Det kan jeg også tilslutte mig. S-tog og hvide pinde, virker så upersonlige, hvorimod lokomotiver mere virker som individer som man kommer til at holde af, og man får lyst til at fotografere dem alle, så at hele familien er med.

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at blande mig her; 2. generationstogene skal man ikke kimse af!
4'G erne er bare velfungernde materiel(ift. det meste andet dansk jernbaneindkøb gennem de sidste 20 år), og respekt for det, men der er ingen "magi" i dem.
Men 2.G'erne var da af den gode gamle generation, hvor der var et håndtag til hver mekanisk/elektrisk funktion, istedet for et joystick og en kedelig computer, der tager sig af det hele. Lyden var karakteristisk, særligt lyden af elektromagnetismen der frakoblede, PLONK, inde i tunnelerne omkring Nørreport var så speciel, og nærmest "spirituel", synes jeg!

-Det har nok meget med folks generationer at gøre; hvem ved; hvis der findes togentusiaster om 100 år, er der måske nogen, der ligefrem elsker 4.G'erne, for at være smarte for sin tid, eller noget?