Klimaplove ?

Hej forum.

Der var som bekendt 2 klimaplove her i Danmark, og jeg var "heldig" at møde en på remisen i Esbjerg i 1982. De var begge bygget på udrangerede D - maskiner, hvor man blandt andet havde fjernet det midterste hjulsæt.

Er der nogen her på forummet, som kan hjælpe med fotos eller måltegninger?

Jeg har gået med en ide om at få bygget dette mærkelige køretøj i H0.

Jeg har årsskriftet fra jernbanemuseets venner fra bla. 1998, men mangler en god

tegning eller nogle gode fotos.

En god historie om køretøjet fra førere, ville heller ikke være af vejen.

På forhånd tak.

Mogens V.

Hej Mogens,

I DSBs gamle Driftsmaterielfortegnelse findes en målskitse i 1:100. Jeg kan blot ikke lige i farten finde mit eksemplar.

Til gengæld kan jeg vise fotos af begge klimaplove:

[image]
DSB Klimasneplov Nr. 98, Næstved 11.03.1958 (foto: JB-P, arkiv nm).

[image]
DSB Klimasneplov Nr. 99, Århus 1957 (fotograf ukendt, arkiv nm).

På Gunnar W. Christensen's hjemmeside findes også et par gode fotos.

M.v.h.
Niels

Hej Niels Munch.

Tak for dit hurtige svar.
Det viste mig vej til fotos, som jeg ikke har set før, og dermed et skub videre.
Driftsmatrielfortegnelsens tegning har jeg også, samt omtalen fra museumsbladet.

Jeg vil dog se om der skulle findes en tegning med flere detaljer. (Måske er jeg heldig)

Nu vil jeg lige vente og se om der er flere, der vil byde ind evt. med detail fotos.
Der er bla. noget med at kontravægtene på hjulene er skåret væk, så kun egerne er tilbage.

Man kunne vel starte som følger:

Tag en Brimalm D maskine, smid tender, overdelen og midterste aksel samt gangtøj væk. :-)

(Måske er denne start nok liige i den dyre ende, og det lyder næsten helt blasfemisk.)

Jeg må vist hel're bygge den op fra bunden af.

Venlig hilsen til alle på dette forum.

I er et godt team.

Mogens V.

[image]

--
[image]

Hvad laver de lyssignaler på gavlen, hvilken funktion havde de og hvordan signalere de.
Denne klimaplov, var den selvkørende eller blev den skubbet af en lokomotiv.

Spændene køretøj. Kan den køre?

Hej Gruppe.

Lad mig allerførst sige tak til Tommy for billedet af klimaplov nr. 99, fra en sjælden vinkel.

Dernæst må jeg så sige at køretøjerne ikke var selvkørende, men udrangerede damplokomotiver litra D, uden tender vendt om, så de egentlig var beregnet til at skubbe baglæns.
Man kan se bla. cylindrene fra tiden som damplokomotiv.

Plovføreren kunne så betjene kontakter i fronten af ploven og vise lokomotivføreren både hvilken en hastighed, han skulle køre, og om han skulle køre frem eller tilbage, på display bag på ploven.
Plovføren kunne også styre plovens skær og vinkel.

Da klimaploven var ret høj, kunne lokomotivføreren intet se frem, og de var før at radiokommunikation var dagligdags.

Jeg håber at var svar på de stillede spørgsmål.

Egentlig synd at en ikke blev bevaret, for den i Esbjerg var i god stand, og kunne invendigt vise de ofte besværlige forhold, man måtte kæmpe med mod vinteren.
Der var invendigt plads til et emne om vinterstrabadser.

Med venlig hilsen

Mogens V.

Hej Mogens,

Jeg ved godt, du har tegningen; men for fuldstændighedens skyld uploader jeg den alligevel, nu, hvor jeg har fundet den i mit kronologiske papirarkiv - for 1979 (hvorfor liiiige det år ??):

[image]
DSB Klimasneplove 98 og 99 (DSB - DRM).

Bedste hilsener
Niels

Hvad var grunden til at de blev udrangert?

Hvorfor byggede man ikke nogle nye tilsvarende?

Klima-plov!

Kære Polle, Mogens m. fl.

Du har Årsskriftet for JBM venner for 1998, men har du også for 1991? Deri er der en hel artikel om plovene med yderligere billeder og tegninger, hvis du altså ikke kender til 1991 udgaven.

Der var mange årsager til at K-plovene blev udrangerede.
De skulle jo som tidligere nævnt, betjenes af mindst to mand (fagforenings krav), en fra bane- og en fra maskintjenesten. Yderligere var der sættet på plovmaskinen, altså i damptiden altid mindst 4 mand. Senere ved diesel tre mand (MY/MX p.g.a. lokomotivernes opbygning).
K-plovene kunne rydde til en af siderne eller begge samt under skinnehøjde hvis ønskeligt. De kunne også rydde ud over fritrumsprofilet, men det absolut kun på fri strækning.
K-plovene kunne være vanskelige (og langsomme) at betjene med al deres teknik, der jo skulle vedligeholdes og derfor kostede penge.
Snevintrene ved årsskiftet 1978/79 og 1980 tog meget hårdt på alt sneryningsmateriel. Mange af tenderplovene (ombyggede tendere litra R, H og P) viste sig for svage og nogle brød sammen. Dels på grund af tæringer samt plovens lodrette skær. K-plovene arbejdede dog tilfredsstillende, men var besværlige manøvreringsmæssigt.
P.b.a. erfaringer, besluttede man herefter at udruste alle togmaskiner med underhængte plove af den svenske ”Norrlandstype”. Senere fik også Ma-lyntogene, MR/MRD og styrevogne underhængte plove. Og normalt var det også tilstrækkeligt ved kontinuerlig kørsel.
En anden erfaring var, at det lodrette skær kunne udvirke – ved snehøjde på over 100 cm – at sneen blev kørt fast til en stor ”betonmasse” og ikke slynget til en af siderne (eller begge) og plovtoget gik i stå, i uheldigste fald løftedes ploven af sporet. Og da K-plovene havde lodret skær, efterhånden var blevet slidte og var dyrere i betjeningsmandskab, satsede man udelukkende på de nye Scandiaplove og begge K-plove blev udrangerede i 1982. Scandiaplovene fik ændret skæret fra lodret og til buet. Ved anvendelse af disse skal der kune bruges to mand alt ialt.
God fornøjelse med bygningen af en K-plov i model.

--
Steffen Dresler

Hej Mogens

Som reaktion på dit indlæg har Henning Petersen i Næstved sendt mig følgende fotos fra sit arkiv med forskellige fotos af klimasneplovene:

[image]

Mange hilsner
Lars

Hej Forum

Må jeg sige mange tak for alle forfattere, som har hjulpet med fotos og indformationer om de sjældne klimaplove.

Skulle man finde noget mere, er jeg stadig interesseret.

Det vil givetvis hjælpe mig til at få bygget ploven i model.

Lad mig samtidigt ønske alle et godt nyt år.

Med venlig hilsen

Mogens V.

Tak skal i have for noget mere viden om de fine plove. Meget sjovt med et billede af både en D'er og "resterne" af en. :-D

[image]
[image]
Som afslutning på Klimasnakken er her en model optaget i Opole i Polen. Opole kender nogle måske som Opplen, som engang da det lå i Tyskland var en godsvognstype.
Der er et ekstra billede, da man så kan se hele vandtårnet.PED 2006/07.