Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Oprydning i flåden hos DB Fernverkehr
Gå ned Sider: 1 [2]
Oprydning i flåden hos DB Fernverkehr
Af andersj, Aalborg. 29/07-25, 10:45.
Citat fra: TraSwe Dato 29/07-25, 10:12Men i og med at ARkimbz har 1500V allerede, så undrer jeg om har de vogne tidligere kørt i Danmark? Mindes ikke at jeg har set ARkimbz nogensinde i Danmark? Har ledt på diverse hjemmesider.

De kørte med i IR-togene mellem Frederikshavn-Hannover/Göttingen og senere Fredericia-Hannover/Kassel i 90'erne.

Anders

Citat fra: TraSwe Dato 29/07-25, 10:12Men i og med at ARkimbz har 1500V allerede, så undrer jeg om har de vogne tidligere kørt i Danmark? Mindes ikke at jeg har set ARkimbz nogensinde i Danmark? Har ledt på diverse hjemmesider.


Der er lidt her: https://www.railorama.dk/fotos/92,9

Og her:

https://www.bahnbilder.de/bild/daenemark~e-loks--91-86-~br-ea-scandia-henschel/159363/dsblitra-ea-3001-hcrsted-wartet-mit.html

Oprydning i flåden hos DB Fernverkehr
Af andersj, Aalborg. 13/09-25, 20:25.
Oprydningen/slankekuren fortsætter og nu søger Deutsche Bahn at enten sælge eller udleje 27 IC2-togstammer bestående af hver 5 Twindexx dobbeltdækkervogne og et BR 146.5 (Traxx) lokomotiv. Der er tale om stammerne fra første serie bestilt i 2011 og sat i drift i 2015.

Togene kommer i overskud fordi konceptet med at udvide fjerntogsnettet i nogle tyndere befolkede områder af Tyskland er fejlslået af forskellige årsager. Både pga. generelt højere infrastrukturafgifter men især også af Deutschlandticket der sender folk over i de ofte lige så hurtige regionaltog med næsten samme komfortniveau som IC2.

Enkelte IC2-linjer vil dog også blive omdannet til ICE.

Der vil stadig være 43 IC2 stammer tilbage fra 2. og 3. serie som alle er udstyret med BR 147.5 lokomotiver.

Anders

Oprydning i flåden hos DB Fernverkehr
Af andersj, Aalborg. 23/01-26, 17:26.
BR 415 (ICE-T, 5-vogns) fik lov at leve lidt længere end planlagt, men nu er den officielle afskedstur planlagt til den 21. februar i særtogene ICE 415 og 1615. Togene vil køre med to togsæt hvoraf det ene er åbent for normale betalende kunder.
ICE 415 kører fra Frankfurt am Main og direkte til Leipzig over Fulda, Eisenach, Gotha og Erfurt mens returløbet ICE 1615 kører fra Leipzig over Naumburg, Jena Paradies, Saalfeld, Nürnberg, Würzburg, Aschaffenburg og Hanau til Frankfurt am Main.

I går, den 22. januar, var også sidste driftsdag for den sidste ICE 1 (BR 401) i original lang udgave med 12 mellemvogne og to motorvogne. Sidste afgang var ICE 1072 fra Frankfurt am Main til Hamburg. ICE 1 flåden har siden 2019 gennemgået den anden store levetidsforlængelse, denne gang ved at togene bliver afkortet til 9 mellemvogne og moderniseret. De mellemvogne i dårligst forfatning er blevet skrottet - oprindeligt var det også meningen at skrotte restaurantvognene, da de bl.a. pga. deres pukkel er mest nedslidte. Men det vidste sig umuligt at bygge restaurant ind i en af de øvrige mellemvogne, så pukkelvognene er bibeholdt.
I første omgang skulle 48 af de tilbageværende 58 togsæt ombygges (oprindeligt blev der bygget 60 togsæt, hvoraf et blev skrottet efter ulykken i Eschede i 1998 og det andet efter kollission med 20-30 får der havde forvildet sig ind i Landrückentunnellen i 2008). I 2025 blev det dog besluttet at indløse optionen på ombygning af de sidste 10 togsæt og nogle af togene var allerede blevet forkortet uden at blive moderniseret.

Efter planen siges der til efteråret også endeligt farvel til IC1-vognene hos DB Fernverkehr, omend der afhænger af leverance og indsættelse af ICE L. IC1-vognene vil dog fortsætte lidt endnu hos DB Regio mellem München-Ingolstadt-Nürnberg og mellem Ulm-Wendlingen.

Anders

Gå op Sider: 1 [2]
DB CargoVectron

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak