Ny køreplan 2021 er nu på rejseplanen - Forumarkivet (ikke aktivt)

Hej alle,

Jeg kan nu se at det er muligt at se den nye køreplan 2021 på rejseplanen.dk

Det ser ud til at det indtil videre er DSB og Midtjyske Jernbaner der har uploadet køreplaner.

Interessant at de nye non-stop lyntog hedder "ICL+"

Skjern-Holstebro bliver helt ødelagt. Samme antal tog, men ikke noget der minder om et fast minuttal hele dagen. Afgang Holstebro 04:45 05:33 06:39 07:39 09:07 10:30 11:17 12:19 hvorefter man holder minuttallet frem til og med 16:19. Problemet er jo selvfølgelig at det tager lige nøjagtig en time at køre turen, hvilket gør en taktkøreplan meget materielintensiv. Der har Arriva jo fordelen nu at de kører Struer-Skjern.

Det ligner mest af alt en løsning hvor alle parter er taberne i denne overtagelse. MJBA får ikke deres ensartede flåde som de ønskede, Arriva får et hul midt i nettet mellem værkstederne i Struer og Varde, passagerene får en elendig køreplan med elendige skiftetider sandsynligvis. Manøvren er med garanti også dyrere i kontraktbetaling end hvis Arriva havde beholdt strækningen.

Men det ligger jo i tråd med ønsket bag MVJ+Svendborg udbuddet om: "Billigt og dårligt"

--
Mvh Anders

Enig, slut med direkte tog mod Struer på den vestjyske længdebane, men mon der bliver flere direkte forbindelser mod Århus fra arriva nu?

Mvh vestjyden

--
[image]
AR 2052

Bravo det er det jeg har skrevet flere gange passagerne bliver taberne i det midtjyske. Kronede dage til Express busserne og bilisterne.
Når toget fra København er forsinket til Vejle, så er Arriva kørt. Dejligt at stå en time og vente i Vejle indtil næste tog nord på mod Herning/Struer kører. Det gider folk kun én gang så tager de bussen eller egen bil næste gang.

Dette udbud er slet ikke gennemtænkt og hvorfor tog man ikke regionaltogstraffiken over Vestfyn med i udbuddet. Der er hverken tænkt på passagerne eller personalet, især Arriva personalet i Skjern og DSB personalet i Struer går det hårdt ud over.

Dette udbud er slet ikke gennemtænkt og hvorfor tog man ikke regionaltogstraffiken over Vestfyn med i udbuddet. Der er hverken tænkt på passagerne eller personalet, især Arriva personalet i Skjern og DSB personalet i Struer går det hårdt ud over.

Vestfyn skal betjenes af 180 km/t materiel, da køreplanen er meget stram. Hvis man lægger køreplanen efter Desiro/Lint skal der indarbejdes mindst en overhaling undervejs, hvilket forlænger rejsetiden betydeligt.

--
Mvh Anders

Men en god nyhed er at der kommer halvtimes drift mellem Ribe og Esbjerg i det nye år.

Mvh vestjyden

--
[image]
AR 2052

Køreplanen er lavet til Mq 120 km/t jf opslag i Tkv.

Peter Aaquist Hansen
Lokomotivfører
DSB

Køreplanen er lavet til Mq 120 km/t jf opslag i Tkv.

Peter Aaquist Hansen
Lokomotivfører
DSB

Enkelte er dog opgivet til MG/ER 180. Følgende var begrundelsen for ikke at medtage Vestfyn:

Det anbefales ikke at inddrage DSBs nuværende betjening af de lokale stationer på Vestfyn. Dette skyldes, at der er tale om en strækning med høj belastning, som stiller særlige krav til materiel (her køres med fjerntogsmateriel). Hvis der fremtidigt er anlagt en ny fjerntogsbane på Vestfyn, anbefaler Trafik- og Byggestyrelsen en revurdering af muligheden for at udbyde regionaltogskørslen Fredericia-Odense.

--
Mvh Anders

Køreplanen er lavet til Mq 120 km/t jf opslag i Tkv.

Peter Aaquist Hansen
Lokomotivfører
DSB

Enkelte er dog opgivet til MG/ER 180. Følgende var begrundelsen for ikke at medtage Vestfyn:

Det anbefales ikke at inddrage DSBs nuværende betjening af de lokale stationer på Vestfyn. Dette skyldes, at der er tale om en strækning med høj belastning, som stiller særlige krav til materiel (her køres med fjerntogsmateriel). Hvis der fremtidigt er anlagt en ny fjerntogsbane på Vestfyn, anbefaler Trafik- og Byggestyrelsen en revurdering af muligheden for at udbyde regionaltogskørslen Fredericia-Odense.

Ja grundlæggende kan det siges at normalt har planen på Vestfyn været tilrettelagt så den kan køres med MQ udtagen de to morgen ekstra tog der har været planlagt med MG/ER. Men med omlægningen af København - Hamborg skulle der skaffes plads på Vestfyn til disse tog og det blev gjort ved at omlægge enkelte regionaltog på Vestfyn fra MQ til ER. Til K21 bliver det så blot endnu mere udbredt.

Hvis strækningen havde været med i udbuddet fra K21 er det ikke til at spå om hvad der så skulle være sket, udover at det nok var endt på ministeriets bord.

Hvem skal egentlig kører på Thybanen?

Mvh vestjyden

--
[image]
AR 2052

Hvem skal egentlig kører på Thybanen?

Mvh vestjyden

Som i dag - Arriva

Enig, slut med direkte tog mod Struer på den vestjyske længdebane, men mon der bliver flere direkte forbindelser mod Århus fra arriva nu?

Mvh vestjyden

.
Der er ikke plads til flere tog Herning-Holstebro. Et projekt for at øge kapaciteten er specificeret, men udarbejdelse af beslutningsgrundlag/VVM er ikke påbegyndt.

Øget kapacitet Herning-Holstebro

Fra Banedanmark anlægsstatus 7/7-2020:

5.4.5 Øget kapacitet Herning-Holstebro
Projektet har til formål at øge banekapaciteten på den enkeltsporede banestrækning
mellem Herning og Holstebro, herunder på Gødstrup St. ved det nye regionssygehus.
Det undersøgt på screeningsniveau i 2013. Projektets udførelse og ibrugtagning vil
skulle indarbejdes i Banedanmarks anlægsplan efter politisk stillingtagen og VVMundersøgelse.

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k

Enig, slut med direkte tog mod Struer på den vestjyske længdebane, men mon der bliver flere direkte forbindelser mod Århus fra arriva nu?

Mvh vestjyden

.
Der er ikke plads til flere tog Herning-Holstebro. Et projekt for at øge kapaciteten er specificeret, men udarbejdelse af beslutningsgrundlag/VVM er ikke påbegyndt.

Øget kapacitet Herning-Holstebro

Fra Banedanmark anlægsstatus 7/7-2020:

5.4.5 Øget kapacitet Herning-Holstebro
Projektet har til formål at øge banekapaciteten på den enkeltsporede banestrækning
mellem Herning og Holstebro, herunder på Gødstrup St. ved det nye regionssygehus.
Det undersøgt på screeningsniveau i 2013. Projektets udførelse og ibrugtagning vil
skulle indarbejdes i Banedanmarks anlægsplan efter politisk stillingtagen og VVMundersøgelse.

Men det var også Esbjerg-Skjern-Herning-Århus jeg mente. Nu hvor arriva ikke skal kører Skjern-Struer kan der måske kommer flere direkte tog her?

Mvh vestjyden

--
[image]
AR 2052

Enig, slut med direkte tog mod Struer på den vestjyske længdebane, men mon der bliver flere direkte forbindelser mod Århus fra arriva nu?

Mvh vestjyden

.
Der er ikke plads til flere tog Herning-Holstebro. Et projekt for at øge kapaciteten er specificeret, men udarbejdelse af beslutningsgrundlag/VVM er ikke påbegyndt.

Øget kapacitet Herning-Holstebro

Fra Banedanmark anlægsstatus 7/7-2020:

5.4.5 Øget kapacitet Herning-Holstebro
Projektet har til formål at øge banekapaciteten på den enkeltsporede banestrækning
mellem Herning og Holstebro, herunder på Gødstrup St. ved det nye regionssygehus.
Det undersøgt på screeningsniveau i 2013. Projektets udførelse og ibrugtagning vil
skulle indarbejdes i Banedanmarks anlægsplan efter politisk stillingtagen og VVMundersøgelse.

Men det var også Esbjerg-Skjern-Herning-Århus jeg mente. Nu hvor arriva ikke skal kører Skjern-Struer kan der måske kommer flere direkte tog her?

Kontrakten ligger op til nedenstående hver time hele dagen:
Aarhus H - Herning - Skjern - Esbjerg
Aarhus H - Herning - Struer
Vejle - Herning - Struer

Dermed kommer der 2 tog i timen Herning - Holstebro hele dagen, selvom de myldretidstog der allerede køre på strækningen er halvtomme.

Enig, slut med direkte tog mod Struer på den vestjyske længdebane, men mon der bliver flere direkte forbindelser mod Århus fra arriva nu?

Mvh vestjyden

.
Der er ikke plads til flere tog Herning-Holstebro. Et projekt for at øge kapaciteten er specificeret, men udarbejdelse af beslutningsgrundlag/VVM er ikke påbegyndt.

Øget kapacitet Herning-Holstebro

Fra Banedanmark anlægsstatus 7/7-2020:

5.4.5 Øget kapacitet Herning-Holstebro
Projektet har til formål at øge banekapaciteten på den enkeltsporede banestrækning
mellem Herning og Holstebro, herunder på Gødstrup St. ved det nye regionssygehus.
Det undersøgt på screeningsniveau i 2013. Projektets udførelse og ibrugtagning vil
skulle indarbejdes i Banedanmarks anlægsplan efter politisk stillingtagen og VVMundersøgelse.

Men det var også Esbjerg-Skjern-Herning-Århus jeg mente. Nu hvor arriva ikke skal kører Skjern-Struer kan der måske kommer flere direkte tog her?

Kontrakten ligger op til nedenstående hver time hele dagen:
Aarhus H - Herning - Skjern - Esbjerg
Aarhus H - Herning - Struer
Vejle - Herning - Struer

Dermed kommer der 2 tog i timen Herning - Holstebro hele dagen, selvom de myldretidstog der allerede køre på strækningen er halvtomme.

Derfor er Esbjerg-Skjern-Herning-Århus også en strækning der kunne prioriteres med direkte tog, hvis det altså kan lade sig gøre?

Mvh vestjyden

--
[image]
AR 2052

Enig, slut med direkte tog mod Struer på den vestjyske længdebane, men mon der bliver flere direkte forbindelser mod Århus fra arriva nu?

Mvh vestjyden

.
Der er ikke plads til flere tog Herning-Holstebro. Et projekt for at øge kapaciteten er specificeret, men udarbejdelse af beslutningsgrundlag/VVM er ikke påbegyndt.

Øget kapacitet Herning-Holstebro

Fra Banedanmark anlægsstatus 7/7-2020:

5.4.5 Øget kapacitet Herning-Holstebro
Projektet har til formål at øge banekapaciteten på den enkeltsporede banestrækning
mellem Herning og Holstebro, herunder på Gødstrup St. ved det nye regionssygehus.
Det undersøgt på screeningsniveau i 2013. Projektets udførelse og ibrugtagning vil
skulle indarbejdes i Banedanmarks anlægsplan efter politisk stillingtagen og VVMundersøgelse.

Men det var også Esbjerg-Skjern-Herning-Århus jeg mente. Nu hvor arriva ikke skal kører Skjern-Struer kan der måske kommer flere direkte tog her?

Kontrakten ligger op til nedenstående hver time hele dagen:
Aarhus H - Herning - Skjern - Esbjerg
Aarhus H - Herning - Struer
Vejle - Herning - Struer

Dermed kommer der 2 tog i timen Herning - Holstebro hele dagen, selvom de myldretidstog der allerede køre på strækningen er halvtomme.

Derfor er Esbjerg-Skjern-Herning-Århus også en strækning der kunne prioriteres med direkte tog, hvis det altså kan lade sig gøre?

Det er der jo allerede i dag, sågar helt fra Niebüll nogle gange om dagen.

Enig, slut med direkte tog mod Struer på den vestjyske længdebane, men mon der bliver flere direkte forbindelser mod Århus fra arriva nu?

Mvh vestjyden

.
Der er ikke plads til flere tog Herning-Holstebro. Et projekt for at øge kapaciteten er specificeret, men udarbejdelse af beslutningsgrundlag/VVM er ikke påbegyndt.

Øget kapacitet Herning-Holstebro

Fra Banedanmark anlægsstatus 7/7-2020:

5.4.5 Øget kapacitet Herning-Holstebro
Projektet har til formål at øge banekapaciteten på den enkeltsporede banestrækning
mellem Herning og Holstebro, herunder på Gødstrup St. ved det nye regionssygehus.
Det undersøgt på screeningsniveau i 2013. Projektets udførelse og ibrugtagning vil
skulle indarbejdes i Banedanmarks anlægsplan efter politisk stillingtagen og VVMundersøgelse.

Men det var også Esbjerg-Skjern-Herning-Århus jeg mente. Nu hvor arriva ikke skal kører Skjern-Struer kan der måske kommer flere direkte tog her?

Kontrakten ligger op til nedenstående hver time hele dagen:
Aarhus H - Herning - Skjern - Esbjerg
Aarhus H - Herning - Struer
Vejle - Herning - Struer

Dermed kommer der 2 tog i timen Herning - Holstebro hele dagen, selvom de myldretidstog der allerede køre på strækningen er halvtomme.

Derfor er Esbjerg-Skjern-Herning-Århus også en strækning der kunne prioriteres med direkte tog, hvis det altså kan lade sig gøre?

Det er der jo allerede i dag, sågar helt fra Niebüll nogle gange om dagen.

Det er rigtigt. Men nu hvor der ikke skal køres Esbjerg-Struer direkte bliver der måske plads til flere direkte tog Esbjerg-Skjern-Herning-Århus?

Mvh vestjyden

--
[image]
AR 2052

Enig, slut med direkte tog mod Struer på den vestjyske længdebane, men mon der bliver flere direkte forbindelser mod Århus fra arriva nu?

Mvh vestjyden

.
Der er ikke plads til flere tog Herning-Holstebro. Et projekt for at øge kapaciteten er specificeret, men udarbejdelse af beslutningsgrundlag/VVM er ikke påbegyndt.

Øget kapacitet Herning-Holstebro

Fra Banedanmark anlægsstatus 7/7-2020:

5.4.5 Øget kapacitet Herning-Holstebro
Projektet har til formål at øge banekapaciteten på den enkeltsporede banestrækning
mellem Herning og Holstebro, herunder på Gødstrup St. ved det nye regionssygehus.
Det undersøgt på screeningsniveau i 2013. Projektets udførelse og ibrugtagning vil
skulle indarbejdes i Banedanmarks anlægsplan efter politisk stillingtagen og VVMundersøgelse.

Men det var også Esbjerg-Skjern-Herning-Århus jeg mente. Nu hvor arriva ikke skal kører Skjern-Struer kan der måske kommer flere direkte tog her?

Kontrakten ligger op til nedenstående hver time hele dagen:
Aarhus H - Herning - Skjern - Esbjerg
Aarhus H - Herning - Struer
Vejle - Herning - Struer

Dermed kommer der 2 tog i timen Herning - Holstebro hele dagen, selvom de myldretidstog der allerede køre på strækningen er halvtomme.

Derfor er Esbjerg-Skjern-Herning-Århus også en strækning der kunne prioriteres med direkte tog, hvis det altså kan lade sig gøre?

Det er der jo allerede i dag, sågar helt fra Niebüll nogle gange om dagen.

Det er rigtigt. Men nu hvor der ikke skal køres Esbjerg-Struer direkte bliver der måske plads til flere direkte tog Esbjerg-Skjern-Herning-Århus?

Mvh vestjyden

Esbjerg-Struer køres kun 5 gange dagligt direkte. Resten kører Esbjerg-Aarhus eller kun Esbjerg-Skjern. Hvis man skal hele turen så tager man selvfølgelig en hurtigere og mere komfortabel IC4 over Fredericia.

--
Mvh Anders

Hvilke tog skal Midtjyske Jernbaner overtage?
Og Arriva?

Vil man kunne møde Desiro´er på strækningen Struer- Langå-Aarhus?

Hvilke tog skal Midtjyske Jernbaner overtage?
Og Arriva?

Vil man kunne møde Desiro´er på strækningen Struer- Langå-Aarhus?

Arriva skal overtage alle 20 Desiro der kører hos DSB.

Jeg ved dog ikke om MJBA er endt med den oprindelige aftale på 3 Lint eller det nye forslag på 4 Desiro som de skal overtage fra Arriva.

Svendborgbanen beholder nok Desiro, da lokomotivførerne i Odense jo allerede har attest til disse. Men hvor resten bliver indsat ved jeg ikke. Det kommer nok an på om de bliver stationeret ved værkstedet i Varde eller Struer.

--
Mvh Anders

Esbjerg-Struer køres kun 5 gange dagligt direkte. Resten kører Esbjerg-Aarhus eller kun Esbjerg-Skjern. Hvis man skal hele turen så tager man selvfølgelig en hurtigere og mere komfortabel IC4 over Fredericia.

Det kunne jo være, at der var andre end mig, der vælger rute efter hvilket selskab og især hvilket tog, der kører på strækningen. Smag er forskellig, men IC4 er bestemt ikke komfortabel, heller ikke i forhold til Desiro eller Lint.

Så er det ikke kun mig der ikke kan li "komforten" i IC4 togene. Jeg vil også langt hellere sidde og bumle i et Lint tog fra Arriva, frem for det store skrummel af et "tog" der kaldes IC4, med tilsvarende store ukomfortable "lænestole"... IC3 og ER togene er derimod en HELT ANDEN SAG, utrolig komfortable, med en anelse fordel til "gode gamle" IC3.

Ang at komme fra Esbjerg til Aarhus via Skjern, så er det da meget let allerede i dag, da alle tog jo mødes i Skjern. Og det tager samme tid, uanset om man skal skifte eller køre direkte. Det er noget af det jeg godt kan li ved den nuværende køreplan fra Arriva: Alle tog mødes i Skjern, hvor der er afsat tid til at kunne skifte, plus lidt ekstra tid, i tilfælde et tog skulle være forsinket. Så kan jeg godt leve med at komme 10 minutter senere frem, når blot køreplanen er realistisk, og man har en realistisk tid til togskifte, hvis man skal dette.

Ang at komme fra Esbjerg til Aarhus via Skjern, så er det da meget let allerede i dag, da alle tog jo mødes i Skjern. Og det tager samme tid, uanset om man skal skifte eller køre direkte. Det er noget af det jeg godt kan li ved den nuværende køreplan fra Arriva: Alle tog mødes i Skjern, hvor der er afsat tid til at kunne skifte, plus lidt ekstra tid, i tilfælde et tog skulle være forsinket. Så kan jeg godt leve med at komme 10 minutter senere frem, når blot køreplanen er realistisk, og man har en realistisk tid til togskifte, hvis man skal dette.

Ja, togskift i Skjern fungerer faktisk godt på nuværende tidspunkt. Det er også bare det færre skift giver som regel flere passagerer.

Mvh vestjyden

--
[image]
AR 2052

Godaften i forum

Efter at have introduceret min far til rejseplanen, kan det meddeles at Arriva nu også er med for K21. Sikkert også de resterende operatører

--
Mvh. Mads Thomsen

Ja og man kan nu se frem til og med d. 3. januar 2021.

Jeg undrer mig hvert år over at Linje F (som jo ellers er den hyppigste linje) kører hvert 30. om natten, selv på nytårsaften hvor alle andre linjer kører hvert 20. minut hele natten.
Den er helt vildt proppet.

På samme måde undrer jeg mig også over at Kystbanen kører hvert 60. minut om natten nytårsaften. Der er samme antal passagerer og afstand mellem stationerne der som alle de andre S-togsfingre, men alligevel er der 1/3 af afgangene.

Godaften i forum

Efter at have introduceret min far til rejseplanen, kan det meddeles at Arriva nu også er med for K21. Sikkert også de resterende operatører

Og Jerne St. er poppet op på planen, tommel op.

Mvh vestjyden

--
[image]
AR 2052

Jeg kan se at det nu også er muligt at se S-tog og betjeningen af Vinge St.

Jeg kan se at det nu også er muligt at se S-tog.

Det har det da vist været muligt lige siden Rejseplanens "fødsel".

Jeg kan se at det nu også er muligt at se S-tog.

Det har det da vist været muligt lige siden Rejseplanens "fødsel".

For 2021? Imponerende alligevel........

Jeg kan se at det nu også er muligt at se S-tog.

Det har det da vist været muligt lige siden Rejseplanens "fødsel".

I går var der ikke lagt S-tog op på Rejseplanen med den nye køreplan (altså kun til og med d. 13. december). Så når man søgte var der ingen S-togsafgange indtil denne eftermiddag. Man kan nu se den nye køreplan for S-tog d. 14.-16. december indtil videre.

Jeg kan se at rejsetiden mellem køge og Næstved er blevet 2 min kortere.

Jeg troede dog først at man ville se rejsetids forbedringer, til når man "tændte" for ERTMS.

Men kan det skyldtes at man sætter IC3 ind på strækningen.
Og er de overhovedet hurtigere i acceleration, en de Desiroer som IC3 overtager fra.

Køreplanen for Sjælland, Lolland og Falster kan hentes her: https://www.dsb.dk/trafikinformation/koreplaner/koreplaner-strakningskoreplaner-pdf/

--
Mvh Anders

https://www.dsb.dk/trafikinformation/koreplaner/koreplaner-strakningskoreplaner-pdf/ .

--
Hilsen
Mikkel

Er der nogen der ved hvordan det kan være at S-togs Linje A kører til Solrød Strand om morgenen, men kun til Hundige om eftermiddagen? Skal de samme folk ikke hjem igen samme vej?

Og så blev der også for cirka 2 år siden så vidt jeg husker muligt at tage Linje F i hverdage kl. 18:09, 18:29 og 18:49 fra Hellerup til Klampenborg uden stop fordi Linje F gik fra 5 til 10 minutters drift. I den forbindelse kom jeg til at tænke på om man ikke kunne gøre det samme for andre linjer. Et eksempel med Linje E mod Holte er at de sidste 3 ankomster, 19:05, 19:15 og 19:35 kørte til Hillerød uden stop hvor der medtages passagerer.

Derudover kan man også tænke på at dette kunne være muligt om morgenen for det er det ikke med Linje F at man fx kan tage toget uden stop fra Klampenborg til Hellerup og så videre som normalt mod Ny Ellebjerg. Det samme kunne vel være muligt fra Hillerød til Holte uden stop og så videre som en normal Linje E.

Jeg har ikke overblikket over alle linjer, men dette kunne vel spredes ud til alle linjer?

Er der nogen der ved hvordan det kan være at S-togs Linje A kører til Solrød Strand om morgenen, men kun til Hundige om eftermiddagen? Skal de samme folk ikke hjem igen samme vej?

Og så blev der også for cirka 2 år siden så vidt jeg husker muligt at tage Linje F i hverdage kl. 18:09, 18:29 og 18:49 fra Hellerup til Klampenborg uden stop fordi Linje F gik fra 5 til 10 minutters drift. I den forbindelse kom jeg til at tænke på om man ikke kunne gøre det samme for andre linjer. Et eksempel med Linje E mod Holte er at de sidste 3 ankomster, 19:05, 19:15 og 19:35 kørte til Hillerød uden stop hvor der medtages passagerer.

Derudover kan man også tænke på at dette kunne være muligt om morgenen for det er det ikke med Linje F at man fx kan tage toget uden stop fra Klampenborg til Hellerup og så videre som normalt mod Ny Ellebjerg. Det samme kunne vel være muligt fra Hillerød til Holte uden stop og så videre som en normal Linje E.

Jeg har ikke overblikket over alle linjer, men dette kunne vel spredes ud til alle linjer?

For linje E - normalt ankommer de direkte i depotet i Hillerød uden at køre til perron først.

Er der nogen der ved hvordan det kan være at S-togs Linje A kører til Solrød Strand om morgenen, men kun til Hundige om eftermiddagen? Skal de samme folk ikke hjem igen samme vej?

Fordi der ikke er nogle med linje A fra Hundige til Solrød om eftermiddagen.

https://www.bane.dk/Jernbanevirksomhed/Kapacitet/Tjenestekoereplaner .
TKØ kommer efter sigende først om nogle dage.

--
Hilsen
Mikkel

Nogle hurtige observationer

Godstog til/fra Hirtshals med tydelige tegn på brug af Nordjyske Jernbaners Z70 i et eller andet omfang nord for Aalborg.
Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.
Midtjyske Jernbaner overtager Desiro togsæt
Arriva vil bruge Desiro togsæt mellem Thisted-Struer-Herning-Vejle + Svendborgbanen
Arriva får lille materieldepot i Fredericia
Togtider for både skitog til Bishofshofen og sommernattog til Berlin fra Snälltåget.

--
Mvh Anders

Nogle hurtige observationer

Godstog til/fra Hirtshals med tydelige tegn på brug af Nordjyske Jernbaners Z70 i et eller andet omfang nord for Aalborg.

Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.

Midtjyske Jernbaner overtager Desiro togsæt

Arriva vil bruge Desiro togsæt mellem Thisted-Struer-Herning-Vejle + Svendborgbanen

Arriva får lille materieldepot i Fredericia

Togtider for både skitog til Bishofshofen og sommernattog til Berlin fra Snälltåget.

https://www.hirtshalshavn.dk/aktuelt/nyheder-fra-havnen/seneste-nyheder/danmarks-foerst...

[*]Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.

Den forstår jeg ikke... Tager man ikke det i brug på selve Køge station også?

[*]Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.

Den forstår jeg ikke... Tager man ikke det i brug på selve Køge station også?

Uden at vide det - nok ikke på S-togssporene, gætter jeg på. Her kommer til gengæld CBCT i løbet af 2021, så det er nok en stakket frist.

[*]Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.

Den forstår jeg ikke... Tager man ikke det i brug på selve Køge station også?

Uden at vide det - nok ikke på S-togssporene, gætter jeg på. Her kommer til gengæld CBCT i løbet af 2021, så det er nok en stakket frist.

Det er nok liiiiiige tidligt sat - regn med slut22/start23

[*]Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.

Den forstår jeg ikke... Tager man ikke det i brug på selve Køge station også?

Uden at vide det - nok ikke på S-togssporene, gætter jeg på. Her kommer til gengæld CBCT i løbet af 2021, så det er nok en stakket frist.

Det er nok liiiiiige tidligt sat - regn med slut22/start23

Hvornår har man indtil nu kunne regne med signalprogrammet?

[*]Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.

Den forstår jeg ikke... Tager man ikke det i brug på selve Køge station også?

Uden at vide det - nok ikke på S-togssporene, gætter jeg på. Her kommer til gengæld CBCT i løbet af 2021, så det er nok en stakket frist.

Det er nok liiiiiige tidligt sat - regn med slut22/start23

Hvornår har man indtil nu kunne regne med signalprogrammet?

Det ville nu alligevel komme bag på mig hvis man færdiggjorde en etape FØR den gældende udrulningsplan......

Det er så den forrige plan der stadig ligger på Banedanmarks hjemmeside...

Men giver mere mening ift. den aktuelle diskussion

Uden at vide det - nok ikke på S-togssporene, gætter jeg på. Her kommer til gengæld CBCT i løbet af 2021, så det er nok en stakket frist.

Det er nok liiiiiige tidligt sat - regn med slut22/start23

CBTC kommer til hovedbanegården i slutning af 2021, så det blokere for godstog via Køge Bugtbanen...

Uden at vide det - nok ikke på S-togssporene, gætter jeg på. Her kommer til gengæld CBCT i løbet af 2021, så det er nok en stakket frist.

Det er nok liiiiiige tidligt sat - regn med slut22/start23

CBTC kommer til hovedbanegården i slutning af 2021, så det blokere for godstog via Køge Bugtbanen...

januar 2022

[*]Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.

Den forstår jeg ikke... Tager man ikke det i brug på selve Køge station også?

Uden at vide det - nok ikke på S-togssporene, gætter jeg på. Her kommer til gengæld CBCT i løbet af 2021, så det er nok en stakket frist.

Som jeg forstår spørgsmålet fra Frank Poulsen om ETCS på Køge station, så går det på fjerntogssporene.

--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

I øvrigt mener jeg, at Kai Tak lufthavn bør genopføres.

[*]Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.

Den forstår jeg ikke... Tager man ikke det i brug på selve Køge station også?

Uden at vide det - nok ikke på S-togssporene, gætter jeg på. Her kommer til gengæld CBCT i løbet af 2021, så det er nok en stakket frist.

Som jeg forstår spørgsmålet fra Frank Poulsen om ETCS på Køge station, så går det på fjerntogssporene.

Lige nøjagtig! Det er jo lige meget om godstoget kan komme ad s-togssporet TIL Køge, men hvis ikke det kan komme ud til godsområdet, altså krydse fjernsporene...

Derudover så mister man vel også muligheden for at rangere over i Køge på sigt, ligesom man har mistet i Hellerup.

Men jeg må jo antage at selve Køge station på fjernbanen ikke rammes samtidig med strækningen mellem Køge og Næstved, ellers giver det jo slet ingen mening.

[*]Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.

Den forstår jeg ikke... Tager man ikke det i brug på selve Køge station også?

Uden at vide det - nok ikke på S-togssporene, gætter jeg på. Her kommer til gengæld CBCT i løbet af 2021, så det er nok en stakket frist.

Som jeg forstår spørgsmålet fra Frank Poulsen om ETCS på Køge station, så går det på fjerntogssporene.

Lige nøjagtig! Det er jo lige meget om godstoget kan komme ad s-togssporet TIL Køge, men hvis ikke det kan komme ud til godsområdet, altså krydse fjernsporene...

Derudover så mister man vel også muligheden for at rangere over i Køge på sigt, ligesom man har mistet i Hellerup.

Men jeg må jo antage at selve Køge station på fjernbanen ikke rammes samtidig med strækningen mellem Køge og Næstved, ellers giver det jo slet ingen mening.

Hellerup station forventes åbnet for tværgående kørsel fra januar 2021

Køge station fjern ibrugtages med ERTMS samtidigt med strækningen Køge-Næstved

[*]Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.

Den forstår jeg ikke... Tager man ikke det i brug på selve Køge station også?

Uden at vide det - nok ikke på S-togssporene, gætter jeg på. Her kommer til gengæld CBCT i løbet af 2021, så det er nok en stakket frist.

Som jeg forstår spørgsmålet fra Frank Poulsen om ETCS på Køge station, så går det på fjerntogssporene.

Lige nøjagtig! Det er jo lige meget om godstoget kan komme ad s-togssporet TIL Køge, men hvis ikke det kan komme ud til godsområdet, altså krydse fjernsporene...

Derudover så mister man vel også muligheden for at rangere over i Køge på sigt, ligesom man har mistet i Hellerup.

Men jeg må jo antage at selve Køge station på fjernbanen ikke rammes samtidig med strækningen mellem Køge og Næstved, ellers giver det jo slet ingen mening.

Hellerup station forventes åbnet for tværgående kørsel fra januar 2021

Køge station fjern ibrugtages med ERTMS samtidigt med strækningen Køge-Næstved

Hvad er det for nogle spor på Hellerup station? Jeg er ikke 100% sikker på at jeg forstår hvad I taler om. Som jeg forstår det er det mellem spor 2 og 3, altså S-tog og Kystbanen?

[*]Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.

Den forstår jeg ikke... Tager man ikke det i brug på selve Køge station også?

Uden at vide det - nok ikke på S-togssporene, gætter jeg på. Her kommer til gengæld CBCT i løbet af 2021, så det er nok en stakket frist.

Som jeg forstår spørgsmålet fra Frank Poulsen om ETCS på Køge station, så går det på fjerntogssporene.

Lige nøjagtig! Det er jo lige meget om godstoget kan komme ad s-togssporet TIL Køge, men hvis ikke det kan komme ud til godsområdet, altså krydse fjernsporene...

Derudover så mister man vel også muligheden for at rangere over i Køge på sigt, ligesom man har mistet i Hellerup.

Men jeg må jo antage at selve Køge station på fjernbanen ikke rammes samtidig med strækningen mellem Køge og Næstved, ellers giver det jo slet ingen mening.

Hellerup station forventes åbnet for tværgående kørsel fra januar 2021

Køge station fjern ibrugtages med ERTMS samtidigt med strækningen Køge-Næstved

Hvad er det for nogle spor på Hellerup station? Jeg er ikke 100% sikker på at jeg forstår hvad I taler om. Som jeg forstår det er det mellem spor 2 og 3, altså S-tog og Kystbanen?

Der er nemlig lige præcis sporforbindelsen mellem spor 2 og 3 i Hellerup. Den er pt lukket for omstilling af sporskifter.

Hellerup station forventes åbnet for tværgående kørsel fra januar 2021

Overraskende for mig. Hvordan skal det foregå?

Køge station fjern ibrugtages med ERTMS samtidigt med strækningen Køge-Næstved

Ja og så er det jo jeg ikke ser pointen i at køre af s-banen til Køge. Men hvis man omdanner Køge til rangerområde, så måske. Ja jeg har ikke meget teknisk viden om det nye system. Men undrer mig man ikke gør mere ud af at få et lokomotiv klar til ertms. Ligesom nordjyske har gjort. Ifølge TKG er det jo trods alt en del godstog til Køge. Måtte da gøre det hele nemmere.

Hellerup station forventes åbnet for tværgående kørsel fra januar 2021

Overraskende for mig. Hvordan skal det foregå?

Jvf reglerne i ORS......ikke overraskende.....

Køge station fjern ibrugtages med ERTMS samtidigt med strækningen Køge-Næstved

Ja og så er det jo jeg ikke ser pointen i at køre af s-banen til Køge. Men hvis man omdanner Køge til rangerområde, så måske. Ja jeg har ikke meget teknisk viden om det nye system. Men undrer mig man ikke gør mere ud af at få et lokomotiv klar til ertms. Ligesom nordjyske har gjort. Ifølge TKG er det jo trods alt en del godstog til Køge. Måtte da gøre det hele nemmere.

Lige nøjagtig! Det er jo lige meget om godstoget kan komme ad s-togssporet TIL Køge, men hvis ikke det kan komme ud til godsområdet, altså krydse fjernsporene...

Derudover så mister man vel også muligheden for at rangere over i Køge på sigt, ligesom man har mistet i Hellerup.

Men jeg må jo antage at selve Køge station på fjernbanen ikke rammes samtidig med strækningen mellem Køge og Næstved, ellers giver det jo slet ingen mening.

.
Her kan man jo etablere et rangerområde. Det er jo ikke alt der kan køre på ETCS, f eks ikke kørsler hvor forreste køretøj ikke har ETCS (trækkraften befinder sig bagest, f eks et rangerende godstog).

--
Svend

[*]Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.

Den forstår jeg ikke... Tager man ikke det i brug på selve Køge station også?

Uden at vide det - nok ikke på S-togssporene, gætter jeg på. Her kommer til gengæld CBCT i løbet af 2021, så det er nok en stakket frist.

De tester i hvert fald det nye signalsystem på S-banen mellem Vallensbæk og Køge i næsten alle weekender i november.

Det viser jo igen den arrogante holdning, der er til passagerer hos Banedanmark. S-banen København-Køge er eneste mulighed for at køre med tog, hvis man skal til Næstved eller længere syd på, og den strækning, som de anbefaler, at passagererne skal tage. Og højst overraskende ses det pludselig på dsb.dk få uger før det starter.

Heller ikke her kunne Banedanmark vente, til der igen var åbent for tog mellem Ringsted og Næstved. Et sporarbejde, som også bliver mindst 7 måneder længere end de oprindelige 5 måneder.

Som passager undrer man sig over timingen af den test, hvis det først skal i drift på strækningen om 2-3 år.

Og samtidig er det nye signalsystem igen igen brudt sammen i dag mellem Roskilde og Køge, så der er busser frem til klokken 12.

Det er ikke så underligt, at man som passager opfatter Banedanmark som en virksomhed, hvor der virkelig ikke er styr på noget som helst.

[*]Godstog til/fra Køge over S-banen fra juli/når ETCS tages i brug mellem Næstved og Køge.

Den forstår jeg ikke... Tager man ikke det i brug på selve Køge station også?

Uden at vide det - nok ikke på S-togssporene, gætter jeg på. Her kommer til gengæld CBCT i løbet af 2021, så det er nok en stakket frist.

De tester i hvert fald det nye signalsystem på S-banen mellem Vallensbæk og Køge i næsten alle weekender i november.

Det er ikke test, men installation af udstyr.

Heller ikke her kunne Banedanmark vente, til der igen var åbent for tog mellem Ringsted og Næstved. Et sporarbejde, som også bliver mindst 7 måneder længere end de oprindelige 5 måneder.

Der er et arbejdshold, som skal igang med arbejdet. Ellers bliver de også forsinket på det projekt.

Det er ikke test, men installation af udstyr.

Ifølge dsb.dk er det test - om det så er DSB, der har misforstået noget, eller om det er Banedanmark, der (heller) ikke formår at kommunikere til sine samarbejdspartnere ved jeg ikke.

Der er et arbejdshold, som skal igang med arbejdet. Ellers bliver de også forsinket på det projekt.

Selvfølgelig, og passagernes mulighed for at køre med tog til Sydsjælland betyder intet for Banedanmark.

Det er ikke test, men installation af udstyr.

Ifølge dsb.dk er det test - om det så er DSB, der har misforstået noget, eller om det er Banedanmark, der (heller) ikke formår at kommunikere til sine samarbejdspartnere ved jeg ikke.

Der er et arbejdshold, som skal igang med arbejdet. Ellers bliver de også forsinket på det projekt.

Selvfølgelig, og passagernes mulighed for at køre med tog til Sydsjælland betyder intet for Banedanmark.

Det er da utroligt så negativ du altid er, uanset om det er Banedanmark, DSB eller en af de andre togoperatører.
Har du aldrig noget positivt at sige om jernbanedriften generelt?

Det er da utroligt så negativ du altid er, uanset om det er Banedanmark, DSB eller en af de andre togoperatører.
Har du aldrig noget positivt at sige om jernbanedriften generelt?

Det korte svar er nej. Som pendler mellem København og Sydsjælland og afhængig af toget, så er det ufatteligt svært at finde noget positivt at sige, om det der foregår. At det bliver godt på et tidspunkt er bare svært at bruge til noget, når nu vi endnu engang har været igennem et mange måneder langt totalluk, og så endda får dårligere service, end vi havde før sporarbejdet. At man så samtidig amputerer vores livline (S-banen til Køge) inden totallukket er overstået, gør det jo bare endnu mere negativt.

Men jeg udtalte mig da positivt for 6 dage siden, da jeg skrev om Østbanen, der fra december kører til Roskilde. Jeg udtaler mig også jævnligt positivt om SJ. Jeg indrømmer dog gerne, at jeg har svært ved at finde noget positivt at sige om Banedanmark og DSB.

Det er da utroligt så negativ du altid er, uanset om det er Banedanmark, DSB eller en af de andre togoperatører.
Har du aldrig noget positivt at sige om jernbanedriften generelt?

Det korte svar er nej. Som pendler mellem København og Sydsjælland og afhængig af toget, så er det ufatteligt svært at finde noget positivt at sige, om det der foregår. At det bliver godt på et tidspunkt er bare svært at bruge til noget, når nu vi endnu engang har været igennem et mange måneder langt totalluk, og så endda får dårligere service, end vi havde før sporarbejdet. At man så samtidig amputerer vores livline (S-banen til Køge) inden totallukket er overstået, gør det jo bare endnu mere negativt.

Men jeg udtalte mig da positivt for 6 dage siden, da jeg skrev om Østbanen, der fra december kører til Roskilde. Jeg udtaler mig også jævnligt positivt om SJ. Jeg indrømmer dog gerne, at jeg har svært ved at finde noget positivt at sige om Banedanmark og DSB.

.
Du fortjener kun det bedste:

Hvis jeg var dig, ville jeg med det samme skifte toget ud med en bil.
Du vil kunne få mange glade og spændende oplevelser både ud og hjem. Så er du dig selv med din egen køreplan, helt uden mundbind men med kaffe i koppen og musik i radioen.... og løbende trafikmeldinger om forhold du skal være opmærksom på. Det fås ikke bedre.

--
Svend

Svend det er jo ikke konstruktivt svar/kommentar.
det vil svare til du fik besked på at lade være med at læse de kommentar der er forbeholdene overfor DSB/bane.dk.
Duer jo ikke.

Men København - Næstved har to mulige forbindelser. Over Ringsted, eller over Køge.
Det med redundans bruger vi meget i IT verden. Men vi slukker jo ikke begge enheder på samme tid.

Så at lukke begge forbindelser, hmmm ikke det mest smarte.

mvh

Lars Madsen
som nyder sin lille potte hver dag. fordi div tog busser, aflysninger, og forsinkelser er for mange parameter til min hjerne

--
Lars Madsen
Trinbræt Biltris

Hvis jeg var dig, ville jeg med det samme skifte toget ud med en bil.
Du vil kunne få mange glade og spændende oplevelser både ud og hjem. Så er du dig selv med din egen køreplan, helt uden mundbind men med kaffe i koppen og musik i radioen.... og løbende trafikmeldinger om forhold du skal være opmærksom på. Det fås ikke bedre.

Det er skam allerede en del at annoncering, nemlig at man slipper for det irriterende mundbind, hvis man kører i egen vogn.

[image]

Det er ikke test, men installation af udstyr.

Ifølge dsb.dk er det test - om det så er DSB, der har misforstået noget, eller om det er Banedanmark, der (heller) ikke formår at kommunikere til sine samarbejdspartnere ved jeg ikke.

Her er det fra hestens mund.
https://bane.dk/Borger/Baneprojekter/Signalprogrammet/Her-arbejder-vi/Seneste-nyt-om-vo...

Der er et arbejdshold, som skal igang med arbejdet. Ellers bliver de også forsinket på det projekt.

Selvfølgelig, og passagernes mulighed for at køre med tog til Sydsjælland betyder intet for Banedanmark.

Det er kun en kort del af strækningen, hvor det vil være nødvendigt at skifte til bus.
https://www.dsb.dk/trafikinformation/koge-bugt-2020/

Det er ikke test, men installation af udstyr.

Ifølge dsb.dk er det test - om det så er DSB, der har misforstået noget, eller om det er Banedanmark, der (heller) ikke formår at kommunikere til sine samarbejdspartnere ved jeg ikke.

Det kan være problem med kommunikation til de folk, som skriver opslag. Intern i DSB ved man godt hvad for nogle arbejdere, som er i gang. Jeg har givet DSB besked om det.

Der er et arbejdshold, som skal igang med arbejdet. Ellers bliver de også forsinket på det projekt.

Selvfølgelig, og passagernes mulighed for at køre med tog til Sydsjælland betyder intet for Banedanmark.

Jeg synes hellere ikke jer som kører fra Næstved og stationer syd på er blevet behandlet specielt godt i dette sporarbejde. BDK har også haft testweekender på Lille Syd i perioden.

Mvh
Steen

Det er ikke test, men installation af udstyr.

Ifølge dsb.dk er det test - om det så er DSB, der har misforstået noget, eller om det er Banedanmark, der (heller) ikke formår at kommunikere til sine samarbejdspartnere ved jeg ikke.

Det kan være problem med kommunikation til de folk, som skriver opslag. Intern i DSB ved man godt hvad for nogle arbejdere, som er i gang. Jeg har givet DSB besked om det.

Jeg har fået svar fra DSB. Det er et bevist valg at bruge "test" i stedet for installation... Jeg prøver at få ændret det valg.

Mvh
Steen

Nu ser det ud til at der er togbusser til klokken 19 :-(

Nogle hurtige observationer

Arriva får lille materieldepot i Fredericia

Hvor ser du det henne..?

Nogle hurtige observationer

Arriva får lille materieldepot i Fredericia

Hvor ser du det henne..?

Jeg så en masse materieltog mellem Vejle og Fredericia samt et par mellem Odense-Fredericia, men efter at have studeret dem nærmere ser det bare ud til at Arriva vil vende tog i Fredericia i de timer hvor DSB kører lyntog til Struer.

Som sagt, hurtige observationer.

--
Mvh Anders

Hvis man sammenholder med DSBs kørsel tyder det på et praktisk problem i Vejle? Manglende sporplads?

Hvis man sammenholder med DSBs kørsel tyder det på et praktisk problem i Vejle? Manglende sporplads?

JH

Ja, man vender skarpt i Vejle med ankomst 55 og afgang 04. I de timer hvor DSB så kører, der fortsætter man til Fredericia 57 og ankommer igen fra Fredericia 02 timen efter. 10:57 ankommer dog først igen til Vejle 14:02. Den afgang bruges til udveksling af togsæt til Svendborgbanen.

--
Mvh Anders

Hvor ser du tider til Snålltåget ( Nattog ) henne ... det kan være at jeg har misset den ved de knap 660 sider.

Hvor ser du tider til Snålltåget ( Nattog ) henne ... det kan være at jeg har misset den ved de knap 660 sider.

PX 300 + 301 + 304 + 305 fra side 71.

--
Mvh Anders

Hvor ser du tider til Snålltåget ( Nattog ) henne ... det kan være at jeg har misset den ved de knap 660 sider.

PX 300 + 301 + 304 + 305 fra side 71.

PX 300 kører godt nok langsomt. 5 minutter fra Pagr til Pa. Det kan gøres hurtigere til fods. ;-)

PX 300 kører godt nok langsomt. 5 minutter fra Pagr til Pa. Det kan gøres hurtigere til fods. '

Så er du meget hurtigere end mig (hvilket nok ikke er så svært at være ;-) ). Jeg har gået turen fra stationsbygnigen i Padborg ud til den sydligere stationsgrænse en del gange og det er ikke lykkedes mig at gøre det på 5 minutter endnu selvom jeg til tider har haft travlt. :-P

[image]
Det skal lige siges at tidspunktet på dagen gør at man går lidt mere forsigtigt og kigger sig ordentligt for, men selv i dagslys ville jeg ikke kunne gøre det i nærheden af 5 minutter. ;-)

PX 300 kører godt nok langsomt. 5 minutter fra Pagr til Pa. Det kan gøres hurtigere til fods. '

Så er du meget hurtigere end mig (hvilket nok ikke er så svært at være ). Jeg har gået turen fra stationsbygnigen i Padborg ud til den sydligere stationsgrænse en del gange og det er ikke lykkedes mig at gøre det på 5 minutter endnu selvom jeg til tider har haft travlt.

Det skal lige siges at tidspunktet på dagen gør at man går lidt mere forsigtigt og kigger sig ordentligt for, men selv i dagslys ville jeg ikke kunne gøre det i nærheden af 5 minutter.

Ha, ha, nu var det jo mest ment som en sjov kommentar. Men jeg ikke hvor du har de 1,37 km fra, der er ikke mere 8-900 meter til grænsen. Og de øvrige tog på strækningen er ikke 5 min. om turen.

Men en spøjs ting: Så vidt jeg kan læse i TIB ligger I-signalet til Pa ca. 100 meter nede i Tyskland.

Men en spøjs ting: Så vidt jeg kan læse i TIB ligger I-signalet til Pa ca. 100 meter nede i Tyskland

[image] Opmålt ukendt årstal, rettet 1921, udgivet 1923. Kilde: https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=lkMaalebordsblade&id=11949

Jeg ved ikke, om I-signalet er placeret i Danmark eller i Tyskland; men der er i hvert fald sket "en grænseregulering" på et tidspunkt. Var der noget med, at det skete "på embedsmandsniveau" og at de to nationalstater som sådan ikke blev involveret? Historien er beskrevet et eller andet sted i jernbanelitteraturen, men om det stadig kun er en historie eller om den er ægte, ved jeg ikke.

Hvis I-signalet står i Danmark, hvor står så afstandsmærkerne og det fremskudte signal?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Men en spøjs ting: Så vidt jeg kan læse i TIB ligger I-signalet til Pa ca. 100 meter nede i Tyskland

Hvis I-signalet står i Danmark, hvor står så afstandsmærkerne og det fremskudte signal?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Både I-signal (Stationsgrænsen) og fremskudtsignal samt afstandsmærker står i tyskland.

/Bjørn

Jeg ved ikke, om I-signalet er placeret i Danmark eller i Tyskland; men der er i hvert fald sket "en grænseregulering" på et tidspunkt. Var der noget med, at det skete "på embedsmandsniveau" og at de to nationalstater som sådan ikke blev involveret? Historien er beskrevet et eller andet sted i jernbanelitteraturen, men om det stadig kun er en historie eller om den er ægte, ved jeg ikke.

Hvis I-signalet står i Danmark, hvor står så afstandsmærkerne og det fremskudte signal?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Placeringerne kan ses i denne førerrumsvideo der starter ved overkørslen ved Westerstraße i Harislee: https://youtu.be/qbcKsWG2hnE?t=4706

Bemærk at det fremskudte signal er placeret 1000 meter fra I-signalet, da det er det tyske afstandskrav til fremskudte signaler ved en strækningshastighed på mellem 100 km/t og 160 km/t.

--
Mvh Anders

Bemærk at det fremskudte signal er placeret 1000 meter fra I-signalet, da det er det tyske afstandskrav til fremskudte signaler ved en strækningshastighed på mellem 100 km/t og 160 km/t.

Egentlig pudsigt at det fremskudte signal står efter tyske regler, mens afstandsmærkerne står efter danske. Havde det været efter tyske regler, skulle alle 3 mærker stå før det fremskudte signal og ikke med 400 meters afstand.

Niels

Bemærk at det fremskudte signal er placeret 1000 meter fra I-signalet, da det er det tyske afstandskrav til fremskudte signaler ved en strækningshastighed på mellem 100 km/t og 160 km/t.

Egentlig pudsigt at det fremskudte signal står efter tyske regler, mens afstandsmærkerne står efter danske. Havde det været efter tyske regler, skulle alle 3 mærker stå før det fremskudte signal og ikke med 400 meters afstand.

Danske afstandsmærker var også indtil ca. 1944 placeret foran F-signalet.

[image]

Så kompromis'et kunne vel være at placere dem på gammeldansk :-D

/Carsten

Bemærk at det fremskudte signal er placeret 1000 meter fra I-signalet, da det er det tyske afstandskrav til fremskudte signaler ved en strækningshastighed på mellem 100 km/t og 160 km/t.

Egentlig pudsigt at det fremskudte signal står efter tyske regler, mens afstandsmærkerne står efter danske. Havde det været efter tyske regler, skulle alle 3 mærker stå før det fremskudte signal og ikke med 400 meters afstand.

Danske afstandsmærker var også indtil ca. 1944 placeret foran F-signalet.

Så kompromis'et kunne vel være at placere dem på gammeldansk

/Carsten

Så lærte jeg også noget. Jeg var slet ikke klar over det forhold. Findes der billeder af den opstilling, eller måske et gammelt reglement.

Egentlig har jeg undret mig lidt over de danske afstandsmærkers nuværende placering, specielt da der kom strækninger hvor F-signalet er placeret ved 1200 m mærket. Derved får lokomotivføreren overhovedet ingen forvarsel om at der kommer et F-signal (ud over at han/hun mange kilometer tidligere har fået at vide at der følger et F-signal (mærke 7.3.1 i SR)). Og det er vel i princippet F-signalet lokomotivføreren skal bruge til at reagere på, så han/hun evt. kan nå at standse ved hovedsignalet. Nu er der selvfølgelig ATC på de strækninger, så behovet er nok ikke så stort.

Hilsen
Niels

Bemærk at det fremskudte signal er placeret 1000 meter fra I-signalet, da det er det tyske afstandskrav til fremskudte signaler ved en strækningshastighed på mellem 100 km/t og 160 km/t.

Egentlig pudsigt at det fremskudte signal står efter tyske regler, mens afstandsmærkerne står efter danske. Havde det været efter tyske regler, skulle alle 3 mærker stå før det fremskudte signal og ikke med 400 meters afstand.

Danske afstandsmærker var også indtil ca. 1944 placeret foran F-signalet.

Så kompromis'et kunne vel være at placere dem på gammeldansk

/Carsten

Så lærte jeg også noget. Jeg var slet ikke klar over det forhold. Findes der billeder af den opstilling, eller måske et gammelt reglement.

Det står i hvert fald i SIR1935. Men jeg huskede lidt galt: Afstandene var 600, 800 og 1000 m før I-signal. Så tegningen er korrekt nok, og det er sikkert også tænkt som de tyske afstandsmærker. Men med 3-begrebs fremskudte signaler kom F-signalet, som i dag, til at stå ved 2. afstandsmærke.

Egentlig har jeg undret mig lidt over de danske afstandsmærkers nuværende placering, specielt da der kom strækninger hvor F-signalet er placeret ved 1200 m mærket. Derved får lokomotivføreren overhovedet ingen forvarsel om at der kommer et F-signal (ud over at han/hun mange kilometer tidligere har fået at vide at der følger et F-signal (mærke 7.3.1 i SR)). Og det er vel i princippet F-signalet lokomotivføreren skal bruge til at reagere på, så han/hun evt. kan nå at standse ved hovedsignalet. Nu er der selvfølgelig ATC på de strækninger, så behovet er nok ikke så stort.

Det hedder sig at nedbremsning skal ske iflg. afstandsmærkerne. Men ja, det virker lidt pudsigt. Måske lidt illustrativt for hvorfor kun få lande bruger afstandsmærker...

/Carsten

Egentlig har jeg undret mig lidt over de danske afstandsmærkers nuværende placering, specielt da der kom strækninger hvor F-signalet er placeret ved 1200 m mærket. Derved får lokomotivføreren overhovedet ingen forvarsel om at der kommer et F-signal (ud over at han/hun mange kilometer tidligere har fået at vide at der følger et F-signal (mærke 7.3.1 i SR)). Og det er vel i princippet F-signalet lokomotivføreren skal bruge til at reagere på, så han/hun evt. kan nå at standse ved hovedsignalet. Nu er der selvfølgelig ATC på de strækninger, så behovet er nok ikke så stort.

Meningen med afstandsmærkerne er at forvarsle hovedsignalernes placering, så lokomotivføreren kan indlede sin bremsning og standse toget sikkert foran disse.
Et F-signal er der ikke et behov for at standse foran. Placeringen på 400 eller 800/1200 meter (samt de senere års “skæve” opstillinger ind imellem disse) er strækningskendskab.
Med 1200 meter fra første afstandsmærke og togets hastighed afstemt efter bremseprocent og TIBs bremsetabeller, skal det være forsvarligt.

Det har ofte undret mig at afstandsmærkernes opbygning med antal plader er, jo flere plader jo tættere er toget på hovedsignalet, 1-2-3.
Sikkerhedsmæssigt havde det været smartere hvis det var omvendt, altså 3-2-1, hvis en plade falder af/forsvinder.

Mvh. Jens

Men en spøjs ting: Så vidt jeg kan læse i TIB ligger I-signalet til Pa ca. 100 meter nede i Tyskland

Opmålt ukendt årstal, rettet 1921, udgivet 1923. Kilde: https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=lkMaalebordsblade&id=11949

Jeg ved ikke, om I-signalet er placeret i Danmark eller i Tyskland; men der er i hvert fald sket "en grænseregulering" på et tidspunkt. Var der noget med, at det skete "på embedsmandsniveau" og at de to nationalstater som sådan ikke blev involveret? Historien er beskrevet et eller andet sted i jernbanelitteraturen, men om det stadig kun er en historie eller om den er ægte, ved jeg ikke.

Hvis I-signalet står i Danmark, hvor står så afstandsmærkerne og det fremskudte signal?

Det ser bestemt ud til at den lille "lomme" stadig eksisterer. Kortet er det officielle 2016 kort (fra Historisk Atlas)
[image]

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Det ser bestemt ud til at den lille "lomme" stadig eksisterer

Så må det vist være på sin plads, at vi snart får lidt "lomme-filosofi" fra den lokale DSB-chef 1973-31.08.1989 kl. 23.59½.

Duk og væk. :-D

Så må det vist være på sin plads, at vi snart får lidt "lomme-filosofi" fra den lokale DSB-chef 1973-31.08.1989 kl. 23.59½.

Duk og væk.

1. Ok, knægt, men så må du/I nøjes med den korte version, for jeg har ikke opbevaret notater fra årene i Driftsområde Padborg, som i virkeligheden varede til 31.12.1989 kl. 23.59½, idet perioden fra 01.09.1989 - 31.12.1989 kl. 23.59½ blev dækket ved, at et "lokalt ledelsestalent" :-) fungerede i disse måneder under etableringen af region Sydjylland/Fyn.
2. Ved etablering af det nye sikringsanlæg på Padborg station i oktober 1978, som afløste det gamle 3-postanlæg med kommandopost på 1. sal i hovedbygningen - et projekt der blev endeligt frigivet til udførelse midt i en "anlægsstopperiode" efter et besøg af daværende generaldirektør Povl Hjelt, der hurtigt opfattede problemstillingen. Der var ved min "ankomst" den 02.01.1973 kl. 7.58 allerede lavet en lang række sporarbejder, så hele området var "oversået med" halve og hele spor, der skulle færdiggøres. Da der blevet givet "grønt lys" bogstavelig talt, blev der igangsat et effektivt lokalt samarbejde med den daværende elektrotjeneste, hvor ikke mindst en "pragmatisk" sikringsingeniør var hurtig på aftrækkeren. Det var aftalt med DB på "rimeligt højt niveau", at vi vendte om på signalplaceringen, hvor der i det gamle 3-postanlæg var danske U-signaler til syd (Harrislee) og tysk I-signal med tilhørende "Vor-Signal" opstillet efter tysk "Signalbuch", og nu blev der tale om tyske U-signaler til syd, og dansk I-signal ind på Padborg station med tilhørende fremskudt signal fra syd. Senere ved etablering af Signalblok og vekselspordrift på strækningen - det var efter "min tid" - hvor der kom I-signaler fra syd ved begge spor (med tilhørende fremskudte signaler) - er princippet med "tysk signal mod tysk område" og "dansk signal mod dansk område" blevet fastholdt.
Jeg kan af de mange udmærkede svar se, at spørgsmålet, du rejste, er fyldestgørende besvaret, og da jeg lovede "den korte version", lukker jeg ned her!

Så uden "duk & væk" sender jeg de bedste hilsener til "et andet ledelsestalent", som jeg har været med til at give chancen for at blive udviklet! :-D

Ove af Erritsø

> 2. Ved etablering af det nye sikringsanlæg på Padborg station i oktober 1978,

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at årstallet er forkert gengivet. Det er naturligvis 1975, idet sikringsanlægget blev ibrugtaget den 14. oktober 1975 (jeg var der selv!). Jeg har irettesat min korrekturlæser, som har lovet bod og bedring, og så lader jeg det være nok med det!

Tak til den altid årvågne Ole Edvard Mogensen. ;-)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø :-(

Men en spøjs ting: Så vidt jeg kan læse i TIB ligger I-signalet til Pa ca. 100 meter nede i Tyskland

Opmålt ukendt årstal, rettet 1921, udgivet 1923. Kilde: https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=lkMaalebordsblade&id=11949

Jeg ved ikke, om I-signalet er placeret i Danmark eller i Tyskland; men der er i hvert fald sket "en grænseregulering" på et tidspunkt. Var der noget med, at det skete "på embedsmandsniveau" og at de to nationalstater som sådan ikke blev involveret? Historien er beskrevet et eller andet sted i jernbanelitteraturen, men om det stadig kun er en historie eller om den er ægte, ved jeg ikke.

[image] Sporplan december 1929, revideret marts 1930. Ingen signaler at se, så allerede dengang har de måske stået i Tyskland (jf. indlæg fra Bjørn og Anders).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

I gamle dage (her 1959) stod I-signalet 5 meter inde i Danmark i 174,215.
Kilometerangivelsen er ændret senere, i hvert fald på tysk side.
[image]
Udsnit.
M v h
Georg

Her to sider fra TIB. Øverste fra, 28.11.2005, og nederste fra, 07.06.2010.
I forbindelse med udbygning af sikringsanlægget mod Tyskland, blev der opsat nye I- og U-signaler og tilhørende afstandsmærker.
Jeg husker ikke længere årstallet, men at de nye I-signaler og afstandsmærker i en længere periode var overdækket, og som det ses flyttet længere sydpå.
Et eller andet sted, har jeg læst, at i forbindelse med signalopstillingen (som på siden fra 28.11.2005), blev der lavet den lille flytning af landegrænsen, - noget som åbenbart ikke var nødvendig med den nuværende opstilling.

[image]

Mvh.
Poul.

[image] Padborg, I-signal fra syd, 1960'erne. Bemærk ”M”-tavlen på signalet, Signal Zs 12, som ved stop betyder, at toget først må køre videre efter mundtlig eller telefonisk tilladelse fra signalposten.

Billedet har tidligere været vist her i ”Forum”.

M.v.h.
Keld Zumbach

Jeg ved ikke, om I-signalet er placeret i Danmark eller i Tyskland; men der er i hvert fald sket "en grænseregulering" på et tidspunkt. Var der noget med, at det skete "på embedsmandsniveau" og at de to nationalstater som sådan ikke blev involveret? Historien er beskrevet et eller andet sted i jernbanelitteraturen, men om det stadig kun er en historie eller om den er ægte, ved jeg ikke.

Historien er beskrevet på side 131 i "Operation Genforening" af Ole Nørregaard Pedersen, 2001:

[image]

Mvh.
Klaus K

Situationen er også omtalt i Spor og baner nr. 52 med aktuelle billeder fra baneoverskæringen Westerstrasse/Harrislee og det ældre strækningskort. I 2019 stod der endnu to DSB-strækningstelefoner, men på den aktuelle film synes de at være væk.

Med venlig hilsen,
FS1954

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak