Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Besøg ved InnoTrans 2024 (4. del - 9 fotos)
4. del og slut
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. 

Link til 1. del *her*, til 2. del *her* og 3. del *dér*.

Nogen vil sikkert spørge, "hvad så med spanske CAF"?

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
CAF Civity BEMU montremodel på CAFs indendørs stand på InnoTrans 2024.

CAF leverer til trafikselskaberne i Rhein-Ruhr (VRR) og Westfalen-Lippe (NWL) i alt 73 Civity battery electric multiple units til indsættelse på linjer i deres område i 2025 (DB Regio) og 2028 (operatør endnu ikke udpeget).

Og nu, hvor vi har "hørt fra" polske NEWAG, hvad så med PESA Bydgoszcz?

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
PESA Twist 146N enkeltrettet lavtgulvssporvogn nr. 3418 til Wrocław. (Toget i baggrunden er et moderniseret DB BR 424 til Köln).

MPK Wrocław har i alt bestilt 40 vogne af denne type, og nr. 3401 blev leveret til test og godkendelse hos MPK i februar 2024.

Rumænien var repræsenteret med:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Astra Vagoane Călători "Imperio" sporvogn, opdateret 2024 model.

Astra Vagoane Călători fra Arad udstillede "Imperio 2024" sporvognen, som er er en opgradering af den model, der allerede kører i flere byer i Rumænien, herunder Arad. Lavtgulvssporvognen, præsenteret på InnoTrans, er "beregnet både til byer i Rumænien og til enhver sporvognsinfrastruktur i Europa".

Končar fra Kroatien, der før har udstillet deres sporvogne, kom med disse:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
KONČAR batterielektrisk togsæt 6 012-001 til kroatiske HŽ Putnički prijevoz.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
KONČAR dieseldrevet målevogn 9 021-001 til kroatiske HŽ Infrastruktura.

Nu, vi er ved "de gule", så var der en så stor mængde af allehånde infrastrukturkøretøjer af diverse fabrikater, at de kunne fylde yderligere 4 indlæg. Men af mange årsager, herunder hensynet til min egen fatteevne, nøjes jeg med et par eksempler:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
SCHWEERBAU CM skinneslibekøretøj (milling & grinding, 80 km/t).

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
WINDHOFF skinneslibekøretøj 2005 til Frankfurt Sporveje VGF.

Flere virksomheder med komponenter o.s.v. til jernbaneinfrastrukturen udstillede i hallerne, bl.a. ARBZ stål-virksomheden fra Kasakhstan, som bl.a. fremstiller skinner. Da det imidlertid ikke er særlig "sexet" at udstille 120 m 60 kg/m skinne, må man ty til andre midler:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Repræsentanter på stål-virksomheden ARBZ's stand på InnoTrans 2024.

Og således opløftet forlader vi nu verdens største jernbanmesse, hvor der var i alt 2940 udstillere fra 59 lande, herunder den udendørs materieludstilling, der på de 3500 m spor på "Bahnhof InnoTrans" rummede 133 skinnegående køretøjer (jf. listen: https://www.innotrans.de/innotrans/innotrans-2024/inno-media-2024/downloads/alle-sprachen/innotrans2024_freigelaendeflyer.pdf ).

Vi har derfor kun løftet fligen for omfanget af InnoTrans 2024 og har gennemført mange "overspringshandlinger", f.eks. i forhold til "alle de gule", gods- og specialvogne o.s.v. Men fortvivl ikke, internettet bugner med oplysninger om messen og dens indhold.

Mange tak til "kameramanden" OTS, der kæmpede bravt med de over 170.000 besøgende fra 133 lande for at skaffe os gode billedbidrag.

Og på vej ud hilser vi togparaden under forbigang:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Afskedsparade med tog fra SIEMENS, ALSTOM og CRRC.

Bedste hilsener & tak for følgeskeb
Niels

Besøg ved InnoTrans 2024 (4. del - 9 fotos)
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 1/10-24, 20:13.
Altid spændende, tak for kigget.
Er det korrekt at almindelige dødelige kan købe entrebillet på nettet for 60 EUR for en dag og 90 EUR for alle dage? Man skal således ikke nødvendigvis have en professionel tilknytning til branchen for at kunne få adgang?
At mange så måske får biletten fra et af de udstillende virksomheder er en anden snak.

Citat fra: Michael Deichmann Dato  1/10-24, 20:13Altid spændende, tak for kigget.
Er det korrekt at almindelige dødelige kan købe entrebillet på nettet for 60 EUR for en dag og 90 EUR for alle dage? Man skal således ikke nødvendigvis have en professionel tilknytning til branchen for at kunne få adgang?
At mange så måske får biletten fra et af de udstillende virksomheder er en anden snak.

Der er krav til at man oplyser et virksomhedsnavn ved bestilling af billetten, men der er ingen der kontrollerer noget - selv da jeg i 2018 var berettiget til en billig studiebillet var der heller ingen kontrol som jeg var studerende eller ej. Dengang skrev jeg også bare navnet på min uddannelsesinstitution, men du kan jo også være repræsentant for din (fiktive) YouTube kanal eller lignende.   
Det ville også være helt komplet umuligt at kontrollere andet end om billetten er gyldig eller ej med de horder af mennesker der strømmer til i løbet af formiddagen.

Men det er klart at det er en industrimesse der er tiltænkt branchefolk, så prissætningen er også lavet sådan at der ikke kommer børnefamilier eller for mange "civilister". Frem til og med 2016 var togområdet også åbent i weekenden efter til "publikumsdage" med en billig entré.

Der er industrimesser der er mere eller mindre lukket land for ikke-inviterede, men Innotrans er ikke sådan en messe. Legetøjsmessen i Nürnberg skulle eksempelvis være meget lukket, især hvad angår entre til de enkelte stande. Men her er formålet nok også at forhandlere kommer og kigger på hvilket legetøj de skal købe ind til næste års julekatalog.

Anders

Citat fra: Niels Munch Dato  1/10-24, 19:144. del og slut
Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet. 


Končar fra Kroatien, der før har udstillet deres sporvogne, kom med disse:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
KONČAR batterielektrisk togsæt 6 012-001 til kroatiske HŽ Putnički prijevoz.



En detalje - men vigtig - Koncars udstillede tog var deres BMU (Batteri Multiple Unit) og ikke deres BEMU (Batteri Electric Multiple Unit). BMUen kan kun oplade via kabel og kører således kun på batteri. Den udviklede ladestander til toget ses på billedet. Toget er udviklet med EU-støtte.

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato  2/10-24, 07:40En detalje - men vigtig - Koncars udstillede tog var deres BMU (Batteri Multiple Unit) og ikke deres BEMU (Batteri Electric Multiple Unit). BMUen kan kun oplade via kabel og kører således kun på batteri. Den udviklede ladestander til toget ses på billedet. Toget er udviklet med EU-støtte.

Yep, tak for præciseringen Lasse. BMU'ens specifikationer kan i øvrigt ses her: https://www.koncar.hr/sites/default/files/dokumenti/2024-09/Battery%20Multiple%20Unit.pdf .

M.v.h.
Niels

Gå op Sider:[1]

Jernbanebøger

På Sporet af 2017

På Sporet af 2017. Pris 230 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak