I mange år var litra MO, indsat på Frederikssundbanen (Ballerup - Frederikssund, på Hareskovbanen, og på "Lille Nord" mellem Hillerød og Helsingør. Jeg undrer mig over hvorfor at der ikke var indsat CLS/BHS styrevogne på Frederikssundbanen (det skete dog, men kun sjældent), når der kørte med CLS/BHS på både Hareskovbanen og på "Lille Nord". På Frederikssundbanen var der (næsten) altid en litra MO i hver ende, med en eller to CLL vogne koblet ind mellem disse. Fra 1975 til 1978 kom litra Bno (Bn vogne med styrekabler til MO) I 1978 ophørte MO med at køre på Frederikssundbanen men blev afløst af litra MX.
I staten af 1970´erne kørtes der nogle gang om søndagen med følgende noget specielle oprangering: MO+MO+CLL+CLS/BHS. Det der især var noget specielt var at de to litra MO var koblet sammen med den "varme" ende, mod hinanden.
Billedet viser et tog med oprangeringen BHS+CLL+MO+MO holdende ved perronen i Frederikssund i 1970. Billedet blev taget af min far.Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.   


Mvh.
milo

Det jeg synes er mærkeligt er, at samme oprangering ikke anvendtes på alle tre strækninger.

Har aldrig tænkt over det, men nu har jeg da to bud:

- det kan måske skyldes, at der var flere passagerer pr. tog i snit på Frederikssundbanen

- der kan måske være nogle baneforhold, som gjorde det svært at køre med mere end én vogn pr. MO. Jeg husker i hvert fald, at på Hareskovbanen kørte man rask væk MO-CLL-CLS på søndage og i myldretiden, men kun indtil indføringen til Svanemøllen i 1976, derefter gjorde den nye bro med stigning ved Ryparken, at der skulle to MO til at trække to vogne - ellers blev det for langsomt.

Anne Linnet havde sangen "Barndommens gade", jeg havde mine "Barndommens Baner", herunder de 3 nævnte og ikke at forglemme København H - Rungsted og retur.
Det var lokaltrafik i første ½del af 1970erne. Oprangeringen var forskellig, det havde dels noget at gøre med passagergrundlag og strækningshastigheden. MO var en hurtigløber (slægtskabet med MS/MB lyntogene er tydeligt), men accelerationen kunne måles med en afrivningskalender. Endelig var det således at MO vognen var aflåst, så der kun var passager i Cll Cls/Bhs.
På Farumbanen var strækningshastigheden 75 km/t og der var 30 min. drift. Det betød 3 stammer i drift og krydsning i Buddinge og Hareskoven. Uden for myldretid rakte en styrevogn og i myldretiden suppleres med en Cll.
Belastning gik fra 40 til 70 tons, det gik med den lave strækningshastighed.
På Frederikssundbanen var der noget mere fart over feltet og flere passagerer. Strækningshastighed Ballerup - Veksø 100 km/t, resten af vejen 75 km/t. Mønstret var 40 min. drift, krydsning i Stenløse eller Veksø og 30 min. drift i myldretiden med krydsning i Veksø og Ølstykke. Meget kort vendetid og det var så viseligt at motorerne skulle stoppes ved ankomst, så i den anden ende og starte dem igen og var der en motor, som var tvær til at starte, så var det typisk i bagenden. Så løb min. hurtigt. Det var tit der blev kørt til den gode side af 75 km/t for at indhente forsinkelser. 1 MO havde ikke effekt nok til 70 tons belastning og så holde køretid. Derfor 2 MO og 60 tons belastning og en ekstra stamme i myldretiden.
Så var der jo vinter i 1970erne, så der skulle også findes tid til at fylde kedelvand i tanken, det kunne gøres i både Ballerup og Frederikssund. Endelig kunne en dampkedel gå i stå, det kostede også min. at få liv i den igen.
MO gik med den varme ende (Maskinbogien) mod vognene og derfor mod hinanden, når de kørte forspand. Dels for at få ro i førerrummet dels for at undgå at lugte alt for meget af dieselolie. Maskinrummene kunne sejle i dieselolie og det var i grunden noget skidt at rende rundt i.
Endelig så kørte DSB jo Godstog. På Frederikssundbanen landede myldretidsstammen i Frederikssund og skulle så køre godtog. Der var en del vogne fra Frederikssund, der dengang bl.a. havde slagteri. Når toget var samlet afgik det med krydsninger i Ølstykke og Veksø og videre til Frederiksberg, hvor der blev løbet om og kørt til godsbanegården og vognene tabt inden stammen kunne trille til Helgoland maskindepot for service.
2 Mo måtte trække 250 tons, hvor de først 60 var gået til Cll-vogne. så var der 190 til godsvognene, det kom man hurtigt op på.
Lillenord var blot fredeligt og havde et kørselsmønster der passede til MO og styrevogn og Cll i myldretiden. Der havde man god tid.
Endelig var der København H til Rungsted og retur, der var også rimelig køretid og lang vendetid, så en forsinkelse ikke forplantede sig.
Der blev ændret i 1974/75, da Bn og Bns blev indført og fuldstædig fornyede driftsformen på Kystbanen.
En forunderlig tid som jeg er glad for at have oplevet.