Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Erfarenheter av EA 3000 (Jernbanen i dag)

af Tomas U Larsson ⌂, Stockholm, 30/7 2020, 00:49 (1359 dage siden)

Hej

Under 1980- talet levererades till såväl NSB som DSB ellok från Henschel med induktionsmotorer (asynkronmotorer). Det norska elloket El-17 hade vissa problem med elutrustningen men hur var de danska elloken av typen EA 3000 vad gällde tillförlitligheten? Hur klarade EA 3000 kyla och snöfall?


med vänliga hälsningar

/Tomas Larsson, Stockholm

--
TL

Avatar

Erfarenheter av EA 3000

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 30/7 2020, 06:02 (1359 dage siden) @ Tomas U Larsson

Der var problemer med at de skabte noget støj i nettet som forstyrrede andre el-tog og det tog det lidt tid at få fixet.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Erfarenheter av EA 3000

af RasmusD, 30/7 2020, 07:34 (1359 dage siden) @ Michael Deichmann

Var det ikke omvendt? At ER forstyrrede EA? Der var jo ikke andre eltog end EA i mange år.

Erfarenheter av EA 3000

af Peter Christensen, 30/7 2020, 07:45 (1359 dage siden) @ RasmusD

Var det ikke omvendt? At ER forstyrrede EA? Der var jo ikke andre eltog end EA i mange år.

Det er også min opfattelse (at ER lavede numre med EA).

Erfarenheter av EA 3000

af Scharfenberg, 30/7 2020, 10:08 (1359 dage siden) @ Tomas U Larsson

Hej

Under 1980- talet levererades till såväl NSB som DSB ellok från Henschel med induktionsmotorer (asynkronmotorer). Det norska elloket El-17 hade vissa problem med elutrustningen men hur var de danska elloken av typen EA 3000 vad gällde tillförlitligheten? Hur klarade EA 3000 kyla och snöfall?


med vänliga hälsningar

/Tomas Larsson, Stockholm

Nu har vi jo kun sjældent slem kulde og voldsomt snefald i Danmark, men jeg har indtryk af, at det ikke var et problem for EA'erne. Men i vådt og glat føre (primært løvfaldsperioder om efteråret) havde de problemer med hjulspin ved igangsætning. Men det er vist et generelt problem for fireakslede lokomotiver med store muskler.

Erfarenheter av EA 3000

af hummel_62, Biltris, ved den midt sjællandsk jernban, 30/7 2020, 11:48 (1359 dage siden) @ Scharfenberg

Må det opfattes, som det må forventes at EB har problemer med at sætte igang i fedte fører?
Jeg er obs på at det er der nok ikke nogen der har et præsis svar på

Erfarenheter av EA 3000

af Scharfenberg, 30/7 2020, 12:40 (1359 dage siden) @ hummel_62

Må det opfattes, som det må forventes at EB har problemer med at sætte igang i fedte fører?
Jeg er obs på at det er der nok ikke nogen der har et præsis svar på

Formodentlig er der sket noget med lokomotivernes tractioncontrol de seneste 40 år. Det må Bombardier-Lasse eller andre vide noget om. 4-akslede lokomotiver med det rette 'vejgreb' må jo slide mindre på skinnerne end 6-akslede, og så vejer de jo også en del mindre

Erfarenheter av EA 3000

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 30/7 2020, 12:59 (1359 dage siden) @ Scharfenberg


Formodentlig er der sket noget med lokomotivernes tractioncontrol de seneste 40 år. Det må Bombardier-Lasse eller andre vide noget om. 4-akslede lokomotiver med det rette 'vejgreb' må jo slide mindre på skinnerne end 6-akslede, og så vejer de jo også en del mindre

Naturligvis er der sket en del siden EA. Ret meget endda. Men dermed ikke sagt, at det ikke vil ske. Der bliver dog løbende udført nye forsøg med traktionskontrol (både Schweiz og Kroatien har lagt skinner til traktionstests i efteråret 2019), og for de normale togstørrelser, bør der ikke for alvor være problemer længere. HVad man teknisk har gjort ift EA, er jeg ikke den rette til at gengive.

For mere "unormale" togstørrelser - eksempelvis Railcare i Sveriges nye kørsler med jernmalm, kan man godt lave en businesscase, der viser, at det er billigere at køre med tre lok end med to lok, da hjulslitagen bliver mindre.

Det væsentligste argument mod 6-akslede lok er, at 4-akslede lok koster ca 60% af 6-akslede lok i anskaffelse, og pt omkring 45% af omkostningerne i "total costs of ownership". Så du skal køre store tunge tog, før 6-akslede lok er en rigtig god idé.

Lasse

Erfarenheter av EA 3000

af pjl, 30/7 2020, 20:12 (1359 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

Det væsentligste argument mod 6-akslede lok er, at 4-akslede lok koster ca 60% af 6-akslede lok i anskaffelse, og pt omkring 45% af omkostningerne i "total costs of ownership". Så du skal køre store tunge tog, før 6-akslede lok er en rigtig god idé.

Den forstår jeg ikke helt, med mindre TCO nedbringes fordi der kører mange andre lokomotiver rundt af samme type på hele kontinentet, at det er hvad der fører til de 45%? De 6-akslede lokomotiver kan godt have komponent-fællesskab med de 4-akslede brødre/søstre, EG er et godt eksempel, hobedparten af indmaden er fra Br 152 og Br 182, da der kører relativt mange af disse lokomotiver rundt, vil der også være adgang til et marked for reservedele. Synes de 45% lyder af meget (lidt).

Erfarenheter av EA 3000

af Peter Christensen, 30/7 2020, 21:16 (1359 dage siden) @ pjl

Bogier er ikke serieproducerede (og bogier er dyre).
2 ekstra banemotorer er heller ikke billigt.
EG var heller ikke billig....hvis de var, så var der nok kommet nogle flere til andre.
Når sagerne er købt, så er der vedligehold, hvor du har 2 banemotorer mere at rode med.
Lokomotivet bruger "en del" mere effekt og den skal betales (nej, det er ikke gratis - ellers var der vel ikke grund til at kWh målere i lokomotiverne)?
Endelig er der hele godkendelsescirkusset. Med de få 6 akslede maskiner, som det vurderes at markedet kan bære, jamen så bliver der ikke ret mange at fordele omkostningerne på. Igen en prisforøgelse.

Erfarenheter av EA 3000

af pjl, 31/7 2020, 00:03 (1358 dage siden) @ Peter Christensen

Bogier er ikke serieproducerede (og bogier er dyre).

Men er strengt taget en anskaffelsesomkostning og jo, de er serieproducerede, det er bare seriens størrelse.

2 ekstra banemotorer er heller ikke billigt.

Næ, men er igen en anskaffelsesomkostning, en reserve koster vel ikke væsentlig meget mere end en lignende banemotor til en Br 152.

EG var heller ikke billig....hvis de var, så var der nok kommet nogle flere til andre.

Bestrider jeg skam heller ikke.

Når sagerne er købt, så er der vedligehold, hvor du har 2 banemotorer mere at rode med.

Omkostningen hér svarer vel til vedligeholdet af 20 B0'B0' maskiner.

Lokomotivet bruger "en del" mere effekt og den skal betales (nej, det er ikke gratis - ellers var der vel ikke grund til at kWh målere i lokomotiverne)?

Jeg er sikker på at EG kan bruge mere effekt, men om den per definition gør det 100% af tiden tvivler jeg på.

Endelig er der hele godkendelsescirkusset.

Vel ikke mere end godkendelse af EA og EB, hvis man tager højde for skiftende lovgivning gennem tiderne.

Med de få 6 akslede maskiner, som det vurderes at markedet kan bære, jamen så bliver der ikke ret mange at fordele omkostningerne på. Igen en prisforøgelse.

Igen, jeg er opmærksom på at der er flere hjul, banemotorer og så videre, det er de 55% mindre TCO jeg undres over.

Erfarenheter av EA 3000

af RasmusD, 31/7 2020, 00:33 (1358 dage siden) @ pjl

Hjul og bremseklodser/skiver er vel de væsentligste sliddele på sådan et lokomotiv, og dem er der 50% flere af med seks aksler i stedet for fire.

Erfarenheter av EA 3000

af kme, 31/7 2020, 02:56 (1358 dage siden) @ RasmusD

Hjul og bremseklodser/skiver er vel de væsentligste sliddele på sådan et lokomotiv, og dem er der 50% flere af med seks aksler i stedet for fire.

Ja, men der vel også (mindst) 50% mindre slid. Det er en den samme masse at stoppe.

Avatar

Erfarenheter av EA 3000

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 31/7 2020, 10:23 (1358 dage siden) @ kme

Hjul og bremseklodser/skiver er vel de væsentligste sliddele på sådan et lokomotiv, og dem er der 50% flere af med seks aksler i stedet for fire.


Ja, men der vel også (mindst) 50% mindre slid. Det er en den samme masse at stoppe.

Og med 12 adhæsionsflader i stedet for 8 er der vel mindre hjulspin som givet er noget der slider på hjulringene - isæt hvis der kan sandes :-)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Erfarenheter av EA 3000

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 31/7 2020, 08:07 (1358 dage siden) @ pjl

Der er ikke rigtig producenter, der har både 4-akslede og 6-akslede maskiner til salg, så synergierne er der ikke rigtig pt. De nye 6-akslede maskiner har forholdsvis korte eftersynsintervaller, I forhold til Siemens og Bombardiers 4-akslede maskiner. En Traxx kan køre op til dobbelt så mange km som en 6-akslet maskine, inden den skal til eftersyn. Kombineret med færre dele på maskinen og væsentligt større erfaringsgrundlag, reducerer det omkostningerne meget. Men stadig under forudsætning af, at togstørrelsen passer til en enkelt 4-akslet maskine.
Det blev vurderet for 4-5 år siden, at markedet for CoCo lok i Europa er på mellem 100 og 200 stk frem til 2025, og de efterfølgende ordrer på Softtronic og Stadier lok, er da også primært netop gået til den trafik man vurderede dengang. Til sammenligning er markedet for BoBo lok vurderet til mellem 1.500 og 2.000 stk for samme periode.
Vi var langt med udviklingen af en 6-akslet Traxx, men projektet blev stoppet grundet de forventede salgstal i Europa (Det kører 6 akslede Traxx i Sydafrika).

Lasse

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak