Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- "Ladeinfrastruktur til Østbanen på Sjælland får 83 millioner i tilskud"
"Ladeinfrastruktur til Østbanen på Sjælland får 83 millioner i tilskud
Omstillingen af togtrafikken i en mindre miljøbelastende elektrisk retning omfatter også privatbanerne, som over en årrække forventes omstilles til batteritogsdrift. Derfor afsatte flertallet bag Infrastrukturplan 2035 i alt 307 millioner kroner til medfinansiering af ladeinfrastruktur til privatbanerne. Region Sjælland, der er den første region, der har søgt om tilskud fra puljen, har fået bevilliget 83 millioner kroner i støtte til ladeinfrastruktur.

Region Sjælland vil etablere ladeinfrastruktur i Hårlev på Østsjælland, som skal betjene Østbanens kommende batteritog.

Forligskredskredsen bag infrastrukturaftalen er enige om at støtte anlægget af ladeinfrastrukturen til Østbanen med 83 millioner kroner svarende til puljens afløb de første tre år. Regionen forventer, at ladeinfrastrukturen kan være færdig i 2028.

Forligskredsen behandler løbende anmodninger fra regionerne om støtte til etablering af ladeinfrastruktur til batteritog."


Kilde: https://www.kollektivtrafik.dk/ladeinfrastruktur-til-oestbanen-paa-sjaelland-faar-83-millioner-i-tilskud/3603

Lokaltog offentliggjorde en 2. maj 2025 et udbud omfattende etablering af ladeinfrastrukturen i Hårlev, og gennem en prækvalifikation har man udvalgt disse tre leverandører til at afgive tilbud på opgaven:

• Bravida Danmark A/S
• Efacec Engenharia e Sistemas, S.A.
• Siemens Aarsleff Consortium

Processen med forhandlinger m.m. fortsætter året ud, og Lokaltog forventer, at kontrakt vil kunne indgås primo af 2026.

M.v.h.
Niels

Så meget for ekspertkommissionens anbefalinger om at afvikle lokalbanerne :p

Citat fra: Niels Munch Dato  3/07-25, 14:07.....
Lokaltog offentliggjorde en 2. maj 2025 et udbud omfattende etablering af ladeinfrastrukturen i Hårlev, og gennem en prækvalifikation har man udvalgt disse tre leverandører til at afgive tilbud på opgaven:

• Bravida Danmark A/S
• Efacec Engenharia e Sistemas, S.A.
• Siemens Aarsleff Consortium

Processen med forhandlinger m.m. fortsætter året ud, og Lokaltog forventer, at kontrakt vil kunne indgås primo af 2026.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Lokaltog LINT '32 og '24, Hårlev Station 02.10.2023 (nm).

Det bliver et konsortium bestående af Aarsleff Rail og Siemens Mobility, der skal opføre landets hidtil største ladeanlæg til batteritog ved Hårlev Station. Det står klart, efter Lokaltog for nyligt afsluttede et EU-udbud af det anlæg, der i fremtiden skal oplade de nye batteritog, hvoraf de første forventes leveret i sidste halvdel af 2028.

Fakta om Lokaltogs kommende ladeanlæg i Hårlev:

  • Der etableres transformeranlæg ved Hårlev Station samt køreledning over stationens tre perronspor.
  • Ladeanlægget bliver på 9 MV og kan lade 4 tog samtidig.
  • Det samlede projekt med etablering af ladeinfrastruktur i Hårlev finansieres af Region Sjælland og er budgetteret til 241 millioner kroner.
  • Projektet afventer nu myndighedsgodkendelser, så anlægsarbejdet som planlagt kan gå i gang i 2027, og ladeanlægget kan stå færdigt i sommeren 2028.
Lokaltogs pressemeddelelse af 02.06.2026: https://www.lokaltog.dk/om-os/presse/nyheder/siemens-mobility-og-aarsleff-rail-skal-bygge-danmarks-stoerste-lade-anlaeg-til-lokaltogs-kommende-batteritog/ .

M.v.h.
Niels

Kunne en løsning have været at forlænge Banedanmarks køreledningsanlæg fra Køge  evt helt til Hårlev?

JH

"Ladeinfrastruktur til Østbanen på Sjælland får 83 millioner i tilskud"
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 3/06-26, 06:52.
Det ville sikkert blive dyrere.

"Man" er i gang med tilsvarende at forlænge et køreledningsanlæg fra Holbæk til Kalundborg og det er ikke "bare lige".

Blandt andet skal der skaffes plads i højden ...

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Når man først har installeret batterier på togene kan man jo lige så godt få dem brugt og spare på køreledningerne. Hvis regionen overtog Kalundborgbanen ville man givetvist også nok genoverveje køreledningerne til Kalundborg og om ikke man er bedre tjent med batteritog, så man også kan få direkte tog til Nykøbing Sjælland.

Det sagt er det lidt uklart, hvad de mener med at der kan lades 4 tog. Det er vel 4 togsæt der både kobler og krydser i Hårlev. Der står ikke noget om hvorvidt anlægget vil blive suppleret med et stationært batteri, men det vil da give en voldsom og skæv belastning af elnettet, når man flere gange i timen tænder og slukker for 9MW effekt. Men det kan elnettet måske godt håndtere?

Citat fra: Jens Hansen Dato  3/06-26, 06:41Kunne en løsning have været at forlænge Banedanmarks køreledningsanlæg fra Køge  evt helt til Hårlev?
Det koster mere end at anskaffe ladning i Hårlev...

Citat fra: Per Holm Dato  3/06-26, 06:52Blandt andet skal der skaffes plads i højden ...
Mellem Køge og Hårlev er kun en bro over banen - så den del være overkommelig.

Citat fra: mpp Dato  3/06-26, 11:02Når man først har installeret batterier på togene kan man jo lige så godt få dem brugt og spare på køreledningerne. Hvis regionen overtog Kalundborgbanen ville man givetvist også nok genoverveje køreledningerne til Kalundborg og om ikke man er bedre tjent med batteritog, så man også kan få direkte tog til Nykøbing Sjælland.
Spørgsmålet er ved mere, at man skal have nogle større tog end de batteritog, som Lokaltog har på vej. For de er små til direkte tog. For der er mange passagerer imellem Holbæk og København, hvor Roskilde også bidrager meget til brugen.

Citat fra: mpp Dato  3/06-26, 11:02Det sagt er det lidt uklart, hvad de mener med at der kan lades 4 tog. Det er vel 4 togsæt der både kobler og krydser i Hårlev. Der står ikke noget om hvorvidt anlægget vil blive suppleret med et stationært batteri, men det vil da give en voldsom og skæv belastning af elnettet, når man flere gange i timen tænder og slukker for 9MW effekt. Men det kan elnettet måske godt håndtere?
En del af projektet er at tilsluttet stationen med 50 kV nettet. Så det mulighed for at trække en del strøm del vej.

Citat fra: steenth Dato  3/06-26, 12:37En del af projektet er at tilsluttet stationen med 50 kV nettet. Så det mulighed for at trække en del strøm del vej.
Interessant! Det skulle jo lige ses ved selvsyn. I det omfang en open source web site tæller som at "se" noget, selvfølgelig: https://openinframap.org/#12.32/55.34954/12.23569


[/quote]
En del af projektet er at tilsluttet stationen med 50 kV nettet. Så det mulighed for at trække en del strøm del vej.
[/quote]

Og derfor vil de af os der bor som nærmeste nabo til det kommende ladeanlæg i vores høringsvar protestere voldsomt, og foreslå at ladeanlægets transformatore placeres der hvor 50kv nettet er nærmest (Cerius transformer halvvejs mellem Hårlev og Karise) og så etablere køreledning fra Transformeren til Hårlev Station.

/Bjørn



En del af projektet er at tilsluttet stationen med 50 kV nettet. Så det mulighed for at trække en del strøm del vej.
[/quote]

Og derfor vil de af os der bor som nærmeste nabo til det kommende ladeanlæg i vores høringsvar protestere voldsomt, og foreslå at ladeanlægets transformatore placeres der hvor 50kv nettet er nærmest (Cerius transformer halvvejs mellem Hårlev og Karise) og så etablere køreledning fra Transformeren til Hårlev Station.

/Bjørn
[/quote]
Det er vel ikke nødvendigvis meget dyrere, hvis 50KV forbindelsen skal graves ned.

Kan det passe at toget kører nærmest direkte forbi en solcellepark i forbindelse med en transformator og et t-kryds på 50 kV-nettet? Man kan vel bare strække et kabel langs skinnerne til stationen i Hårlev, men det er vel fordyrende, hvis man laver køreledninger hele vejen fra solcelleparken, da det så giver flere køreledninger, der skal vedligeholdes og som egentligt bare er tiltænkt at transportere strømmen til stationen i Hårlev. Jeg har dog hørt Lasse snakke om det som en løsning i nogle af de jyske batteriladeprojekter, så det kan måske godt lade sig gøre indenfor skiven prismæssigt? 🤔

Gå op Sider:[1]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak