Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Järnvägsmuseet i Gävle i lørdags
Goddat i forummet!
I maj 2017 besøgte jeg Järnvägsmuseet i Gävle. Kort tid senere lukkede museet for en større ombygning. D. 29. juni i år genåbnede museet, og i lørdags havde jeg lejlighed til at besøge stedet i forbindelse med en forlænget weekend i Stockholm.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Museets hovedindgang med vogne fra eksprestogene Skandiapilen (X5-A, til venstre) og Göteborgaren (X5-B, til højre). De to vogne fungerer som henholdsvis spisesal og mødelokale.

Museets udstilling er indrettet i en rundremise, som er opdelt i 6 haller med hvert sit tema:
Hal 1  'Festen'. Her er lokomotivet 'Prins August' udstillet.
Hal 2  'Bygget'. Her er blandt andet lokomotivet 'Fryckstad', en godsvogn fra Kroppa Järnväg, personvognen Gefla-Dala Järnväg AC 20 og en fangevogn fra Uddevalla-Vänersborg-Herrljunga Järnväg udstillet.
Hal 3  'Verkstan'. Her er damplokomotivet SJ F 1200 (Nohab 1914) udstillet.
Hal 4  'Resan'. Her er personvogne SJ BCo1 1032 og restaurantvognen SJ Ro2a 2702 udstillet.
Hal 5  'Hoten'. Her er blandt andet sneslyngen SJ A4 fra 1924 udstillet.
Hal 6  'Hoppet'. Her er en X2000-motorvogn udstillet.

Ombygningen af museets bygningen indeholdt blandt andet en ny tagkonstruktion, så de mange bærende søjler, der var mellem sporene i det 'gamle' museum, er væk, og det hele virker mere fremkommeligt. Til gengæld er der, så vidt jeg kan bedømme, udstillet betydeligt færre stykker materiel i de 6 haller end i det gamle museum.  I juli måned er der mulighed for at tage skinnebussen fra museet via Gävle Centralstation til 'Tåghallen', hvor museet har værksted, og hvor meget materiel er udstillet. Det vil jeg vende tilbage til senere i denne tråd.


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
I hal 1: SJ nr. 3 'Prins August' (1B0-t2, Beyer Beacock 1856).


Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
I hal 2: Godsvogn fra Kroppa Järnväg. Vognen er bygget i 1852. Sporvidden er 693 mm, og fra begyndelsen anvendes hestetrækkraft. Banen, som var 9 km lang, ændrede sporvidde flere gange, til 793 mm, senere 802 mm. Strækningen blev en del af Inlandsbanan.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
I hal 2: Lokomotivet 'Fryckstad' (0C0t) fra Fryckstads Järnväg, bygget af Munktells Verkstad i Eskilstuna i 1855. Sporvidden er 1099 mm (nogle kilder angiver 1101 mm). Som mange af Sveriges tidligste jernbaner forbandt Fryckstads Järnväg to 'vandveje', Klarälven og søen Fryken. Banen var 8 km lang og den åbnedes i 1859 med hestetrækkraft. I 1891 lukkede Fryckstads Järnväg; den var blevet overflødig efter anlægget af Nordvästra Stambanan, Kristinehamn-Arvika. Lokomotivet 'Fryckstad' blev solgt til den svenske stat og anvendt ved byggeri af fæstningsanlæg i Karlskrona og Karlsborg, hvor det i mange år henstod. I 1906 blev det 'genfundet' og reserveret for et kommende jernbanemuseum. Det er Sveriges ældste bevarede lokomotiv. 

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
I hal 2: 1. og 3. klasses personvogn AC 20 fra Gefle-Dala Järnväg, bygget i 1868 af Metropolitan i Birmingham. Sporvidden er 1435 mm.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
I hal 2: Fangevogn nr. 1 fra Uddevalla-Vänersborg-Herrljunga Järnväg. Vognen er bygget i 1868. Sporvidden er 1217 mm.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
I hal 5: SJ sneslynge A4, bygget af ASEA i 1924.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
I hal 6, 'Hoppet' er blandt andet udstillet en X2000-motorvogn.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Museet har store udendørsarealer og en park med minibane. Stationsbygningen fra Hennan er genopført her i 2006, og herfra kan man tage skinnebussen til Tåghallen og Gävle Centralstation.


v.h.
Ottoemil

Kilder:
Robert Sjöö: Järnvägsmuseets stjärnor – små betättelser om våra lok och vagnar. Järnvägsmuseet 2018.
Robert Sjöö: Järnvägsmuseet. Järnvägsmuseet 2024.
Nicklas Bygdestam og Jan Ericson: Rapport från genrepet, i Tåg 5/2024, side 11-15.
Carlo Andersen: Farvel til damphesten. Høst & Søns Forlag 1967.

Citat fra: Ottoemil Dato 22/07-24, 14:09.....
I juli måned er der mulighed for at tage skinnebussen fra museet via Gävle Centralstation til 'Tåghallen', hvor museet har værksted, og hvor meget materiel er udstillet. Det vil jeg vende tilbage til senere i denne tråd.
.....

Hej Ottoemil,

Mange tak for beretningen; jeg glæder mig til fortsættelsen.

Desværre har jeg aldrig været på de kanter, og det nærmeste, jeg f.eks. hidtil har været "Fryckstad", er denne beretning om lokomotivets fortifikationsvirke: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=9573 .

Bedste hilsener
Niels

Godaften i forummet!

I begyndelsen af denne tråd viste jeg et billede af lokomotivet 'Fryckstad'. Jeg kan se, at jeg har skrevet noget forkert i billedteksten.
 Fryckstad Järnväg åbnede i 1849 (ikke 1859). Irriterende, at jeg først opdager sådanne dumme fejl, når 'redigeringstiden' er udløbet.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Forbindelsestoget mellem museet, Gävle Centralstation og Tåghallen bestod af  SJ Y7 1117 (ASJ 1957) og SJ UBF7Z 2095 (Eksjöverken 1960). Her ses toget på Gävle C.
Her er lidt billeder fra 'Tåghallen'.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Elfkarleö Bruk lokomotiv nr. 1 'Elfkarleö'  (0B0t, Hughes, Louguborough 1873)

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Et blik lidt på tværs af hallen. Fra venstre SJ Ca 198 'Breda' (1B0-t3, Borsig 1875), SJ Cc 404 (2B0-t3, Nohab 1892), SJ A 1001 (2B1-t3, Nohab 1907), skinnebussen SJ Y 310, SJ X1 3019 (ASEA/ASJ 1968) og bagest den blå og grønne TGOJ Ma 966 (ASEA/Nohab 1960)

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Kong Oscar IIs audiensvogn (AG Eisenbahnbedarf. Berlin 1874)

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Skinnebussen SJ Y01s 626 og malmtogslokomotivet SJ R 976 (0E0-t4, Nohab 1909).

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
SJ A 1001 (2B1-t3, Nohab 1907). På lokomotivets ene side kan man se, hvad der er inde i kedlen.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
SJ F 621 (ASEA/Nohab 1945). 

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Skinnebussen SJ Y 310 (Hilding Carlsson 1932)

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Skinnebussen SJ Yo1s 626 (Hilding Carlsson 1949)

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
De to skinnebusser SJ Yo1s 626 og SJ Y 310. I forgrunden en udstilling af troljer og skinnecykler.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Malmbanelokomotivet LKAB (tidl. SJ) DM3 1246-48 (ASEA/Nohab 1970)

v.h.
Ottoemil

Gå op Sider:[1]
Indsend billederDSB R 955

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak