Ikke så meget super nyt.

I forhold til problemerne med IC2 på Lollandsbanen til om et år... Så er der vel ikke så mange muligheder? Det nemmeste er vel at bytte ud med Lint fra nordvestsjælland i en periode indtil IC2 får ERTMS installeret.

Ja og så et par år efter kan de flyttes til Nordsjælland hvis Lokaltog ikke får indkøbt nye tog før det.

Det var jo også derfra halvdelen kom fra oprindeligt.

Det er kun 12 Lint fra Lokaltog der er udrustet og de skal bruges på Østbanen/Lille Syd.

Der står på side 16/17 at der er 16 tog klar ved udgangen af 2020, og at de derefter fortsætter med 3. serie som består af 25 tog. Altså læser jeg det sådan at det er en mulighed på et år at nå de dem skal bruges på Lolland.

Et bud på en midlertidig løsning kunne være at man tager et spor i Nykøbing F og isolerer det fra de øvrige gennem aflåste sporskifter og evt. en stopbom i den nordlige ende af perronsporet. Strækningen til Rødby Færge lukker jo ned i foråret næste år, så man kan lave en enkelsporet strækning uden signaler og med alle sporskifter aflåst fra Grænge til Nykøbing F spor x.

Ja det er selvfølgelig et alternativ. Men ikke særlig fleksibelt hvis uorden, sporarbejde osv. Men ja så er der jo altid busser.

Jeg ved ikke om man kan kalde det hul, Ringsted - Mogenstrup er planlagt til udrulning i slut 28, indtil da køres der på ATC. Der kommer vel ikke tog på skinnerne uden ATC (DK-STM) inden.

Terminen blev lavet dengang det ikke var afgjort om ER skulle have nyt signalsystem. ATC Ringsted - Næstved skal muliggøre kørsel med ER og IC4 og med ombygningen af ER, så bliver det mere IC4 der kan være afgørende, men det vil højst være et par myldretidstog.

Men med de nuværende planer kan udrulningen nok godt fremrykkes et par år.

det er måske bare min struktur hjerne der spiller mig et pus.
Om at få stærkningerne til at være sammen. så det ikke er noget her og noget der.
Hvis man kunne kører KBH Rødby via Køge Nord, så var den en lang strækning som også må give nogen erfaringer.

Rapporten er en statusrapport med anførsel af de kritiske milestones, som har relevans for politikerne at kende til. Godstrafikken har relevans for politikerne, og den er også væsentlig for den grønne omstilling. Derfor er det påfaldende at godstrafikkens udfordringer med at få ombordudstyr ikke er nævnt med et ord.

Er der nogen her inde som kan forklare mig, hvorfor at man skal have 25 litra AB klar til Aalborg - Aarhus i 2.halvår af 2023.
Mig bekendt kan man ikke kører el-tog der før min 2026.
Og så troede jeg at litra AB udelukkende skulle kører på sjælland.

https://www.jernbanen.dk/motor.php?s=8&litra=EB&typenr=

Der menes vist ABs. Jeg kan heller ikke lige gennemskue hvad ABs har med Aalborg-Aarhus at gøre i 2. halvår af 2023. Det virker som en fejl, men det er nævnt to steder i rapporten.

Undskyld for den fejl.

Men hvad skal der så ske med Aarhus - Aalborg 2 halvår 2023.

Eller rettere, hvad skal der ske med de 25 stk ABs(håber at i forstår det denne gang.) i 2023.

I Nykøbing F har man det helt samme problem. IC2 i starten uden ERTMS fra Lollandsbanen skal ind på Nykøbing F station med ERTMS. Men man har netop i dag kommunikeret at Lokaltog har fundet en løsning.

Spændende. Er der nogen der ved hvad den går ud på? Er det omflytning af materiel mellem baner evt.? Vel den mest oplagte, hvis løsningen kommer fra Lokaltog.

Sedan tidigare har man beslutat inte bygga ERTMS på Linköpings station förrän 2030, vilket innebär att tåg utan svensk ATC/STM inte kan gå till Stockholm, vilket förstör EU:s princip att ta bort nationella signalgränser. (I Linköping ansluter banan mot Kalmar som har helt eget signalsystem, och detta system och ERTMS kan inte installeras i samma tåg och då skulle inga tåg kunna gå mellan Linköping och Kalmar).

I Nykøbing F har man det helt samme problem. IC2 i starten uden ERTMS fra Lollandsbanen skal ind på Nykøbing F station med ERTMS. Men man har netop i dag kommunikeret at Lokaltog har fundet en løsning.

Problemet att tåg behöver ETCS installerat för att gå 500 meter eller liknande på en ETCS bana, fanns redan 2010 då Botniabanan i norra Sverige byggdes, delvis för att ge bättre förutsättningar för godstrafik. Istället gick godstrafik över på lastbil.
I Örnsköldsvik och norr om Kramfors finns två industrier som haft järnvägsanslutning sedan 1800-talet.
När Botniabanan fick trafik måste lok ha ETCS för att nå den, detta för att köra för Örnsköldsvik 500 meter, för Kramfors lite mer.
Detta skulle kosta 10 miljoner eller mer för vartdera industrin, och ta 1-2 år att få godkänt, så det blev lastbil, i alla fall några år.
Det finns i ETCS regler en möjlighet att köra utan ETCS installerat med tillstånd per telefon, max 40 km/h.
För detta finns blå skyltar med gul pil, där nytt telefontillstånd krävs.
Men det är tänkt för undantagsfall såsom fel på systemet, och det ville inte Trafikverket gå med på att använda rutinmässigt.

Nu ska ETCS installeras på Malmbanan Luleå–norska gränsen, och då blir det oklart hur Inlandsbanans tåg ska gå till Gällivare station cirka 1 km.