Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lollandsbanens Y-Tog

af ljbanen, 19/8 2010, 15:20 (5164 dage siden)

Hej Venner. :-)

Jeg var lige en smutter nede hos F.F. Jørgensen i Nakskov og der stod nu
4 LJ Y-Tog og et kom senere. De to andre som blev kørt derned idag var LJ Yp 72
og LJ Yp 70. Så der holder 5 Y-Tog idag, har ikke nummeret på den femte.

Så det er LJ Yp 70, Yp 72, Ym 65 og Ym 62 som holder hod F.F. Jørgensen i Nakskov idag.

Observation fra 18-08-10:
Nakskov kranudlejning begyndte kl. 10:22 at løfte LJ Ym 62 op på blokvogn med
to kranvogne på Nakskov Station i mega regnvejr " hvornår har vi ikke
snart det? "

Det tog noget tid før den var på vognen derefter kørte de væk med den ned til FF
Jørgensen på havnen, hvor Y-Togene om 8-10 dage klippes/skrottes.
Det er mærkeligt at se de flotte tog forsvinde, jeg kommer til at savne de gode
gamle Y-Tog.

Skrevet af Jan Pedersen.

Observation fra 18-08-10:
Så er det definitivt slut med Lollandsbanens trofaste Y-tog. De kære
orange lynnetter blev fra i dag kørt på blokvogn fra Nakskov Station til
skrotforhandler F.F. Jørgensen på Nakskov Havn. De to første vogne var LJ
Ym 62 og LJ Ym 65. Nakskov Kranudlejning begyndte kl. 12.25 i dystert
regnvejr at løfte vognkassen til LJ Ym 65 med to kranvogne op på en
blokvogn overvåget af en mand fra Regionstog. Igennem Nakskovs gader blev
vognkassen transporteret mod F.F. Jørgensen på havnen på en blokvogn -
meget særligt syn, som man ikke ser hver dag i gadebilledet.
Vel ankommet til skrotforhandleren på Strandpromenaden overfor et oplagt
skib i Møllebugten begyndte den lange blokvogn kl. 13.25 at svinge ind til
skærebrænderen og klippemaskinen. Det skarpe sving ind til forhandleren
skabte lidt trafikkaos, men blokvognen er topmoderne, så det var ikke et
problem. I regn og blæst blev vognkassen til LJ Ym 65 kl. 13.40 placeret
på sin sidste plads i plutte i gården til en skrotforhandler ved siden af
vognkassen til LJ Ym 62.

Skrevet af Anders Madsen.

[image]

I er velkommen at se flere fotos af det på min webside.
www.lollandsbanen-privat.dk

Hilsen.
Jan.

Avatar

Lollandsbanens Y-Tog

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 19/8 2010, 17:08 (5164 dage siden) @ ljbanen

Tak for informationerne - jeg opdaterer databasen og håber, at du/I vil følge op her, når de næste vogne kører den sidste tur.
Her er et "tåget" billede af en hensat LJ YM 62 i Nakskov den 1. april 2008.

[image]

--
[image]

Lollandsbanens Y-Tog

af Lars B. Christensen ⌂, 19/8 2010, 18:04 (5164 dage siden) @ ljbanen

Heldigvis bevares et af Y-togene fra Lollandsbanen. Det er Dansk Jernbane-Klub, der har købt togsættet. Det holder i øjeblikket i Nakskov, som det ses på billedet. Det drejer sig om Ys 81 + Yp 71 og Ym 60.

[image]

I øvrigt holder Ys 80 allerede på blokvognen ved banegården i Nakskov, og bliver kørt ned til skrothandleren på havnen i morgen omkring kl. 7.30.

[image]

Lollandsbanens Y-Tog

af ljbanen, 21/8 2010, 11:21 (5162 dage siden) @ ljbanen

Nu holder LJ Ym 64 på en blokvogn der venter på at blive kørt til skrothandleren og så mangler LJ Yp 74 så er de færdige på mandag, så går der nok 1 uge til de klipper dem. :-(

Hilsen.
Jan.

[image]

Lollandsbanens Y-Tog

af ljbanen, 23/8 2010, 09:49 (5160 dage siden) @ ljbanen

De er begyndt at skrotte Y-Togene før planen. De er begyndt med LJ Ym 66. :-(

Skrottes:

LJ Ym 61 - 62 - 64 - 65 - 66.
LJ Yp 70 - 72 - 73 - 74.
LJ Ys 82 - 83.

Reddet er:

LJ Ym 60, Yp 71 og Ys 81 som er solgt til DJK.
:-)

[image]

Hilsen.
Jan Pedersen.

Lollandsbanens Y-Tog

af ljbanen, 23/8 2010, 15:25 (5160 dage siden) @ ljbanen

De holder i denne rækkefølge.
Fra højre til venstre. Ym 62, Ym 65, Yp 72, Yp 70, Ys 80, Ys 83, Yp 73, Ym 61 og
Ym 66. På Nakskov Station står Ym 64 på blokvogn samt Yp 74 sammen med RT
LJ M17.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak