Det er en replika, som blev bygget til filmen og som nu er cafe i Bassenthwaite

https://bgisupplies.co.uk/projects/murder-on-the-orient-express/
https://www.newsandstar.co.uk/news/18134093.orient-express-train-become-new-cafe-lake-d...
https://andrewstransport.smugmug.com/BritishheritagerailwaysA/The-Orient-Express-at-Bas...

Jeg vil medgive Niklas at ”Orient Express”(OE) ikke var luksustog i den dyre forstand. Men omvendt var det så sandelig heller ikke for den normale betalende rejsende, da der foruden billetten (rejsen, 1. eller 2. klasse) skulle betales et tillæg (en slags hurtigtogs tillæg) samt en sengeplads og det var enten 1. eller 2. klasse. Så toget var da absolut ikke for almindelige rejsende og så skulle der jo bestilles plads (yderligere en udgift). OE blev hovedsageligt oprettet for officielle embedsmænd og deres familier, engelske der skulle til Persien, Afghanistan, Irak mv. og franske og belgiske, der skulle videre ned mod de franske- og belgiske kolonier. Til dette kom så forretningsrejsende, ”turistrejser” var ikke opfundet.
Ved at tage OE sparede man ofte en uge eller mere, man ellers skulle bruge med dampskib.

OE havde sin premiere den 4 OKT frem til 16. OKT 1883 mellem Paris og Konstantinopel. Toget bestod af en hovedstamme af datiden teaktræsbeklæde sove (WL)- og spisevogne (WR) samt en eller to ”Fourgon” (F), rejsegodsvogne med bad og toiletter for personalet. Normalen var 1xWR, 3xWL og 1 á 2 F, en i hver ende af togstammen. Yderligere medbragtes et antal WL (alle CIWL) til andre destinationer, der afsattes undervejs, ligesom andre vogne optoges. Omkring århundredeskiftet var WL af samme- eller næsten samme type som løb herhjemme, type R og det samme for WR. Omkring midten af 1920´erne kommer så stålvognene WL type S og ditto stål WR og F, men nomalt aldrig luksus WL type LX. Der var ganske simpelt for få pladser i denne vogntype.

På et tidspunkt i midten af 1930´erne medført toget op til 7 WL og 2 WR på nogle delstrækninger, forstærket af ”almindelige” 1. – og 2. klasses personvogne.
På grund af den politiske udvikling i Europa og på Balkan, ændredes ruten flere gange fra sin start i 1883, hvorfor navnet tilsvarende ændredes, men stadig med OE som hovednavnet.

Efter den 2. verdenskrig startede OE ud i 1946, men allerede i 1947 ophørte toget som ”Train de luxe” i de officielle køreplaner. OE medbragte nu også ”almindelige” vogne fra de jernbaneselskaber OE gennemkørte. Herfra ændredes også typen af rejsende sig gradvist op gennem 1950´erne fra turist- og almindeligt rejsende for til sidst at være – oversat fra tysk – hovedsageligt gæste- eller fremmedarbejdere, primært til Tyskland. Nogle af sovevognsløbene i OE stoppede gradvist, f.eks.. Paris-Budapest i 1959.

I 1977 trak CIWL sig helt ud af OE med de få blå vogne toget nu medførte.

Vogn materiellet blev gradvist frasolgt og CIWL-T stoppede sine aktiviteter. Men flere vogne blev opkøbt og nu anvendt i dyre luksustog, hvis formål udelukkede var at give de betalende gæster en dejlig rejseoplevelse kulturrelt som gastronomisk og med OE charme fra 1920´erne og 30´erne i tillæg.

I februar 1929 satte OE sig fast i snemasserne 80 km fra Istanbul, men væltede ikke. Denne hændelse blev så senere anvendt af forfatteren Agathe Christie i kriminalromanen ”Murder on the Orient Express” og filmet først i 1934. Yderligere blev der indspillet en tilsvarende film i 1974 og så nu den sidste som vist i TV. OE har også medvirket som baggrund for James Bond 007 i ”From Russia with love” i 1963.

De store ”rigtige” luksustog med PULLMAN vogne med eller uden køkken kørte hovedsageligt til Sydfrankrig eller Italien og Spanien fra Calais (London), Paris og Antwerden. Der har aldrig været indrangeret PULLMAN vogne i OE, kun i filmen fra 1974, da en sådan var den eneste tilrådighed i England (fra Nene Valley Railway) foruden en WL type Y.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler