Kæmpe potentiale for CO2-reduktion med batteritog [D] (Generelt)

af Niels Munch @, fredag 30. juli, 2021, 10:59 (57 dage siden)

Railway Gazette International 27 July 2021:

"'Enormous potential' to cut CO2 emissions with battery traction
GERMANY: A strategy for widespread adoption of battery-electric trains for local and regional passenger services has been put forward by Germany’s Railway Industry Association."

Læs hele artiklen her (engelsk, kræver log-in; registrering er gratis): https://www.railwaygazette.com/traction-and-rolling-stock/enormous-potential-to-cut-co2... .

Direkte link til rapporten fra Verband der Bahnindustrie in Deutschland e.V. (tysk) "Emissionsfreie Mobilität – eine Strategie für den Einsatz von batterieelektrischen Triebzügen und Ladeinfrastruktur in Deutschlands Schienenpersonennahverkehr": https://bahnindustrie.info/fileadmin/Leitfaeden_DE/210506_VDB_Strategiepapier_Emissions... .


M.v.h.
Niels

Kæmpe potentiale for CO2-reduktion med batteritog [D]

af XAL Olesen @, fredag 30. juli, 2021, 13:25 (57 dage siden) @ Niels Munch

Andre steder i Tyskland, bl.a. hos Deutsche Bahn, satser man på brint.

https://www.railtech.com/rolling-stock/2021/07/08/hydrogen-trains-db-develops-rapid-ref...

herunder hurtigtankning med brint på 15 minutter samt mobile brinttankstationer.

Kæmpe potentiale for CO2-reduktion med brinttof [D]

af XAL Olesen @, mandag 02. august, 2021, 13:00 (54 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels

Pga. af sommerferie fik jeg ikke de sidste detaljer med i mit supplement til dit indlæg om batteritog.

Jeg har af forskellige årsager (kommer senere) været opmærksom på brint og brinttog m.m. i 2-3 år. Inden jeg nævner kilderne er min uvidende (?) konklusion dannet på baggrund af en meget, meget lang række artikler på seriøse udenlandske jernbanehjemmesider følgende:

1) En lang række store togfabrikanter satser stort på brinttog.

2) Rigtig mange store energiproducenter satser stort på brint bl.a.Ørsted.

Bl.a. til tog men også til lastbiler og især storindustrien såsom stålværkerne i Tyskland der er på vej væk fra kul/koks.

Jeg har et word.docx med en h..... lang liste med artikler om brint og primært brinttog. Den er for langt til at vise her, men jeg kan anbefale/foreslå dig /andre læsere på siden at finde en del af disse informative artikler således:

A) På de seriøse tyske jernbanesites kan søgefunktionen bruges med ordet "Wasserstoiff".

B) På de seriøse engelsksprogede jernbanesites kan søgefunktionen bruge med ordet "hydrogen".

Der vil være læsestof til et par timer - mindst.

Om batteritog har den samme interesse på nettet kan jeg ikke vide. Tilsvarende blæser svaret pt. i vinden om det er brinttog eller batteritog der vinder i den nuværende situation og i den sidste ende. Men indtil videre er iLint det eneste brinttog der har været i normal drift de sidste 1½ år (faktisk længere) og samtidig er i produktion hos Alstom. Jeg kan ikke lige se producenter af batteritog der er på samme niveau lige nu.

Årsagen til min interesse for brinttog er en lang historie. Men de artikler jeg har fundet de sidste 2-3 år er systematisk sendt videre til dels to folketingspolitikere fra hhv venstre og højrefløjen (på deres opfordring), dels til en journalist på ing.dk der beskæftiger sig med brint og bl.a. brinttog,

PS! Om det bliver brint- eller batteritog er for mig egal. Bare toget kører til tiden :-P

Mvh
XAL Olesen

Kæmpe potentiale for CO2-reduktion med brinttof [D]

af Poul Brandt @, Nordsjælland, mandag 02. august, 2021, 14:20 (54 dage siden) @ XAL Olesen

Kære Niels


Pga. af sommerferie fik jeg ikke de sidste detaljer med i mit supplement til dit indlæg om batteritog.

Jeg har af forskellige årsager (kommer senere) været opmærksom på brint og brinttog m.m. i 2-3 år. Inden jeg nævner kilderne er min uvidende (?) konklusion dannet på baggrund af en meget, meget lang række artikler på seriøse udenlandske jernbanehjemmesider følgende:

1) En lang række store togfabrikanter satser stort på brinttog.

2) Rigtig mange store energiproducenter satser stort på brint bl.a.Ørsted.

Bl.a. til tog men også til lastbiler og især storindustrien såsom stålværkerne i Tyskland der er på vej væk fra kul/koks.

Jeg har et word.docx med en h..... lang liste med artikler om brint og primært brinttog. Den er for langt til at vise her, men jeg kan anbefale/foreslå dig /andre læsere på siden at finde en del af disse informative artikler således:

A) På de seriøse tyske jernbanesites kan søgefunktionen bruges med ordet "Wasserstoiff".

B) På de seriøse engelsksprogede jernbanesites kan søgefunktionen bruge med ordet "hydrogen".

Der vil være læsestof til et par timer - mindst.

Om batteritog har den samme interesse på nettet kan jeg ikke vide. Tilsvarende blæser svaret pt. i vinden om det er brinttog eller batteritog der vinder i den nuværende situation og i den sidste ende. Men indtil videre er iLint det eneste brinttog der har været i normal drift de sidste 1½ år (faktisk længere) og samtidig er i produktion hos Alstom. Jeg kan ikke lige se producenter af batteritog der er på samme niveau lige nu.

Årsagen til min interesse for brinttog er en lang historie. Men de artikler jeg har fundet de sidste 2-3 år er systematisk sendt videre til dels to folketingspolitikere fra hhv venstre og højrefløjen (på deres opfordring), dels til en journalist på ing.dk der beskæftiger sig med brint og bl.a. brinttog,

PS! Om det bliver brint- eller batteritog er for mig egal. Bare toget kører til tiden :-P

Mvh
XAL Olesen

Fra Rambølls rapport:
ANALYSE AF NULEMISSIONSTOG PÅ LOKALBANERNE I REGION HOVEDSTADEN OG REGION SJÆLLAND

Efter interviews med bl.a. den tyske myndighed Fahma, der er
flådeforvalter for trafikselskabet RMV i Frankfurt, kan visse tendenser
udledes. Generelt er der tendens til, at en batteriløsning vælges i de indkøb,
hvor strækningens distance er inden for batteriets rækkevidde. Endvidere
er tendensen også, at nulemissionsudbud, hvor drivmidlet ikke er
specificeret, oftest ender med valg af batteritog.

Når valget er faldet på en brintdrevet flåde, har det
primært baseret sig på, at der allerede var en
etableret kilde til brint i området, og at afstanden
til allerede eksisterende elektrificering var lang. Det
bør dog bemærkes, at selve optanknings
infrastrukturen krævede godkendelse, samt at
prisen for brint endte med at blive højere end først
antaget.

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
Nykøbing - Rødby - Puttgarden 250 km/t
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k

Kæmpe potentiale for CO2-reduktion med brinttof [D]

af Lasse Toylsbjerg Petersen, mandag 02. august, 2021, 14:34 (54 dage siden) @ XAL Olesen


1) En lang række store togfabrikanter satser stort på brinttog.

Det er jo klart. De fleste satser dog på både batteritog og brinttog, idet eksempelvis batteriudrustningen på begge togtyper, basalt set er den samme.

Om batteritog har den samme interesse på nettet kan jeg ikke vide. Tilsvarende blæser svaret pt. i vinden om det er brinttog eller batteritog der vinder i den nuværende situation og i den sidste ende. Men indtil videre er iLint det eneste brinttog der har været i normal drift de sidste 1½ år (faktisk længere) og samtidig er i produktion hos Alstom. Jeg kan ikke lige se producenter af batteritog der er på samme niveau lige nu.

iLint er ganske rigtig eneste brinttog, mens forsøgene med batteritog er afblæst, da teknologien allerede i de tidlige stadier viste sig at virke, så man ingen betænkeligheder har ved at ordre batteritog. Der er ordret langt flere batteritog end brinttog, ligesom forholdsvis mange nyere el-tog ordres ombygges til batteridrift. Ulempen ved iLint54 er desværre, at Alstoms udvikling er endt med at være på to forskellige platforme - altså Lint54 til brint og Coradia Continental til batteritog, mens eksempelvs Siemens tilbyder MIREO til både el, batteri og brint, og dermed forventeligt en mere konkurrencedygtig pris

Man skal dog huske, at batteritog og brinttog ikke er tænkt som konkurrenter. Batteritogene skal primært køre på de kortere strækninger, hvor man kan udnytte elektrificering i den "ene ende" (rækkevidde 100-150 km), mens Brinttog ventes anvendt, hvor der er adgang til brint, og hvor en rækkevidde på 1.000 km er at foretrække.

Principielt burde store dele af "Arriva land" altså være velegnet til Brint, men her giver batteritogene og den politiske aftale om at gå i gang med "delvis elektrificering" (batteritogsinfrastrukturkapacitet) nogle helt nye muligheder. Eksempelvis kan DSBs nye el-togsæt udrustes med batterier (evt blot nogle af dem), og give mulighed for direkte tog fra København til (Esbjerg)-Ringkøbing - Struer, (Vejle)-Herning-Struer - Thisted, (Langå)-Viborg-Struer, (Aalborg) - Frederikshavn - Skagen og (Nykøbing F) - Nakskov - eller hvad med København - Rødekro - Aabenraa? De nye et-system tog vil endda principielt kunne køre til Sverige eller Tyskland på batteri :-) Ideen om at tilbyde direkte tog mellem Hovedstaden og stort set samtlige danske byer et par gange om dagen, kunne nok være en overvejelse værd...Med brinttog bliver det nok lidt sværere (antager at DSBs tog ikke har vægtkapacitet til brintanlæg, men ved det faktisk ikke).

Med de langsynede briller på, kan højhastighedstog med batteripakke køre via Kattegat (ingen køreledninger på toppen af broen) København - Aarhus - Silkeborg-Herning eller København - Aarhus - Viborg - Struer evt. til Thisted...En rejsetid fra Herning hhv Skive til København på 2 timer eller Silkeborg og Bjerringbro til København på 1½ time vil formentlig kunne rykke ved jernbanens effektivitet i Danmark...

Det væsentligste argument for batteritog og i virkeligheden imod brinttog i Danmark er dog, at de væsentligste danske spillere indenfor brint, præcis IKKE er dem, der er involveret i brinttog, men at disse aktører istedet har set det langt større emissions potentiale i større skibsfart, varebiler og lastvogne, der efter elektrificeringen af hovedstrækninger på jernbanen, vil udlede omtrent 20 gange så meget CO2 som den resterende jernbanetrafik :-)

Så batteri eller brint er sådan set lige fedt, men man kan godt overveje, om det virkelig vil give mening med begge dele for den del af Togdanmark, der ikke er besluttet elektrificeret eller har påbegyndt indkøb af batteritog. Der snakkes iøvrigt om batteri-ladestationer drevet af brintanlæg, blot for lige at gøre det endnu mere kompliceret :-)

Mange hilsener

Lasse

MTJ M3

DSB plakat 1959

DSB plakat 1959
DSB plakat 1959 af
Aage Rasmussen
Pris: 249,- kr.
 Køb 

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen