Solrød Strand 2020 - Forumarkivet (ikke aktivt)

Hermed en serie billeder fra Solrød Strand anno 2020.

[image]

--
[image]

Bare lige for at få et begreb naglet fast - det er det man kalder et vendespor, ikke?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Jo, og de ender antagelig i en sporstopper med to lys.

Tankevækkende hvad sådan et uskyldigt spørgsmål pludselig kan afstedkomme af forumtrafik.......

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Tankevækkende hvad sådan et uskyldigt spørgsmål pludselig kan afstedkomme af forumtrafik.......

Ja, men så lærte jeg, hvad en afløbssko er... :-)

På det spor, hvor S-toget holder - nærmest fotografen, ligger et krydsningssporskifte. Den gren som er nærmest fotografen ender i ingenting.

[image]

Hvorfor har man ikke lagt et almindeligt sporskifte? Der kan jo ikke parkeres eller noget på den lille stump spor. Det kan heller næppe være brugt tidligere, eller være forberedelse til en forlængelse.

Afløb for vendesporet - hvis det ikke er der, ligger der en sikkerhedsmæssig konflikt med hovedsporet øverst.

mvh
-ivar

Afløb for vendesporet - hvis det ikke er der, ligger der en sikkerhedsmæssig konflikt med hovedsporet øverst.

mvh
-ivar

Altså, som i at det er bedre at et løbsk tog kører ud over skrænten og ned på Mosevej, end at det kører ud på hovedsporet?

Findes der ikke bedre metoder?

Afløb for vendesporet - hvis det ikke er der, ligger der en sikkerhedsmæssig konflikt med hovedsporet øverst.

mvh
-ivar

Altså, som i at det er bedre at et løbsk tog kører ud over skrænten og ned på Mosevej, end at det kører ud på hovedsporet?

Temmeligt meget bedre.
Kører det over i spor 2 er alle personer i evt tog derovre i fare - det er bedre at undgå at toget overhovedet havner der.

Findes der ikke bedre metoder?

Typisk relateret til bedre togkontrolanlæg - og det er man sådan set igang med.

Temmeligt meget bedre.

Men hvorfor er det et problem lige der?

Det må da være samme udfordring alle steder, hvor spor løber sammen, og man ser da ikke sådanne afløbsspor normalt?

Temmeligt meget bedre.

Men hvorfor er det et problem lige der?

Det må da være samme udfordring alle steder, hvor spor løber sammen, og man ser da ikke sådanne afløbsspor normalt?

/R

Der hvor man ikke ser dem (uden afløbssko) siger anlægsbetingelserne at hastigheden i togvejssporet skal være lavere - fx i Ballerup.

Men i fx Herlev, Vanløse og Åmarken er der etableret spormæssig dækning i form af enten afløbsspor som i Solrød, eller afløbssko.

I Herlev løber S tog vendesporet da bare sammen i et sporskifte?

--
Lars Madsen
Trinbræt Biltris

I Herlev løber S tog vendesporet da bare sammen i et sporskifte?

Kig bedre efter - der er en afløbssko!

Muligt, ikke til at se på Google maps
Og da jeg boede i Herlev viste jeg ikke hvad det og derfor ikke set efter det.

Bøjer mig

--
Lars Madsen
Trinbræt Biltris

Undertegnede har taget et billede i Herlev i 2013. I stort format kan man se en sporskiftelanterne og andre installationer.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Undertegnede har taget et billede i Herlev i 2013. I stort format kan man se en sporskiftelanterne og andre installationer.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Afløbsskoen ses på billedet som den røde klods der ligger hen over skinnen ved siden af sporskiftesignalet

Hej.
Hvorfor er der ikke afløbssko til det andet spor [fra København],
der køres jo den vej ud, når der køres rust?
Mvh. Bjørn Andrup.

Hej.
Hvorfor er der ikke afløbssko til det andet spor [fra København],
der køres jo den vej ud, når der køres rust?
Mvh. Bjørn Andrup.

Når der køres fra spor 2 mod Ballerup til højre spor, vil øvrige sporskifter stå så det peger mod spor 1 fra vendesporet - derved skabes den spormæssige dækning.

Hej larsht.
Når der køres fra spor 2 mod Ballerup til højre spor, vil øvrige sporskifter stå så det peger mod spor 1 fra vendesporet - derved skabes den spormæssige dækning.

Jeg forstår ikke helt hvad du skriver,
men forstår det sådan, at når toget er kommet ud i vendesporet, kan der kun sættes udkørsel til spor 1.

Mvh. Bjørn Andrup.

Hej larsht.
Når der køres fra spor 2 mod Ballerup til højre spor, vil øvrige sporskifter stå så det peger mod spor 1 fra vendesporet - derved skabes den spormæssige dækning.

Jeg forstår ikke helt hvad du skriver,
men forstår det sådan, at når toget er kommet ud i vendesporet, kan der kun sættes udkørsel til spor 1.

Mvh. Bjørn Andrup.

Det er ikke det jeg skriver. Man kan dreje sporskifter både til at kunne komme i spor 1 og spor 2 fra vendesporet.
Denne del af tråden handler om at skabe spormæssig dækning så man ikke kører ud i siden på andre tog når de skal passere.

Hej larsht.
Tak for svar, her er billede af Afløbsskoen i min "baghave"
[image]
Mvh.
Bjørn Andrup.

Super, ja det er jo tydeligt nok

Takker

--
Lars Madsen
Trinbræt Biltris

Der hvor man ikke ser dem (uden afløbssko) siger anlægsbetingelserne at hastigheden i togvejssporet skal være lavere - fx i Ballerup.

Men i fx Herlev, Vanløse og Åmarken er der etableret spormæssig dækning i form af enten afløbsspor som i Solrød, eller afløbssko.

Jeg udstiller min totale uvidenhed på området her, men hvis man kigger på de overhalings/møde-strækninger der er mellem Nykøbing F og Rødby Færge, så løber sporene bare sammen i et sporskifte. Her er det også ret fatalt, hvis et tog kører for langt.

Men det er måske kun noget der bruges på vendespor på S-togsnettet?

Der hvor man ikke ser dem (uden afløbssko) siger anlægsbetingelserne at hastigheden i togvejssporet skal være lavere - fx i Ballerup.

Men i fx Herlev, Vanløse og Åmarken er der etableret spormæssig dækning i form af enten afløbsspor som i Solrød, eller afløbssko.

Jeg udstiller min totale uvidenhed på området her, men hvis man kigger på de overhalings/møde-strækninger der er mellem Nykøbing F og Rødby Færge, så løber sporene bare sammen i et sporskifte. Her er det også ret fatalt, hvis et tog kører for langt.

Men det er måske kun noget der bruges på vendespor på S-togsnettet?

/R

De spor er anlagt efter meget gamle anlægsbestemmelser (indviet i 1963) - og i øvrigt har krydsningsstationerne på den strækning ikke været benyttet i flere år nu.

De spor er anlagt efter meget gamle anlægsbestemmelser (indviet i 1963) - og i øvrigt har krydsningsstationerne på den strækning ikke været benyttet i flere år nu.

Du har ret i begge dele - så det er altså et nyere tiltag end 1963...

Tak for svar!

De spor er anlagt efter meget gamle anlægsbestemmelser (indviet i 1963) - og i øvrigt har krydsningsstationerne på den strækning ikke været benyttet i flere år nu.

Du har ret i begge dele - så det er altså et nyere tiltag end 1963...

Tak for svar!

/R

Det er det. Konceptet er blevet gjort til et krav i slut-90erne / start-00'erne.

Se fx Nyborg spor 4

Se fx Nyborg spor 4

Men hvorfor er det nødvendigt at have i spor 4, og ikke i spor 1? (Stadig totalt uvidende)

[image]

Se fx Nyborg spor 4

Men hvorfor er det nødvendigt at have i spor 4, og ikke i spor 1? (Stadig totalt uvidende)

/R

Det har jo noget med behovet at gøre. Tænker ikke der så tit køres ind i spor 1 fra øst, samtidig med indkørsel i spor 2 fra vest. Så når man så gør det, så kan man ikke køre ind i spor 2 samtidig fra vest, fordi sikkerhedsafstanden sikkert er længere.

Jeg kender ikke detaljerne i Nyborg, men tænker det er noget i den stil. I spor 4 kan man køre ind fra Øst, mens et andet tog kører fra spor 3 mod vest. Fordi sikkerhedsafstanden går ud i sporstopperen i spor 4. Tilsvarende ville man ikke kunne køre til og fra spor 2 mod vest, mens man kører ind i spor 1 fra øst, fordi sikkerhedsafstanden fra indkørslen i spor 1 fra øst i det tilfælde vil gå ud i spor 2 og x antal meter længere frem.

Jeg antager hvert fald det er noget af årsagen til det :) Så den manglende stopbom i spor 1 begrænser mulighederne for samtidig kørsel, men behovet vil ikke være der så ofte at økonomien til det kunne svare sig, er min antagelse.

Det har jo noget med behovet at gøre. Tænker ikke der så tit køres ind i spor 1 fra øst, samtidig med indkørsel i spor 2 fra vest. Så når man så gør det, så kan man ikke køre ind i spor 2 samtidig fra vest, fordi sikkerhedsafstanden sikkert er længere.

Jeg kender ikke detaljerne i Nyborg, men tænker det er noget i den stil. I spor 4 kan man køre ind fra Øst, mens et andet tog kører fra spor 3 mod vest. Fordi sikkerhedsafstanden går ud i sporstopperen i spor 4. Tilsvarende ville man ikke kunne køre til og fra spor 2 mod vest, mens man kører ind i spor 1 fra øst, fordi sikkerhedsafstanden fra indkørslen i spor 1 fra øst i det tilfælde vil gå ud i spor 2 og x antal meter længere frem.

Jeg antager hvert fald det er noget af årsagen til det :) Så den manglende stopbom i spor 1 begrænser mulighederne for samtidig kørsel, men behovet vil ikke være der så ofte at økonomien til det kunne svare sig, er min antagelse.

Det har selvfølgelig! noget med afstande og hastigheder at gøre - og ved at have en ekstra sikkerhed, kan man have mindre afstand, og dermed højere kapacitet.

Tak for forklaringerne, alle sammen!

Der hvor man ikke ser dem (uden afløbssko) siger anlægsbetingelserne at hastigheden i togvejssporet skal være lavere - fx i Ballerup.

Men i fx Herlev, Vanløse og Åmarken er der etableret spormæssig dækning i form af enten afløbsspor som i Solrød, eller afløbssko.

Jeg udstiller min totale uvidenhed på området her, men hvis man kigger på de overhalings/møde-strækninger der er mellem Nykøbing F og Rødby Færge, så løber sporene bare sammen i et sporskifte. Her er det også ret fatalt, hvis et tog kører for langt.

Men det er måske kun noget der bruges på vendespor på S-togsnettet?

/R

Det er sporets type (togvejsspor eller sidespor) der afgør, hvordan dækningen udføres. Og S-banen (SR-området) er ikke specielt afvigende.

Det er skrappere krav om dækning fra sidespor, hvor der kan stå materiel, som ikke er under overvågning. Det er normalt ikke tilfældet med togvejsspor.

Forholdene står beskrevet i SODB Anlægsbestemmelser, men som Ivar skriver, så kræver det mere kendskab til reglerne.

/Jan

Nu så jeg tilfældigvis i en video fra Japan her for et par dage siden en strækning hvor man netop havde sådanne afløbsspor på krydsningsspor på enkeltsporet bane. Der var tale om et Odakyu Romancecar-tog på Hakone Tozan-banen. Banen er enkeltsporet, men samtlige stationer har krydsningsspor, selvom der er mindre end to kilometer mellem hver station.

https://www.google.com/maps/@35.2462532,139.1297694,98m/data=!3m1!1e3

Her ses afløbssporene ved Kazamatsuri (風祭, 'vind' + 'festival') station.

Der skal du nok lige ind og læse lidt op på noget sikringsteknik - togveje samt signalers og sporskifters indbyrdes afhængighed kunne være et godt sted at starte.

mvh
-ivar

Altså, som i at det er bedre at et løbsk tog kører ud over skrænten og ned på Mosevej, end at det kører ud på hovedsporet?

Findes der ikke bedre metoder?

Lignende eksempler findes ikke kun inden for jernbanen, der findes også eksempler i vejtrafikken Afkørselsbane - Og inden for skibsfarten er det velkendt at man kan sætte et skib på grund med vilje hvis alternativet er værre.

Ræsonnementet er egentligt ligetil: Stands ulykken! Hellere køre et løbsk køretøj fast end at det skaber ravage og kollisioner med andre.

/Lars LJ

Afløb for vendesporet - hvis det ikke er der, ligger der en sikkerhedsmæssig konflikt med hovedsporet øverst.

Er det det, der også hedder flankebeskyttelse (eller Flankenschutz på tysk)?

Stort set samme sporkonstruktion var der også ved Karlslunde indtil vendesporet (som var kortere end i Solrød og kun sporadisk blev brugt af arbejdskøretøjer) blev sløjfet ved sporrenoveringen for nogle år siden.

Stort set samme sporkonstruktion var der også ved Karlslunde indtil vendesporet (som var kortere end i Solrød og kun sporadisk blev brugt af arbejdskøretøjer) blev sløjfet ved sporrenoveringen for nogle år siden.

Det i Karlslunde var et elektrificeret vendespor af præcis samme længde som spor 32 i Solrød. Dog uden signalmulighed.

Til gengæld blev et ikke-elektrificeret sidespor til arbejdskøretøjer - spor 31 - sløjfet i Solrød for et par år siden.

Stort set samme sporkonstruktion var der også ved Karlslunde indtil vendesporet (som var kortere end i Solrød og kun sporadisk blev brugt af arbejdskøretøjer) blev sløjfet ved sporrenoveringen for nogle år siden.

Det i Karlslunde var et elektrificeret vendespor af præcis samme længde som spor 32 i Solrød. Dog uden signalmulighed.

Ok. Jeg var ikke klar over de var lige lange - det i Karlslunde virker kortere, men måske er det fordi, jeg aldrig har set andet end arbejdskøretøjer dér.

Man kan i øvrigt stadig se den nu forhenværende konstruktion i Karlslunde på google Earth med det blinde sporstykke (som jeg undrede mig meget over som barn.

[image]

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Jernbanen.dk forum

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak