gule, også vise togvejens retning ved stop-og-ryk-frem = gul+rød+X. Igen er det nemmest hvis den gule er tændt i forvejen, selv om det får den sære konsekvens at signalet kan vise stop på to forskellige måder.
Her er et eksempel fra Vigerslev station søndag d. 30-08-2015 kl. 11:11. Bemærk også, at det kun er forgreningsarmen, der har gennemkørselslanterne. PU-signalet i baggrunden ca. midt i billedet viser "Borup-rød". Jeg kunne desværre ikke også få et PU-signal på "Forbikørsel forbudt" med på billedet.
![[image]](images/uploaded/202005151719265ebecf1eaf5ef.jpg)
Jeg tog billedet i forbindelse med, at der blev kørt "Rundt om Husene" med DSB K 564 + vogne. Til dagligt kan man ved indkørsel til depotet se noget lignende på Helgolands indkørselssignaler, som er synlige fra Nordhavn T.
Mange tak for din forklaring.
--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen
I øvrigt mener jeg, at Kai Tak lufthavn bør genopføres.
Til dagligt kan man ved indkørsel til depotet se noget lignende på Helgolands indkørselssignaler, som er synlige fra Nordhavn T.
![[image]](images/uploaded/202005152340315ebf286f461d5.jpg)
Med til historien hører at privatbanerne i en periode anvendte I-signaler der kun tændte gul sammen med grøn og altså viste stop = rød. Jeg tror de fleste er blevet harmoniseret siden 1990erne.
Her er så et privatbane I-signal der viser rød uden gul, fotograferet i denne uge:
![[image]](images/uploaded/202005281939245ed0136c9adda.jpg)
Så nej, de er ikke alle blevet harmoniseret.
Henrik Karlsson
Entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn gravede i næsten 100 år grus i en lang række grusgrave rundt om Odense. Den største lå i Davinde, hvor en stor spandekædegravemaskine fyldte smalsporede tipvogne på 4 spor.
Læs mere