Citat fra: Gustav Hansen Dato 30/01-26, 00:07Citat fra: banemanden Dato 29/01-26, 21:34Citat fra: Gustav Hansen Dato 28/01-26, 15:49Jeg er fuldstændig uenig i at det ikke har givet værdi til nogen. Jeg vil mene at det et en kæmpe værdig at operatøren har insisteret på at prioritere sikkerheden frem for driften.
Det kan ingen være uenige i - men en værdi er det ikke, at man er uenige om hvordan et problem skal løses. Det er stærkt og symbolsk, men selv Banedanmark og DSB kan løse den slags ting hurtigere - og det er det jeg lige klimter mine øjne ved.
Når man siger, at det har en værdi, at operatøren har kæmpet for sikkerheden siger man samtidig, at ejeren ikke har. Og ud fra den kommentar jeg svarede på, var der intet der hintede, at Aarhus Letbane var klar til at ofre sikkerheden.
Hjemtagelsen har helt sikkert været planlagt længe. Men den kom alligevel som et chok og meget før end forventet - også for Keolis.
Ingen går på kompromis med sikkerheden, men her handler det om kroner og ører. Og det ER mærkværdigt, at det skal tage over et år at finde fejlen og blive enige om udbedringen. Og årsagen.
Ikke engang sporskiftet ved Snogehøj var ude så længe, og det var altså ude historisk lang tid
Efter min egen mening var Aarhus Letbane i den grad villige til at ofre sikkerheden. Stod det til dem var man begyndt at køre til Lisbjergskolen og midtersporet på AUH allerede i sommers, hvis ikke i løbet af foråret, før man overhovedet var begyndt at kigge på at ombygge togenes magnetskinnebremser. Det var Keolis ikke villige til. Det er som udgangspunkt Keolis der har ansvaret for sikkerheden i driften, så det er ikke synderligt mystisk at man tager det mere alvorligt hos Keolis. Jeg tvivler (og håber) på at Aarhus Letbane havde haft samme holdning hvis de var operatør da problemet opstod.
Keolis og Aarhus Letbane blev enige om den videre proces allerede i sommers, nemlig at man ville lade Trafikstyrelsen bestemme. Det er så den proces som har taget meget lang tid. Var man blevet enige med hinanden om den proces uden at kaste den til trafikstyrelsen først så havde man sparet omkring et halvt års ventetid. Det kunne man så ikke blive enige om.
Hjemtagelsen kom ikke som nogen overraskelse for de fleste af os i Keolis. Ledelsen måske, men for os menige medarbejdere har vi talt om det siden september, da Aarhus byråd løftede sløret for at der ville ske noget. De fleste, mig selv inklusiv, forventede dog først det ville blive i 2026 man gjorde alvor af det.
Tiøren falder for mig, når du fortæller hvor du arbejder og jeg har respekt for din oplevelse som ansat! Men det farver det jo også lidt, fordi der sker mange ting omkring Aarhus Letbane, som jeg kan regne ud bliver din arbejdsgiver lige om lidt.
Med mit kendskab til hvordan det foregår i den anden ende af landet, er der sikkert nogle gange spørgsmål og forskelle på håndteringen af et bestemt emne (på Hovedstadens Letbane er det pt folk der kører i sporet man forsøger at løse med lys, selvlysende striber osv) men selvom der er uenigheder, er der ingen der er i tvivl om, at sikkerheden er vigtigst. Ingen vil og kan aldrig nogensinde vinde på, at noget ikke er sikkert til fremførsel af drift.
Det undrede mig mest, at tovtrækkeriet tog SÅ lang tid, og for et problem der som udgangspunkt var relativt simpelt. En ombygning af et tog med en så ung alder vil typisk hidkalde en OMCR proces samt et budget for ombygningen, som er omkostelig.
En af løsningerne der har været på bordet har måske været, at magnetbremsen ikke måtte bruges i det lille pågældende område - men.... Hvad gør man så i en nødssituation? Hvad gør man med toget automatik når du hiver den i bremsetrin 5? Så konkluderer man, at det ikke er holdbart og ser på andre løsninger så man kan køre og gøre det sikkert.
Ikke desto mindre, har større og mere omkostningstunge problemer været løst væsentligt hurtigere før og jeg kan egentlig bare konkludere, ud fra det du skriver, at der gik papirarbejde og bureaukrati i den.
