Politikere og deres tro på godstrafik på skinner

Der er en tendens til, at danske politikere ikke tror på indenrigs godstrafik på skinner. Men som beskrevet i tråden om en shunt ved Lemvig, er det ikke alle som har den tro.

At den tro ikke eksisterer på Lolland kan ses af en artikel fra Folketidendes Lørdagsudgave. Artiklen omhandler en renovering af en gang- og cykel-tunnel på en sti i Nakskov. Men hvad har det med jernbane at gøre?
Der findes en sammenhæng idet at den pågældende tunnel fører ind under vestenden af Nakskov, og artiklen nævner at derfor kan den ikke nedlægges.
For dels benytter Regionstog de spor som ligger ovenover tunnelen til rangering og opstilling, dels er "der et politisk ønske om ikke at afskrive muligheden for senere igen at etablere jernbanespor til Nakskov Havn". Citatet er taget ordret fra avisen, og viser efter min mening en tro på at der kan komme godstrafik på skinner til byen.

I øvrigt så er formuleringen "etablere" ikke helt præcis, for en stor del af havnebanen i Nakskov eksisterer stadig. Visse steder har man asfalteret over sporene og et par steder lagt grus, men samlet set er det især en oprensning af spor og evt. udskiftning af rustne skinner der skal til. Så der er snarere tale om en reetablering.

I øvrigt nævntes i miljøundersøgelsen for den nye Storstrømsbro, at man foretrækker Nakskov som byggested for broens moduler da det vil være det billigste. Og mon ikke at en betydelig del af materialet vil komme pr. bane, f.eks. armeringsjern og cement?

Den gode nyhed bliver tilmed understøttet af denne udtalelse fra Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune tilbage i marts 2014

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=78177

Der er noget i gære i Nakskov.

Med hensyn til om nogle har interesser imod bane, så synes jeg feks det er "interessant" at se ved f.eks. Grindsted-Bramming banen, at de største modstandere for reaktivering af denne, er lokalpolitikere der bor inden for ca. 50 meter fra banen! De almindelige borgere bla jeg selv har talt med, er stort set alle pro bane (eks: Samtale med 35 borgere en fredag morgen, 1.5time, på Grindsted busstation. 33 skrev under på støtte. 2 ville ikke. I Bramming en eftermiddag, var det over 100 der skrev under på støtte i løbet af ca 3-4 timer og ca 4-5 stykker der var i mod. ;)

Min konklusion er at når man kommer ud blandt mennesker, så er interessen for jernbane betydeligt større, end hvis man lytter til mange lokalpolitikere ;)

Derfor er det jo glædeligt at der er lokalpolitikere der ser banen som en mulighed der skal undersøges.

Richard Bruns
Grindstedbanens Venner.

- See more at: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=90730#sthash.kUq7dXEL.dpuf

Den gode nyhed bliver tilmed understøttet af denne udtalelse fra Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune tilbage i marts 2014

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=78177

Der er noget i gære i Nakskov.

Ja, det må man sige: Dels de ting som er nævnt på dit link (skærver til Banedanmark og veterantog til turister), dels at Vejdirektoratet har udpeget Nakskov som foretrukket byggeplads til broelementer til den nye Storstrømsbro, helt specifikt på det område vest for det tidligere værft hvor Vestas opbevarede møllevinger, lige nord for den nuværende genbrug.

I øvrigt, så blev det i link debatteret hvem der skal betale for en istandsættelse af havnebanen. Hvad det angår synes jeg helt klart, at det enten er den myndighed (hvilket vel er kommunen) som har givet tilladelse til at asfaltere henover sporene, eller de virksomheder som har gjort de uden tilladelse.
Det nævnes også at broen til Færgelandet ejes af kommunen, mens sporet ejes af havnen; men havnen ejes jo gennem et selskab af Lolland kommune, så i sidste ende er det samme sted pengene skal komme fra.

Hvornår ca døede den indlandske godstransport via jernbane?

For den er jo med få undtagelser afskaffet i dag.

Og hvordan døde den egentlig?

Hvornår ca døede den indlandske godstransport via jernbane?

For den er jo med få undtagelser afskaffet i dag.

Og hvordan døde den egentlig?

En del af forsenderne/modtagerne holdt op med at eksistere. For øvrigt taler vi ikke kun rene indenlandske transporter men også import/eksport.

Men indlægget er helt relevant. Hvad var det der forsvandt og hvorfor?

--
Svend

Hvornår ca døede den indlandske godstransport via jernbane?

For den er jo med få undtagelser afskaffet i dag.

Og hvordan døde den egentlig?

En del af forsenderne/modtagerne holdt op med at eksistere. For øvrigt taler vi ikke kun rene indenlandske transporter men også import/eksport.

Men indlægget er helt relevant. Hvad var det der forsvandt og hvorfor?

De sidste Railion godstog til Kb, Rd, Ab, Ng, Es og Vn.

29.03.06 G 9319 Gl-Kb: MZ 1452+1 godsvogn / G 9316 Kb-Gl: MZ 1452+2 godsvogne

30.03.06 G 7545 Ar-Rd: MZ 1461+17 godsvogne / G 7536 Rd-Ar: MZ 1461+ ?

30.03.06 G 7523 Ar-Ab: MZ 1457+9 godsvogne / G 7544 Ab-Ar: MZ 1457+5 godsvogne

31.03.06 G 7412 Fa-Ng: MZ 1418+ ? / G 7429 Ng-Fa: MZ 1418+12 godsvogne

31.03.06 G 7511 Fa-Es: MZ 1412+17 godsvogne / G 7532 Es-Fa: MZ 1412+ ?

31.03.06 G 7567 Fa-Es: MZ 1418 solo / G 7586 Es-Fa: MZ 1418+MK 607+22 godsvogne

31.03.06 GM 7647 Fa-Vn: MZ 1412 solo / GL 7470 Vn-Fa: MZ 1412+MK 621+2 godsvogne

MK 621 henter de to sidste vogne ved FDB i Vejen den 31/3-2006.
[image]
Mvh. Ole

Jeg mindes en udsendelse i TVSYD om nedlæggelsen af godstransporten til Esbjerg, hvor (jeg mener det var) direktøren for Rallion Danmark udtalte at det var blevet for dyrt for dem at transportere i Danmark bla pga forhøjede afgifter.

I samme periode snakkede man i Esbjerg om at nedlæggelsen af banegods transporten betød i snit 1500 flere lastbiler "gennem byen". Jeg kan så ikke huske om det var i ugen eller om måneden.

Man kunne vel nærmest tage "Sølvpapirshatten" på og sige at, da DSB GODS ikke kunne løbe rundt og andre overtog, så kom der afgiftsskrue på (uden jeg ved det med sikkerhed).

Men heldigvis fortsatte man i bl.a. Kolding og Vejle.

Da jeg senere flyttede til Vamdrup, blev jeg også helt glad for at se den daglige "Vamdrup slæber", med vogne til Autologik, materiale til ISOVER samt Rockwool og ind i mellem også vogne til H.Daugaard Spedition´s lagerhotel i Vamdrup.

Richard Bruns
Grindstedbanens Venner

- og her afgang fra Vejen for det sidste godstog.

[image]

Hvornår ca døede den indlandske godstransport via jernbane?

For den er jo med få undtagelser afskaffet i dag.

Og hvordan døde den egentlig?

En del af forsenderne/modtagerne holdt op med at eksistere. For øvrigt taler vi ikke kun rene indenlandske transporter men også import/eksport.

Men indlægget er helt relevant. Hvad var det der forsvandt og hvorfor?

De sidste Railion godstog til Kb, Rd, Ab, Ng, Es og Vn.

29.03.06 G 9319 Gl-Kb: MZ 1452+1 godsvogn / G 9316 Kb-Gl: MZ 1452+2 godsvogne

30.03.06 G 7545 Ar-Rd: MZ 1461+17 godsvogne / G 7536 Rd-Ar: MZ 1461+ ?

30.03.06 G 7523 Ar-Ab: MZ 1457+9 godsvogne / G 7544 Ab-Ar: MZ 1457+5 godsvogne

31.03.06 G 7412 Fa-Ng: MZ 1418+ ? / G 7429 Ng-Fa: MZ 1418+12 godsvogne

31.03.06 G 7511 Fa-Es: MZ 1412+17 godsvogne / G 7532 Es-Fa: MZ 1412+ ?

31.03.06 G 7567 Fa-Es: MZ 1418 solo / G 7586 Es-Fa: MZ 1418+MK 607+22 godsvogne

31.03.06 GM 7647 Fa-Vn: MZ 1412 solo / GL 7470 Vn-Fa: MZ 1412+MK 621+2 godsvogne

MK 621 henter de to sidste vogne ved FDB i Vejen den 31/3-2006.

Mvh. Ole

Men var nedturen ikke allerede godt i gang, da DSB GODS blev til Railion ?.

Hvornår ca døede den indlandske godstransport via jernbane?

For den er jo med få undtagelser afskaffet i dag.

Og hvordan døde den egentlig?

En del af forsenderne/modtagerne holdt op med at eksistere. For øvrigt taler vi ikke kun rene indenlandske transporter men også import/eksport.

Men indlægget er helt relevant. Hvad var det der forsvandt og hvorfor?

Hvad var vognladninger i korte tog såvel som stykgods.

Hvorfor var et spørgsmål om pris og tid. DSB nåede omkring 1990 - 1995 frem til, at et godstog på mindre end 10 vogne ikke dækkede udgifterne forbundet med kørslen.
For stykgodsets vedkommende var det igen et spørgsmål om pris, ligesom at fragtmænd enten selvstændige eller organiseret (Danske Fragtmænd, som i øvrigt endte med at købe DSB Gods' stykgods afdeling) ofte kunne levere godset hurtigere end med toget; og det uanset om det var med eller uden udbringning fra nærmeste station. I øvrigt er stykgods et relativt begreb, gods på en eller flere EURO-paller kan nogen gange falde ind under kategorien.

Det er også værd at huske, at vognmændene har en række betydelige fordele frem for godsoperatører på jernbanen:

1. Godsoperatører skal betale en afgift for at benytte jernbanen, og skal desuden søge om tilladelse til at benytte jernbanen. En vognmand betaler ikke for at bruge vejene, men betaler dog en række andre afgifter.

2. Økonomi: Som vognmand varierer omkostningerne for at komme i gang, men helt grundlæggende ligger de fra 500.000 kr. op til et par millioner; hvis han kun har en bil.
En godsoperatør kan muligvis anskaffe et brugt men brugbart lokomotiv til den pris, men den organisation som skal til gør at det vil være fornuftigt med flere lokomotiver og enten en stor kunde eller mange små.
Læg dertil at antallet af vognmænd er forholdsvis stort, hvilket giver en konkurrence på prisen, noget som ikke sker på jernbanen.

Tidligere har de nuværende lokalbaner haft et vist samarbejde med især Railion, f.eks. da Lollandsbanen kørte godsvogne med sukker i silovogne til først Næstved siden Ringsted.

I slutningen af 1990erne og et par år efter år 2000, kørte Privatbanen Sønderjylland forholdsvis små/korte tog i især vest-Danmark, men uheldigvis kom de i økonomisk uføre og gik konkurs.
Den præcise årsag kan jeg ikke huske, men det var vist bl.a. pga. krav om ATC på alle lokomotiver som kører på strækninger hermed; og omkostningerne dertil var ikke just små. Selskabet brugte 8 stk My samt 1 stk Mx og de færreste af disse var ikke, såvidt jeg husker, udrustet med ATC-anlæg. Om de så har haft dette udstyr mens de kørte ved DSB jeg ikke.

Hvad var vognladninger i korte tog såvel som stykgods.

Det må kunne specificeres, når vi taler vognladningsvise forsendelser .......... stationer, forbindelser, godsarter, virksomheder ......

--
Svend

Hvad var vognladninger i korte tog såvel som stykgods.

Det må kunne specificeres, når vi taler vognladningsvise forsendelser .......... stationer, forbindelser, godsarter, virksomheder ......

De nærmere detaljer kan jeg ikke umiddelbart huske, men det blev fremført i den daværende debat at hvad DSB kunne få for transporten af mindre end 10 godsvogne ifht. hvad de havde af udgifter ifht. var det en underskudsforretning. Det var deres eget argument, og derfor valgte man at droppe de helt små godstog. En del af de små vognladningsvise forsendelser med kun nogle få eller en enkelt vogn, var i vogne af en størrelse hvor de kunne klares med en lastbil. En af de sidste kunder med vognladningsgods i Danmark var Carlsberg, som sendte vognladninger til og fra deres bryggeri ved Fredericia. Nu er den trafik efterhånden overgået til lastbiler.