Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Mere SNB (Vejstrup), nogen der kan supplere?

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 16/1 2011, 08:29 (4843 dage siden)

Her følger to mere fotos fra SNB, Vejstrup Station. Er der nogen der evt. kan sætte tid på det første foto? Det næste foto viser et tog på stationen, det skulle være taget i slutningen af 1920´erne. Men nogen der evt. kan sige hvad mon det er for en maskine?

Til EVP; du er meget velkommen til evt. også at bruge disse fotos på din hjemmeside med SNB.

Mvh
Claus

[image]


[image]

Mere SNB (Vejstrup), nogen der kan supplere?

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 16/1 2011, 10:23 (4843 dage siden) @ Claus E. Hansen

Hej Claus.

Tak for nogle fine fotos, og endnu mere tak for at jeg må lægge dem på min SNB-side, --vil Du være venlig at skrive en mail til mig-- da jeg gerne vil "tale" nærmere med dig om brugen af disse. Du kan maile til mig via min mail-adresse i det grønne navigationspanel på min hj.side.


Foto nr. 1.

Først må jeg udtrykke min glæde over billedet i det hele taget, --en fotovinkel af de sjældne. Herligt at se det hele sådan lidt fra oven. Det ser man sjældent, hvem ville have forventet et lille knæk på taget / eller et skævt tag til venstre, for at man kan komme ind af "lokumsdøren" lige fremme. Herligt at vide for en modelbygger, der kun har billeder af stationen set udefra.

Med hensyn til årstallet. Det må vel formentlig først og fremmest være taget efter DSB´s overtagelse i 1948, når man betragter signalvingen. Så har der øjensynligt været et spor mere end da jeg var der i 1964.

Med overtagelsen i 1948 som udgangspunkt, har det vel taget et års tid eller to, inden man fik sat signalerne op. Set med mine øjne er signalmasten flyttet fra stedet foran varehuset på Claus´s foto til lidt tilbagetrukket ved gavlen på mit foto fra 1964. Dette gør man næppe, når man har besluttet en nedlæggelse, men på den anden side vel heller ikke i årene lige efter, at signalet er sat op. Spørgsmålet er så bare, om DSB først har sat den nye vinge op på den gamle "SFJ-mast" ??? så mon ikke vi kan lægge et par år til i den første ende og trække tre-fire år fra i "bagenden" af åremålet.

Kunne man / tør man foreslå et sted mellem 1952-1960 ??? Er der evt. sket noget så loko-personalet har forlangt masten flyttet pga. oversigtsforholdene, eller har den stået i vejen for arbejdet ved varehuset ???

Foto nr. 2.

Ikke noget bud her "på stedet".


Hilsen og TAK,

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=svendborg---nyborg-banen---1-2

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak