Citat fra: Krabsen Dato 31/07-25, 13:58

Citat fra: Worm Dato 31/07-25, 13:44

Citat fra: Niels Munch Dato 31/07-25, 13:22

Citat fra: Worm Dato 31/07-25, 11:22.....
Frynsegoder burde være fortid eller være noget alle kunne få lov til at få!

Jamen, har alle da ikke lov til at få frynsegoder? Det er vel et spørgsmål om i hvilket omfang, det tilbydes de ansatte.

Og du behøver ikke at svare, Worm, jeg tror, vi alle kender din holdning arefterhånden.

Kære Niels
Du slap ikke for svar.
Men jeg tænker du nok også har et frikort.

Men hvis lokoføreren som går på pension med en årsløn højere end en sygeplejerske- så burde frikort jo gives til alle med en årsløn under lokoføreren.

Det nærmer sig efterhånden argumentation på bodeganiveau.

Aflønning er oftest en pakke med flere elementer: den direkte løn, pension, arbejdstidsregler og forskellige personalegoder. Disse er naturligvis afhængige af branche m.v., og nogle er skattepligtige, andre ikke.

Men det skal ses som et hele, det giver ikke mening at pille et enkelt element ud og pindehugge om det.

(Sygeplejersker har i øvrigt ofte personalegoder. F.eks. tæt kontakt til læger med de fordele, det kan give omkring uformel konsultation, rådgivning om medicin etc. - hvordan vil du beskatte det?)

Nu kommer jeg ikke på bodegaer - men du har åbenbart erfaringer fra slige steder.

Offentlige ansatte har stort set ikke særlige personalegoder eller frynsegoder længere.
Der var engang hvor f.eks. sygeplejersker måtte spise aftensmad som var blevet tilovers.
Kantiner på sygehuse er relative dyre og har ofte ret kort åbningstid midt på dagen.
Aftensmad og evt. natmad skal du enten selv medbringe eller kan være heldig der er mad i en madautomat.

At betragte det som et personalegoder at kunne spørge en læge til råds er vist lidt langt ude!
Du glemmer vist at læger på sygehuse idag ikke længere er generalister og dermed ofte ikke ved mere end almindelige mennesker.

I det mindste er det hvad min hustru som er sygeplejerske kan fortælle.

Men det er vel ikke anderledes end hvis du spørger en tømrer, elektriker  eller anden håndværker i familien eller i nabolaget om et råd?

Så vist det er din tilgang til bodeganiveau - så er jeg vist ikke gået glip af noget!

Citat fra: Worm Dato 31/07-25, 14:28.....
Når du skriver at "alle" har vel lov til at få et frikort.
.....

Nej Worm, nu skal du læse, hvad jeg skrev: "har alle da ikke lov til at få frynsegoder? Det er vel et spørgsmål om i hvilket omfang, det tilbydes de ansatte."

Over and out
Niels

Citat fra: Worm Dato 31/07-25, 14:38

Citat fra: Krabsen Dato 31/07-25, 13:58

Citat fra: Worm Dato 31/07-25, 13:44

Citat fra: Niels Munch Dato 31/07-25, 13:22

Citat fra: Worm Dato 31/07-25, 11:22.....
Frynsegoder burde være fortid eller være noget alle kunne få lov til at få!

Jamen, har alle da ikke lov til at få frynsegoder? Det er vel et spørgsmål om i hvilket omfang, det tilbydes de ansatte.

Og du behøver ikke at svare, Worm, jeg tror, vi alle kender din holdning arefterhånden.

Kære Niels
Du slap ikke for svar.
Men jeg tænker du nok også har et frikort.

Men hvis lokoføreren som går på pension med en årsløn højere end en sygeplejerske- så burde frikort jo gives til alle med en årsløn under lokoføreren.

Det nærmer sig efterhånden argumentation på bodeganiveau.

Aflønning er oftest en pakke med flere elementer: den direkte løn, pension, arbejdstidsregler og forskellige personalegoder. Disse er naturligvis afhængige af branche m.v., og nogle er skattepligtige, andre ikke.

Men det skal ses som et hele, det giver ikke mening at pille et enkelt element ud og pindehugge om det.

(Sygeplejersker har i øvrigt ofte personalegoder. F.eks. tæt kontakt til læger med de fordele, det kan give omkring uformel konsultation, rådgivning om medicin etc. - hvordan vil du beskatte det?)

Nu kommer jeg ikke på bodegaer - men du har åbenbart erfaringer fra slige steder.

Offentlige ansatte har stort set ikke særlige personalegoder eller frynsegoder længere.
Der var engang hvor f.eks. sygeplejersker måtte spise aftensmad som var blevet tilovers.
Kantiner på sygehuse er relative dyre og har ofte ret kort åbningstid midt på dagen.
Aftensmad og evt. natmad skal du enten selv medbringe eller kan være heldig der er mad i en madautomat.

At betragte det som et personalegoder at kunne spørge en læge til råds er vist lidt langt ude!
Du glemmer vist at læger på sygehuse idag ikke længere er generalister og dermed ofte ikke ved mere end almindelige mennesker.

I det mindste er det hvad min hustru som er sygeplejerske kan fortælle.

Men det er vel ikke anderledes end hvis du spørger en tømrer, elektriker  eller anden håndværker i familien eller i nabolaget om et råd?

Så vist det er din tilgang til bodeganiveau - så er jeg vist ikke gået glip af noget!

Prøv at læse hvad andre rent faktisk skriver i stedet for blot hver gang at slynge nye, vildfarne påstande og insinuationer til højre og venstre.

Flere har på forskellig vis forklaret, at personalegoder er et blandt flere elementer i den samlede pakke, der udgør løn- og arbejdsvilkår, og derfor ikke kan anskues isoleret.

Citat fra: Krabsen Dato 31/07-25, 19:28

Citat fra: Worm Dato 31/07-25, 14:38

Citat fra: Krabsen Dato 31/07-25, 13:58

Citat fra: Worm Dato 31/07-25, 13:44

Citat fra: Niels Munch Dato 31/07-25, 13:22

Citat fra: Worm Dato 31/07-25, 11:22.....
Frynsegoder burde være fortid eller være noget alle kunne få lov til at få!

Jamen, har alle da ikke lov til at få frynsegoder? Det er vel et spørgsmål om i hvilket omfang, det tilbydes de ansatte.

Og du behøver ikke at svare, Worm, jeg tror, vi alle kender din holdning arefterhånden.

Kære Niels
Du slap ikke for svar.
Men jeg tænker du nok også har et frikort.

Men hvis lokoføreren som går på pension med en årsløn højere end en sygeplejerske- så burde frikort jo gives til alle med en årsløn under lokoføreren.

Det nærmer sig efterhånden argumentation på bodeganiveau.

Aflønning er oftest en pakke med flere elementer: den direkte løn, pension, arbejdstidsregler og forskellige personalegoder. Disse er naturligvis afhængige af branche m.v., og nogle er skattepligtige, andre ikke.

Men det skal ses som et hele, det giver ikke mening at pille et enkelt element ud og pindehugge om det.

(Sygeplejersker har i øvrigt ofte personalegoder. F.eks. tæt kontakt til læger med de fordele, det kan give omkring uformel konsultation, rådgivning om medicin etc. - hvordan vil du beskatte det?)

Nu kommer jeg ikke på bodegaer - men du har åbenbart erfaringer fra slige steder.

Offentlige ansatte har stort set ikke særlige personalegoder eller frynsegoder længere.
Der var engang hvor f.eks. sygeplejersker måtte spise aftensmad som var blevet tilovers.
Kantiner på sygehuse er relative dyre og har ofte ret kort åbningstid midt på dagen.
Aftensmad og evt. natmad skal du enten selv medbringe eller kan være heldig der er mad i en madautomat.

At betragte det som et personalegoder at kunne spørge en læge til råds er vist lidt langt ude!
Du glemmer vist at læger på sygehuse idag ikke længere er generalister og dermed ofte ikke ved mere end almindelige mennesker.

I det mindste er det hvad min hustru som er sygeplejerske kan fortælle.

Men det er vel ikke anderledes end hvis du spørger en tømrer, elektriker  eller anden håndværker i familien eller i nabolaget om et råd?

Så vist det er din tilgang til bodeganiveau - så er jeg vist ikke gået glip af noget!

Prøv at læse hvad andre rent faktisk skriver i stedet for blot hver gang at slynge nye, vildfarne påstande og insinuationer til højre og venstre.

Flere har på forskellig vis forklaret, at personalegoder er et blandt flere elementer i den samlede pakke, der udgør løn- og arbejdsvilkår, og derfor ikke kan anskues isoleret.

Fordi nogle få kommer med en påstand så er det nødvendigvis ikke noget som i dagens Danmark længere giver mening!

Når man så kommer med tvivlsomme argumenter som at sygeplejersker har mange personalegoder som f eks. let adgang til at spørge læger om privat sygdom, at DSB personale har behov for at se hvordan driften opleves m.m. Dem som virkelig burde opleve hvad driftsforstyrrelser indebærer (=Banedanmarks folk) - så er det svært at tage det seriøst.

Frikort er fra en tid hvor verden og især skattesystemet var noget helt andet.

Opdatering.

Hvis disse 3 links ellers er korrekte så gjaldt følgende i 2011 og frem til 2021 - se nedenstående:
Det er ikke småpenge DSB i 2011 brugte på frikort!

https://www.bt.dk/danmark/de-koerer-gratis-med-dsb?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAgvDbldrn89EG3nCVWK6-XqpTQOzqXx7a1Fc9Z7Sd2u7ZMwwo8pM0Z4U-_4yKc%3D&gaa_ts=688bbca1&gaa_sig=0EVc_iF556fUQj8LaQmblSB2rqFuVN3tCkmItaihQ6LMpAOlZlvFGWjC_Fvk4F73lzCmfFWKreHe7v7ERNswGg%3D%3D

Men i 2015 fik medarbejderne uden kompensation frataget frikort. Stadfæstet i højesteret:

https://kromannreumert.com/nyheder/banedanmark-kunne-med-passende-varsel-opsige-medarbejdernes-ret-til-frit-togkort

Bemærk højesterets argument:

"Derudover lagde Højesteret vægt på, at frikortsordningen ikke udgjorde løn for medarbejdernes arbejde, og at frikortsordningen blev tildelt uafhængigt af medarbejderens ansvar, kvalifikationer og karakteren af arbejdet. Endelig lagde Højesteret vægt på, at et fravalg af ordningen ikke havde udløst anden økonomisk kompensation."

https://www.facebook.com/share/p/16qSpBwGa8/

Så mange af de fremførte argumenter fra flere debatører holder åbenbart ikke stik.

Så nu mangler vi blot at DSB gør som Banedanmark gjorde for 10 år siden.

Jeg kan da lige indskyde, at man som ansat i Metro Service også kan bruge sit medarbejderkort som rejsehjemmel i forbindelse med arbejde i metroerne og på den kommende letbane
Flere busselskaber bruger det også og selvom de er mindre end DSB, så er det ikke unormalt at man gør det.

Den store forskel er vel egentlig, at DSB også giver frikort til politikere og eks-politikere. Det står jo en virksomhed frit for, at tilbyde deres ansatte en gode som fx frikortet er. Følger man reglerne, så skal man jo faktisk indberette til skat, hvis man bruger DSB Frikortet til andet end at rejse til og fra arbejde.

Citat fra: Worm Dato 31/07-25, 20:55Opdatering.

Hvis disse 3 links ellers er korrekte så gjaldt følgende i 2011 og frem til 2021 - se nedenstående:
Det er ikke småpenge DSB i 2011 brugte på frikort!

https://www.bt.dk/danmark/de-koerer-gratis-med-dsb?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAgvDbldrn89EG3nCVWK6-XqpTQOzqXx7a1Fc9Z7Sd2u7ZMwwo8pM0Z4U-_4yKc%3D&gaa_ts=688bbca1&gaa_sig=0EVc_iF556fUQj8LaQmblSB2rqFuVN3tCkmItaihQ6LMpAOlZlvFGWjC_Fvk4F73lzCmfFWKreHe7v7ERNswGg%3D%3D

At værdien var 37.000 kr. betyder på ingen måde at det har kostet DSB 37.000 kr. Det ville kun være tilfældet hvis alle indehaverne af frikort ellers ville have købt billetter for 37.000 kr. hvis ikke de havde haft frikort.

Frikort til politikere og kongehuset betales pt. gennem trafikkontrakten med staten.

Citat fra: Worm Dato 31/07-25, 14:28

Citat fra: Niels Munch Dato 31/07-25, 13:48Der må jeg "desværre" skuffe dig, Worm, jeg har ikke frikort til nogetsomhelst.

Det kan kun glæde mig.
Men hvorfor formåede du så ikke at få et frikort - du ansættelser taget i betragtning?
Når du skriver at "alle" har vel lov til at få et frikort.

Måske det så alligevel ikke gælder "alle"?

Niels var ikke ansat i DSB men i en privatbane.
Du roder godt og grundigt rundt i begreberne. Frynsegoder er en del af "pakken" og ofte opnået ved forhandling og overenskomster. Der er ingen tvang til at benytte dem og nu når man læser DSBs vejledning kan det jo udledes, at privat brug skam beskattes.

Citat fra: Michael Deichmann Dato  1/08-25, 00:19

Citat fra: Worm Dato 31/07-25, 14:28

Citat fra: Niels Munch Dato 31/07-25, 13:48Der må jeg "desværre" skuffe dig, Worm, jeg har ikke frikort til nogetsomhelst.

Det kan kun glæde mig.
Men hvorfor formåede du så ikke at få et frikort - du ansættelser taget i betragtning?
Når du skriver at "alle" har vel lov til at få et frikort.

Måske det så alligevel ikke gælder "alle"?

Niels var ikke ansat i DSB men i en privatbane.
Du roder godt og grundigt rundt i begreberne. Frynsegoder er en del af "pakken" og ofte opnået ved forhandling og overenskomster. Der er ingen tvang til at benytte dem og nu når man læser DSBs vejledning kan det jo udledes, at privat brug skam beskattes.

Husk at de ansatte hos Banedanmark jo for manges vedkommende var ansat hos DSB før man opdelte DSB.

Så den begrundelse som Højesteret nåede frem til må med største sandsynlighed også gælde for de ansatte hos DSB ifald man herfra beslutter at stoppe med brugen af frikort.

Så jeg roder ikke rundt i begreberne om frynsegoder eller noget som er aftalt i en kontrakt eller overenskomst.

Men vis mig en overenskomst eller ansættelseskontrakt hvor det specifikt står at den pågældende som led i sin ansættelse har frikort.

At der i vejledningen for DSB ansatte står noget om beskatning skyldes ene og alene at det står angivet i landets skattelovgivning.

https://info.skat.dk/data.aspx?oid=1976849

Hvorvidt nogle privatbanerne har det med i deres ansættelseskontrakter har jeg ingen viden om.

Men på Sjælland er alle "privatbaner" samlet under lokaltog som for 75% vedkommende ejes af Movia og resten af nogle af kommunerne. Så om det er en "del af pakken" hos Movia er da muligt - men nok mere sandsynligt at det blot er noget man har tilbudt fordi det har man hos DSB.

Men allerede i 2010 afskaffede Movia frikort for deres pensionister og tidl. ansatte. Så næppe noget som har været del af overenskomst eller ansættelseskontrakt.

https://www.lastbilmagasinet.dk/article/view/939451/chaufforer_mister_frikort

Staten må ikke være lønførende, så for at fastholde medarbejdere indførtes div. fryns.
Med en lav startløn der stiger gradvist over en lang årrække, blev løfte om fordele når man gik på pension en del af fastholdelsesstrategien.

Det er så afskaffet i dag, hvor startlønnen er højere.
Dermed er der ikke længere fastholdelsesincitament, og 'aflyst pga. mangel på Loko-fører' forekommer; muligvis fordi de gamle hele tiden skal oplære nyansatte - den konsekvens kendes for hele statens område.

Uden folk med længerevarende erfaring og indsigt, kan vi i det moderne samfund til gengæld glæde os over div. IT-systemer - skat, ejendomsvurdering, journalisering på hospitaler, etc. etc.

Citat fra: Losna Dato  5/08-25, 13:24Staten må ikke være lønførende, så for at fastholde medarbejdere indførtes div. fryns.
Med en lav startløn der stiger gradvist over en lang årrække, blev løfte om fordele når man gik på pension en del af fastholdelsesstrategien.

Det er så afskaffet i dag, hvor startlønnen er højere.
Dermed er der ikke længere fastholdelsesincitament, og 'aflyst pga. mangel på Loko-fører' forekommer; muligvis fordi de gamle hele tiden skal oplære nyansatte - den konsekvens kendes for hele statens område.

Uden folk med længerevarende erfaring og indsigt, kan vi i det moderne samfund til gengæld glæde os over div. IT-systemer - skat, ejendomsvurdering, journalisering på hospitaler, etc. etc.

Så ser vi så lige bortset fra følgende;

Mange som frem til 1990 blev ansat som tjenestemænd i stat, amter og kommuner havde ofte ingen særlig uddannelse.
Postbude, politifolk, militærfolk, brandfolk, konduktøren, vejfolk m.fl. kom fra 7-8 folkeskole og fik så en uddannelse af en eller anden slags målrettet det arbejde hvor de senere fik tilbudt en tjenestemandsansættelse.

Så det var vel fair nok at starte på en lav løn?

Nu er tjenestemandsbegrebet stort set afskaffet og hele det offentlige lønområde gennemreguleret af et utal af overenskomster.

Så behovet for frynsegoder er ikke længere noget som gør det attraktivt at vælge et job i det offentlige.

Derfor kan det undre at man i det private som helst gerne vil være lønførende i forhold til offentlige ansatte stadig mener der er behov for gratis sundhedsforsikring, billige kantiner og fri kaffe, vand m.m. samt for nogle (= finanssektoren) billige lån og for mange butiksansatte en rabatordning ved køb så er fortsat er nødvendigt.

Da jeg i det forrige årtusinde var ansat hos Statsbanerne, var der hos såvel offentlige som private arbejdsgivere et begreb, som hed personalepleje.

F.eks. fribefordring til ansatte ved Statsbanerne og deres familie var højt værdsat. Ikke mindst af dem, som stod nederst på lønstigen. Det var en af flere motivationsfaktorer for de ansatte. Og motiverede ansatte er ikke det værste man har.

Måske er den slags nu om stunder blevet umoderne. Det synes som om, nogle synspunkter slet ikke tænker på medarbejderne, hvem goderne var tiltænkt. Men mere går på, hvad de synes, dem som ikke får.

De første år, hvor jeg var pensionist, kunne jeg få et begrænset antal rejser om året, og det kunne min hustru også. Dermed følte vi stadig et tilhørsforhold til Statsbanerne, tog selvfølgelig toget, og talte ofte den kollektive trafiks sag.

Nu tager vi bilen. Toget er for dyrt og ustabilt. Der er for mange togbusser, og forbindelsestog, som ikke afventer.

Personalepleje bruges skam stadig i det private. f.eks.
Kantineordning (jeg gav selv 300 kr. om måneden indtil for 4 år siden)
Sundhedsforsikring (bliver dog helt eller delvis beskattet)
Større eller mindre personalerabat på firmaets produkter - noget jeg delvis stadig nyder godt af som pensionist (Inden for transportområdet men har ikke noget med tog at gøre)
Medlemsskab af f.ex. Logbuy et firma der skaffer diverse rabatter til privatansatte i lighed med hvad Forbrugsforeningen gør for offentligt ansatte