Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweitz? (Generelt)

af TroelsH, søndag 23. januar, 2022, 12:37 (160 dage siden)

Jeg faldt over den her video, og han fremhæver Schweitz som et godt eksempel på et lille land der med succes har en fragt fordeling på 39% til banen hvilket ikke kun er langt højere end EUs 20% (AFAIR) men også højere end USAs. De har med succes integreret både passagerer og fragt, og uden at det koster en bondegård, selvom at de har en noget utaknemmelig greografi. Noget kommer selvfølgeligt fra transittrafikken, som de delvist kræver skal ske på skinner, men det er ikke hele forklaringen. Er der nogle ting som vi kan lære i Danmark og kopiere? Det er sjældent at man behøver at opfinde den dybe tallerken, men bare skal kopiere dem der er bedst in class. Jeg mener at EUs mål er at mindst 30% af fragten skal over på banen inden 2030.
Schweitzerne kræver fx at alle lagerhaller over en hvis størrelse har et rail link, så de kører rundt med de små shunts og samler og leverer vogne til dem.
Hvad gør de ellers? Er der nogle artikler/videoer etc som beskriver det mere i detaljer eller viden på boardet her?

https://www.youtube.com/watch?v=_909DbOblvU

https://en.wikipedia.org/wiki/Rail_transport_in_Switzerland

Kan man i ævrigt tænke sig at have selvkørende shunts (de behøver ikke være hverken hurtige eller store, eller kunne køre på hovedlinjerne) inden at der kommer selvkørende lastbiler? Er der nogle som arbejder med det? Særligt den digitale kobling vil give såden en mening.

https://www.railfreight.com/interoperability/2021/10/01/meet-the-automatic-coupler-that...

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af bjergged @, Zentralschweiz, søndag 23. januar, 2022, 14:05 (160 dage siden) @ TroelsH

Jeg faldt over den her video, og han fremhæver Schweitz som et godt eksempel på et lille land der med succes har en fragt fordeling på 39% til banen hvilket ikke kun er langt højere end EUs 20% (AFAIR) men også højere end USAs. De har med succes integreret både passagerer og fragt, og uden at det koster en bondegård, selvom at de har en noget utaknemmelig geografi.

Hvis man kigger på hvad Schweizerne har brugt på at opbygge deres nuværende jernbanenet, så kan man vist dårligt sige at det ikke har kostet en bondegård. Fordi man har investeret flittigt og kontinuerligt i jernbanen i over 100 år, har man i dag et fintmasket net med kapacitet til store mængder fragt.

I Danmark er jernbanen skrumpet så meget ind, at jernbanegodt slet ikke er en fornuftig valgmulighed for langt de fleste virksomheder. Havne- og industrispor er nedlagt, halvstore industribyer som f.eks Billund har slet ikke jernbaneforbindelse, osv.

Så det er mange års udvikling man skal vende, hvis man vil have noget der ligner det Schweiziske system i Danmark. Selv i Schweiz bliver jernbanefragt primært brugt når det er meget store mængder (altså flere lastvognstog på en gang) der skal fra A til B, hvor både A og B har direkte jernbanetilslutning. Fordi man i Danmark ikke har prioriteret jernbanegods i en menneskealder, så er der ikke ret mange tilfælde hvor det er tilfældet, og skulle man etablere spor, der hvor de mangler i dag, ville det have enorme omkostninger, fordi de fleste virksomheder ligger i byområder hvor der ikke er ledig plads til at anlægge dem.

Hvad man realistisk kan gøre er at insistere på at alle nye industriområder etableres med jernbaneforbindelse. Men det er svært rent optisk, fordi det vil tage årtier at opnå tilstrækkelig netværkseffekt til at disse jernbaneforbindelser vil blive brugt hyppigt, og det i første omgang vil ligne spildte penge.

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af TWB, tirsdag 25. januar, 2022, 13:06 (158 dage siden) @ bjergged

Jeg faldt over den her video, og han fremhæver Schweitz som et godt eksempel på et lille land der med succes har en fragt fordeling på 39% til banen hvilket ikke kun er langt højere end EUs 20% (AFAIR) men også højere end USAs. De har med succes integreret både passagerer og fragt, og uden at det koster en bondegård, selvom at de har en noget utaknemmelig geografi.


Hvis man kigger på hvad Schweizerne har brugt på at opbygge deres nuværende jernbanenet, så kan man vist dårligt sige at det ikke har kostet en bondegård. Fordi man har investeret flittigt og kontinuerligt i jernbanen i over 100 år, har man i dag et fintmasket net med kapacitet til store mængder fragt.

I Danmark er jernbanen skrumpet så meget ind, at jernbanegodt slet ikke er en fornuftig valgmulighed for langt de fleste virksomheder. Havne- og industrispor er nedlagt, halvstore industribyer som f.eks Billund har slet ikke jernbaneforbindelse, osv.

Men er der fragt af betydning som med fordel kan flyttes over på skinner??


Så det er mange års udvikling man skal vende, hvis man vil have noget der ligner det Schweiziske system i Danmark. Selv i Schweiz bliver jernbanefragt primært brugt når det er meget store mængder (altså flere lastvognstog på en gang) der skal fra A til B, hvor både A og B har direkte jernbanetilslutning. Fordi man i Danmark ikke har prioriteret jernbanegods i en menneskealder, så er der ikke ret mange tilfælde hvor det er tilfældet, og skulle man etablere spor, der hvor de mangler i dag, ville det have enorme omkostninger, fordi de fleste virksomheder ligger i byområder hvor der ikke er ledig plads til at anlægge dem.

Til gengæld har vi meget mere transport pr. skib end dit Alpeland har.


Hvad man realistisk kan gøre er at insistere på at alle nye industriområder etableres med jernbaneforbindelse. Men det er svært rent optisk, fordi det vil tage årtier at opnå tilstrækkelig netværkseffekt til at disse jernbaneforbindelser vil blive brugt hyppigt, og det i første omgang vil ligne spildte penge.

Og det så ligegyldigt hvad der bliver lavet i pågældende industriområder?
Lyder som spild af penge de fleste steder.

Danmark har rigtig meget transport med tilknytning til landbrug - men ikke meget som med fordel kan flyttes over på skinner.
Korn skal køres fra markerne til kornsiloer - evt. via landmandens eget kornlager forinden. Det giver ikke mening at flytte det over på skinner.
Fra de store kornfirmaer bliver kornet kørt til nærmeste havn og udskibet. - Her kunne teoretisk jernbanen komme i spil - men samlet set næppe det som hverken klima eller trængsel ville få gavn af.

Så er der roerne - De køres direkte fra marken til sukkerfabrikkerne. Fordyrende og besværligt såfremt de skulle omlades til en jernbanevogn.
Levende dyr - især grise. Næppe besværet værd at få grise over i en togvogn for at køre ret få kilometer til slagteri medmindre de skal til udlandet OG transporten så kunne ske hurtigere end med lastbil.
Kødprodukter var nok bedste bud. Men meget af vores kødproduktion sendes til Udlandet. Så reelt hvor meget taler vi om?

Bedste bud var lastbiler i transit på samme måde som man gør i Alpelandet - men det er vist ikke stemning for at forlange medmindre HELE turen gøres på skinner.

--
Søgaard Trinbræt

[Besvarer ikke indlæg hvor pågældende ikke kan holde en god tone!]

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af bjergged @, Zentralschweiz, tirsdag 25. januar, 2022, 14:07 (158 dage siden) @ TWB

Jeg faldt over den her video, og han fremhæver Schweitz som et godt eksempel på et lille land der med succes har en fragt fordeling på 39% til banen hvilket ikke kun er langt højere end EUs 20% (AFAIR) men også højere end USAs. De har med succes integreret både passagerer og fragt, og uden at det koster en bondegård, selvom at de har en noget utaknemmelig geografi.


Hvis man kigger på hvad Schweizerne har brugt på at opbygge deres nuværende jernbanenet, så kan man vist dårligt sige at det ikke har kostet en bondegård. Fordi man har investeret flittigt og kontinuerligt i jernbanen i over 100 år, har man i dag et fintmasket net med kapacitet til store mængder fragt.

I Danmark er jernbanen skrumpet så meget ind, at jernbanegodt slet ikke er en fornuftig valgmulighed for langt de fleste virksomheder. Havne- og industrispor er nedlagt, halvstore industribyer som f.eks Billund har slet ikke jernbaneforbindelse, osv.

Men er der fragt af betydning som med fordel kan flyttes over på skinner??

“Med fordel” er jo i høj grad et spørgsmål om kroner og ører, som igen er et spørgsmål om politik. Hvis man indførte roadpricing for lastbiler (som man har i Schweiz), gav miljøtilskud til fragt på skinner osv., så er der givetvis en del fragt hvor det ville kunne betale sig.

Så det er mange års udvikling man skal vende, hvis man vil have noget der ligner det Schweiziske system i Danmark. Selv i Schweiz bliver jernbanefragt primært brugt når det er meget store mængder (altså flere lastvognstog på en gang) der skal fra A til B, hvor både A og B har direkte jernbanetilslutning. Fordi man i Danmark ikke har prioriteret jernbanegods i en menneskealder, så er der ikke ret mange tilfælde hvor det er tilfældet, og skulle man etablere spor, der hvor de mangler i dag, ville det have enorme omkostninger, fordi de fleste virksomheder ligger i byområder hvor der ikke er ledig plads til at anlægge dem.

Til gengæld har vi meget mere transport pr. skib end dit Alpeland har.

Ja, men nu var spørgsmålet jo hvad man kunne gøre hvis man gerne ville have et jernbanefragtnetværk som i Schweiz.

Hvad man realistisk kan gøre er at insistere på at alle nye industriområder etableres med jernbaneforbindelse. Men det er svært rent optisk, fordi det vil tage årtier at opnå tilstrækkelig netværkseffekt til at disse jernbaneforbindelser vil blive brugt hyppigt, og det i første omgang vil ligne spildte penge.

Og det så ligegyldigt hvad der bliver lavet i pågældende industriområder?
Lyder som spild af penge de fleste steder.

Helt konkret ved man jo ikke nødvendigvis hvilke virksomheder, der vil flytte ind, når man planlægger et industriområde. Men jo, der skulle nok tænkes lidt dybere over detaljerne, hvis det skulle omsættes i lov, det ville f.eks ikke give meget mening at forlange jernbaneforbindelse til et nyt industriområde på Bornholm.

Danmark har rigtig meget transport med tilknytning til landbrug - men ikke meget som med fordel kan flyttes over på skinner.
Korn skal køres fra markerne til kornsiloer - evt. via landmandens eget kornlager forinden. Det giver ikke mening at flytte det over på skinner.
Fra de store kornfirmaer bliver kornet kørt til nærmeste havn og udskibet. - Her kunne teoretisk jernbanen komme i spil - men samlet set næppe det som hverken klima eller trængsel ville få gavn af.

Det er der vist ingen her der benægter. Der var ingen der sagde at vi skulle have 100% af lastbiltransporten over på bane.

Så er der roerne - De køres direkte fra marken til sukkerfabrikkerne. Fordyrende og besværligt såfremt de skulle omlades til en jernbanevogn.

Faktisk blev roerne kørt med på smalsporede roetog et langt stykke op i historien. En ordning mange af de lokale savner når det er roesæson og vejene er pakket til med langsomtkørende, svinende og osende roetraktortog. Det er givetvis billigere for landmændene, men samfundsøkonomisk er billedet lidt mere kompliceret.

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af TWB, tirsdag 25. januar, 2022, 14:19 (158 dage siden) @ bjergged

Så er der roerne - De køres direkte fra marken til sukkerfabrikkerne. Fordyrende og besværligt såfremt de skulle omlades til en jernbanevogn.


Faktisk blev roerne kørt med på smalsporede roetog et langt stykke op i historien. En ordning mange af de lokale savner når det er roesæson og vejene er pakket til med langsomtkørende, svinende og osende roetraktortog. Det er givetvis billigere for landmændene, men samfundsøkonomisk er billedet lidt mere kompliceret.

Det er vist næppe mange som ønsker sig roebanerne tilbage. Dels optager de plads, dels benyttes de kun kort tid om året og når en moderne roeopsamler har taget roerne er der ingen jord tilbage - lige klar til at blive kørt il sukkerfarbikken.
Og antal af sukkerfabrikker er faldet pænt. Så den ide er vist dødfødt.

--
Søgaard Trinbræt

[Besvarer ikke indlæg hvor pågældende ikke kan holde en god tone!]

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af bjergged @, Zentralschweiz, tirsdag 25. januar, 2022, 14:46 (158 dage siden) @ TWB

Så er der roerne - De køres direkte fra marken til sukkerfabrikkerne. Fordyrende og besværligt såfremt de skulle omlades til en jernbanevogn.


Faktisk blev roerne kørt med på smalsporede roetog et langt stykke op i historien. En ordning mange af de lokale savner når det er roesæson og vejene er pakket til med langsomtkørende, svinende og osende roetraktortog. Det er givetvis billigere for landmændene, men samfundsøkonomisk er billedet lidt mere kompliceret.


Det er vist næppe mange som ønsker sig roebanerne tilbage. Dels optager de plads, dels benyttes de kun kort tid om året og når en moderne roeopsamler har taget roerne er der ingen jord tilbage - lige klar til at blive kørt il sukkerfarbikken.
Og antal af sukkerfabrikker er faldet pænt. Så den ide er vist dødfødt.

Netop fordi antallet af sukkerfabrikker er faldet, har den enkelte landmand længere at køre med hvert læs. En roebonde fra Blæsenborg kører helt til Nykøbing med sit læs – 25 km. hver vej i traktorfart. Det ville alt andet lige have visse fordele om han bare kunne køre til Maribo Station og aflevere sine roer dér.

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af krabsen, tirsdag 25. januar, 2022, 15:33 (158 dage siden) @ bjergged

Netop fordi antallet af sukkerfabrikker er faldet, har den enkelte landmand længere at køre med hvert læs. En roebonde fra Blæsenborg kører helt til Nykøbing med sit læs – 25 km. hver vej i traktorfart. Det ville alt andet lige have visse fordele om han bare kunne køre til Maribo Station og aflevere sine roer dér.

Hvis fordelene havde været tilstrækkeligt store havde man nok bevaret roebanerne..

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af bjergged @, Zentralschweiz, tirsdag 25. januar, 2022, 15:48 (158 dage siden) @ krabsen

Netop fordi antallet af sukkerfabrikker er faldet, har den enkelte landmand længere at køre med hvert læs. En roebonde fra Blæsenborg kører helt til Nykøbing med sit læs – 25 km. hver vej i traktorfart. Det ville alt andet lige have visse fordele om han bare kunne køre til Maribo Station og aflevere sine roer dér.


Hvis fordelene havde været tilstrækkeligt store havde man nok bevaret roebanerne..

Så er vi tilbage ved trafikpolitikken. Så længe der er indirekte statstilskud til vejtransport (idet både traktorer og lastbiler kan bruge vejene “gratis”), så vil det jo alt andet lige gøre det komparativt dyrere at bruge jernbanen.

Hvis man ændrede på den formel, så tunge/langsomme køretøjer skulle betale for brug af vejene, herunder slid, miljø- og trafikgener, så kunne regnskabet komme til at se anderledes ud.

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af TWB, tirsdag 25. januar, 2022, 16:09 (158 dage siden) @ bjergged

Netop fordi antallet af sukkerfabrikker er faldet, har den enkelte landmand længere at køre med hvert læs. En roebonde fra Blæsenborg kører helt til Nykøbing med sit læs – 25 km. hver vej i traktorfart. Det ville alt andet lige have visse fordele om han bare kunne køre til Maribo Station og aflevere sine roer dér.


Hvis fordelene havde været tilstrækkeligt store havde man nok bevaret roebanerne..


Så er vi tilbage ved trafikpolitikken. Så længe der er indirekte statstilskud til vejtransport (idet både traktorer og lastbiler kan bruge vejene “gratis”), så vil det jo alt andet lige gøre det komparativt dyrere at bruge jernbanen.

Hvis man ændrede på den formel, så tunge/langsomme køretøjer skulle betale for brug af vejene, herunder slid, miljø- og trafikgener, så kunne regnskabet komme til at se anderledes ud.

Lastbiler betaler vist vejafgift.
Landmandens traktor og vogn næppe.
Men hvem skulle financiere roebanerne og sikre overkørsler etc. Og trafikken ville givet blive mere sinket af krydsning ad små roevogne og et svagt lokomotiv.

Nej - den ide må du godt beholde til brug i Alpelandet. Måske man dog skulle benytte tandhjulsbaner og materiel beregnet hertil;-)

--
Søgaard Trinbræt

[Besvarer ikke indlæg hvor pågældende ikke kan holde en god tone!]

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af bjergged @, Zentralschweiz, tirsdag 25. januar, 2022, 16:18 (158 dage siden) @ TWB

Netop fordi antallet af sukkerfabrikker er faldet, har den enkelte landmand længere at køre med hvert læs. En roebonde fra Blæsenborg kører helt til Nykøbing med sit læs – 25 km. hver vej i traktorfart. Det ville alt andet lige have visse fordele om han bare kunne køre til Maribo Station og aflevere sine roer dér.


Hvis fordelene havde været tilstrækkeligt store havde man nok bevaret roebanerne..


Så er vi tilbage ved trafikpolitikken. Så længe der er indirekte statstilskud til vejtransport (idet både traktorer og lastbiler kan bruge vejene “gratis”), så vil det jo alt andet lige gøre det komparativt dyrere at bruge jernbanen.

Hvis man ændrede på den formel, så tunge/langsomme køretøjer skulle betale for brug af vejene, herunder slid, miljø- og trafikgener, så kunne regnskabet komme til at se anderledes ud.


Lastbiler betaler vist vejafgift.

Småpenge ifht. de reelle omkostninger.

Landmandens traktor og vogn næppe.
Men hvem skulle financiere roebanerne og sikre overkørsler etc. Og trafikken ville givet blive mere sinket af krydsning ad små roevogne og et svagt lokomotiv.

Nu var det jo ikke ligefrem det jeg foreslog, prøv igen uden stråmanden.

Nej - den ide må du godt beholde til brug i Alpelandet.

Ja, måske du kan fortælle mig hvor man dyrker sukkerroer i Schweiz, siden du er så velinformeret?

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af ulca, onsdag 26. januar, 2022, 12:05 (157 dage siden) @ bjergged

Og antal af sukkerfabrikker er faldet pænt. Så den ide er vist dødfødt.


Netop fordi antallet af sukkerfabrikker er faldet, har den enkelte landmand længere at køre med hvert læs. En roebonde fra Blæsenborg kører helt til Nykøbing med sit læs – 25 km. hver vej i traktorfart. Det ville alt andet lige have visse fordele om han bare kunne køre til Maribo Station og aflevere sine roer dér.

Aflevering af roer er ikke så voldsomt kompliceret i dag; umiddelbart efter vogntogets ankomst og registrering med dyrkernummer vejes der ind, vogntoget tømmes, der vejes ud, og evt. udtages en roe til måling af sukkerprocent. Og prøv et hurtigt kig f.eks. Google Maps luftfoto af fabrikkerne i Nakskov og Nykøbing F. hvor de modtager deres læs.

Hvad angår antallet af sukkerfabrikker, så er du mester i underdrivelse eller ironi; der er 2 fabrikker tilbage i Danmark. Tidligere har man benyttet de gamle siloer i Sakskøbing, men det er man mig bekendt gået bort fra; istedet tilpasser man produktionen til pladsen i fabrikkernes egne siloer og hvor meget der kan afsættes snarest muligt.

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af bjergged @, Zentralschweiz, onsdag 26. januar, 2022, 13:57 (157 dage siden) @ ulca

Og antal af sukkerfabrikker er faldet pænt. Så den ide er vist dødfødt.


Netop fordi antallet af sukkerfabrikker er faldet, har den enkelte landmand længere at køre med hvert læs. En roebonde fra Blæsenborg kører helt til Nykøbing med sit læs – 25 km. hver vej i traktorfart. Det ville alt andet lige have visse fordele om han bare kunne køre til Maribo Station og aflevere sine roer dér.


Aflevering af roer er ikke så voldsomt kompliceret i dag; umiddelbart efter vogntogets ankomst og registrering med dyrkernummer vejes der ind, vogntoget tømmes, der vejes ud, og evt. udtages en roe til måling af sukkerprocent. Og prøv et hurtigt kig f.eks. Google Maps luftfoto af fabrikkerne i Nakskov og Nykøbing F. hvor de modtager deres læs.

Ja, boede tidligere i Maribo, så jeg har oplevet roekampagnerne ret tæt på. Intet så frustrerende at skulle til Nykøbing på en travl roedag. Selv uden for sæsonen er Nykøbingvej træls, når den er fuld af traktorer bliver det kun værre.

Derfor kunne man af og til godt ønske sig en moderne udgave af roetoget tilbage – en 2-3 opsamlingssteder strategisk placeret ifht. de eksisterende baner. Men ja, økonomien er ikke til det, som tingene er nu.

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af TWB, onsdag 26. januar, 2022, 18:39 (157 dage siden) @ bjergged

Ja, boede tidligere i Maribo, så jeg har oplevet roekampagnerne ret tæt på. Intet så frustrerende at skulle til Nykøbing på en travl roedag. Selv uden for sæsonen er Nykøbingvej træls, når den er fuld af traktorer bliver det kun værre.

Derfor kunne man af og til godt ønske sig en moderne udgave af roetoget tilbage – en 2-3 opsamlingssteder strategisk placeret ifht. de eksisterende baner. Men ja, økonomien er ikke til det, som tingene er nu.

De gamle roebaner var småvogne kørende på svage skinner mere eller mindre lagt ovenpå jorden uden særlig ballast.
Et moderne roetog ville kræve noget mere mere omfattende og nogle meget større vogne.
Ved kryds af landeveje skal laves sikringsanlæg med bomme.
Alt i alt noget som ender med meget høje udgifter.
Og skal roerne først hentes af en lastbil for at køre til et opsamlingssted, omlades og kører med en roebane til en af de 2 sukkerfabrikker bliver det alene på Lolland og Falster mange kilometer spor.
Derudover dyrkes roer på mange syd- og vestsjællandske jorde.
Skal der laves roebaner her - så skal der enten ske ny omladning til normalsporet godsvogne for at komme over Storstrømmen eller roebanerne skal anlægges med normalspor.

Ganske mange penge for at undgå lastbiltransport over en afstand mellem 10 km til måske 125 km.

Menmåske Alpelandet vil yde nogle rente og afdragsfrie lån for klimaets skyld.

--
Søgaard Trinbræt

[Besvarer ikke indlæg hvor pågældende ikke kan holde en god tone!]

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af bjergged @, Zentralschweiz, onsdag 26. januar, 2022, 19:16 (157 dage siden) @ TWB

Ja, boede tidligere i Maribo, så jeg har oplevet roekampagnerne ret tæt på. Intet så frustrerende at skulle til Nykøbing på en travl roedag. Selv uden for sæsonen er Nykøbingvej træls, når den er fuld af traktorer bliver det kun værre.

Derfor kunne man af og til godt ønske sig en moderne udgave af roetoget tilbage – en 2-3 opsamlingssteder strategisk placeret ifht. de eksisterende baner. Men ja, økonomien er ikke til det, som tingene er nu.

De gamle roebaner var småvogne kørende på svage skinner mere eller mindre lagt ovenpå jorden uden særlig ballast.
Et moderne roetog ville kræve noget mere mere omfattende og nogle meget større vogne.
Ved kryds af landeveje skal laves sikringsanlæg med bomme.
Alt i alt noget som ender med meget høje udgifter.

Det er meget fantasifuldt alt sammen, men har intet at gøre med det jeg foreslog.

Og du svarede aldrig på mit spørgsmål, hvor i Schweiz var det, du synes man skulle anlægge roebaner?

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af TWB, onsdag 26. januar, 2022, 19:23 (157 dage siden) @ bjergged

Ja, boede tidligere i Maribo, så jeg har oplevet roekampagnerne ret tæt på. Intet så frustrerende at skulle til Nykøbing på en travl roedag. Selv uden for sæsonen er Nykøbingvej træls, når den er fuld af traktorer bliver det kun værre.

Derfor kunne man af og til godt ønske sig en moderne udgave af roetoget tilbage – en 2-3 opsamlingssteder strategisk placeret ifht. de eksisterende baner. Men ja, økonomien er ikke til det, som tingene er nu.

De gamle roebaner var småvogne kørende på svage skinner mere eller mindre lagt ovenpå jorden uden særlig ballast.
Et moderne roetog ville kræve noget mere mere omfattende og nogle meget større vogne.
Ved kryds af landeveje skal laves sikringsanlæg med bomme.
Alt i alt noget som ender med meget høje udgifter.


Det er meget fantasifuldt alt sammen, men har intet at gøre med det jeg foreslog.

Fantasifuld? Nej den skinbarlige sandhed.
Eller ville du tilbage til de små tog som kørte på ujævnt underlag og stoppede trafikken i lang tid?


Og du svarede aldrig på mit spørgsmål, hvor i Schweiz var det, du synes man skulle anlægge roebaner?

Nej I har nok ikke roer i Bjergene. Men givet en masse andet som kunne køres med små baner. Træ, sten og Toblerone måske?
Men måske forstod du ikke ironien i mit forslag.;-)

--
Søgaard Trinbræt

[Besvarer ikke indlæg hvor pågældende ikke kan holde en god tone!]

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af bjergged @, Zentralschweiz, onsdag 26. januar, 2022, 19:31 (157 dage siden) @ TWB

Ja, boede tidligere i Maribo, så jeg har oplevet roekampagnerne ret tæt på. Intet så frustrerende at skulle til Nykøbing på en travl roedag. Selv uden for sæsonen er Nykøbingvej træls, når den er fuld af traktorer bliver det kun værre.

Derfor kunne man af og til godt ønske sig en moderne udgave af roetoget tilbage – en 2-3 opsamlingssteder strategisk placeret ifht. de eksisterende baner. Men ja, økonomien er ikke til det, som tingene er nu.

De gamle roebaner var småvogne kørende på svage skinner mere eller mindre lagt ovenpå jorden uden særlig ballast.
Et moderne roetog ville kræve noget mere mere omfattende og nogle meget større vogne.
Ved kryds af landeveje skal laves sikringsanlæg med bomme.
Alt i alt noget som ender med meget høje udgifter.


Det er meget fantasifuldt alt sammen, men har intet at gøre med det jeg foreslog.

Fantasifuld? Nej den skinbarlige sandhed.
Eller ville du tilbage til de små tog som kørte på ujævnt underlag og stoppede trafikken i lang tid?

Hvis du ikke gider at læse mine indlæg, kan du så i det mindste ikke lade være med at svare på dem?


Og du svarede aldrig på mit spørgsmål, hvor i Schweiz var det, du synes man skulle anlægge roebaner?

Nej I har nok ikke roer i Bjergene. Men givet en masse andet som kunne køres med små baner. Træ, sten og Toblerone måske?

Igen tager du fejl. Måske skulle du holde dig til at tale om ting, du faktisk har sat dig ind i?

Her en historie fra 2020, hvor Trans Rail AG kørte 200 tog med sukkerroer: https://www.bahnonline.ch/5871/trans-rail-zuckerrueben-kampagne-2020-und-ausblick-auf-2...

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af TWB, onsdag 26. januar, 2022, 21:50 (157 dage siden) @ bjergged

Ja, boede tidligere i Maribo, så jeg har oplevet roekampagnerne ret tæt på. Intet så frustrerende at skulle til Nykøbing på en travl roedag. Selv uden for sæsonen er Nykøbingvej træls, når den er fuld af traktorer bliver det kun værre.

Derfor kunne man af og til godt ønske sig en moderne udgave af roetoget tilbage – en 2-3 opsamlingssteder strategisk placeret ifht. de eksisterende baner. Men ja, økonomien er ikke til det, som tingene er nu.

De gamle roebaner var småvogne kørende på svage skinner mere eller mindre lagt ovenpå jorden uden særlig ballast.
Et moderne roetog ville kræve noget mere mere omfattende og nogle meget større vogne.
Ved kryds af landeveje skal laves sikringsanlæg med bomme.
Alt i alt noget som ender med meget høje udgifter.


Det er meget fantasifuldt alt sammen, men har intet at gøre med det jeg foreslog.

Fantasifuld? Nej den skinbarlige sandhed.
Eller ville du tilbage til de små tog som kørte på ujævnt underlag og stoppede trafikken i lang tid?


Hvis du ikke gider at læse mine indlæg, kan du så i det mindste ikke lade være med at svare på dem?

De indlæg hvor du vil have de gamle roebaner tilbage. Det kan vist ikke misforståes hvad du mener!!!


Og du svarede aldrig på mit spørgsmål, hvor i Schweiz var det, du synes man skulle anlægge roebaner?

Nej I har nok ikke roer i Bjergene. Men givet en masse andet som kunne køres med små baner. Træ, sten og Toblerone måske?


Igen tager du fejl. Måske skulle du holde dig til at tale om ting, du faktisk har sat dig ind i?

Eller du måske forstod at der er forskel på dit Alpeland og flade Danmark!


Her en historie fra 2020, hvor Trans Rail AG kørte 200 tog med sukkerroer: https://www.bahnonline.ch/5871/trans-rail-zuckerrueben-kampagne-2020-und-ausblick-auf-2...

Så du kendte godt svaret selv på dit spørgsmål.
Men det viser jo tydeligt at du vil lave egentlige jernbaner og ikke de gamle roebaner!

--
Søgaard Trinbræt

[Besvarer ikke indlæg hvor pågældende ikke kan holde en god tone!]

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af bjergged @, Zentralschweiz, onsdag 26. januar, 2022, 23:56 (156 dage siden) @ TWB

Hvis du ikke gider at læse mine indlæg, kan du så i det mindste ikke lade være med at svare på dem?

De indlæg hvor du vil have de gamle roebaner tilbage. Det kan vist ikke misforståes hvad du mener!!!

Det er da kun hvis du ikke læser hvad jeg skriver.

Som jeg skrev tidligere i tråden:

Derfor kunne man af og til godt ønske sig en moderne udgave af roetoget tilbage – en 2-3 opsamlingssteder strategisk placeret ifht. de eksisterende baner. Men ja, økonomien er ikke til det, som tingene er nu.

Det kan da på ingen måde læses som om at jeg foreslår at man skulle lave roebaner som i gamle dage.

Igen tager du fejl. Måske skulle du holde dig til at tale om ting, du faktisk har sat dig ind i?

Eller du måske forstod at der er forskel på dit Alpeland og flade Danmark!

En fin stråmand. Der er sgu da ingen der siger at der ikke er forskel. Så lad dog være med at bringe Schweiz ind i diskussionen, hvis du ikke gider at sætte dig ind i emnet.

Her en historie fra 2020, hvor Trans Rail AG kørte 200 tog med sukkerroer: https://www.bahnonline.ch/5871/trans-rail-zuckerrueben-kampagne-2020-und-ausblick-auf-2...

Så du kendte godt svaret selv på dit spørgsmål.

Ja, og i dit forsøg på at spille karl smart, bragte du et fremragende eksempel på moderne brug af roebaner ind i diskussionen. Tak, jeg kunne ikke have demonstreret min pointe bedre selv.

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af TWB, torsdag 27. januar, 2022, 00:51 (156 dage siden) @ bjergged

Hvis du ikke gider at læse mine indlæg, kan du så i det mindste ikke lade være med at svare på dem?

De indlæg hvor du vil have de gamle roebaner tilbage. Det kan vist ikke misforståes hvad du mener!!!


Det er da kun hvis du ikke læser hvad jeg skriver.

Som jeg skrev tidligere i tråden:

Derfor kunne man af og til godt ønske sig en moderne udgave af roetoget tilbage – en 2-3 opsamlingssteder strategisk placeret ifht. de eksisterende baner. Men ja, økonomien er ikke til det, som tingene er nu.


Det kan da på ingen måde læses som om at jeg foreslår at man skulle lave roebaner som i gamle dage.

Igen tager du fejl. Måske skulle du holde dig til at tale om ting, du faktisk har sat dig ind i?

Eller du måske forstod at der er forskel på dit Alpeland og flade Danmark!


En fin stråmand. Der er sgu da ingen der siger at der ikke er forskel. Så lad dog være med at bringe Schweiz ind i diskussionen, hvis du ikke gider at sætte dig ind i emnet.

Her en historie fra 2020, hvor Trans Rail AG kørte 200 tog med sukkerroer: https://www.bahnonline.ch/5871/trans-rail-zuckerrueben-kampagne-2020-und-ausblick-auf-2...

Så du kendte godt svaret selv på dit spørgsmål.


Ja, og i dit forsøg på at spille karl smart, bragte du et fremragende eksempel på moderne brug af roebaner ind i diskussionen. Tak, jeg kunne ikke have demonstreret min pointe bedre selv.

Men uanset dine tanker og ideer kan vi ikke bruge dem til meget i Danmark.
Vi må nok erkende at vores bankverden ikke er på højde med Alpelandets til at tiltrække og gemme penge fra lyssky personer, firmaer m.v så vi får aldrig råd til at pastre landet til med jernbaneskinner.

Så løsninger som er enklere og især billigere holdervi os til.

--
Søgaard Trinbræt

[Besvarer ikke indlæg hvor pågældende ikke kan holde en god tone!]

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af Niels Munch @, torsdag 27. januar, 2022, 01:22 (156 dage siden) @ TWB

Vi må nok erkende at vores bankverden ikke er på højde med Alpelandets til at tiltrække og gemme penge fra lyssky personer, firmaer m.v så vi får aldrig råd til at pastre landet til med jernbaneskinner.

Nu om dage er jernbaner næppe det bedste objekt for hvidvask.

Men måske du bare kaster et nyt element ind i denne i forvejen ørkesløse diskussion for at holde den i live. Så bliver det jo bare endnu mere meningsekshibitionisme.

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af bjergged @, Zentralschweiz, torsdag 27. januar, 2022, 02:05 (156 dage siden) @ TWB

Ja, og i dit forsøg på at spille karl smart, bragte du et fremragende eksempel på moderne brug af roebaner ind i diskussionen. Tak, jeg kunne ikke have demonstreret min pointe bedre selv.

Men uanset dine tanker og ideer kan vi ikke bruge dem til meget i Danmark.
Vi må nok erkende at vores bankverden ikke er på højde med Alpelandets til at tiltrække og gemme penge fra lyssky personer, firmaer m.v så vi får aldrig råd til at pastre landet til med jernbaneskinner.

Aha. Så manden der ikke engang vidste at man stadig fragter sukkerroer med tog i Schweiz (og Tyskland i øvrigt) er pludselig ekspert i Schweizisk nationaløkonomi?

Også her tager du fejl. Den offentlige sektor i Danmark har faktisk flere penge mellem fingrene (i kraft af de højere skatter) end den Schweiziske. Så det er ikke fordi man ikke har råd. Det er alene fordi man ikke har valgt at prioritere jernbanen. I stedet har man f.eks bygget to motorveje nord for Aalborg der mildest talt ikke er trafikalt overbelastede.

Så jo, det kunne blive anderledes. Hvis man prioriterede anderledes.

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af TWB, torsdag 27. januar, 2022, 08:27 (156 dage siden) @ bjergged

Ja, og i dit forsøg på at spille karl smart, bragte du et fremragende eksempel på moderne brug af roebaner ind i diskussionen. Tak, jeg kunne ikke have demonstreret min pointe bedre selv.

Men uanset dine tanker og ideer kan vi ikke bruge dem til meget i Danmark.
Vi må nok erkende at vores bankverden ikke er på højde med Alpelandets til at tiltrække og gemme penge fra lyssky personer, firmaer m.v så vi får aldrig råd til at pastre landet til med jernbaneskinner.


Aha. Så manden der ikke engang vidste at man stadig fragter sukkerroer med tog i Schweiz (og Tyskland i øvrigt) er pludselig ekspert i Schweizisk nationaløkonomi?

Også her tager du fejl. Den offentlige sektor i Danmark har faktisk flere penge mellem fingrene (i kraft af de højere skatter) end den Schweiziske. Så det er ikke fordi man ikke har råd. Det er alene fordi man ikke har valgt at prioritere jernbanen. I stedet har man f.eks bygget to motorveje nord for Aalborg der mildest talt ikke er trafikalt overbelastede.

Så jo, det kunne blive anderledes. Hvis man prioriterede anderledes.

Måske du først skulle læse lidt om hvad roebaner rent faktisk står for.
EVP har en fin gennemgang
https://www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/vaccines/different-vaccines/mrna.html
dernæst er der lagt flere artikler ud på jernbanen.dk om danske sukkerfabrikker og heri omtale af hvordan disse havde smalsporsbaner ind til de respektive fabrikker.

Dernæst kunne du passende fortælle os hvordan du tror roerne idag kommer fra marken og til de 2 tilbageværende sukkerfabrikker i Danmark.

Endelig ville det være oplagt at du så beskrev i detaljer hvordan dine "moderne" roebaner skulle se ud og hvor de betød en klimamæssig og trængselmæssig forskel for Danmark i forhold til hvordan det sker nu.

Indtil da er det vist kun lidt jodlen vi har fået fra Alpelandet.

--
Søgaard Trinbræt

[Besvarer ikke indlæg hvor pågældende ikke kan holde en god tone!]

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af ulca, onsdag 26. januar, 2022, 11:47 (157 dage siden) @ bjergged

Faktisk blev roerne kørt med på smalsporede roetog et langt stykke op i historien. En ordning mange af de lokale savner når det er roesæson og vejene er pakket til med langsomtkørende, svinende og osende roetraktortog. Det er givetvis billigere for landmændene, men samfundsøkonomisk er billedet lidt mere kompliceret.

De sidste roetog kørte i midten af 1960erne, i Nakskov f.eks. 1967. Hvad angår "roetraktortog" så er det efterhånden meget som køres med traktor, mindst 90% (efter min observation) køres i dag med lastbil og er som sådan en noget mindre trafikal gene.

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af Niels Bak, onsdag 26. januar, 2022, 13:17 (157 dage siden) @ ulca

Faktisk blev roerne kørt med på smalsporede roetog et langt stykke op i historien. En ordning mange af de lokale savner når det er roesæson og vejene er pakket til med langsomtkørende, svinende og osende roetraktortog. Det er givetvis billigere for landmændene, men samfundsøkonomisk er billedet lidt mere kompliceret.


De sidste roetog kørte i midten af 1960erne, i Nakskov f.eks. 1967. Hvad angår "roetraktortog" så er det efterhånden meget som køres med traktor, mindst 90% (efter min observation) køres i dag med lastbil og er som sådan en noget mindre trafikal gene.

Jeg tror ikke det er helt rigtigt. Da jeg boede en kort periode i Glamsbjerg i 1983-84 kørte der så vidt jeg husker stadig roetog til Assens - som de eneste tog på Assensbanen, der blev nedlagt kort efter, ligesom sukkerfabrikken dér også er det i dag.

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af Niels Munch @, onsdag 26. januar, 2022, 21:27 (157 dage siden) @ Niels Bak

Nu bør man jo nok skelne mellem de smalsporede roebaner og så transport af roer på det offentlige jernbanenet.

M.v.h.
Niels

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af ivar @, onsdag 26. januar, 2022, 22:49 (157 dage siden) @ Niels Munch

Niels,

nu må du ikke stille for store krav.

mvh
-ivar

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af Niels Munch @, torsdag 27. januar, 2022, 00:10 (156 dage siden) @ ivar

Nåeh nej Ivar, jeg glemte lige, hvilket forum jeg befandt mig i ....

[image]

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweitz?

af Poul Berild, søndag 23. januar, 2022, 14:27 (160 dage siden) @ TroelsH

Prøv nu også at ser på hele Schweiz, deres historie, topografi, og alt det andet som gør et samfund. Så vil du forstå hvorfor Schweiz er som det er. Gør det samme med Danmark og du vil forstå hvorfor vi er der hvor vi er. Det mere politik end det er jernbane

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweitz?

af Niels Jensen, søndag 23. januar, 2022, 20:10 (160 dage siden) @ TroelsH

Den meget store del af godset i Schweiz går på jernbane, idet der er begrænsninger på lastbilers totalvægt og længde og bredde på grund af de mange smalle veje.

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz?

af bjergged @, Zentralschweiz, søndag 23. januar, 2022, 23:43 (160 dage siden) @ Niels Jensen

Den meget store del af godset i Schweiz går på jernbane, idet der er begrænsninger på lastbilers totalvægt og længde og bredde på grund af de mange smalle veje.

Der er desuden også nogen halvheftige afgifter på tunge køretøjer. For en 18 tons lastbil i nyeste miljønorm (Euro 6) er det ca. 3 kr. pr. kørt km. Afgiften er pr. ton*kilometer, ifht. tilladt totalvægt, så det er dyrt at køre rundt med halv- eller heltomme lastbiler.

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweitz?

af Winther @, Karlskov, mandag 24. januar, 2022, 19:02 (159 dage siden) @ Niels Jensen

Hej
Vægt grensen for lastbiler i Schweitz er 40 ton. total. Prisen er ca 9 kr pr. km for et vogntog.
Vh. Bent

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweitz?

af Niels Munch @, tirsdag 25. januar, 2022, 17:16 (158 dage siden) @ TroelsH

I det bjergrige Schweiz er man optaget af at opretholde en fornuftig balance i det transportarbejde, som udføres af bane- hhv. vejtrafikken, og dermed i den forurening, der herfra udledes.

Forurening fra fossile brændstoffer indebærer f.eks. risiko for svækkelse af skovenes beskyttende funktioner (mod bl.a. jordskred og laviner), hvilket primært vil påvirke befolkninger og kommunikationer i bjergområder. En reduktion af sådanne risikofaktorer er et af de definerede hovedmål i den schweiziske miljøpolitik.

I Danmark har vi ingen bjerge og kan derfor se stort på laviner og jordskred og savner derfor den del af motivationen for påvirkning af balancen mellem vej- og banetransport.

M.v.h.
Niels

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweitz?

af TWB, tirsdag 25. januar, 2022, 17:39 (158 dage siden) @ Niels Munch

I det bjergrige Schweiz er man optaget af at opretholde en fornuftig balance i det transportarbejde, som udføres af bane- hhv. vejtrafikken, og dermed i den forurening, der herfra udledes.

Forurening fra fossile brændstoffer indebærer f.eks. risiko for svækkelse af skovenes beskyttende funktioner (mod bl.a. jordskred og laviner), hvilket primært vil påvirke befolkninger og kommunikationer i bjergområder. En reduktion af sådanne risikofaktorer er et af de definerede hovedmål i den schweiziske miljøpolitik.

I Danmark har vi ingen bjerge og kan derfor se stort på laviner og jordskred og savner derfor den del af motivationen for påvirkning af balancen mellem vej- og banetransport.

M.v.h.
Niels

Jeg er meget enig og man skal også have for øje at afstandene i Danmark i de fleste tilfælde er ret korte fra produktionsted til enten en havn, forbearbejdingssted eller til en kombicentral.

Så at opbygge et skinnenet med tilslutning på fri bane og nok ret beskedne fragtmængder er sikkert både dyrere og med flere ulemper for togtrafikken samt klimaet end at få mere grønne vejtransporter.

Derimod bør man gøre mere for de godsmængder som kommer fra udlandet hertil, blot er i transit eller skal sendes til udlandet.
Her ligger givet en såvel miljømæssig som trængselmæssig gevinst.

--
Søgaard Trinbræt

[Besvarer ikke indlæg hvor pågældende ikke kan holde en god tone!]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak