Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Viby J første station (Generelt)

af BS49, Hc, 11/9 2013, 20:30 (3873 dage siden)

Efter at Viby Nord fik opmærksomhed er jeg kommet i tanke om at jeg aldrig har set et foto af den oprindelige station - mener den var revet ned forinden den senere bygning blev opført. Alt sammen i forbindelse med de nye viadukter kom i 1954-55.
Men blokhytten vest for DSBs sydgående spor fandtes nogle år senere. Kan nogen her hjælpe med et billede ? Hverken Lokalhistorisk samling i Viby eller Århus ser ud til at kunne.
Venligst, Bo

Viby J første station

af L. Krüger, 11/9 2013, 22:46 (3873 dage siden) @ BS49

Viby Nord hørte til Hammelbanen og har intet med den nuværende Viby J at gøre.

Viby J første station

af L. Krüger, 11/9 2013, 22:48 (3873 dage siden) @ L. Krüger

Ja, skulle nok have læst overskriften på dit indlæg ordentligt, inden jeg kommenterede på det.... Beklager:-D

Viby J første station

af Morten Flindt Larsen, 12/9 2013, 22:59 (3872 dage siden) @ BS49

Den første station i Viby Jylland åbnede 19. juni 1884 og var en fælles station for DSB og HHJ, idet den indtil 22. september 1917 var tilslutningsstation for sidstnævnte bane, der benyttede DSB's hovedspor mellem Viby og Århus. DSB havde hverken person- eller godsekspedition i Viby, kun sikkerhedstjeneste. Før 1. maj 1903 hed stationen: Viby, derefter: Viby Jylland. Før 21. juli 1928 benyttedes betegnelsen "Viby (Hadsherredsbanen)" i ekspeditionsforhold med fremmede baner.
Stationens hovedbygning var så vidt vides tegnet af arkitekt Ths. Arboe. Den blev nedrevet i 1956.
Sikkerhedstjenesten på stationen varetoges indtil 1. oktober 1917 af trafikuddannet DSB-personale, mens billetsalget blev udført af HHJ-personale. Fra 1. oktober 1917 til ca. 24. januar 1957 var DSB fortsat tilstedeværende i Viby Jylland, der bibeholdtes som manuelt betjent mellemblokpost mellem Hasselager og Mølleengen/Århus Rangerbanegård. HHJ havde ikke noget med blokposten at gøre, da banen nu havde eget hovedspor ind mod Århus. Posten blev bestyret af en blokpasser og var i øvrigt midlertidigt nedlagt fra 6. marts 1945 til 10. september 1945 på grund af en sabotageaktion i Hasselager.
Der kendes ganske rigtigt ikke mange fotos af den første Viby Jylland Station, og vist slet ikke fra DSB-tiden. Jeg husker kun nogle få fotos fra FDB's fabrikker, hvor man lige kan ane stationsbygningen ude i et hjørne af billedet.

Viby J første station

af MZ1411, 12/9 2013, 23:13 (3872 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Herr Morten Flindt Larsen

Det var IKKE Viby J. station, men Viby Nord station på Hammelbanen, BS49 spurgte efter. Jeg vil godt indrømme, at det er en misvisende overskrift, BS49 har brugt.

Viby J første station

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 12/9 2013, 23:51 (3872 dage siden) @ MZ1411

Herr Morten Flindt Larsen

Det var IKKE Viby J. station, men Viby Nord station på Hammelbanen, BS49 spurgte efter. Jeg vil godt indrømme, at det er en misvisende overskrift, BS49 har brugt.

Det kan det da dårligt være, eftersom at han henviser til viadukterne?

Efter at Viby Nord fik opmærksomhed er jeg kommet i tanke om at jeg aldrig har set et foto af den oprindelige station - mener den var revet ned forinden den senere bygning blev opført. Alt sammen i forbindelse med de nye viadukter kom i 1954-55.

Det må være de nye viadukter over Holme Ringvej der nævnes...

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Viby J første station

af MZ1411, 12/9 2013, 23:59 (3872 dage siden) @ BlackThorneDK

Så må jeg melde pas, for nu forstår jeg ABSOLUT INTET af noget om det, som BS49 skriver om. Jeg har forstået det sådan, at det er Viby Nord, han skriver om og IKKE det, som du skriver om. BS49 har IKKE udtrykt sig særligt klar i sit indlæg.
Hermed slut fra min side. :-(

Viby J første station

af L. Krüger, 13/9 2013, 16:53 (3871 dage siden) @ MZ1411

Velkommen i klubben...;-)

Viby J første station

af Georg Schmidt, 22/9 2013, 17:22 (3862 dage siden) @ BS49
redigeret af Georg Schmidt, 22/9 2013, 18:19

Det er nok denne post, Viby Blokpost, vogterhus 75 i km 103,9 du søger billede af.
[image]
Foruden at passe bommene ved overkørsel 240 Gl Horsensvej til oktober 1955 fungerede vogterhuset også som mellemblokpost for sydsporet på linieblokken mellem Post 1 i Århus og Hasselager i perioden 11/4 1935 til 22/1 1957. Posten nedrevet ca. 1974.

I "LOKOMOTIVET" nr. 111 ses et glimrende billede af overkørslen taget fra Enghavevej, et rigtig godt og sjældent billede.

Mvh
Georg

Viby J første station

af Henrik Nielsen, 23/9 2013, 17:57 (3861 dage siden) @ Georg Schmidt

Hej Georg, hvilken motorvogn og 2 vogne ser vi på billedet?
Venlig hilsen Henrik.

Viby J første station

af Georg Schmidt, 23/9 2013, 20:27 (3861 dage siden) @ Henrik Nielsen

Det er MK/FK 675-676 vi ser, der som det sidste Mk/Fk sæt i drift kørte mellem Århus og Skjern frem til sommerkøreplanen 1971. Vognen er en ABxh.
Mvh
Georg

Avatar

Viby J første station

af Per Hauberg, 11/12 2019, 02:59 (1592 dage siden) @ BS49
redigeret af Per Hauberg, 11/12 2019, 03:16

Den oprindelige Viby J station, HHJ. Foto fra Arkiv.dk, optaget ca 1956 - altså kort før nedrivningen.
Den gamle station lå umiddelbart syd for den nye. (Den nye station kom til at ligge ca hvor den gamle stations pakhus lå.)
Opførelsen af den nye station var et led i et magsskifte mellem FDB, som gerne ville have Odderbanens strækningsspor bort fra dets oprindelige placering, som ved fabrikkerne udbygning gennem 50 år var kommet til ligge midt op gennem fabriksgården, hvilket gav mange farlige situationer.
Odderbanen fik derved et nyt hovedspor sydpå mod Tranbjerg, udenfor og vestom fabriksområdet , parallelt med DSBs spor mod Skanderborg.
Forlægningen strakte sig til udmiddelbart syd for det nuværende trinbræt Rosenhøj. Ca hvor nyt og gammelt spor mødtes, anlagdes senere (1961) et privat sidespor til FDBs nye Centrallager, som fik stor betydning for HHJs godstrafik. FDB var også før ombygningerne en meget stor godskunde med adskillige spor i gårdene mellem fabriksbygningerne.
Luftfoto fra Det Kgl. Biblioteks luftfotosamling giver et godt overblik over stationsområdet, før opførelsen af viadukter og ny station er påbegyndt.
Man ser, at sporforlægningen er færdig (den påbegyndtes allerede 1948), så HHJ her kører udenfor FDBs arealer.
Det tredie billede, -ligeledes fra Det Kgl. Bibliotek, er lidt ældre: Her ses det gamle sporforløb med damptrukket tog (med en af dobbeltvognene) mod Århus på vej ned gennem fabriksgården.

[image]

[image]

[image]

Viby J første station

af Lars Rasmussen, 12/12 2019, 11:03 (1590 dage siden) @ Per Hauberg

Herlige billeder. Det er ikke så tit, at man ser fotos af damptrukne HHJ-tog. På det sidste luftfoto er oprangeringen HHJ 10, E 44 eller 45, C 30 og bagest C 27.
Det nye hovedspor kunne ibrugtages allerede i 1948. Jordarbejdet var færdigt nogle år tidligere, men på grund af krigen kunne man ikke skaffe skinner.

Farum sten og gruskompagni A/S
Farum sten og gruskompagni A/S

Her er historien om de virksomheder, der blev etableret ved Vassingerød i Nordsjælland i begyndelsen af forrige århundrede: Farum teglværker, Farum kalkværk, Farum kalkbrud, Sten- og gruskompagniet mv. Læs også om den normalsporede Lillerød-Farum Banen.

Læs mere
ContecRailIndsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak