Hvor lang tid bruges der på at driftskoble to 4'gen S-tog, og kan det ske ved perron? (Både fra- og tilkobling)

Spekulerer på en fremtid med en Eksprestunnel, om man kan køre et togsystem der kører samlet gennem tunnelen fra fx København Syd til Hellerup, og på Hellerup frakobles, hvor det forreste togsæt fortsætter som linje E hurtigtog og bagerste halvdel lidt efter fortsætter som linje A der stopper på alle stationer.

Når 4. generation ikke at være helt udskiftet inden sådan en tunnel er færdig?

Citat fra: Viktoria Skov Dato 20/02-25, 16:29Hvor lang tid bruges der på at driftskoble to 4'gen S-tog, og kan det ske ved perron? (Både fra- og tilkobling)

Spekulerer på en fremtid med en Eksprestunnel, om man kan køre et togsystem der kører samlet gennem tunnelen fra fx København Syd til Hellerup, og på Hellerup frakobles, hvor det forreste togsæt fortsætter som linje E hurtigtog og bagerste halvdel lidt efter fortsætter som linje A der stopper på alle stationer.

Hvad skulle ideen være med den model?

S-tog vil formentlig køre førerløse. Så det vil en person til frakobling og sammenkobling.

Hvis noget kikser - så har du et blokeret spor.

Mange rejsende vil nødvendigvis opdage at toget bliver adskilt.
Især et problem for dem som måtte havnet forkert i linie E.

Hvilken fordel vil det have som en tættere togfølge, støttet af CBTC systemet og førerløs drift, ikke giver? Jeg kan forestille mig at en driftskobling vil kræve længere holdetid ved perronen, end det vil tage to separate tog at køre til perron, udveksle passagerer, og afgå igen, efter hinanden.

Der er jo præcedens for driftskobling med S-tog i Hamborg. Det tager ikke alverdens tid at koble der, mon ikke det kan aflæses af deres køreplaner? Det er et godt udgangspunkt - førerløse tog ville nok kunne spare en smule, men ikke meget.

På S1 i Hamburg kobler man i Ohlsdorf med togene fra hhv. lufthavnen og Poppenbüttel. Det er togene til og fra Poppenbüttel der har prioritet i begge regninger (afgår først og ankommer sidst).

Det betyder i retning ud af byen et ophold på 2 minutter for toget mod lufthavnen, til forreste togdel har forladt stationen. I modsatte retning er der et ophold på 4 minutter for toget fra lufthavnen samt 2 minutters ekstra køretid på toget fra Poppenbüttel pga. koblingsproceduren.

Så det er tidsmæssigt en dyr procedure i et S-tog's system hvor rejsetiden er kort og frekvensen høj.

Ifølge "Beslutningsgrundlaget for fremtidens s-bane" fra 2021 (omhandlende krav og beslutninger vecdrørende næste generation af S-tog m.m.) så forventer DSB at "opretholde det nuværende koblingskoncept med koblinger ved endestationer for at tilpasse kapacitetsudbuddet hen over dage..."

Det nævnes også at selv fuldautomatisk kobling, altså uden nogen manuel menneskelig betjening på stedet, muligvis vil kræve ændringer i signalsystemet. Hvis ikke dette kan lade sig gøre så må kobling foregå med menneskelig indblanding.

Om det er realistisk at driftskoble med gen. 5 S-tog, som jo må være mest relevante for en fremtidig eksprestunnel, midt på banen er altså usikkert. Man er ikke engang nødvendigvis sikker på at det kan gøres automatisk ved endestationer.

Det ser dog ikke ud til at DSB ønsker at koble tog undervejs, selv hvis det er muligt.

Fra tiden hvor Gribskovbanen delte togene i Kagerup er der også minder om folk, der trods skiltning, var kommet i det forkerte tog. Med CBTC hvor togene nærmest kan køre "i røven" af hinanden burde det heller ikke være nødvendigt at koble (som andre også har nævnt).

Der er ingenting besluttet omkring expresstunellen. Der er ingen der har diskuteret hvordan det skal finansieres.

COWI påpeger at man skal dykke langt ned for at være fri af skybrudstunnellen og Nordhavnstunnellen og at det nok bliver en pæn stejl rampe mod Hellerup og så bliver rapporten pludselig helt tavs om hvordan det skal flettes i 3 dimensioner. Måske var der ingen på Parallelvej der turde sige "vi pløjer Ryvangen og Mindelunden".

Selv hvis litra SA/SE hypotetisk kan dygtiggøres til at køre i sådan en tunnel, så skal vi nok ikke regne med at litra SA/SE er andre steder at finde end i et museum.

Anyway: Med sådan en tunnel er det københavsnke S-tog system forskubbet. Alle linjer og takter skal genberegnes.

Citat fra: Thorfinn Dato 23/02-25, 18:02Der er ingenting besluttet omkring expresstunellen. Der er ingen der har diskuteret hvordan det skal finansieres.

COWI påpeger at man skal dykke langt ned for at være fri af skybrudstunnellen og Nordhavnstunnellen og at det nok bliver en pæn stejl rampe mod Hellerup og så bliver rapporten pludselig helt tavs om hvordan det skal flettes i 3 dimensioner. Måske var der ingen på Parallelvej der turde sige "vi pløjer Ryvangen og Mindelunden".

Selv hvis litra SA/SE hypotetisk kan dygtiggøres til at køre i sådan en tunnel, så skal vi nok ikke regne med at litra SA/SE er andre steder at finde end i et museum.

Anyway: Med sådan en tunnel er det københavsnke S-tog system forskubbet. Alle linjer og takter skal genberegnes.

Det er intet problem at komme ned under M3 og de andre tunneler, da Fremtidens S-tog har sagt god for anvendelse af 50‰ stigning i længdeprofilet.

De beskriver 900 m mellem rampen ved Emdrup og Svanemøllen Skybrudstunnel, ved 50‰ kan man dykke 45 m på den strækning. Lokalt ved Skydbrudstunnelen er der ca. 30 m fra terræn til SO-plan, hvilket modsvarer en stigning på ca. 35‰.

Citat fra: Viktoria Skov Dato 23/02-25, 19:25Det er intet problem at komme ned under M3 og de andre tunneler, da Fremtidens S-tog har sagt god for anvendelse af 50‰ stigning i længdeprofilet.
..

præcis. De tog der ikke er bestillt endnu, kan snilt bestilles med krav om at de skal kunne klare de 50‰ i tunneller.
Litra SA/SE kender ikke til det krav. Spørgsmålet gik på om Litra SA/SE kunne driftskoble efter de var kørt igennem tunnellen.

Hele tunnelideen bliver nok ikke "noget problem", det hele koster bare lidt ekstra.
I start 90erne fald designvalget på minimetroen. Der er rigtig mange prisfordele forbundet ved at bruge de små tog og strømskinne. Dengang var der også nogen der drømte om at få "den næste generation S-tog" igennem tunneller til Amager og Ørestaden eller reintroducere sporvogne (eller urban light rail, som de kaldes) eller eller eller.

Den tunnel er en ide, et bidrag til en diskussion. Der er flere bidrag.
Hvis man ikke beslutter hvor pengene skal komme fra, er der ingen der begynder at grave.