Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Nattog fra England til kontinentet
Gå ned Sider:[1] 2 3
Afledt af mit andet spørgsmål, begyndte jeg at regne på en køreplan for et nattog fra København til (Brüssel) og London, hvilket er danskernes foretrukne mål i Europa. Hvilket umiddelbart kan lade sig gøre med afg. 19:00 i Kh og ank. 7:30 i London (efter Femern).

Men i dag er det jo kun Eurostar der kører passagertog gennem kanaltunnelen.

Er der nogen særlige udfordringer med kanaltunnelen og HS1 til London, siden der ikke er andre kommercielle operatører derovre?
(Antaget at det kan køre alene på HS1, og derved undgå Britisk profil.)

Udover at det kræver 300-500 mio. Kr. i startkapital for en kommerciel operatør, for at anskaffe to vognstammer + lokomotiver.

Eller har de midteuropæiske operatører blot ikke England som et kundegrundlag?

/ Viktoria - 3/4 uddannet Arktisk Ingeniør

Citat fra: Viktoria Skov Dato  9/07-24, 14:46Afledt af mit andet spørgsmål, begyndte jeg at regne på en køreplan for et nattog fra København til (Brüssel) og London, hvilket er danskernes foretrukne mål i Europa. Hvilket umiddelbart kan lade sig gøre med afg. 19:00 i Kh og ank. 7:30 i London (efter Femern).

Der er nogle særlig krav togene skal følge hvis de vil køre gennem tunellen og det koster meget at køre gennem tunellen.

Nattog fra England til kontinentet
Af AndreasM. 9/07-24, 15:29.
Seneste redigering: 9/07-24, 15:37 af AndreasM
Citat fra: Viktoria Skov Dato  9/07-24, 14:46Er der nogen særlige udfordringer med kanaltunnelen og HS1 til London, siden der ikke er andre kommercielle operatører derovre?
Sikkerhedstjekket. Alle rejsende skal igennem et sikkerhedstjek, i samme stil som en lufthavn. Det kræver særlige adskilte områder og perroner på de stationer der betjener tunneltogene, og ikke mindst personale og grej til det. Derfor er der relativt få Eurostar stationer, og specielt efter Corona har det knebet med at genåbne de mindste af dem. Så hvis man pludselig skal køre tog længere ud på kontinentet (eller længere op i England for den sags skyld), så skal man først finde en anden løsning på dette.

Der er fremskudt grænsekontrol for tog til kanaltunnelen og passagererne skal igennem et sikkerhedstjek, som man kender det fra fly. Det betyder så, at alle stationer, man skal køre fra skal have ekstra anlæg og der er begrænsninger på kapaciteten på den engelske side allerede (særligt da man efter Brexit skal stemple folks pas og det i sig selv gør grænsekontrollen langsommere).

På den engelske side har man derudover kun kørt fra London St Pancras siden covid. Den hurtigste måde at hæve kapaciteten på ville være at få de andre stationer op at køre igen, så man har flere steder at lave grænsekontrol, men det er så endnu ikke sket. De her udfordringer er i øvrigt også grunden til, at man endnu ikke er begyndt at køre til Køln og Frankfurt, selvom der givetvist ville være et marked på de ture. Eurostar har tidligere lavet en model, hvor folk mod England går gennem pas- og sikkerhedskontrol i Lille for så at hoppe ombord på toget igen (for ture fra Sydfrankrig, hvor der ikke er anlæg til direkte tog), men det er lidt omsonst.

Det kommer nok til at tage noget tid inden der kan laves nattog til London med de udfordringer, der er. Der er til gengæld en chance for, at der vil komme noget konkurrence på de eksisterende ruter under kanalen, men det bliver så givetvist dagtog.

Se eventuelt denne her blog for mere info: https://jonworth.eu/the-future-of-long-distance-train-services-through-the-channel-tunnel/

Det er selvfølgelig en udfordring med grænsekontrol.

Kan kontrollen ikke ske ombord i toget, som Sverige planlægger mellem Danmark og Sverige?

Det ville da kunne være oplagt at kræve at billetkøb sker sammen med gyldigt id, hvor togføreren ved billetkontrol kan kontrollere om deres pas stemmer overens med det oplyste, og på denne måde kan udpege evt. personer som ikke er tilladt at rejse til UK, og som kan sættes af toget i Lille.

/ Viktoria - 3/4 uddannet Arktisk Ingeniør

Citat fra: Viktoria Skov Dato  9/07-24, 16:50Det er selvfølgelig en udfordring med grænsekontrol.

Kan kontrollen ikke ske ombord i toget, som Sverige planlægger mellem Danmark og Sverige?

Jo, selvfølgelig kan man det, hvis man vil det.

Men hvis alle de involverede parter, var tilfredse med at togpersonalet bare lige klarede den bagatel, så tænker jeg ikke at man havde betalt for den åndssvagt dyre løsning i 30 år nu ;) Og det er næppe blevet mere realistisk efter Brexit.

Nattog gennem tunnellen har været på ønskelisten siden før tunnellen åbnede, nok til at man fik bygget materiel, der så aldrig kom til at køre der. Jeg tror vi ser kanalen fryse til is, førend vi ser et nattog gennem, men jeg vil håbe at jeg tager fejl.

Realistisk set ville et nattog til en oplagt skiftestation være langt enklere, f.eks (Malmö-)København-Bruxelles, men der har svenskerne jo været, uden held indtil videre.

Citat fra: Viktoria Skov Dato  9/07-24, 16:50Det er selvfølgelig en udfordring med grænsekontrol.

Kan kontrollen ikke ske ombord i toget, som Sverige planlægger mellem Danmark og Sverige?

Det ville da kunne være oplagt at kræve at billetkøb sker sammen med gyldigt id, hvor togføreren ved billetkontrol kan kontrollere om deres pas stemmer overens med det oplyste, og på denne måde kan udpege evt. personer som ikke er tilladt at rejse til UK, og som kan sættes af toget i Lille.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvem der står for ansvaret for udførelsen af dokumentcheck på hhv den "europæiske side" og den britiske side, men jeg formoder Border Office står for den i England.

Med det sagt, så er der et problem så England kæmper meget med: Ulovlig flygtningevandring. Mange rejser på falsk ID, mens andre simpelthen skyller passet ud inden de rammer paskontrollen i UK.
Som tidligere ansat i en lufthavn, var det blandt andet mit ansvar at checke om den rejsende havde gyldigt pas og evt visum til de forskellige lande, herunder UK. Hvis vi fik sendt en passager afsted til England uden de gyldige dokumenter, vankede der en bøde på 20.000 kroner. Per styk! Lige præcis på et fly er det nemmere at styre, da det er svært at komme ombord uden en gyldig billet, og passet checkes ved grænsekontrollen og ved gaten, men flere gange har jeg skulle stå ret overfor en leder, som ville høre om jeg kunne huske den og den person. Ofte har det vist sig at passageren har smidt passet i toilettet, enten på flyet eller ved ankomsten til UK, hvor passageren efterfølgende er gået til borderforce og søgt asyl.

Som sagt kender jeg ikke til, hvem der står for grænsekontrollen på begge sider af kanalen, men jeg tror godt det kan skræmme andre operatører væk med alle de ekstra checks og risikoen for bøder.

Med hensyn til grænsekontrol kunne man overveje at udpege nogle internationale togstationer med et rimeligt interval, hvor der så kunne udføres grænsekontrol som i en lufthavn?

Jeg har netop rejst rundt i Kina, hvor de togstationer, jeg rejste fra, til forveksling lignede lufthavne.* Her blev passet tjekket ved indgangen og igen, når vi skulle gennem gaten til perronen.

*Jeg argumenterer ikke for, at kunne skal have 3 x paskontrol for at tage med toget i Danmark, som det var tilfældet i Kina...

Jeg se på Eurostar hjemmeside at grænsekontrollen sker på afgangsstationen. Så det tolker jeg at den engelske kontrol sker i Paris, Lille og Bruxelles, mens kontrol i London sker med fransk/belgisk politi. Jeg har på færgeruten Dover-Calais oplevet at engelsk have en meget grundig kontrol i Calais og en mindre grundig fransk kontrol i Dover. Men gør også at man kan kører fra færgen uden paskontrol, da det er overstået på den anden side.

Jeg har kun set mere kontrol i toget fra Guangzhou til Hongkong - der blev tjekket pas i både inden at komme til afgangshallen og ved indgang ind i togvognen. Men der også en pres på at komme over den grænse, som er til Storbritannien.

Nattog fra England til kontinentet
Af andersj, Aalborg. 9/07-24, 19:46.
Citat fra: jsp Dato  9/07-24, 18:18Med hensyn til grænsekontrol kunne man overveje at udpege nogle internationale togstationer med et rimeligt interval, hvor der så kunne udføres grænsekontrol som i en lufthavn?

Et stort problem er også selve pladsen til at håndtere de rejsende, for de fleste stationer i Europa er gamle og lider af pladsmangel. I Amsterdam har der indtil nu kun været plads til 250 passagerer i Eurostarterminalen, hvilket betyder at togene med 900 siddepladser må melde udsolgt fra Amsterdam når der er solgt 250 billetter. Terminalen i Amsterdam ombygges nu så der kan håndteres 650 passagerer.

Anders

Citat fra: Viktoria Skov Dato  9/07-24, 14:46Afledt af mit andet spørgsmål, begyndte jeg at regne på en køreplan for et nattog fra København til (Brüssel) og London, hvilket er danskernes foretrukne mål i Europa. Hvilket umiddelbart kan lade sig gøre med afg. 19:00 i Kh og ank. 7:30 i London (efter Femern).
Husk at indregne et ret stort nattillæg i køreplanen til diverse sporarbejder om natten, det er efterhånden en af de største problemer for dem der driver nattog

Citat fra: AndreasM Dato  9/07-24, 15:29
Citat fra: Viktoria Skov Dato  9/07-24, 14:46Er der nogen særlige udfordringer med kanaltunnelen og HS1 til London, siden der ikke er andre kommercielle operatører derovre?
Sikkerhedstjekket. Alle rejsende skal igennem et sikkerhedstjek, i samme stil som en lufthavn. Det kræver særlige adskilte områder og perroner på de stationer der betjener tunneltogene, og ikke mindst personale og grej til det. Derfor er der relativt få Eurostar stationer, og specielt efter Corona har det knebet med at genåbne de mindste af dem. Så hvis man pludselig skal køre tog længere ud på kontinentet (eller længere op i England for den sags skyld), så skal man først finde en anden løsning på dette.
Man kan også lave "Lille shuffle" hvor alle sammen skal stige af toget for at komme igennem paskontrol.

Citat fra: mgameing123 Dato  9/07-24, 20:28Man kan også lave "Lille shuffle" hvor alle sammen skal stige af toget for at komme igennem paskontrol.
Det kan man ja, men det vil næppe være særligt velkomment på et nattog, hvor folk i bedste fald lige er vågnet. Det praktiseres ved den tyrkiske grænse klokken midt om natten på nattogene her, men de rejsende her er nok enten lidt mere vant til rumlen eller klar på at acceptere lidt af hvert, end den typiske rejsende på en potentiel kontinentet-London rute.

Et nattog der lander i Bruxelles ca. 7.30 ville med skift give mulighed for at være i London før 10, inkl. sikkerhedstjek i Bruxelles. Gevinsten ved at køre helt til London med nattoget er næppe ekstraudgiften værd.

En sjov ting ved de fremskudte paskontroller er, at man jo både skal ud af Schengen og ind i England, så der er to paskontroller i rap. I Belgien er fransk, flamsk og tysk officielle sprog, så på vej ind i Schengen udgangskontrollen er der et skilt på fransk, flamsk, tysk og Engelsk. Bagved det er den engelske paskontrol og skiltet er på fransk, flamsk og engelsk (tysk udgår). Ved ankomst i London er skiltene på fransk og engelsk i ankomstterminalen. Når man kommer ud i selve terminalen er skiltene selvfølgeligt kun på engelsk.

Der er nok en grænse for, hvor langt væk fra UK man vil have engelsk paskontrol. Skulle man have paskontrol på hovedbanegården kunne man givetvist få nogle danske politifolk til at betjene grænsen, når der er passagerer, men det ville nok ikke give mening med engelske paskontrollører, hvis der kun er et enkelt eller to tog om dagen.

Citat fra: mpp Dato 10/07-24, 00:20Der er nok en grænse for, hvor langt væk fra UK man vil have engelsk paskontrol. Skulle man have paskontrol på hovedbanegården kunne man givetvist få nogle danske politifolk til at betjene grænsen, når der er passagerer, men det ville nok ikke give mening med engelske paskontrollører, hvis der kun er et enkelt eller to tog om dagen.
USA har fremskudt grænsekontrol i blandt andet Irland:

https://www.cbp.gov/travel/preclearance

Gå op Sider:[1] 2 3

Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak