Dette er hvad jeg har om DSB litra T (ex. KSB)

Lokomotiverne blev overtaget af DSB i 1909, men tilsyneladende blev de henstillede og afventede Stor reparation (S-revision) hvilket skete i 1910/11. Lokomotiverne blev totalt adskilt, hovedrepareret, malet, litreret, fik skorstensbånd og prøvekørt. Det kan ikke have været den største prioritet disse lokomotiver havde, for bl.a. nr. 360 var på Centralværkstedet i København i over 330 dage! Prisen for at få hovedrepareret et lokomotiv var i gennemsnit 9659,- kr. Inden de tidligere KSB lokomotiver blev afleveret til driften, havde hvert lokomotiv i gennemsnit kostet lidt over 21.000,- kr.! Når man så tænker på, at et nyt lokomotiv ville koste ca. 22.000,- til 23.000,- kr. pr. stk., forstår man jo nok DSB Maskinafdelings vægring. Men selvom DSB Maskinafdeling, nu under ny ledelse, ikke ville vide af lokomotiverne, havde man måttet parerer ordre.
Ved den efterfølgende regelmæssige store reparation i perioden 1915 – 1917, blev alle lokomotiverne yderligere ændret på væsentlige områder. Man havde bl.a. konstateret, at lokomotivførerens udsyn ved rangering var hæmmet af de store kantede vandkasser, ligesom den enkelte lille sandkasse på kedelryggen var utilstrækkelig. Derfor blev sandkassen på kedelryggen fjernet og erstattet af fire sandkasser, to under førerhuset og to på barrierepladen oppe ved røgkammeret. De store sidevandkasser fik ændret dækket således, at det skrånede ned fremefter, således føreren lidt bedre kunne se hvad der skete umiddelbart foran lokomotivet, hvilket var absolut nødvendigt for sikkerheden under rangering. Nr. 357 fik udført dette i perioden 5. december 1914 til 11. marts 1915, nr. 358 i perioden 27. september 1916 til 2. februar 1917, nr. 359 i perioden 21. september 1915 til 16. november 1915 og endelig nr. 360 i perioden 19. november 1915 til 7. februar 1916.
Som noget særligt for et så lille lokomotiv, var alle udstyrede med vakuumbremser, hvorfor de faktisk kunne anvendes som toglokomotiver i både person-, blandet- som godstog, de to første kategorier dog ikke i tog med en større maksimal fremføringshastighed end på 50 km/t.
Alle større reparationer blev jf. reparationsbøgerne udført ved Centralværkstedet i København, bortset fra en enkelt stor reparation udført ved Centralværkstedet i Aarhus på nr. 357 i 1930.
Efter deres istandsættelse, blev alle fire lokomotiver tildelt 5. Maskinkreds på Sjælland.
Lokomotiverne har jf. deres reparationsbøger altid været hjemmehørende på Sjælland-Falster (oprindeligt 1. og 5. maskinkreds).
Men i hvert tilfælde blev T nr. 357 udlånt til 3. Distrikt for afløsning af en DJ maskine. Den kørte i perioden 1918 – 1923 ved Mdt. I Løgumkloster. I perioden 1926 til 1930 blev nr. 357 anvendt i Aalestrup for godskørsel mellem Aalestrup og Hobro. Pr. 1. januar 1930 blev nr. 357 opført værende til reparation på Centralværkstedet i Aarhus. Fra 1930 og frem til dets udrangering, var lokomotivet stationeret tilbage i 1. Distrikt. Det rangerede i 1930-1932 i Ringsted, Orehoved og Mdt. Masnedsund og var sidst i brug hér i november 1932 og hensattes i Orehoved. Senere blev det ført til Gb og fra april 33 var det på Østerport, fra april 1934 på Lersøen. Det blev udrangeret i 1935.
Nr. 358 var i Ringsted fra 1918 til 1925, 3. Distrikt i 1925 – 1927 ved Mdt. Aalestrup (ej opført, derfor nok i fast udlån), tilbage til Ringsted i 1930 og endelig ved Mdt. Masnedsund frem til dets udrangering. Den 10. december 1930 blev nr. 358 afsporet ved sporskifte nr. 2 med fire hjul og hovedsporet til Hvalsø blev spærret (Den Sjællandske Midtbane). Som årsag anførtes bl.a., at der var en alt for kort isolation for sporskiftet, og det anbefaledes at isoleringen udstraktes til en skinnelængde. Endelig blev der også bemærket, at udsynet fra førerhuset var lidt generet af vandkasserne, trods de var blevet ”skåret ned” ved ombygningen.
Nr. 359 var i 1929 – 1931 i Ringsted, 1931 – 1934 ved Mdt. Masnedsund.
Nr. 360 rangerede på Godsbanegården i København, udlånt til Roskilde i 1926 og blev hensat i 1934.
Iflg. Togplan XI fra 15-05-1934 ses at Næstved har 2 T lokomotiver til rangering på hverdage og 1 T på søn- og helligdage. Et T lokomotiv blev anvendt som toglokomotiv mellem Næstved og Haslev for kørsel med morgenskoletog tirsdag til lørdag i togene nr. 2066 og 2069.
Et T lokomotiv har også været en kort periode i Korsør.
Fælles for anvendelserne i Masnedsund, Orehoved og Korsør var arbejdet med rangering i forbindelse med færgeoverfarterne.
Da antallet af lokomotiver kun var 4 stk., lokomotiverne havde problemer med at dampe ordentligt, de havde et alt for stort kulforbrug, vakuumbremsen var ikke den bedste til rangering og færgeoverfarterne var blevet erstattet med broer, besluttede Maskinafdelingen derfor i midten af 1930´erne at udrangere litraet. Ingen T lokomotiver er bevaret for eftertiden.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Et Loko kan jo sagtens have været udlånt uden at det officielt har stået nogen steder, aftale to Lokomotivmestre imellem i en kortere eller længere periode(r).

Go´morn

Det med at det ikke var Busse der konstruerede de fire lokomotiver til KSB 1 - 4 er er jeg ikke helt enig i. Bl.a. på baggrund af alle de senere skriverier om "tvangsovertagelsen" af lokomotiverne. DSB SKULLE købe de fire lokomotiver som de kendte i forvejen hos DSB Maskinafdeling.
Rent umiddelbart kan jeg her og nu kun henvise til "KSB-DSB, Slangerupbanen-Hareskovbanen", af P. Thomassen, 1981 side 128 hvor er anført:

"DSB overmaskiningeniør O. Busse (den yngre) fik til opgave at konstruere de 4 togmaskiner til KSB, som der blev så megen blæst om. De blev byggede hos ..........

Staten var jo også inde over bl.a. København L ved Wenck.

Lokomotiverne var godt nok udstyrede med Heusingerstyring som Busse normalt ikke anvendte. Og så er der jo den usikkerhed i nogle af forfatterens "statements" bl.a. vedr. arkitekter på banens stationer mv., der kan give tvivl.

Jeg KUNNE forestille mig, at lokomotiverne er konstruerede på Maskinafdelings konstruktionskontor hvor Busse var Direktør, hvor under hans ansvar, men muligvis ikke pen og lineal.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Tak for henvisningen.
Hæftet er nu fundet frem og artiklen genlæst
- med delvis røde ører ...
På foto side 104m ses remisebygningerne forholdsvis nemt
som lig dem på mit billede.

Tak til alle for udvist interesse og fine indlæg.

Mvh
Lau