Endestationer og rangerområder

Kære alle,
Jeg har længe fulgt med herinde, uden at have en bruger, da jeg eeeeelsker tog.
Indtil videre har jeg bare dyrket min interesse alene, men jeg kan jo se, at jeg kan lære meget af jer, der allerede er eksperter indenfor området.

Til sommer vil jeg rejse rundt i Danmark med tog i 3 uger og i den forbindelse har jeg et par spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe mig med :)

1. Findes der en oversigt eller liste over rangerområder/endestationer i DK, hvor jeg kan se flere modeller på ét sted?

2. Findes der andre områder end de to nævnte, hvor man har en mulighed for at se tog?

3. Er der nogen af jer, der ved om man skal kende nogen, der kender nogen, for at få en tour - eller er det helt umuligt?

4. Jeg sidder nogle gange bare på en af gennemkørselsstationeren og kigger og mediterer lidt.
Jeg er jo klar over, at alle tog har litranumre, men er der steder, hvor man kan læse mere om disse og forstå dem bedre?

5. Kan man ud fra disse numre, regne ud hvor et tog kører hen?
Eksempel: Jeg sidder på Struer station og ser et regionaltog med et speficikt nummer forlade stationen.
Jeg kan selvfølgelig kigge i køreplanen og se, hvor det kører hen, men kan man også udefra nummereringen regne dette ud?
Offentliggør DSB eller andre hvilke litra, der kører hvilke ryter?

Jeg ved det er nørdede spørgsmål, men jeg vil så gerne forstå hele frameworket og hvis jeg ikke spørger her, er alternativet at begynde at date en DSB-anset (hvilken drøm) men det har jeg ikke tid til lige nu :D

Mange hilsner
En moden dame med en stor interesse for tog <3

Kære alle,
Jeg har længe fulgt med herinde, uden at have en bruger, da jeg eeeeelsker tog.
Indtil videre har jeg bare dyrket min interesse alene, men jeg kan jo se, at jeg kan lære meget af jer, der allerede er eksperter indenfor området.

Til sommer vil jeg rejse rundt i Danmark med tog i 3 uger og i den forbindelse har jeg et par spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe mig med :)

1. Findes der en oversigt eller liste over rangerområder/endestationer i DK, hvor jeg kan se flere modeller på ét sted?

Der findes ikke en oversigt, men Danmark er ikke så stort igen. Fredericia er nok der, hvor der passerer flest forskellige tog.

3. Er der nogen af jer, der ved om man skal kende nogen, der kender nogen, for at få en tour - eller er det helt umuligt?

Jeg antager, du mener en tur i førerrummet, mens toget kører. Det er ikke tilladt, desværre.

4. Jeg sidder nogle gange bare på en af gennemkørselsstationeren og kigger og mediterer lidt.
Jeg er jo klar over, at alle tog har litranumre, men er der steder, hvor man kan læse mere om disse og forstå dem bedre?

Du kan kigge lidt rundt på Jernbanen.dk og læse om de forskellige numre. Danske togtyper er inddelt i litra (f.eks. ME, EB, ER), som så har nummerserier (f.eks. 1500, 3200, 2000).

5. Kan man ud fra disse numre, regne ud hvor et tog kører hen?
Eksempel: Jeg sidder på Struer station og ser et regionaltog med et speficikt nummer forlade stationen.
Jeg kan selvfølgelig kigge i køreplanen og se, hvor det kører hen, men kan man også udefra nummereringen regne dette ud?
Offentliggør DSB eller andre hvilke litra, der kører hvilke ryter?

El-tog kører selvfølgelig kun der, hvor der er køreledninger. Udover det kan man jo sige, at en IC3 i Struer kun kører en vej: Mod Fredericia.
Hvis du derimod tænker på tognumre, så er der 100% system i det. Alle regionaltog mellem København og Kalundborg hedder (som udgangspunkt) 15xx (f.eks. 1515 eller 1547). Arriva har typisk tognumre 5000-5999, og så videre. Ved ændringer eller forstyrrelser kan der så komme et andet tognummer, der dog ligner det oprindelige: IC 168 bliver måske til 51168 eller 70168.

Jeg håber, det hjalp lidt

--
Mvh Matias Lq
www.tognål.dk - danske slipsenåle og pins med MY, EA, EB, MZ, MA, ME og TME, IC3, IR4, IC4, S-tog SA og MM, Y-tog, Lint 41, IC2 samt fem veterantog. Nu også SJ Rc6 og Snältåget Vectron

3. Er der nogen af jer, der ved om man skal kende nogen, der kender nogen, for at få en tour - eller er det helt umuligt?

Jeg antager, du mener en tur i førerrummet, mens toget kører. Det er ikke tilladt, desværre.

På bl.a Youtube kan du finde adskillige timelange videoer fotograferet ud af vinduet for eksempel fra CPH Lufthavnen over Kbh H, Køge Nord til Fredericia (1t 50 min). Desværre kan du kun høre betjeneing af toget - ikke se det.

5. Kan man ud fra disse numre, regne ud hvor et tog kører hen?

Hvis du derimod tænker på tognumre, så er der 100% system i det. Alle regionaltog mellem København og Kalundborg hedder (som udgangspunkt) 15xx (f.eks. 1515 eller 1547). Arriva har typisk tognumre 5000-5999, og så videre. Ved ændringer eller forstyrrelser kan der så komme et andet tognummer, der dog ligner det oprindelige: IC 168 bliver måske til 51168 eller 70168.

Du har et antal "togsystemer" - altså en bestemt rute - og som overordnet hovedregel har hvert af disse togsystemer en nummerserie i tognummer i køreplanen. Som Matias nævner 15xx hvor de forskellige løb i løbet af dagen så har numre istedet for xx. Der er sikkert nogen der kan alle DSB's og Arrivas togsystemer og nummerering. De kan jo udledes af køreplanen/Rejseplanen :-)
Men så er der ekstraordinære tog for eksempel hvis et tog er så forsinket at det resten af turen aflyses og et andet sættes ind foran på ret tid (hvis man har materiel og mandskab til det). Sådan et tog får som regel et højt nummer hvor det oprindelige nummer indgår (som Matias også er inde på).

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Hej Michael,
Jeg smutter lige en tur forbi dit link. Det er jo ren meditation <3 Wow.
Og tak for svaret og forklaringen omkring togsystemer og numre!
Jeg forstod længere nede i tråden, at jeg blander det hele lidt sammen og at der helt korrekt, som du skriver er køreplandsnumre og litranumre.
Jeg gad godt for fat i en plan over, hvordan de to numre hænger sammen, men kan også forstå at det ikke er muligt ;)
Kender du det, når man har fået en fiks idé om noget, man gerne vil forstå logikken eller sammenhænger af.
Sådan er det lidt med det der, det er bare en tanke, der har sat sig fast :)

Tak fordi du tog dig tid til at svare :)

Jeg forstod længere nede i tråden, at jeg blander det hele lidt sammen og at der helt korrekt, som du skriver er køreplandsnumre og litranumre.

Litra er udtryk for køretøjets registrering i selskabets oversigt over materiellet - så at sige. Bogstaverne (=Litra) udtrykker en bestemt type materiel og for DSB er der så nu en tradition at motormateriel har litra Mx hvor "x" er forskellige bogstaver (herunder også X :-) ). De enkelte køretøjer af samme type har så tillige et løbenummer. Der er der så også nogle traditioner nu at benytte forskellige nummerserier til de forskellige litra.
De gamle MY er nummererede MY 11xx, MX er nummererede 10xx, MZ er nummererede 14xx. ME er nummererede 15xx.
De elektriske lokomotiver har så litra Ex hvor de første hed EA og var nummerede 30xx og de samtidige elektriske godslokomotiver fik litra EG og nummerserien 31xx. Alle disse el-lokomotiver er nu historie i DSB og de nye Vectron lokomotiver har så fået litra EB og nummerserien 32xx.
Dykker du ned i oversigterne over DSB lokomotiver og ser på ældre lokomotivserier er det lidt mere kaotisk, blandt andet for de har været ombygget eller renoveret og derfor omlitreret, men det ser også ud til at der bare er sket en omlitrering uden der er ændret noget.
På personvognssiden har der oprindeligt været en slags systen, så litra Ax var 1. klasses vogne, Bx var 2. klasses og Cx 3. klasses. Det har været meget udbredt at vogne levetidsforlænges og så skifter litrering ligesom der måske er en mindre serie der ombygges til særlig brug og det giver så en tredie litrering.
Mange persontog havde også pak og postvogne til bagage og de har typisk Litra Dx.

Der findes så en international togorganisation - UIC - hvor alle jernbanekøretøjer er registreret. Det 11 cifrede +checkciffer UIC nummer indeholder oplysninger om hjemland, ejer og for DSB er løbenummeret typisk det samme som litranummeret.

Men Litranumrenesiger, som andre også nævner, intet om hvor toget er på vej hen. Sammenlign det med nummerpladen på en bil.

Så der er nok at fordybe sig i - meget af det her på siden. God fornøjelse!

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Jeg forstod længere nede i tråden, at jeg blander det hele lidt sammen og at der helt korrekt, som du skriver er køreplandsnumre og litranumre.
Jeg gad godt for fat i en plan over, hvordan de to numre hænger sammen, men kan også forstå at det ikke er muligt ;)

Der er ikke system i hvilke litranumre, der kører med hvilke tognumre. Du kan f.eks. møde IC3 i stort set alle DSB-tog. Men er man ude på strækningen, og er lidt vvidende og erfaren, så kan man med tidspunktet og togtypen gætte rigtigt 95% af gangene :-) Det handler om erfaring

3. Er der nogen af jer, der ved om man skal kende nogen, der kender nogen, for at få en tour - eller er det helt umuligt?

Jeg antager, du mener en tur i førerrummet, mens toget kører. Det er ikke tilladt, desværre.

På bl.a Youtube kan du finde adskillige timelange videoer fotograferet ud af vinduet for eksempel fra CPH Lufthavnen over Kbh H, Køge Nord til Fredericia (1t 50 min). Desværre kan du kun høre betjeneing af toget - ikke se det.

På 4K Train Driver's POV Dutch Railways, havde han på de ældre videoer et såkaldt "headcam" så man kunne se hvordan han betjente toget.

Kære Mathias,
Mange tak for svar.
Det er vildt dejligt at der findes mennesker herinde, der gider at svare, selvom en nytilkommens spørgsmål ofte er både naive og dumme :D
Og ja tak, dit svar hjalp meget.

1. Findes der en oversigt eller liste over rangerområder/endestationer i DK, hvor jeg kan se flere modeller på ét sted?

Der findes ikke en oversigt, men Danmark er ikke så stort igen. Fredericia er nok der, hvor der passerer flest forskellige tog.

Fredericia kender jeg og ved også der er et område på Lolland Falster og i Struer.
Formoder også der i Aarhus?

3. Er der nogen af jer, der ved om man skal kende nogen, der kender nogen, for at få en tour - eller er det helt umuligt?

Jeg antager, du mener en tur i førerrummet, mens toget kører. Det er ikke tilladt, desværre.
Hahah, faktisk tænkte jeg på en tour ind på et rangerområde, for at kunne se togene på nært hold, jeg er interesseret i design og elsker f.eks. den fine form på et IC4 tog.<

Men ja, jeg ville give højre arm, for at få lov til at køre fra Fredericia til København :D

Jeg vil kigge videre herinde og så har jeg sikkert 1.000 nye spørgsmål.
Tak igen, fordi du tog dig tid til at svare :)

Men ja, jeg ville give højre arm, for at få lov til at køre fra Fredericia til København :D

Arriva Danmark vil betale dig penge - ikke ret mange, ganske vist - for at køre deres tog:

Arriva: Uopfordrede ansøgninger - Lokomotivførere

--
... og i øvrigt mener jeg at al skifte mellem transportmidler bør være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulunderstøttede (med barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Fredericia kender jeg og ved også der er et område på Lolland Falster og i Struer.

Der er et regionaltogsdepot i Nykøbing Falster, som dog har været ubrugt den seneste tid på grund af arbejdet med at gøre banen klar til Fehmern-forbindelsen. Fra i dag (!) er det igen muligt for tog at køre til det i daglig drift, men om det betyder at det også bliver taget i brug, ved jeg ikke med sikkerhed. Nykøbing Falster er dog ikke så interessant hvis du er interesseret i materiel; de eneste DSB-tog der for tiden må køre dertil er IC3, og så er der Lollandsbanens indlejede Desiro-tog.

Lollandsbanen har værksted i Nakskov. Det er en del af Lokaltog A/S, som også har værksteder i Holbæk, Hårlev, Hillerød, Frederiksværk og ved Nærumbanen nær Jægersborg.

Nordjyske Jernbaners tog bor i Hjørring (lige ved Kvægtorvet station på Hirtshalsbanen), Midtjyske Jernbaner i Lemvig.

--
Henning Makholm

Velkommen til!

Jeg er jo klar over, at alle tog har litranumre, men er der steder, hvor man kan læse mere om disse og forstå dem bedre?

5. Kan man ud fra disse numre, regne ud hvor et tog kører hen?

Bemærk at der er to forskellige slags numre i spil her:

De numre der er malet på siden og fronten af toget hører til den bestemte vogn (eller lokomotiv), og er de samme uanset hvor i landet denne vogn kører i dag. Du kan derfor ikke regne ud hvor toget er på vej hen ved at se på det. Der findes naturligvis interne planer i jernbanevirksomhederne for hvilke vogne der skal bruges i hvilke tog dag for dag -- men de er ikke offentligt tilgængelige og kan i øvrigt ændre sig med meget kort varsel hvis der er grund til at afvige fra planen.

Nogen af indlæggene i tråden taler om tognumre, som betegner en bestemt afgang i køreplanen, og ikke det specifikke materiel der kører denne afgang. De har i praksis en vis systematik der fortæller om hvor toget er på vej hen -- men man kan altså ikke se dem rent fysisk på toget. De bliver for det meste vist i Rejseplanen, og nogen gange også på afgangsmonitorerne på perronen, især for tog med pladsreservation.

--
Henning Makholm

Kære Henning,
Mange tak for dit svar, som netop adresserer mine tanker.
Jeg var ikke klar nok i mit spørgsmål, hvilket giver de meget præcise svar fra Michael og Mathias.
Jeg ved godt der er et nummer i køreplaner, men jeg havde håbet, at man kunne koble dette nummer sammen med det der står på toget og dermed regne ud, hvilken rute toget var på.
Grunden til at jeg spørger om dette er, at jeg er interesseret i at forstå frame worket, men også fordi min meget pragmatiske hjerne, ville elske, hvis der var en sammenhæng :)

Tak fordi du tog dig tid til at svar!

God aften.

1. Findes der en oversigt eller liste over rangerområder/endestationer i DK, hvor jeg kan se flere modeller på ét sted?

Du kommer nok ikke uden om de store stationer: Århus H, Fredericia, Odense, København H.

I Århus går Ringgadebroen over sporterrænet med glimrende udsyn til både letbanens depot og fjernbanegårdens p-rist. Der holder tog fra både DSB og Arriva.

Fredericia har depot/værksted, men det kan være svært at få udsyn til det. Vestre Ringvej går over sporarealet, men så langt mod nord at der kan være noget dødt meget af tiden.

I Odense er der ikke så mange tog der ender, men der sker jævnlig op- og nedformering af intercitytog, så der holder ofte et par parkerede stammer. Det er også den af de større stationer hvor der er mest godstogstrafik. (Og så er der jo Jernbanemuseet).

Ved København H går Dybbølsbro over sporarealet med fint udsyn. Desværre er den ene side af broen nu reserveret til biler, så det er ikke så let at kigge ud der, bl.a. til de spor hvor de svenske X2000-tog parkerer. Ligeledes i København findes depot/værkstedet Helgoland som ligger lige ud for Svanemøllen station på S-banen.

Udenfor hovedstrækningerne er den mest interessante station nok Struer, hvor Arriva har værksted. I Struer findes også Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum omme bag stationen. De har en fin samling, men pas på: det er kun åbent enkelte dage, så tjek åbningstiderne i forvejen!

--
Henning Makholm

Fantastisk!
Det er gode tips.
Jeg må jo bare gøre stop i de større byer.
Glæder mig især til at komme en tur til København.
Elsker netop at rulle ind mod Hovedbanegården, området lige inden (Dybbøl?) er altid spændende.

Tak igen!!

Elsker netop at rulle ind mod Hovedbanegården, området lige inden (Dybbøl?) er altid spændende.

Dybbølsbroen er opkaldt efter Dybbølsgade som ender ved nordenden af broen. Mange gader på Vesterbro har navne inspireret af Danmarkshistorien; Dybbølsgade udgår sammen med Istedgade symmetrisk fra Enghave Plads -- så er de slesvigske krige dækket!

Opstillingssporene for fjerntog under broen hedder i jernbanejargon "Belvedere", ihverfald vest for broen. Øst for broen er bare "pladsen". Belvedere er opkaldt efter en åben kloak som engang før 1900 løb ud i havet cirka på dette sted (det meste af hovedbanegårdens sporarealer er anlagt på opfyldt grund, ligesom den tidligere godsbanegård som nu i stort omfang har måttet vige for bebyggelse). Hvorfor kloakken hed Belvedere ved jeg ikke, måske navnet på en bygning i næreheden fra før byen voksede så langt ud.

--
Henning Makholm

Hvorfor kloakken hed Belvedere ved jeg ikke, måske navnet på en bygning i næreheden fra før byen voksede så langt ud.

Kloakken er der skam endnu, i dag er den bare tildækket og løber ud i belvederekanalen på den anden side af Vasbygade.

Belvedere er italiensk og betyder noget i retning af smuk udsigt. Det er et levn fra en 1700-tals branding af et gammelt pesthus, der fik nyt liv som traktørsted. Den "smukke udsigt" er reelt set jernbaneområdet, som dengang var strand og hav :-)

Hvis man har lyst til at fordybe sig mere, er der en fin artikel her:
Et historisk tilbageblik på Sydhavnens gadenavne: Fra pesthus til yndet udflugtssted
Og et kort hvor traktørstedet fremgår her:
kbhbilleder.dk

Var der ikke også en badeanstalt på det område før opfyldningen, der hed Belvedere?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Var der ikke også en badeanstalt på det område før opfyldningen, der hed Belvedere?

Hm - det var der måske ikke, men nu fandt jeg lige dette på et kort over København med forstæder fra 1879:
[image]

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Derimod er maskindepotet Helgoland opkaldt efter en badeanstalt i Svanemøllebugten, som senere er flyttet til Amager.

--
Henning Makholm

Her er Michaels kortudsnit fra 1879 klæbet ind over et nutidigt luftfoto:
[image]

Sønder Boulevard der går på skrå tværs igennem kortudsnittet, er den oprindelige tracé fra jernbanen København-Roskilde, i brug 1847-1864.

--
Henning Makholm

Sønder Boulevard der går på skrå tværs igennem kortudsnittet, er den oprindelige tracé fra jernbanen København-Roskilde, i brug 1847-1864.

Interessant - det vidste jeg ikke. Men det forklarer, hvorfor vejen følger en for en vej meget blød kurve.

Var der ikke også en badeanstalt på det område før opfyldningen, der hed Belvedere?

Hmm, det var der faktisk, siger https://www.hovedstadshistorie.dk/vesterbro/sankelmarksgade/
Der er også et kort der (ved sammenligning med min tidligere sammenklipning) viser at badeanstalten må have ligget næsten eksakt der hvor velfærdsbygningen ved nutidens Belvedere ligger.

--
Henning Makholm

1. Findes der en oversigt eller liste over rangerområder/endestationer i DK, hvor jeg kan se flere modeller på ét sted?

Du kommer nok ikke uden om de store stationer: Århus H, Fredericia, Odense, København H.

Ved København H går Dybbølsbro over sporarealet med fint udsyn. Desværre er den ene side af broen nu reserveret til biler, så det er ikke så let at kigge ud der, bl.a. til de spor hvor de svenske X2000-tog parkerer. Ligeledes i København findes depot/værkstedet Helgoland som ligger lige ud for Svanemøllen station på S-banen.

Der er skam fortov på begge sider af broen nu :-)

Hej kære TogNewbie

Velkommen til en herlig hobby som man jo kan (skal) drive både udendørs og derhjemme i lænestolen med en bog om emnet eller foran computeren.

Ja man ved jo næsten ikke hvor man skal starte - Min interesse for "rigtige" tog startede for alvor i teenage alderen da jeg tilfældigvis så en stak af DJKs klubblade Jernbanen hos et familiemedlem. Så var jeg solgt og da vi boede i Brøndby Nord sad jeg de næste par uger efter skoletid på Vestvolden ved banen Kbh-Roskilde og kiggede og noterede tog.

For at det bliver interessant at kigge på "tog" ligesom alt andet, skal man vide lidt om dem. Typer, hvad der er specielt, om de er gamle eller nye, osv.
En god indgang er denne side Jernbanen.dk

Otto Busses Vej ved lokomotivremiserne er også et must i København.- Her kan kan se DSBs lokomotiver parkerede.
Et af mine yndlingssteder da jeg selv bor i Kbh er Høje Tåstrup med den karakteristiske stationsoverbygning i baggrunden og med gangbroen over stationsarealet hvor der ovenikøbet er fjernsynsskærme så man kan følge med i de ankomne tog.

Og hvis man rigtig bliver bidt kommer kan ikke udenom at man begynder at anskaffe sig bøger om emnet, men start på biblioteket.
Så vil jeg da også anbefale at slå turen forbi Jernbanemuseet i Odense.

God fornøjelse og lad os se nogle af dine billeder fra turen her på Jernbanens Forum.
Mvh
Steen

Otto Busses Vej ved lokomotivremiserne er også et must i København.- Her kan kan se DSBs lokomotiver parkerede.

....så længe det varer. Det meste omdannes til boligområde.

--
Svend

En god start:
Meld dig ind i Dansk Jernbane-Klub(DJK). Klubben udgiver et fremragende medlemsblad "Jernbanen". Hver eneste nummer indeholder en ajourført oversigt over igangværende arbejder m.v. på de danske jernbaner. Endvidere afholder klubbens forskellige lokalafdelinger medlemsmøder, hvor du kan møde interesserede.
Vh
Niels Jensen

Esbjerg banegård er en endestation/ såkaldt sækbanegård. Her er der mulighed for at se IR4, IC4 og Lint 41.

Læs i øvrigt dette her:

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Rebroussementsstation

Mvh vestjyden

--
[image]
AR 2052

I er intet mindre end fantastiske.
Tusinde tak for alt informationen. Jeg er klar på tur. Måske ses vi derude :D

Tak, af hjertet tak!

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Endestationer og rangerområder (Jernbanen i dag)