Københavns metro togsæt (Generelt)
Københavns metrolinjer M1 og M2 havde 34 togsæt nummereret A B 01-34, 30 nye togsæt ankom til linje M3 og M4, hvilke numre har disse togsæt og er de udelukkende brugt på linje M3 og M4 ?? mvh Tony
Københavns metro togsæt
Københavns metrolinjer M1 og M2 havde 34 togsæt nummereret A B 01-34, 30 nye togsæt ankom til linje M3 og M4, hvilke numre har disse togsæt og er de udelukkende brugt på linje M3 og M4 ?? mvh Tony
A og B indikerer bare hvilken vogn det er (der er A, B og C vogne i togene og C vognen er den midterste).
M3/M4 har 39 togsæt og M1/M2 har 42 tog hvis du tæller de 8 nye tog med. Så vidt jeg ved, får de numrene 35-42.
Togene er altså navngivet på fuldstændig samme vis på de to baner. Togene kører på forskellige signalsystemer. M1/M2 kører på ATC og M3/M4 kører på CBTC. De 8 nye tog på den gamle metro ligner fysisk de tog der kører på cityringen, men teknisk er de indrettet som de gamle tog.
Københavns metro togsæt
af metrohenrik 
, Ringsted, 5/3 2021, 10:09 (1147 dage siden) @ Banemanden
Københavns metrolinjer M1 og M2 havde 34 togsæt nummereret A B 01-34, 30 nye togsæt ankom til linje M3 og M4, hvilke numre har disse togsæt og er de udelukkende brugt på linje M3 og M4 ?? mvh Tony
A og B indikerer bare hvilken vogn det er (der er A, B og C vogne i togene og C vognen er den midterste).
M3/M4 har 39 togsæt og M1/M2 har 42 tog hvis du tæller de 8 nye tog med. Så vidt jeg ved, får de numrene 35-42.
Togene er altså navngivet på fuldstændig samme vis på de to baner. Togene kører på forskellige signalsystemer. M1/M2 kører på ATC og M3/M4 kører på CBTC. De 8 nye tog på den gamle metro ligner fysisk de tog der kører på cityringen, men teknisk er de indrettet som de gamle tog.
Kan kun tilslutte mig alt hvad min kollega skriver her, og tilføje at numrene er byggenumrene.
Togsæt 01 er det først byggede.
01 og 02 var prototyper, som man sendte til Danmark i 1999, og på baggrund af disse hurtige erfaringer, blev resten bygget.
Togsæt 02 var første togsæt i Danmark.
--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh
Københavns metro togsæt
Københavns metrolinjer M1 og M2 havde 34 togsæt nummereret A B 01-34, 30 nye togsæt ankom til linje M3 og M4, hvilke numre har disse togsæt og er de udelukkende brugt på linje M3 og M4 ?? mvh Tony
A og B indikerer bare hvilken vogn det er (der er A, B og C vogne i togene og C vognen er den midterste).
M3/M4 har 39 togsæt og M1/M2 har 42 tog hvis du tæller de 8 nye tog med. Så vidt jeg ved, får de numrene 35-42.
Togene er altså navngivet på fuldstændig samme vis på de to baner. Togene kører på forskellige signalsystemer. M1/M2 kører på ATC og M3/M4 kører på CBTC. De 8 nye tog på den gamle metro ligner fysisk de tog der kører på cityringen, men teknisk er de indrettet som de gamle tog.
Er der planer om at bruge CBTC på M1 og M2?
Det lader til at ATC virker ret godt hvis der kan køre tog hvert 90. sekund, hvilket leder mig til mit næste spørgsmål. Hvad er bedre ved CBTC end ATC?
Københavns metro togsæt
Det lader til at ATC virker ret godt hvis der kan køre tog hvert 90. sekund, hvilket leder mig til mit næste spørgsmål. Hvad er bedre ved CBTC end ATC?
Der står lidt om forskellene i denne artikel: https://ing.dk/artikel/cityringen-faar-nye-togsaet-gamle-klaeder-223126
De største forskelle må være faste blokke i ATC overfor flydende blokke i CBTC og ingen tekniske komponenter i sporet der skal vedligeholdes med CBTC.
--
Mvh Anders
Københavns metro togsæt
Det lader til at ATC virker ret godt hvis der kan køre tog hvert 90. sekund, hvilket leder mig til mit næste spørgsmål. Hvad er bedre ved CBTC end ATC?
Der står lidt om forskellene i denne artikel: https://ing.dk/artikel/cityringen-faar-nye-togsaet-gamle-klaeder-223126De største forskelle må være faste blokke i ATC overfor flydende blokke i CBTC og ingen tekniske komponenter i sporet der skal vedligeholdes med CBTC.
Det er rigtigt, at den største forskel er de faste blokke og så nogle af de måder man ser togene på i kontrolrummet. Og selvfølgelig komponenterne i sporet. De to systemer har hver sine fordele og de af mine kolleger der har været trafikledere på begge baner, melder at de er glade for begge systemerne. De har dog helt sikkert også hver deres unoder hvor det der kan drille på cityringen engang imellem er antennerne til cbtc wifi signaler der sidder i togene.
Tror pt den største forskel er, at ATC er velkendt og gennemprøvet. Alle der arbejder med det har stor erfaring at trække på, hvor CBTC på M3/M4 stadig er nyt og de af os der ved mest om der stadig er regnet for “nye” medarbejdere hehe.
Jeg tør dog godt lægge hovedet på blokken, selvom jeg er ansat, og vove den påstand at begge metroer er utroligt velkørende.
Jeg har siddet ved s-tog og der har CBTV altså været en noget andet oplevelse end på cityringen.
Københavns metro togsæt
Hej Banemanden,
Spændende udsagn fra en, der tilsyneladende har siddet i TCC:
Jeg har siddet ved s-tog og der har CBTV altså været en noget andet oplevelse end på cityringen.
Det kunne da være spændende at få uddybet, hvordan TCC oplever denne "anden oplevelse" .
Os, der sidder foran i togene synes det er så spændende, at vi snart bliver rundtossede af alt det hovedrysten, vi ikke kan undertrykke 
--
![[image]](https://https://www.jernbanen.dk/Tegninger/Mini/DSB_Damp/DSB_H2.gif)
Københavns metro togsæt
Hej Banemanden,
Spændende udsagn fra en, der tilsyneladende har siddet i TCC:
Jeg har siddet ved s-tog og der har CBTV altså været en noget andet oplevelse end på cityringen.
Det kunne da være spændende at få uddybet, hvordan TCC oplever denne "anden oplevelse" .Os, der sidder foran i togene synes det er så spændende, at vi snart bliver rundtossede af alt det hovedrysten, vi ikke kan undertrykke
Systemerne er baseret på samme princip men er en del forskellige. Fx kører s-tog med akseltællere - det gør M3/M4 ikke. Det betyder så også, at indretningen af banerne er noget forskellige teknisk og fysisk og at de driftsproblemer man hver især kan opleve i de to systemer relaterer sig til helt forskellige problematikker.
Særligt opstarten med s-tog på Nordbanen var anledning til nogle meget lange arbejdsdage. Nåede dog også at opleve, at det blev bedre. I begyndelsen var det særligt skiftet mellem HKT og CBTC der drillede i JÆT.
