Citat fra: LM94 Dato 5/06-25, 23:53CD kommer ikke til at erstatte, men blot forøge udbuddet. Når CD får leveret Vectron godkendt til Danmark, skal det være en komplet CD stamme fra København til Berlin, Prag og hvad jeg har hørt på jungle trommerne helt ned til Villach.
Er det ikke meningen at CD vil samarbejde med DB og DSB om kørsel i Danmark og at ture vil erstatte en tur med en DSB Talgo? Selvom der givetvist er plads til flere tog er der vel også en grænse for hvor hurtigt efterspørgslen kan følge med udbuddet?
På længere sigt er det selvfølgeligt også spændende, hvor robuste de her partnerskaber er? Der er givetvist tradition for at togselskaberne samarbejder om de her tog, men andre steder ser man dem jo i mere direkte konkurrence – f.x. er der jo ikke noget samarbejde om billetter mellem SJ og DSB eller mellem Thalys og DB.
Så kan spørgsmålet blive om konkurrence fra Flix gør samarbejdet mellem DB, DSB og CD mere fasttømret eller om selskaberne i stedet i stedet vil se en ide i at stå mere i egen ret overfor togpassagererne – folk vil jo f.x. nok opdage, at nogle tog har restaurant og andre ikke har, men hvis DSB ikke vil markedsføre restauranten eller holde den åben, er det langt at køre med en vogn, der ikke rigtigt kan sælges billetter til. Men det må tiden jo vise.