Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder) (Generelt)

af toylsbjerg, Rønnede, 17/4 2012, 16:49 (4363 dage siden)

Hej!
Som modvægt imod alt det IC 4 Snak bringes en lille serie fra
dengang der var noget ved det!!
Det er sommeren 1964; tre unge fyre stred sig vestpå for at studere
de jyske privatbaner!
Kom bla. til Odder! dvs en blev tilbage i Søvind! for at studere
stationslivet der!
Odder gamle remise og værksted har altid stået for mig som det ultimative
privatbanemiljø! men bedøm selv!
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
mvh
Thyge

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)

af Flemming Jakielski, Rødovre, 17/4 2012, 17:39 (4363 dage siden) @ toylsbjerg

Det var da en gang nostalgi, der ville noget. Flot lille serie :-)

Flemming J

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)

af UTJ, 17/4 2012, 17:45 (4363 dage siden) @ toylsbjerg

[image]

IC4 er noget smuds og med den iver efter at rydde alt op i dette land, er der jo ikke meget at botanisere efter.

Fortrinligt at du også vendte kameraet "hen i krogen" hvor alt for få fotografer fik skud. Og m 1 den er jo nærmest limet fast til sporet sammen med sneploven.........dejlige billeder :-)

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)

af Niels Munch, 17/4 2012, 19:26 (4363 dage siden) @ toylsbjerg

Kom bla. til Odder! dvs en blev tilbage i Søvind! for at studere
stationslivet der!

Ja, gu' blev jeg i Søvind, for dagen før havde jeg måttet trække JB-P tværs over Vestfyn, fordi han havde trådt den ene pedalarm af sin cykel og først kunne få en ny på i Middelfart. I vestenvind .....

[image]
HOJ Søvind St. med Sm 410 og Sp 422, 30.06.1964 (nm).

Nå, jeg fik sovet på ventesalens træbænk i den velkendte "ventesals-møf" og til akkompagnement af stationsurets sindige tikken. Belv dog vækket, da et vred "Horsens Folkeblad" blev banket ned på bordet til abonnenternes selvhentning. Så var der lidt læsestof så længe. Da jeg også havde fået tilset et slidt fordæk, vendte JB-P og TT-P tilbage fra Odder, og hvad Thyge fotograferede dér, ser jeg først nu ..... :-| .

Jeg havde i øvrigt selv været i Odder tidligere, se f.eks. *denne tråd*.

Fler' billeder, Thyge!

Bedste hilsener
Niels

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)

af Jens Bruun-Petersen, 17/4 2012, 23:15 (4363 dage siden) @ Niels Munch

Niels's beretning om den brækkede pedal bekræftes. Tak til Thyge for nogle miljøbilleder, der er mere omfattende end mine. HHJ M 4 er ex Kalvehavebanens M 1, så for Thyge og undertegnede var det et gensyn med en gammel bekendt. Der var også andre rariteter i Odder den dag, blandt andet de sidste små Q-vogne i drift.

[image]

HHJ F 62 i Odder 30. juni 1964 (JBP)

[image]

Der var desuden den hvidmalede F 55, ligeledes 30. juni 1964 (JBP)

Thyge og jeg spiste jordbær i Odder, men det har vi nok ikke fortalt Niels...

Venlige hilsener

Jens

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)flere billeder

af toylsbjerg, Rønnede, 18/4 2012, 12:24 (4363 dage siden) @ Niels Munch

Hej!
Så blev den film færdigscannet! der er lige et par stykker mere,
der måske kunne have interesse!
[image]
HOJs godstog!
[image]
M2 imod Hou.
[image]
Den "hjemmelavede" I vogn ( såvidt jeg husker I196)
[image]
den endnu mere hjemmelavede Kødvogn E 45
Så kommer der ikke mere fra HHJ i denne omgang!
Med venlig hilsen
Thyge

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)

af Søndenfjords, 17/4 2012, 19:27 (4363 dage siden) @ toylsbjerg

Herligt gensyn med Bedstefar M1, tak for det, og også med den lille M4 og dens forsøg på at ligne en rigtig Firkantet.
I de år kunne man være heldig at komme op og køre i C27, som siden havnede i Mariager, forspændt enten M1 og en sjælden gang M4, men ellers den lange M2 med barberstolene, som også havnede i Mariager.

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)

af Egon Schmidt, 17/4 2012, 20:25 (4363 dage siden) @ Søndenfjords

Er der nogen der kan fortælle mig hvor Bedstefar er idag sidst jeg så den var på Århus station på sporet ved oliefabrikken
Egon

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)

af Niels Munch, 17/4 2012, 20:36 (4363 dage siden) @ Egon Schmidt

Den, du har set i Århus, må vist være VaGJ M 1. HHJ M 1 er for længst (1966) ophugget.

M.v.h.
Niels

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)

af Egon Schmidt, 17/4 2012, 20:47 (4363 dage siden) @ Niels Munch

Ok Du skal have tak for svar Niels
Egon

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)

af KimC, 17/4 2012, 21:00 (4363 dage siden) @ toylsbjerg

Det er lækre billeder, tak for dem.

Jeg har lige et spørgsmål. På tredje billede ses i højre side noget som ligner en skydebrograv. Men jeg synes denne grav står i en besynderlig vinket i forhold til sporene i enstre side af billedet, samt remisen eller værkstedet i baggrunden, og også i forhold til drejeskiven?

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)

af Niels Munch, 17/4 2012, 21:04 (4363 dage siden) @ KimC

Hej KimC,

Se sporplanen på EVPs hjemmeside om HHJ: http://evp.dk/index.php?page=hhj---stationer - scroll knap 50% ned; den giver et fint overblik over dette helt fascinerende remise- og værkstedskompleks.

M.v.h.
Niels

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)

af KimC, 17/4 2012, 21:39 (4363 dage siden) @ Niels Munch

Hej KimC,

Se sporplanen på EVPs hjemmeside om HHJ: http://evp.dk/index.php?page=hhj---stationer - scroll knap 50% ned; den giver et fint overblik over dette helt fascinerende remise- og værkstedskompleks.

Tak for tippet, Niels.
Når man ser det lidt fra oven giver det hele jo god mening. Dog ser drejeskiven meget kort ud, den er næsten fyldt op med det lille diesellokomotiv. Jeg har lidt svært ved at forestille mig feks M1 på den drejeskive, men den må jo have kunnet været der, ellers kunne den ikke være blevet fotograferet i det spor hvor der er billed af den.

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)

af Hans Stückler, Randers, 17/4 2012, 23:15 (4363 dage siden) @ KimC

Hej derude.

Såvidt jeg husker var der to spor på drejeskiven, hvor af det ene kurvede lidt. Så kan den jo også virke som et sporskifte.

Hans S.

Dengang der var noget at se( HHJ-Odder)

af Lars Rasmussen, 18/4 2012, 10:41 (4363 dage siden) @ Hans Stückler

-Drejeskiven - der i øvrigt var en 9 m fra KS - blev sidst i 60-erne forsynet med det af Hans omtalte 2. sporsæt. Dermed blev det muligt at passere over skiven til tårnremisesporet med lange køretøjer, så man nu rådede over 3 spor til disse. Ideen med 2 sporsæt kunne engang også ses i Ebeltoft; en mekaniker herfra var i øvrigt blevet ansat ved HHJ, da ETJ ophørte.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak