Citat fra: vestjyden Dato 5/07-25, 12:17Nogle er de byer og områder på listen er faktisk i vokseværk. Tager forslaget overhovedet hensyn til lokaludvikling:
På listen er også Ølby, som den eneste station med tal fra 2020. Dette er meget misvisende, da passagertallet er steget med 4x siden 2020, bla. på grund af supersygehuset i nærheden. Ølby har i dag over 400 påstigere om dagen for fjerntog.
Derudover er der også andre betydelige mangler. For det første er der antaget en fast besparelse på 3 minutter per stop. Dette stemmer for et intercitytog på Ringsted station, men er langt over hvad det koster for et regionaltog på et lille trinbræt. Her er det meget tættere på et minut. Derfor er mange af deres tidsreduktioner urealistiske, hvis de ikke kombineres med hastighedsopgraderinger og tilpassede overhalingsspor.
Til sidst er dele af deres analyse også for simplificeret. Den tager kun højde for antallet af påstigere per stop, uden at justere for antallet af passagere på strækningen. En station med 300 passagere giver ikke mening mellem København - Odense, men vil være meget populær på Thybanen. Denne simplificering fører dem til at forslå at lukke næsten alle stationer på visse strækninger, selvom disse stationer udgør en signifikant andel af trafikken på strækningen. Her kigger jeg for eksempel på Ulfborg og Bredebro.
Der er flere trinbræt i danmark der ikke giver mening at bibeholde, og hvor at enkelte nedlukninger ville kunne føre til nye krydsningspunkter, dvs. bedre materielforbrug og signifikant kortere rejsetider. Så ja tak til (nogle) stationsnedlukninger, men nej tak til en ugennemarbejdet analyse fra en busbrancheorganisation.