AM-stationer på enkeltsporede strækninger vest for Storebælt

Inspireret af udtalelserne om, at det, der er hverdag i dag, er historie i morgen og ihukommende, at alle strækninger i løbet af få år berøves deres ydre signaler og resultatet bliver, at jernbanelandskabet ændrer sig radikalt, er det måske på tide at dvæle lidt ved ovenstående begreb "AM-stationer på enkeltsporede strækninger vest for Storebælt".

I skrivende stund findes der kun 7 AM-stationer på enkeltsporede strækninger vest for Storebælt:

1) AM 3181/3191 mellem Pederstrup og Ringe,
2) AM 1478/2478 mellem Farris og Sommersted,
3) AM 1554/2554 mellem Sommersted og Vojens,
4) AM 1151 mellem Ribe Nørremark og Gredstedbro,
5) AM A/F mellem Vinderup og Struer ved nedlagt overkørsel 137 i km ca 96,0-96,2. Signalerne står på hver sin side af overkørslen,
6) AM 2105/1105 mellem Jelling og Grejsdal og
7) AM 1333/1333 mellem Silkeborg og Funder.

Fsv. angår AM 1151 mellem Ribe Nørremark og Gredstedbro bemærkes, at der kun er AM i retningen fra syd mod nord, men ikke fra nord mod syd.

AM A = Vinderup-Struer
AM F = Struer-Vinderup

Ovenstående oplistning rejser følgende spørgsmål:

Spm 1) Det første tal i AM-signalernes firecifrede nummer fortæller, om AM-signalet gælder for 1., 2., 3. eller 4. hovedspor. Det giver mening på strækninger med mere end ét hovedspor. Så hvorfor pokker starter AM-signalerne mellem Pederstrup og Ringe med "3"?
Spm 2) Noget tyder på, at man på enkeltsporede strækninger har besluttet sig for, at lade AM-signalet i den ene retning starte med "1" og i den modsatte retning med "2". Men hvorfor har man så ikke gjort det konsekvent og også gjort det mellem Silkeborg og Funder, hvor begge AM-signaler hedder det samme?
Spm 3) Hvorfor har AM-signalerne mellem Vinderup og Struer ikke numre, men bogstaver?

Er der nogle, der kender de enkelte AM-stationers historik?

Ove Nygaard har skrevet lidt om AM 1333/1333 her. Billeder af AM 1333 i vestgående retning kan ses her og billede af AM 1333 i østgående retning kan ses her.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Det undrer mig lidt at du kalder det begrebet "AM stationer" det er jeg aldrig stødt på før, er det et officielt DSB/BDK begreb, eller hvordan?

Nysgerrige hilsner

Flemming

Der er ikke noget der hedder "AM-stationer".

Du mangler AM-signalerne på Grenaabanen på din liste.

Nu er det sjove ved det at "Am" signalerne mellem Vinderup og Struer faktisk ikke er AM-signaler, da de skal betjenes manuelt fra FC Viborg i hvert enkelt tilfælde

Børge

Det undrer mig lidt at du kalder det begrebet "AM stationer" det er jeg aldrig stødt på før, er det et officielt DSB/BDK begreb, eller hvordan?

Der er ikke noget der hedder "AM-stationer".

Vi er enige om, at der ikke er noget, der hedder AM-stationer. Hvis udgangspunktet er, at der kun findes den slags stationer, der er nævnt i autoritative kilder som f.eks. SR.

Men:

Der findes en lang række "stationer", som aldrig/næppe er blevet entydigt defineret, men som "i jernbanekredse" er (aner)kendte betegnelser - f.eks.:

AU-stationer
Bystationer
Forgreningsstationer
Færgestationer
Grænsestationer
Gummistationer
Havnestationer
Jernbanestationer
Købstadsstationer
Landstationer
Mellemstationer
Opstillingsstationer
Overhalingsstationer
Remboursementsstationer
S-togsstationer
Underretningsstationer
VM-stationer.

Osv. osv.

Man kan så diskutere om begrebet "AM-station" er lige så (aner)kendt som f.eks. "landstation".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Der er ikke noget der hedder "AM-stationer".

Vi er enige om, at der ikke er noget, der hedder AM-stationer. Hvis udgangspunktet er, at der kun findes den slags stationer, der er nævnt i autoritative kilder som f.eks. SR.

Men:

Der findes en lang række "stationer", som aldrig/næppe er blevet entydigt defineret, men som "i jernbanekredse" er (aner)kendte betegnelser - f.eks.:

Man kan så diskutere om begrebet "AM-station" er lige så (aner)kendt som f.eks. "landstation".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

God aften!

Her er der basis for lidt "korrektur", for det, der indledningsvis spørges til er simpelthen "Automatiske mellembloksignaler" (Underforstået: på fri bane). Og i de nævnte tilfælde, dvs. på enkeltsporede strækninger, har der aldrig været tale om "AM-stationer".
Men der har faktisk indtil for ikke så mange år siden helt officielt eksisteret et endda betydeligt antal "AM-stationer" på dobbeltsporede strækninger; her var tale om tidligere togfølgestationer, der i forbindelse med overgang til fjerstyring (startende med den fynske hovedbane i 1957) blev indrettet på en særlig måde, således at de i det daglige fungerede som blokafsnit (med AM-signaler) på den fri bane, men så de (så vidt som jeg har ladet mig fortælle) i særlige situationer kunne betjenes manuelt og således fungere som stationer. Nogle havde endda nødtransversaler, og AM-stationerne var endda optaget i Tjenestekøreplanerne.
Begrebet AM-stationer forsvandt fra SR mv. for vist omkring en halv snes år siden, men de kunne findes i TK længe efter - nogle måske endda stadig :-)

Så altså: det er i orden at tale om "AM-stationer", man skal bare bruge betegnelsen korrekt. Og emnet for denne tråd er altså IKKE AM-stationer, men blot almindelige AM-signaler ...

Mvh
LHJ

Men der har faktisk indtil for ikke så mange år siden helt officielt eksisteret et endda betydeligt antal "AM-stationer" på dobbeltsporede strækninger; her var tale om tidligere togfølgestationer, der i forbindelse med overgang til fjerstyring (startende med den fynske hovedbane i 1957) blev indrettet på en særlig måde, således at de i det daglige fungerede som blokafsnit (med AM-signaler) på den fri bane, men så de (så vidt som jeg har ladet mig fortælle) i særlige situationer kunne betjenes manuelt og således fungere som stationer. Nogle havde endda nødtransversaler, og AM-stationerne var endda optaget i Tjenestekøreplanerne.
Begrebet AM-stationer forsvandt fra SR mv. for vist omkring en halv snes år siden, men de kunne findes i TK længe efter - nogle måske endda stadig

Så altså: det er i orden at tale om "AM-stationer", man skal bare bruge betegnelsen korrekt. Og emnet for denne tråd er altså IKKE AM-stationer, men blot almindelige AM-signaler ...

Var/er betegnelsen ikke en VM-station ?

Der var oprindelig på Fyn en række VM-stationer, hvoraf nogen var udstyret med transversal, idag er alle transversaler vist væk. Stationerne kunne udelukkende betjenes fra fjernstyringscentralen.

VM-stationerne var dækket af AM(/DS)-signaler i normal køreretning og af VM-signaler ved venstresporsdrift.

/Henrik

God aften!

Her er der basis for lidt "korrektur", for det, der indledningsvis spørges til er simpelthen "Automatiske mellembloksignaler" (Underforstået: på fri bane). Og i de nævnte tilfælde, dvs. på enkeltsporede strækninger, har der aldrig været tale om "AM-stationer".
Men der har faktisk indtil for ikke så mange år siden helt officielt eksisteret et endda betydeligt antal "AM-stationer" på dobbeltsporede strækninger; her var tale om tidligere togfølgestationer, der i forbindelse med overgang til fjerstyring (startende med den fynske hovedbane i 1957) blev indrettet på en særlig måde, således at de i det daglige fungerede som blokafsnit (med AM-signaler) på den fri bane, men så de (så vidt som jeg har ladet mig fortælle) i særlige situationer kunne betjenes manuelt og således fungere som stationer. Nogle havde endda nødtransversaler, og AM-stationerne var endda optaget i Tjenestekøreplanerne.
Begrebet AM-stationer forsvandt fra SR mv. for vist omkring en halv snes år siden, men de kunne findes i TK længe efter - nogle måske endda stadig

Så altså: det er i orden at tale om "AM-stationer", man skal bare bruge betegnelsen korrekt. Og emnet for denne tråd er altså IKKE AM-stationer, men blot almindelige AM-signaler ...

Mvh
LHJ

Da' LHJ

Det overrasker mig at der skulle have været et begreb der hedder AM stationer, i SR indtil for ca. 10 år siden, jeg er aldrig stødt på det i den tid jeg har været ved banen, så vidt jeg ved er der to begreber.: "den frie bane" og "stationer" Stationer defineres ved at have et indkørselssignal og AM signaler findes ikke på stationer. AM signaler opstilles på den frie bane, hvis den er forsynet med gennemgående isolering. Der findes et særligt AM/DS signal det opstilles foran (i kørselsretningen) et sidespor på den frie bane og dækker sidesporet altså heller ikke noget med stationer her. En del stationer kan stilles på automatisk gennemkørselsdrift, når det er gjort ophører stationen med at være en station og bliver en del af den frie bane. Det er ikke utænkeligt at nogen har kaldt dem det, men jeg tvivler stærkt på at der har eksisteret et officielt begreb der hedder AM stationer (jeg kan da blive overrasket)Normalt kan et AM signal ikke betjenes manuelt, hvorvidt det kan fra signalhytten skal jeg ikke gøre mig klog på, jeg mener at FC bestyreren kan sætte dem på "stop og ryk frem" men er ikke helt sikker.

Herlige hilsner

Flemming

Det overrasker mig at der skulle have været et begreb der hedder AM stationer, i SR indtil for ca. 10 år siden, jeg er aldrig stødt på det i den tid jeg har været ved banen, så vidt jeg ved er der to begreber.: "den frie bane" og "stationer" Stationer defineres ved at have et indkørselssignal og AM signaler findes ikke på stationer......

Muligvis kan der være sket en sprogmæssig forveksling med begrebet "VM-stationer" (som jo af gode grunde kun findes/fandtes på dobbeltsporede strækninger), se
http://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_lex/lex/lex_v.htm

--
Svend

Det overrasker mig at der skulle have været et begreb der hedder AM stationer, i SR indtil for ca. 10 år siden, jeg er aldrig stødt på det i den tid jeg har været ved banen, så vidt jeg ved er der to begreber.: "den frie bane" og "stationer" Stationer defineres ved at have et indkørselssignal og AM signaler findes ikke på stationer......

Muligvis kan der være sket en sprogmæssig forveksling med begrebet "VM-stationer" (som jo af gode grunde kun findes/fandtes på dobbeltsporede strækninger), se
http://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_lex/lex/lex_v.htm

God aften igen!

Ja, der kan man se, hukommelsen er nok ikke, hvad den har været, men det var da noget med "mellemblok" ;-)

Det er selvfølgelig "VM-stationer", jeg har beskrevet - og ment.
Men ellers skulle det hele skam passe. Og det ændrer ikke ved, at det, som denne tråd startede med spørgsmål om, blot er AM-signaler (ikke -stationer), hvoraf nogle oven i købet end ikke har nogen reel mellemblokfunktion jfr. JE's indlæg.

Og selvfølgelig var VM-stationer ikke "stationer", men hørte til den fri bane; jeg bemærkede bare, at de var tidligere togfølgestationer, altså før fjernstyringen ...

vh
LH

Muligvis kan der være sket en sprogmæssig forveksling med begrebet "VM-stationer" (som jo af gode grunde kun findes/fandtes på dobbeltsporede strækninger), se
http://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_lex/lex/lex_v.htm

Lige netop,det er sådan set helt i orden at kalde VM-stationen for AM-station, men det var betegnelsen VM-station "der vandt" og jeg har faktisk aldrig hørt andet.
[image]
Her ses den gamle FC Skanderborg som det så ud sidst i 70'erne med Århus øverst til højre og Horsens nederst til venstre.
[image]
Et udsnit af Fapp Skanderborg hvor man ser Hylke VM-station med AM/VM-signalerne, Hylke fungerede nærmest som en slags station med AG-drift. Af øvrige VM-stationer var der Hasselager, Stilling og Tvingstrup. I Hovedgård er der stillet signal til rustkørsel gennem spor 3 for godstoger men ser der er kørt ud fra Skanderborg.Der ser jo noget anderledes ud i Hovedgård i dag.
[image]
Stilling VM-station hvor man ser signaler og betjeningsknapper. Ved kørsel f.eks ad venstre spor fra Skanderborg til Hørning bruger man for at komme igennem Stilling den gule signalknap VJ og den grønne togvejsknap i sporsignaturen og der kommer grønt i VI-signalet. Tilsvarende ned VU, den automatiske gennemkørselsdrift skal selvfølgelig være udkoblet.
Mvh
Georg

Muligvis kan der være sket en sprogmæssig forveksling med begrebet "VM-stationer" (som jo af gode grunde kun findes/fandtes på dobbeltsporede strækninger), se
http://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_lex/lex/lex_v.htm

Lige netop,det er sådan set helt i orden at kalde VM-stationen for AM-station, men det var betegnelsen VM-station "der vandt" og jeg har faktisk aldrig hørt andet.

Her ses den gamle FC Skanderborg som det så ud sidst i 70'erne med Århus øverst til højre og Horsens nederst til venstre.

----------

Der var oprindelig på Fyn en række VM-stationer, hvoraf nogen var udstyret med transversal, idag er alle transversaler vist væk.

----------

Nu begynder det at blive rigtig interessant. Prøv lige at kigge på Georgs ovenstående billede og læg mærke til Hasselager. Er der her tale om en VM-station med transversal? (Transversalen i Hasselager findes ikke mere.) Og så til det helt nørdede: Hvilke VM-stationer har (haft) transversaler og findes/fandtes der VM-stationer med to transversaler, således at der kunne skiftes fra 1. hovedspor til 2. hovedspor og omvendt? Og så til allersidst: Har "vi" et billede af en VM-station med en eller to transversaler? (Jeg vil såmænd ikke afvise, at jeg måske selv er leveringsdygtig i et sådan, men i givet fald tilhører det den del af min negativsamling, der endnu ikke er indskannet.)

Og så fik vi jo i øvrigt tilføjet endnu en "station" til listen over "stationer: "Transversalstation".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Nu begynder det at blive rigtig interessant. Prøv lige at kigge på Georgs ovenstående billede og læg mærke til Hasselager. Er der her tale om en VM-station med transversal? (Transversalen i Hasselager findes ikke mere.) Og så til det helt nørdede: Hvilke VM-stationer har (haft) transversaler og findes/fandtes der VM-stationer med to transversaler, således at der kunne skiftes fra 1. hovedspor til 2. hovedspor og omvendt? Og så til allersidst: Har "vi" et billede af en VM-station med en eller to transversaler? (Jeg vil såmænd ikke afvise, at jeg måske selv er leveringsdygtig i et sådan, men i givet fald tilhører det den del af min negativsamling, der endnu ikke er indskannet.)

Jeg har set en tidlig beskrivelse af VM-stationer hvor der var AM-signaler med 4 lanterner, ligesom I-signaler. Jeg kan desværre ikke huske hvor denne beskrivelse var, men måske i Sikringsteknikeren (som jeg ikke selv har)? Hvorom alting er, så har man mig bekendt ikke opstillet sådanne signaler.

En gammel SIR1944 skriver som note til signal "Kør" i VM-signal:
"På visse holdesteder med overgangsmulighed mellem hovedsporene kan signal KØR fra sidste venstrespor-mellembloksignal inden holdestedet tilkendegive, at der er frit gennem sporforbindelsen til det næste hovedsignal for højre spor.
Signal KØR fra venstrespor-mellembloksignalet må i sådanne tilfælde først gives når toget har holdt for STOP foran signalet, og lokomotivføreren gennem telefonen er underrettet om, at sporforbindelsen mellem hovedsporene kun må befares med 30 km/t."
Gyldigt fra 9/12 1962, altså omkring indførelsen af VM-signalerne

Mvh Carsten Lundsten

Og så til det helt nørdede: Hvilke VM-stationer har (haft) transversaler og findes/fandtes der VM-stationer med to transversaler, således at der kunne skiftes fra 1. hovedspor til 2. hovedspor og omvendt? Og så til allersidst: Har "vi" et billede af en VM-station med en eller to transversaler? (Jeg vil såmænd ikke afvise, at jeg måske selv er leveringsdygtig i et sådan, men i givet fald tilhører det den del af min negativsamling, der endnu ikke er indskannet.)

Jeg stødte tilfældigvis på en VM-station med transversal:

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Meddelelser fra Generaldirektoratet, M 148, 22. maj 1967. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

Kære Thomas.

Ja, sådan fungerede VM-station Pjedsted, bl. a. fordi der stadigvæk var læssespor, som der skulle være adgang til fra begge køreretninger.

Se på datoen og gæt, hvem der "var med".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Ret sjovt at se de gamle billeder fra FC Skanderborg :-)

Hermed et par billeder af den "nye" Fapp i Skanderborg, fotograferet den 22. april 2008, mens der var et stort sporarbejde mellem Skanderborg og Århus.

Stilling, Hørning, Hasselager og Viby:
[image]

Krydsning i Hørning:
[image]

"En del stationer kan stilles på automatisk gennemkørselsdrift, når det er gjort ophører stationen med at være en station og bliver en del af den frie bane."

Den påstand bliver du nød til at uddybe. På de strækninger du kører på, har vi blandt andet stationerne Viby Sjælland, Kværkeby, Fjenneslev og Forlev, der for det meste har AG-drift indkoblet. Er de så blevet til den fri bane? Og hvad hvis nu I-signalet mod forventning viser stop, bliver du så ind- eller forbirangeret?

"En del stationer kan stilles på automatisk gennemkørselsdrift, når det er gjort ophører stationen med at være en station og bliver en del af den frie bane."

Den påstand bliver du nød til at uddybe. På de strækninger du kører på, har vi blandt andet stationerne Viby Sjælland, Kværkeby, Fjenneslev og Forlev, der for det meste har AG-drift indkoblet. Er de så blevet til den fri bane? Og hvad hvis nu I-signalet mod forventning viser stop, bliver du så ind- eller forbirangeret?

Viby Sjælland, Kværkeby, Fjenneslev og Forlev er i den grad togfølgestationer og ikke en del af den fri bane - stationsbestyreren befinder sig i Roskilde.

--
Svend

"En del stationer kan stilles på automatisk gennemkørselsdrift, når det er gjort ophører stationen med at være en station og bliver en del af den frie bane."

Den påstand bliver du nød til at uddybe. På de strækninger du kører på, har vi blandt andet stationerne Viby Sjælland, Kværkeby, Fjenneslev og Forlev, der for det meste har AG-drift indkoblet. Er de så blevet til den fri bane? Og hvad hvis nu I-signalet mod forventning viser stop, bliver du så ind- eller forbirangeret?

Hej ME 1508

Svarer jeg et diesellokomotiv? Ja ok, på fjernstyrede strækninger vedbliver stationen at være en station og signalerne falder også på stop ved togets passage, det var derfor jeg skrev på en del stationer. På en enkeltsporet strækning sker der andet når en mellemstation sættes på automatisk gennemkørselsdrift, indkørselssignalerne for begge køreretninger sættes på gennemkørsel og sporskifterne stilles for gennemkørselssporet. I signalerne falder ikke på stop ved togpassage, stationen ophører med at være station og bliver en del af den frie bane.Håber det var uddybende nok, ellers må du spørge igen.

Gode hilsner

Flemming

Svarer jeg et diesellokomotiv? Ja ok, på fjernstyrede strækninger vedbliver stationen at være en station og signalerne falder også på stop ved togets passage, det var derfor jeg skrev på en del stationer. På en enkeltsporet strækning sker der andet når en mellemstation sættes på automatisk gennemkørselsdrift, indkørselssignalerne for begge køreretninger sættes på gennemkørsel og sporskifterne stilles for gennemkørselssporet. I signalerne falder ikke på stop ved togpassage, stationen ophører med at være station og bliver en del af den frie bane.Håber det var uddybende nok, ellers må du spørge igen.

Gode hilsner

Flemming

Flemming, tænker du ikke på "ubetjent station" ? For så passer det, du skriver. Og ME-1508 at stationen nu hører til "fri bane".

En fjernstyret stion er altid togfølgestation. I-signalerne falder på "Stop" ved togpassage. AG-drift er en driftsform, hvor der automatisk stilles gennemkørsel, når et tog nærmer sig stationen (og betingelsenre i øvrigt er tilstede). Jeg er ikke helt sikker på, at det findes for stationer på enkeltsporede strækninger; her anvendes mere AS-drift i fjernstyringen.

/Jan

Flemming, tænker du ikke på "ubetjent station" ? For så passer det, du skriver. Og ME-1508 at stationen nu hører til "fri bane".

En fjernstyret stion er altid togfølgestation. I-signalerne falder på "Stop" ved togpassage. AG-drift er en driftsform, hvor der automatisk stilles gennemkørsel, når et tog nærmer sig stationen (og betingelsenre i øvrigt er tilstede). Jeg er ikke helt sikker på, at det findes for stationer på enkeltsporede strækninger; her anvendes mere AS-drift i fjernstyringen.

/Jan

Hej Jan

Når jeg en gang får tænkt mig rigtig godt om, skal det nok vise sig at du har ret, jeg vil selvfølgelig gerne undskylde den fejl - kan det tjene til min undskyldning at jeg ikke er uddannet trafikmand, men i lokomotivtjenesten ??

Futlige hilsner

Flemming

"En del stationer kan stilles på automatisk gennemkørselsdrift, når det er gjort >ophører stationen med at være en station og bliver en del af den frie bane."

Ja ok, på fjernstyrede strækninger vedbliver stationen at være en station og >signalerne falder også på stop ved togets passage, det var derfor jeg skrev på en del >stationer. På en enkeltsporet strækning sker der andet når en mellemstation sættes på >automatisk gennemkørselsdrift, indkørselssignalerne for begge køreretninger sættes på >gennemkørsel og sporskifterne stilles for gennemkørselssporet. I signalerne falder >ikke på stop ved togpassage, stationen ophører med at være station og bliver en del >af den frie bane.Håber det var uddybende nok, ellers må du spørge igen.

Gode hilsner

Flemming

Den beskrevne situation hvor I-signalerne i begge retninger sættes på kør igennem er ikke det samme som AG-drift. Du har, som Svend også skriver, beskrevet en station som er ubetjent. Dem har vi vel forøvrigt kun en af tilbage, Ellidshøj, som er ubetjent om natten samt hele søndagen. Den er forøvrigt beliggende på en dobbeltsporet strækning.

Du mangler AM-signalerne på Grenaabanen på din liste.

Det er rigtigt. Tak for det.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Nogen grund til at du fokuserer vest for Storebælt? Der er jo også sådanne "AM-stationer" øst for (iøvrigt et dejligt klart uofficielt ord).

1) AM 1581/2579 mellem Tølløse og Vipperød,
2) AM 1106/2106 mellem Værslev og Kalundborg.

Lars

Nogen grund til at du fokuserer vest for Storebælt? Der er jo også sådanne "AM-stationer" øst for (iøvrigt et dejligt klart uofficielt ord).

Kære Lars

Næ-nej. Al respekt for Sjælland m.m. også. Jeg havde blot ikke tid til at tage Sjælland, Lolland og Falster med i dag.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hvis man kigger i sikringstegningerne for "mellemblokken" mellem Struer og Vinderup, så står de kategoriseret som stationssikringsanlæg, så her kan du måske med rette tale om en AM-station: Livbjerg. Der er også togvejsfastlægning på"stationen". Og på stationer er hovedsignalerne benævnt med bogstaver.

AM-signalerne mellem Torsøvej og Aarhus H samt det i Ribe er opsat for at dække overkørslerne. De har ikke den "rigtige" AM-funktion: At kunne opdele strækningen mellem to stationer i flere blokafsnit (AM: Automatisk Mellemblok). Disse signaler burde betegnes som dækningssignaler. Jeg har for år tilbage fået forklaringen på, at de blev døbt AM-signaler, men har glemt den. Der hersker nogen uenighed om det rigtige i dette. At man vælger hovedsignaler i disse situationer skyldes, at overkørslerne ligger for tæt til at dække dem med overkørsels- og uordenssignaler, da disse vil komme til at "overlappe" hinanden, hvilket ikke er tilladt.

/Jan

Der er også to AM på Gribskovbanen mellem Slotspavillionen st. og Kagerup st. benævnt Skovhøjen AM i km. 4,6 og Gribsø AM i km. 7,0.

Mvh. Poul.

Interessant det med Livbjerg.

Når det åbenbart sikringsteknisk er en station, er det så således, at signalerne "teknisk" set viser kør igennem, bare med en grøn som ved andre AM-signaler?

Er betegnelserne A og F begurndet med at B-E er "reserveret" til PU- og U-signaler mellem de to I-signaler (som det vel teknisk set er?).

Lars

AM-signalerne mellem Torsøvej og Aarhus H samt det i Ribe er opsat for at dække overkørslerne. De har ikke den "rigtige" AM-funktion: At kunne opdele strækningen mellem to stationer i flere blokafsnit (AM: Automatisk Mellemblok). Disse signaler burde betegnes som dækningssignaler. Jeg har for år tilbage fået forklaringen på, at de blev døbt AM-signaler, men har glemt den. Der hersker nogen uenighed om det rigtige i dette. At man vælger hovedsignaler i disse situationer skyldes, at overkørslerne ligger for tæt til at dække dem med overkørsels- og uordenssignaler, da disse vil komme til at "overlappe" hinanden, hvilket ikke er tilladt.

Så vidt jeg lige kan se, både i TIB og ude i marken, er der ikke nogle AM signaler mellem Thorsøvej og Øsbanetorvet.
Er de nedlagt?

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Ifølge TIB er der AM-signaler i retning fra Greena til Aarhus H i ca. 5,4 og 1,2 km.

Lars

Ifølge TIB er der AM-signaler i retning fra Greena til Aarhus H i ca. 5,4 og 1,2 km.

Lars

Ah, havde kun kigget i modsatte retning.
Jeg er åbenbart mere vågen om eftermiddagen, end om morgenen :)

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

AM-signalerne mellem Torsøvej og Aarhus H samt det i Ribe er opsat for at dække overkørslerne. De har ikke den "rigtige" AM-funktion: At kunne opdele strækningen mellem to stationer i flere blokafsnit (AM: Automatisk Mellemblok). Disse signaler burde betegnes som dækningssignaler. Jeg har for år tilbage fået forklaringen på, at de blev døbt AM-signaler, men har glemt den. Der hersker nogen uenighed om det rigtige i dette. At man vælger hovedsignaler i disse situationer skyldes, at overkørslerne ligger for tæt til at dække dem med overkørsels- og uordenssignaler, da disse vil komme til at "overlappe" hinanden, hvilket ikke er tilladt.

/Jan

Jeg er ikke sikker på at den forklaring er den helt rigtige. Det er korrekt at overkørselssignalet til én overkørsel ikke må stå foran den forrige overkørsel. Hvis de ligger for tæt, løser man det ved at lade overkørselssignalet for den første overkørsel være fælles for begge. (Hvilket da også er gældende for en del overkørsler på de to nævnte strækninger). Årsagen til disse AM-signaler er i stedet ønsket om at kunne tænde den bagvedliggende overkørsel på forskellige tidspunkter, afhængig af om et kommende tog skal standse ved det foran AM-signalet beliggende trinbræt eller ej. Det er her man har begrebet "sen tænding", som både pressen og trafikstyrelsen (samt tidligere Jernbanetilsynet) har været efter. Det er sket mere en en gang at sen tænding har været indkoblet, selvom det var et ikke standsende tog der var på vej. Det er nu ikke længere noget problem, da de opsatte AM-signaler først skifter til kør når overkørslen bagved er sikret.

Jeg er ikke sikker på at den forklaring er den helt rigtige. Det er korrekt at overkørselssignalet til én overkørsel ikke må stå foran den forrige overkørsel. Hvis de ligger for tæt, løser man det ved at lade overkørselssignalet for den første overkørsel være fælles for begge. (Hvilket da også er gældende for en del overkørsler på de to nævnte strækninger).

Det er forudsat, at overkørselssignalet så ikek komemr til at stå på en station (altså foran U-signalet).

Årsagen til disse AM-signaler er i stedet ønsket om at kunne tænde den bagvedliggende overkørsel på forskellige tidspunkter, afhængig af om et kommende tog skal standse ved det foran AM-signalet beliggende trinbræt eller ej. Det er her man har begrebet "sen tænding", som både pressen og trafikstyrelsen (samt tidligere Jernbanetilsynet) har været efter. Det er sket mere en en gang at sen tænding har været indkoblet, selvom det var et ikke standsende tog der var på vej. Det er nu ikke længere noget problem, da de opsatte AM-signaler først skifter til kør når overkørslen bagved er sikret.

Hvorfor har man så en AM ved overkørsel 226a på Grenåbanen, der ikke har noget trinbræt lige ved siden af? her passer begrundelsen så ikke.

/Jan

Hvorfor har man så en AM ved overkørsel 226a på Grenåbanen, der ikke har noget trinbræt lige ved siden af? her passer begrundelsen så ikke.

/Jan

Netop denne overkørsel kørte et posttog i 2000 ud i, uden at den var sikret. Ovk. 226a er udstyret med sen tænding af hensyn til trinbrættet Vestre Strandallé som ligger ca 500 meter før, men altså efter overkørslens tændsted.

Hvad kalder man egentlig de signaler der bla. er opstillet i Arden, for hhv. ind og udkørsel i begge retninger? De er ikke oplyst i TIB, og de lyser altid grønt, undt. i 20 sek. efter et tog har passeret, hvorefter det skifter til grønt igen?

Hvad kalder man egentlig de signaler der bla. er opstillet i Arden, for hhv. ind og udkørsel i begge retninger? De er ikke oplyst i TIB, og de lyser altid grønt, undt. i 20 sek. efter et tog har passeret, hvorefter det skifter til grønt igen?

Arden er nedlagt som togfølgestation (var på det sidste altid ubetjent) - er nu trinbræt.

Mvh. Poul.

Hvad kalder man egentlig de signaler der bla. er opstillet i Arden, for hhv. ind og udkørsel i begge retninger? De er ikke oplyst i TIB, og de lyser altid grønt, undt. i 20 sek. efter et tog har passeret, hvorefter det skifter til grønt igen?

Arden er nedlagt som togfølgestation (var på det sidste altid ubetjent) - er nu trinbræt.

Mvh. Poul.

Er der så ikke lys i signalerne mere?

Hvad kalder man egentlig de signaler der bla. er opstillet i Arden, for hhv. ind og udkørsel i begge retninger? De er ikke oplyst i TIB, og de lyser altid grønt, undt. i 20 sek. efter et tog har passeret, hvorefter det skifter til grønt igen?

Arden er nedlagt som togfølgestation (var på det sidste altid ubetjent) - er nu trinbræt.

Mvh. Poul.

Er der så ikke lys i signalerne mere?

Signalerne er fjernet.

Mvh. Poul

Hvad kalder man egentlig de signaler der bla. er opstillet i Arden, for hhv. ind og udkørsel i begge retninger? De er ikke oplyst i TIB, og de lyser altid grønt, undt. i 20 sek. efter et tog har passeret, hvorefter det skifter til grønt igen?

Dem kaldte man indkørsels- og udkørselssignaler. Når de ikke længere er optaget i TIB, skyldes det, som allerede nævnt, at Arden er nedlagt som station og signalerne derfor er nedtaget.

Hej Jernbanere

kan kun skrive hvad jeg mener at kunne huske
mener at jeg i tidligere Vingehjul har læst nogle artikler i forbindelse med fjerstyringen over Fyn. Mener i den forbindelse at der blev brugt begreber som
AM stationer, understationer, VM/AM stationer med flere andre begreber - Tør dog ikke lige lægge hovedet på bloggen ( skal faktisk bruge det engang imellem :-D )- men vil prøve at finde frem hvad der står om det, scanne ind og lægge det ind - at der i artiklerne er brugt disse begreber - betyder jo så ikke at de er blevet et begreb i SIR - men at de i signalteknisk tale er omtalt som sådanne - og derfor har levet videre
med venlig hilsen
h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Ingeniøren

DSB trafikinformation

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak