Dansk lokomotiv i Colorado (fortsat) (Generelt)

af Bent Hansen, tirsdag 07. februar, 2012, 16:26 (3551 dage siden)

Hej.

Som jeg lovede i sidste måned ville jeg gå i arkivet for at finde oplysninger til emnet Lokomotiv med dansk fortid på museum i Colorado USA. Indlægget var i dette forum 16.01.2012 kl. 3:38.

Jeg lovede dengang, at der var oplysninger i Tipvognen, Industribaneklubbens Tidsskrift, og MJ sparede mig for en gennembladning ved at oplyse, at det var i 2 for 1989. Jeg er nu hjemme ved mit arkiv og har skannet den pågældende Tipvogn.

Oplysninger, der nu er mere end en snes år gamle, trænger til en opdatering. Blandt har man i USA, kan jeg se, sat et nyt skilt på lokomotivet, uden dog at sandhedsværdien er blevet højere.

Nå, der er også fejl i mine angivelser. Om et par dage barsler jeg med endnu et indlæg i denne sag: en aktuel lokomotivliste så god, som jeg nu kan gøre den. Den ligger i øjeblikket til udtalelse hos andre eksperter på området.

Med venlig hilsen

Bent Hansen.[image]
[image]
[image]

Dansk lokomotiv i Colorado (fortsat)

af Bent Hansen, tirsdag 07. februar, 2012, 16:28 (3551 dage siden) @ Bent Hansen

Hej igen.

Synd at sige, at jeg er tilfreds med kvaliteten af indskanningen eller rettere af gengivelsen, for indskanningen er hos mig læsbar!

Med venlig hilsen og beklagelse

Bent Hansen

Dansk lokomotiv i Colorado (fortsat)

af Bent Hansen, onsdag 08. februar, 2012, 16:11 (3550 dage siden) @ Bent Hansen

Her er så som lovet det opdaterede levnedsforløb over Coloradolokomotive. Så godt, som jeg kan gøre det. Der er desværre stadig mange uklare punkter.

Det er også beklageligt, at programmet her ikke vil samarbejde om de tabuleringer, jeg har indsat i min pæne opstilling.

Henschel 21839/1930. ? mm. 19,7 m². 12 atm. Type: Monta. Nr.: CN nr. 7.
1930 - 34 Mergeltransporter fra Thyrstrup Mergelleje for Thyrstrup og Omegns Mergelselskab for Carl Nielsen.
1944 - 47 Overjords- og brunkulskørsel i Statens Leje 181 e i Grarup for Carl Nielsen.
1950 Brunkulstransporter i Søby for Carl Nielsen.
1959 Brunkulstransporter i Fasterholt for Carl Nielsen.
19?? - 61 Hensat på Carl Nielsens oplagsplads i Fatserholt.
1961 - 68 Arthut Seifert, formentlig Long Island, New York, New York/USA.
1968 - 87 Forney Industries Museum, Fort Collins, Colorado/USA.
1987 - Forney Historic Transportation Museum, Denver, Colorado/USA.
BemærkningerSporvidden opgives af forskellige kilder til 600 mm, 700 mm, 750 mm og 785 mm. Jeg hælder mere og mere til sporvidden 600 mm! Hvorfor skulle amerikanerne dog måle forkert? Og dog måske var det oprindeligt 750 mm, som JM opgiver. Carl Nielsen må så have omsporet lokomotivet efter arbejdet i Thyrstrup? Lokomotivet leveredes som nyt til Carl Nielsen. Thyrstrup ligger ved Christiansfeld. Stedsbetegnelsen staves også uden Tyrstrup. Selskabet havde driftstid 1930 - 33. Firmaet Østergård & Dalgas er også knyttet til udkørslen 1927 - 30. De startede, men måtte give op, hvorefter Carl Nielsen overtog arbejdet og gjorde det færdigt.
CN overtog samtidig Ø&Ds 750 mm materiel, og da det ikke rakte, måtte han købe et nyt lokomotiv i denne sporvidde. Avisfotoet beretning om lokomotivets ankomst i 1932 må bero på en erindringsforskydning. HJ angiver lokomotivet stadig som værende i Thyrstrup 1934. Formentlig var sporoptagningen først afsluttet 1934. Virksomheden 1934 - 1944 kendes ikke. CN deltog i bygningen af de store broer mv. Allerede 1940 var han i gang i brunkul og tørv. HJ angiver blot 1950 Søby Kullejer og 1959 Fasterholt Kullejer, hvilket ikke er særligt oplysende. På grund af de mange nye brunkulslejer opgiver Kedeltilsynet at holde styr på ejere og brugere, og i stedet notere lejet som ejer. Derfor vides det, at nr. 7 var i Grarup ved Brande, der havde driftstid 1944 - 47. Her var Carl Nielsen sammen med Hoffmann & Sønner. De øvrige lokomotiver i lejet turde have haft sporvidden 785 mm, enkelte dog bevisligt 600 mm. Separate baner for brunkul og overjord? 1950 kunne nr. 7 have været på brunkuls- og overjordskørsel i leje 396 a og eller 504 for Søbyværket for Carl Nielsen, der her arbejdede sammen med både Hoffmann & Sønner og Carl Jensen. Årstallene 1950 og 59 betyder blot at kedlen er inspiceret dette år. 1959 forekommer sent, da der allerede da var fuld gang i hensætningerne. Angående de amerikanske oplysninger eksisterer der også divergerende årstal.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak






Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen