Dels hænger problemet sammen med den moderne elektronik i letbanetogene, som dårligt tåler de ultrakorte strømafbrydelser, som is på ledningerne forårsager - elektronikken slår simpelthen fra ved disse afbrydelser.

Venlige hilsner

Niels H:

Hvilket også kunne opleves i Baden Württemberg sidste weekend hvor man måtte tage hele flåden af de nye Siemens Mireo togsæt ud af drift fordi frosten fik dem til at slå hovedafbryderen fra.

Samme problemer var der også sidste vinter da man indsatte Stadler Flirt 3XL hos S-Bahn Rhein-Ruhr.

På de tyske fora diskuteres det at det bl.a. er de tilladte tolerancer med fejlstrøm/korte strømafbrydelser fra myndighederne til godkendelse af togene der er for små.

Men du kan tro, s-banen også kan have problemer når der er frost på køreledningerne. De holder måske ikke stille, men første tog der kører igennem kan nemt blive 15-20 min forsinket af frosten

Tak for svar,så ved man det.Har selv været i Berlin på juleshow i frost.Her havde man ikke indtryk af at kulden kunne give bøvl på deres .sporvogne,undskyld,letbaner. Men mange af deres linjer kører jo også hele døgnet,så løser problemet jo nok sig selv.

Det kan være et meget smukt syn, at se de grøn-blå gnister fra det første S-tog en vintermorgen med is og rim på køretråden - og det kan lyde ret højt også. Jeg har også oplevet, at det første S-tog kun kunne køre med halv fart, mens næste tog næsten var rettidigt.

Men jeg har tit tænkt på, om man kunne kunne "luse" kørestrømmen gennem en passende modstand før første tog. Så skulle man tro, at køreledningen kunne varme sig selv op - omend den selvfølgelig er af lav-modstandstypen. Det er nok ikke godt for pantograferne, at være gnistgab, så det kan måske ligefrem betale sig.
Har nogen herinde erfaring med det?

Jo, forklaringen virker i og fir seg plausibel nok, men Bergen har jo samme typen vogner på Bybanen, og der har man tydeligvis ikke de samme problemene - til tross for at Bergen ligger lengre nord og burde forventes å¨ha mer is på kontaktledningen enn Aarhus.

Flere bilder fra Bergen her - også fra min barndoms sporvei (samt noe litt eldre).

Hvad gør man på resten af el nettet,S-tog osv? Århus er da ikke det eneste sted i verden hvor der kan sættes rim på køretråden.

Bare et surt opstød/realistiske gætterier/ledende spørgsmål herfra:
Ja, man kan undres over at man kunne finde ud af at køre sporvogne om vinteren i 1902, men ikke i 2020.
Hvad har mon ændret sig?
Er vintrene blevet hårdere?
Udviklede og testede man i 1902 simple løsninger ude i marken, og så at de virkede ude i marken?
Beregner man sig i 2020 frem til komplicerede sporvogne ("letbanetog") med tilhørende computerteknik, der i følge modellerne på computeren burde kunne køre ude i marken og bliver overrasket over at det ikke er 20 grader og tørvejr hele året?
Tja.

Der var ikke noget elektronik i 1902 udgaven. Den tids jævnstrømsmotorer var ikke specielt sarte. Fartreguleringen betod primært i omkobling af banemotorerne serie/parallel, og feltsvækning ved egentlig strækningskørsel.

Hvad gør man på resten af el nettet,S-tog osv? Århus er da ikke det eneste sted i verden hvor der kan sættes rim på køretråden.

Bare et surt opstød/realistiske gætterier/ledende spørgsmål herfra:
Ja, man kan undres over at man kunne finde ud af at køre sporvogne om vinteren i 1902, men ikke i 2020.
Hvad har mon ændret sig?
Er vintrene blevet hårdere?
Udviklede og testede man i 1902 simple løsninger ude i marken, og så at de virkede ude i marken?
Beregner man sig i 2020 frem til komplicerede sporvogne ("letbanetog") med tilhørende computerteknik, der i følge modellerne på computeren burde kunne køre ude i marken og bliver overrasket over at det ikke er 20 grader og tørvejr hele året?
Tja.

Man kan rent faktisk godt finde ud af at køre letbanetog, og man bliver rent faktisk heller ikke overrasket over, at det danske fugtige og kolde vejr kan give is på ledningerne, og man kan rent faktisk også godt finde ud af at gøre noget ved is på ledningerne.
Problemet opstår her - som i så mange andre tilfælde - på grund af at ansvarsfordelingen flyder mellem flere forskellige aktører -trafikkøbere, operatører, entreprenører, underleverandører osv. osv.
I det aktuelle tilfælde, er opgaven med at friholde ledningerne for is udliciteret til Aarsleff Rail, som åbenbart har set stort på, at Aarhus Letbane i god tid havde bestilt firmaet til at behandle køreledningerne med glycerin.
Det er med andre ord ikke Letbaneselskabet eller ideen med en letbane, som fejler noget, men enten selve det politiske krav om udlicitering af alt mellem himmel og jord eller underentreprenørens evne/vilje til at opfylde kontraktens bestemmelser om indsats mod is på køreledningerne - eller for den sags skyld begge dele!
Se her

Venlige hilsner

Niels H.

En af grundene til at man havde to pantografer på de første s-tog var at man kunne rejse den forreste til at skrabe rim af køreledningen så den var nogenlunde ren til de øvrige som man tog strøm fra. Senere opdagede man åbenbart at der ikke var nogen følsom elektronik i toget hvorfor dettte var overflødigt og man afmonterede de mange ekstra pantografer og gemte dem til man købte flere s-tog.

Nold