Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

OHJ-HTJ - Ophugning af Y-tog i Køge

af Lars B. Christensen ⌂, 9/9 2010, 15:10 (4971 dage siden)

Så blev det dagen hvor OHJ og HTJ´s gamle Y-tog skulle ophugges hos Stena på havnen i Køge. Dagens sending var på i alt syv vogne.

[image]
På havnesporet uden for Stenas område ses i den tidlige morgensol Ym 55 + Yp 151 + Ys 256. Alle vognene er godt afpillede og naturligvis overmalet med grafitti.

[image]
Inde på pladsen er ophugningsfolkene allerede i gang med dagens opgave. Allerførst afmonteres bogierne.

[image]
Derefter løftes den første vogn (Ym ??) over i nærheden af skrotbunken, og kæmpesaksen går i gang med at destruere vognen.

[image]
Kæmpesaksen er effektiv. I løbet af få minutter forvandles Y-toget til en skrotbunke, mens hundredevis af småstumper af isoleringsmaterialet fyger over området i den kraftige vind.

[image]
Snart er kun førerrummet tilbage.

[image]
I en håndevending får kæmpesaksen lagt vognen på siden, og ophugningen af undervognen begynder. Alt i alt har ophugningen taget omkring 30 minutter.

[image]
Alt imens de sidste rester ophugges går arbejderne i gang med næste vogn (Ys ???). Vognen løftes af en gaffeltruck, så bogierne kan frigøres.

[image]
Derefter løftes vognen hen i nærheden af kæmpesaksen, som er klar til næste opgave.

[image]
Udenfor holder trevogns Y-toget stadig. Her et kik ind i førerrummet på Ys 256.

[image]
Et par timer senere er Ys 256 + Yp 151 + Ym 55 trukket ind til ophuggeren. Ym 55 er blevet frakoblet, og parat til at ende i skrotbunken. Ys 256 blev - i bogstaveligste forstand - sidste Y-tog på VL.

Om morgenen var P4 Sjælland forbi ophuggerpladsen. Se fotos og hør radioindslag ved at klikke på dette link til P4 Sjælland.

Mange hilsner
Lars

Avatar

OHJ-HTJ - Ophugning af Y-tog i Køge

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 9/9 2010, 17:33 (4971 dage siden) @ Lars B. Christensen

Fine billeder. Her til aften var der et indslag i TV2 Øst, hvor bl.a. en Ole-Christian Munk Plum med kamera blev interviewet på kajen om det sidste farvel til de gamle tog. OCMP blev præsenteret som "Tidl. togfører ved Lokalbanerne" men vi er da nogen der ved, at der står væsentligt mere på OCMPs cv, se f.eks. Kildesiden på Jernbanen.dk.

--
[image]

Svenska-lok
DSB MZ1454
Bogen om DSB litra E
Bogen om DSB litra E

I 2006 udgav Steffen Dresler bogen ´DSB litra E svensk- og danskbyggede eksprestogslokomotiver´. Med forfatterens velvilje er bogen digitaliseret og forsynet med en ekstra tegning. Her er hele historien om de smukke E-maskiner.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak