Citat fra: LarsB90 Dato 28/01-26, 10:44Og hvor ville jeg ønske at Glostrup stations uhyggeligt mange ansvarlige interessenter (4-5 styk, tror jeg) kunne blive enige om at give den en totaloverhaling. Det er simpelthen så tåkrummende en trist oplevelse af skulle benytte Glostrup station. Så dårligt indrettet, så dårligt tilgængelig, og så ekstremt misligholdt, skummel, slidt og beskidt. Ja, Glostrup Kommune skal igang med stationspladsen, men det er den nok mindst tragiske del af oplevelsen. Kom den samlede station bare op på et gennemsnitsniveau, kunne der blive flyttet noget pendling fra bil til letbane+bane, fra min side!
Hmm, jeg tog en tur forbi i dag for at få syn for sagn.
Perronen synes jeg ser ud som S-togsperroner er flest. Der er endda fliser i stedet for sprukken asfalt.
Perrontunnellen mod vest (over til letbanestationen) er måske ikke
festlig, men jeg synes ikke der er noget decideret i vejen med den. Kunne måske nok bruge en ny spand maling ved trappen ned fra forpladsen.
Den østlige perrontunnel giver derimod et mere kaotisk og tilfældigt indtryk. I gamle dage fortsatte den under busholdepladsen og over mod stationscenteret, men der er vist noget nybyggeri i gang, så den ender meget brat med en væg på tværs. Der er en kiosk og et konditori som lidt virker som om de er smidt tilfældigt ind i forhåndenværende hulrum.
Det værste er nok en høj mur (med stedvis falmet og afskallet kunstnerisk udsmykning) der danner visuel barriere mellem sporene og forpladsen, men ikke synes at have noget åbenlyst formål. Jeg går nærmest ud fra den er der for at agere støjskærm. Som årtierne går, giver togene selv mindre og mindre lyd fra sig, men til gengæld bliver politikerne mere og mere støjforskrækkede. Underligt.