Frost på letbanen (Generelt)

af Gæst19, tirsdag 12. januar, 2021, 09:05 (256 dage siden)

Avatar

Frost på letbanen

af Michael Deichmann ⌂ @, Gribskov kommune, tirsdag 12. januar, 2021, 18:14 (255 dage siden) @ Gæst19

Det siges jo at "det skete jo ikke i gamle dage", og sporvognene i København havde jo en stang med et hjul som måske var bedre til at håndtere rim, men i Århus kørte man jo med pantografer omend af en anden beskaffenhed. Havde man problemer en gang imellem "i gamle dage"?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Frost på letbanen

af anho, tirsdag 12. januar, 2021, 18:23 (255 dage siden) @ Michael Deichmann

Uden at kunne give dig et svar på om det er sket i Aarhus med de gamle sporveje, så har jeg ladet mig fortælle at de nye letbanetog ofte er meget følsomme overfor strømafbrydelser, så selv et meget kort strømsvigt får dem til at lukke fuldstændigt ned. Det gjorde de gamle ikke, da de ikke var computerstyrede.

Frost på letbanen

af krabsen, tirsdag 12. januar, 2021, 18:29 (255 dage siden) @ anho

Uden at kunne give dig et svar på om det er sket i Aarhus med de gamle sporveje, så har jeg ladet mig fortælle at de nye letbanetog ofte er meget følsomme overfor strømafbrydelser, så selv et meget kort strømsvigt får dem til at lukke fuldstændigt ned. Det gjorde de gamle ikke, da de ikke var computerstyrede.

Lyder meget plausibelt.

En gammeldags glødepære blinker en enkelt gang eller to og lyser så videre. En computer rebooter.

Måske bør der indbygges UPS anlæg i letbanetog?
(Uninterruptible Power Supply)

Frost på letbanen

af Henrik Hansen ⌂ @, Vejen, tirsdag 12. januar, 2021, 19:34 (255 dage siden) @ anho

Uden at kunne give dig et svar på om det er sket i Aarhus med de gamle sporveje, så har jeg ladet mig fortælle at de nye letbanetog ofte er meget følsomme overfor strømafbrydelser, så selv et meget kort strømsvigt får dem til at lukke fuldstændigt ned. Det gjorde de gamle ikke, da de ikke var computerstyrede.

Sporisolationerne på Banedanmarks net som ligger tæt på Letbanen, er immuniseret bl.a. ved hjælp af 77 Hz sporisolationer. De gængse DC-sporisolationer ikke kan bruges pga. letbanens kørestrøm som bekendt er DC. Når der er rim på køreledningerne, så generes der støj med talrige frekvenser, der i blandt 77 Hz. Måler et letbane tog 77 Hz på kørestrømmen, så kobles hovedafbryderen ud øjeblikkeligt.

Det samme sker på S-banen i København, som også kan have problemer med rim på køreledningen og 77 Hz støj-strømme.

Her er lidt om immuniseringen af sporisolationerne tæt ved letbanen:

https://www.letbanen.dk/om-letbanen/real/projekter/immunisering/

Frost på letbanen

af Henrik Prange, tirsdag 12. januar, 2021, 19:52 (255 dage siden) @ Henrik Hansen

I følge historien i Ingeniøren, så er problemet at sporvognen ikke kan trække nok strøm - det lyder lidt mystisk. Er sagen i virkeligheden at sikringssystemet flipper ud, og tror der er en falsk besættelse?

Avatar

Frost på letbanen

af Michael Deichmann ⌂ @, Gribskov kommune, tirsdag 12. januar, 2021, 23:02 (255 dage siden) @ Henrik Prange

I følge historien i Ingeniøren, så er problemet at sporvognen ikke kan trække nok strøm - det lyder lidt mystisk. Er sagen i virkeligheden at sikringssystemet flipper ud, og tror der er en falsk besættelse?

Hvis der er rim imellem kulbanen og ledningen - bare få brøkdele af en millimeter - er der nok problemer med ledningsevnen, indtil eventuel varme får det smeltet, men de 750 V er ikke meget.

Henrik Hansens indlæg om 77 Hz problemer er intressante. Hvor kommer de 77 Hz fra?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Frost på letbanen

af Henrik Hansen ⌂ @, Vejen, onsdag 13. januar, 2021, 08:13 (255 dage siden) @ Michael Deichmann

I følge historien i Ingeniøren, så er problemet at sporvognen ikke kan trække nok strøm - det lyder lidt mystisk. Er sagen i virkeligheden at sikringssystemet flipper ud, og tror der er en falsk besættelse?


Hvis der er rim imellem kulbanen og ledningen - bare få brøkdele af en millimeter - er der nok problemer med ledningsevnen, indtil eventuel varme får det smeltet, men de 750 V er ikke meget.

Henrik Hansens indlæg om 77 Hz problemer er intressante. Hvor kommer de 77 Hz fra?

De 77 Hz kommer fra fødekredsen til sporisolationerne.

Helt 'normale' sporisolationer bruger en DC-spænding til at detekterer om isolationen er besat. Hvis der bruges elektrisk materiel, hvor kørestrømmen er DC, som f.eks. på S-banen, så benyttes der sporisolationer med en AC-spænding, som oprindelig var 50 Hz på S-banen.

Da fjernbanerne begyndte at blive elektrificeret, så kunne der ikke længere benyttes 50 Hz til sporisolationerne. Frekvensen blev ændret til 77 Hz, som er immun overfor både DC og 50 Hz AC. For at beskytte sporisolationerne mod fejlvisning, så kobler hovedafbryderne ud, hvis der måles 77 Hz på kørestrømmen - sådan er det i hvert fald på S-banen og efter det er de samme sporisolationerne der bruges i spor tæt på Letbanen, så er det nok samme princip man anvender.

Frost på letbanen

af jaer @, onsdag 13. januar, 2021, 09:59 (254 dage siden) @ Henrik Hansen

I følge historien i Ingeniøren, så er problemet at sporvognen ikke kan trække nok strøm - det lyder lidt mystisk. Er sagen i virkeligheden at sikringssystemet flipper ud, og tror der er en falsk besættelse?


Hvis der er rim imellem kulbanen og ledningen - bare få brøkdele af en millimeter - er der nok problemer med ledningsevnen, indtil eventuel varme får det smeltet, men de 750 V er ikke meget.

Henrik Hansens indlæg om 77 Hz problemer er intressante. Hvor kommer de 77 Hz fra?


De 77 Hz kommer fra fødekredsen til sporisolationerne.

Helt 'normale' sporisolationer bruger en DC-spænding til at detekterer om isolationen er besat. Hvis der bruges elektrisk materiel, hvor kørestrømmen er DC, som f.eks. på S-banen, så benyttes der sporisolationer med en AC-spænding, som oprindelig var 50 Hz på S-banen.

Da fjernbanerne begyndte at blive elektrificeret, så kunne der ikke længere benyttes 50 Hz til sporisolationerne. Frekvensen blev ændret til 77 Hz, som er immun overfor både DC og 50 Hz AC. For at beskytte sporisolationerne mod fejlvisning, så kobler hovedafbryderne ud, hvis der måles 77 Hz på kørestrømmen - sådan er det i hvert fald på S-banen og efter det er de samme sporisolationerne der bruges i spor tæt på Letbanen, så er det nok samme princip man anvender.

Jeg tror, at du misforstår Michaels spørgsmål.

Frekvensen på 77Hz er valgt for at undgå harmoniske svingninger mellem forskellige systemer. Det er de elektriske teorier, du skal have fat i omkring systemernes gensidige påvirkninger (det går let hen og bliver langhåret). Men et eksempel er, at for 50 Hz, så er en harmonisk svingning 100Hz, 150Hz, 200Hz osv... Hvis nu en af disse frekvenser var valgt i et tilstødende system, så kan der opstår en falsk overførsel til det tilstødende system.

/Jan

Frost på letbanen

af Henrik Hansen ⌂ @, Vejen, onsdag 13. januar, 2021, 10:43 (254 dage siden) @ jaer

Jeg tror, at du misforstår Michaels spørgsmål.

Frekvensen på 77Hz er valgt for at undgå harmoniske svingninger mellem forskellige systemer. Det er de elektriske teorier, du skal have fat i omkring systemernes gensidige påvirkninger (det går let hen og bliver langhåret). Men et eksempel er, at for 50 Hz, så er en harmonisk svingning 100Hz, 150Hz, 200Hz osv... Hvis nu en af disse frekvenser var valgt i et tilstødende system, så kan der opstår en falsk overførsel til det tilstødende system.

Super - så er teorien bagved valget af 77 Hz også forklaret.

Frost på letbanen

af steenth, onsdag 13. januar, 2021, 10:43 (254 dage siden) @ Michael Deichmann

I følge historien i Ingeniøren, så er problemet at sporvognen ikke kan trække nok strøm - det lyder lidt mystisk. Er sagen i virkeligheden at sikringssystemet flipper ud, og tror der er en falsk besættelse?


Hvis der er rim imellem kulbanen og ledningen - bare få brøkdele af en millimeter - er der nok problemer med ledningsevnen, indtil eventuel varme får det smeltet, men de 750 V er ikke meget.

Henrik Hansens indlæg om 77 Hz problemer er intressante. Hvor kommer de 77 Hz fra?

Så vidt jeg kan se, bruger letbanen akseltællere. Men 77 Hz i sporisolatorer er kun relevant på Banedanmarks spor tæt på Letbanen.

Frost på letbanen

af HLA7, onsdag 13. januar, 2021, 20:59 (254 dage siden) @ steenth

Som jeg kan se, frekvenser o.m.a. , skidtet kan ikke køre når der er frost på køretråden.
Er letbanen designet til et køre i Sahara

Avatar

Frost på letbanen

af Futfar @, Kajerød, torsdag 14. januar, 2021, 16:41 (253 dage siden) @ HLA7


Er letbanen designet til et køre i Sahara

I så fald kan man vel spare sandings systemet.. :-D.

Jeg har forladt bygningen......

--
Med venlig hilsen Futfar.

Frost på letbanen igen igen

af Gæst19, mandag 01. februar, 2021, 11:29 (235 dage siden) @ Gæst19

Frost på letbanen også i dag

af Gæst19, tirsdag 02. februar, 2021, 08:21 (235 dage siden) @ Gæst19

Frost på letbanen - nu igen

af Gæst19, mandag 22. februar, 2021, 07:27 (215 dage siden) @ Gæst19

Nu igen Frost på letbanen

af Pip Hans, onsdag 03. marts, 2021, 07:51 (206 dage siden) @ Gæst19

Frost på letbanen - ikke at forveksle med ......

af Svend @, onsdag 03. marts, 2021, 11:42 (205 dage siden) @ Pip Hans

.... ikke at forveksle med

[image]

--
Svend

Nu igen Frost på letbanen

af RasmusR, onsdag 03. marts, 2021, 20:43 (205 dage siden) @ Pip Hans

Nu igen Frost på letbanen

af Banemanden, torsdag 04. marts, 2021, 02:28 (205 dage siden) @ RasmusR

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/onsdag-morgen-holder-letbanen-igen-stille-paa-grund...


Ja, de problemer har S-tog ikke - til gengæld er det nogen gange et vildt syn:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/vildt-faenomen-her-er-forklaringen/8489723

Aarrrrh det er nu ikke helt rigtigt. S-tog har altså også problemer når der er is på køreledningerne. Dog ikke så omfattende som på letbanen, men det er ikke et sjældent syn at første tog der kører igennem ender med 20-25 minutters forsinkelse når ledningerne er rimet lidt til.

Nu igen Frost på letbanen

af hummel_62, Biltris, ved den midt sjællandsk jernban, torsdag 04. marts, 2021, 08:25 (205 dage siden) @ Banemanden

viste ikke det gave så stor forsinkelse. Men de kommer da igennem.

På et system som tager udgang i 1930'erne?

Pinligt at helt nyt system ikke kan klare det danske vejr. Næsten IC4 om igen.
hvis det danske vejr er så specielt, så skulle vi måske ikke have letbaner. Måske skulle de have haft batterier i stedet for kører ledninger.

kan man nå at stoppe Odense og København fra samme fejl ??

--
Lars Madsen
Trinbræt Biltris

Nu igen Frost på letbanen

af Svend @, torsdag 04. marts, 2021, 13:55 (204 dage siden) @ hummel_62

På et system som tager udgang i 1930'erne?

.
De nuværende S-tog er vist af lidt nyere dato ;-)

--
Svend

Nu igen Frost på letbanen

af hummel_62, Biltris, ved den midt sjællandsk jernban, torsdag 04. marts, 2021, 15:21 (204 dage siden) @ Svend

Hvorfor jeg skrev system

--
Lars Madsen
Trinbræt Biltris

Nu igen Frost på letbanen

af larsht, torsdag 04. marts, 2021, 18:50 (204 dage siden) @ hummel_62

Hvorfor jeg skrev system

Ja, men problemet er togene - da tog af ældre dato sådan set kørte ganske fint så længe forreste strømaftager kunne skrabe køreledningen fri.

Så Svend's pointe var ganske og særdeles relevant.

Nu igen Frost på letbanen

af Karl Høst, lørdag 06. marts, 2021, 14:59 (202 dage siden) @ larsht

Direktøren for Aarhus Letbane har i sit "nytårsbrev" omtalt problemerne og påtænkte mulige løsninger. Læs her

Nu igen Frost på letbanen

af Bengt Larsson, søndag 07. marts, 2021, 22:21 (201 dage siden) @ Banemanden

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/onsdag-morgen-holder-letbanen-igen-stille-paa-grund...


Ja, de problemer har S-tog ikke - til gengæld er det nogen gange et vildt syn:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/vildt-faenomen-her-er-forklaringen/8489723

Aarrrrh det er nu ikke helt rigtigt. S-tog har altså også problemer når der er is på køreledningerne. Dog ikke så omfattende som på letbanen, men det er ikke et sjældent syn at første tog der kører igennem ender med 20-25 minutters forsinkelse når ledningerne er rimet lidt til.

Kan man ikke køre ekstratog extra tidlig på morgenen?
De kan på aftenen læse vejrprognosen og planlægge tidlig extratog uden passagerer.
Så gjøres på Göteborgs spårvägar.

Nu igen Frost på letbanen

af Poul Brandt @, Nordsjælland, mandag 08. marts, 2021, 07:32 (201 dage siden) @ Bengt Larsson

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/onsdag-morgen-holder-letbanen-igen-stille-paa-grund...


Ja, de problemer har S-tog ikke - til gengæld er det nogen gange et vildt syn:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/vildt-faenomen-her-er-forklaringen/8489723

Aarrrrh det er nu ikke helt rigtigt. S-tog har altså også problemer når der er is på køreledningerne. Dog ikke så omfattende som på letbanen, men det er ikke et sjældent syn at første tog der kører igennem ender med 20-25 minutters forsinkelse når ledningerne er rimet lidt til.


Kan man ikke køre ekstratog extra tidlig på morgenen?
De kan på aftenen læse vejrprognosen og planlægge tidlig extratog uden passagerer.
Så gjøres på Göteborgs spårvägar.

Nu ved jeg ikke hvor dårlig forbindelsen er mellem strømaftager og ledning, men ellers kunne man forestille sig at et mindre batteri ville hjælpe. Opladning når der er kontakt, afladning til fremdrift, når der ikke er kontakt. Men det kræver at elektronikken kan håndtere de hurtige skift mellem forbindelse og ikke forbindelse, hvilket nok vil være en udfordring. - Og så er det selvfølgelig ikke noget man lige eftermonterer.

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
Nykøbing - Rødby - Puttgarden 250 km/t
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k

Nu igen Frost på letbanen

af LHJ, mandag 08. marts, 2021, 10:11 (200 dage siden) @ Poul Brandt

Nu ved jeg ikke hvor dårlig forbindelsen er mellem strømaftager og ledning, men ellers kunne man forestille sig at et mindre batteri ville hjælpe. Opladning når der er kontakt, afladning til fremdrift, når der ikke er kontakt. Men det kræver at elektronikken kan håndtere de hurtige skift mellem forbindelse og ikke forbindelse, hvilket nok vil være en udfordring. - Og så er det selvfølgelig ikke noget man lige eftermonterer.

Det er vel det, vi andre kender som en "UPS" - altså gammelkendt teknik.
Men som man åbenbart ikke har tænkt på, har fravalgt bevidst, eller som måske ikke ville kunne bruges her - jeg kender ikke svaret, men har da selv (som uvidende "pen-og blækhus-arbejder", dog her med - god - praktisk erfaring med UPS'er) undret mig ...

/LH

Nu igen Frost på letbanen

af jaer @, mandag 08. marts, 2021, 20:11 (200 dage siden) @ LHJ

Nu ved jeg ikke hvor dårlig forbindelsen er mellem strømaftager og ledning, men ellers kunne man forestille sig at et mindre batteri ville hjælpe. Opladning når der er kontakt, afladning til fremdrift, når der ikke er kontakt. Men det kræver at elektronikken kan håndtere de hurtige skift mellem forbindelse og ikke forbindelse, hvilket nok vil være en udfordring. - Og så er det selvfølgelig ikke noget man lige eftermonterer.


Det er vel det, vi andre kender som en "UPS" - altså gammelkendt teknik.
Men som man åbenbart ikke har tænkt på, har fravalgt bevidst, eller som måske ikke ville kunne bruges her - jeg kender ikke svaret, men har da selv (som uvidende "pen-og blækhus-arbejder", dog her med - god - praktisk erfaring med UPS'er) undret mig ...

/LH

Det er ikke der, problemet ligger. Togcomputeren kører fint videre med disse kortvarige strømafbrydelser i 750V-forsyningen. Problemet er sandsynligvis den måde togcomputeren behandler disse kortvarige spændingsdrop på.

/Jan

Frost på letbanen

af esni, Frederikssund, mandag 22. marts, 2021, 10:56 (186 dage siden) @ Gæst19

Nu er det heldigvis et par uger siden sidst, men alligevel?

Er det på hele Århus Letbanes net, eller er det kun 'yderstrækningerne'?

--
Eskild

Radiostyrede tog til Thisted
Radiostyrede tog til Thisted

I slutningen af 1980erne eksperimenterede DSB med radiostyring af tog og der blev bygget en forsøgsstrækning ved Grønttorvet i København. Jan Eriksen var med på en af prøveturene og fortæller i denne artikel om systemet.

Læs mere
ContecRail

Jernbanebøger

Kalvehavebanen på cykel

Kalvehavebanen på cykel
Pris 130 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen