Mange tak for et meget udførligt og kompetent svar, Steff.

Venlige hilsner
Søren

Go´formiddag Søren!

Tagfarver, hrmm! Ikke sådan lige at gå til. MEN tag på vognmateriellet - både gods og personvogne - var jo oprindeligt fremstillet af trælister/brædder. For at tætne dette, blev det smurt med linolie flere gange. Herover blev der lagt kraftig lærred holdt fast med lister langs vognkanter mv. Lærredet blev herefter smurt med flere gange såkaldt "blyhvidt", der er en ganske kraftig pasta/maling, der jo som navnet hemntyder til, også indeholder bly. Ovenpå dette kunne regnlister så sømmes fast.
Farven er hvidlig. Det er også denne farve tag på lokomotivmateriellet havde/har.
Dette gjorde også, at da man senere skulle male stålvognene, blev de indledningsvis malet med en oliemaling der havde samme hvide farve som den originale blyhvide. Fra 1934 blev tagfarven dog en grålig nuance, nemlig 1929 farvener DSB nr. 8 lysegrå.
Da man gik bort fra lærred og over til tagpap, blev disse også malet med blyhvidt, indtil man fik fremstillet et så kraftig tagpap med asfalt/tjære, at det ikke var nødvendigt a.h.t. vandafvisning/gennentrængning.
Derfor var de mange varianter af tagfarver afhængig af hvilket fabrikat fabrikken/jernbanen anvendte. Farven skiftede jo under hensyn til hvilke sten/grus/stenflis man anvendte i tagpappen. Men skulle den males, blev det med den farve "man" nu anvendte på dette tidspunkt, f.eks. DSB nr. 8.
Fra 1956 gik man over til at male tagene en slags sølvfarve, benævnt "Ore", hvilket også skete på mange vogne med tagpap.
Så svaret må vel være, at du skal vælge en tidsperiode for "din" ME vogn og så male taget derefter.

På min hjemmeside har jeg et billede af en autentisk ME i Slangerup:

Lærredstag er en ganske simpel ting: som Steff nævner giver man først det rå tag en gang fernis (linolie med tørrelse - ellers tørrer det aldrig op). Dernæst spænder man lærredet ud over taget og lærredet behøver ikke at have hele vognens bredde, men det letter arbejdet. Tilsidst kan man male taget i nærmest hvilkensomhelst farve, da gammeldags oliemaling er på basis af fernis (tilsat pigment). DSB's personvogne har altid haft en grålig tagfarve, men gerne over i det olivenbrune (det sidste sikkert noget med fernissen, som jo ikke er grålig, men brunlig). Jernbanemuseets gedsersalonvogn og skovvogn er sat i stand med lærredstag og det var sådan set ikke særlig kompliceret at udføre og ikke dyrere end et paptag. Og som Steff skriver så giver det mulighed for meget pænere afslutninger ved tagkanten, inkl regnlister osv. Den halvrunde liste omkring tagkanten inkl. regnlister holdt DSB dog fast i til omkring 1958/60 på vogne, der havde fået paptag. Men faktisk er et lærredstag, der får tilført lidt ny fernis/maling engang i mellem ganske holdbart.