Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

S-tog, metro, letbaner

- Aarhus Letbane, sporskifte i Lisbjerg
Gå ned Sider: 1 [2]
Generelt mener jeg, at validatorer og andre sikkerhedskontrollører skal have en god løn, mod at gøre et nødvendigt og vanskeligt arbejde, men de skal ikke motiveres af bonus eller andet, der presser dem ud over det, de sikkerhedsmæssigt ansvarligt kan præstere. Vi har set for mange eksempler på steder, hvor det er gået galt. Vi må have tillid til, at de har så meget samfundssind, at de kender deres opgaver, også for at sige fra i tide.

Citat fra: Gustav Hansen Dato 25/01-26, 06:16
Citat fra: hrtog Dato 24/01-26, 22:51Nyt fra letbanen:
https://www.letbanen.dk/nyheder/2025/letbanen-fortsaetter-med-den-nuvaerende-koereplan-frem-til-sommer/

Man kan ikke komme tilbage til normal køreplan før ét år efter nuværende problem startede. Hvor er problemet henne i alt det her? Er det Trafikstyrelsen der er for nidkær eller Århus Letbane, der er for sløset? Eller...?
Hvorfor betaler man ikke assessor for at arbejde hurtigere? Man kunne fx tilbyde 99 % det forventede provenu som følge af at kunne køre fx 3 måneder tidligere, hvis man arbejdede hurtigere, og det ville stadig være en god forretning.
Hvad er de substantielle grunde til, at der overhovedet er behov for ekstern vurdering?

Ville man acceptere noget tilnærmelsesvist tilsvarende i Odense, på letbanen i Storkøbenhavn, på S-banen? I Metroen?

Der ikke som sådan et problem. Man skulle opdage hvad problemet var og finde en løsning. Det tog nogle måneder. Så ville letbanens operatør Keolis ikke acceptere løsningen fordi man ikke var tilfreds med forklaringen på hvorfor problemet var opstået og derfor kunne man heller ikke være tilfreds med løsningen, så sagen blev sendt til Trafikstyrelsen så de kunne vurdere hvordan forløbet skulle være fremover. Det tog næsten et halvt år. De vurderede at en ekstern, uvildig tredjepart, en assessor, skulle gennemgå det hele. Det kommer så til at tage et halvt års tid, måske. Jeg ved ikke om man har inkorporeret tid til den videre proces i den nuværende tidsplan, så måske kommer det slet ikke til at tage så længe for assessoren at gøre sit arbejde, men det er som sagt ikke noget jeg ved. Om jeg tror det er jeg egentlig ikke sikker på.

Aarhus Letbane har ingen magt til at tilbyde en assessor andel af noget provenu. Det er Midttrafik passagerene betaler for at rejse med letbanen, ikke Aarhus Letbane.

Jeg bemærker at Aarhus Letbanes meddelelser hævder at man har kørt med reduceret køreplan siden August. Det er en noget kreativ udlægning, i praksis har det været siden Marts, hvis ikke allerede i løbet af Februar.

Begynder man at ane nogle af de små årsager til, at man vurderer hjemtagelsen af driften er blevet en god idé?
Det er noget af en bureaukratisk proces de har været igennem, som har givet 0 værdi til nogen.

Citat fra: banemanden Dato 28/01-26, 10:27
Citat fra: Gustav Hansen Dato 25/01-26, 06:16
Citat fra: hrtog Dato 24/01-26, 22:51Nyt fra letbanen:
https://www.letbanen.dk/nyheder/2025/letbanen-fortsaetter-med-den-nuvaerende-koereplan-frem-til-sommer/

Man kan ikke komme tilbage til normal køreplan før ét år efter nuværende problem startede. Hvor er problemet henne i alt det her? Er det Trafikstyrelsen der er for nidkær eller Århus Letbane, der er for sløset? Eller...?
Hvorfor betaler man ikke assessor for at arbejde hurtigere? Man kunne fx tilbyde 99 % det forventede provenu som følge af at kunne køre fx 3 måneder tidligere, hvis man arbejdede hurtigere, og det ville stadig være en god forretning.
Hvad er de substantielle grunde til, at der overhovedet er behov for ekstern vurdering?

Ville man acceptere noget tilnærmelsesvist tilsvarende i Odense, på letbanen i Storkøbenhavn, på S-banen? I Metroen?

Der ikke som sådan et problem. Man skulle opdage hvad problemet var og finde en løsning. Det tog nogle måneder. Så ville letbanens operatør Keolis ikke acceptere løsningen fordi man ikke var tilfreds med forklaringen på hvorfor problemet var opstået og derfor kunne man heller ikke være tilfreds med løsningen, så sagen blev sendt til Trafikstyrelsen så de kunne vurdere hvordan forløbet skulle være fremover. Det tog næsten et halvt år. De vurderede at en ekstern, uvildig tredjepart, en assessor, skulle gennemgå det hele. Det kommer så til at tage et halvt års tid, måske. Jeg ved ikke om man har inkorporeret tid til den videre proces i den nuværende tidsplan, så måske kommer det slet ikke til at tage så længe for assessoren at gøre sit arbejde, men det er som sagt ikke noget jeg ved. Om jeg tror det er jeg egentlig ikke sikker på.

Aarhus Letbane har ingen magt til at tilbyde en assessor andel af noget provenu. Det er Midttrafik passagerene betaler for at rejse med letbanen, ikke Aarhus Letbane.

Jeg bemærker at Aarhus Letbanes meddelelser hævder at man har kørt med reduceret køreplan siden August. Det er en noget kreativ udlægning, i praksis har det været siden Marts, hvis ikke allerede i løbet af Februar.

Begynder man at ane nogle af de små årsager til, at man vurderer hjemtagelsen af driften er blevet en god idé?
Det er noget af en bureaukratisk proces de har været igennem, som har givet 0 værdi til nogen.

Processen og planlægning af hjemtagelsen har stået på siden længe før den aktuelle sag, men det har nok ikke gjort Aarhus Letbane mindre tilbøjelige til at gøre alvor af det.

Jeg er fuldstændig uenig i at det ikke har givet værdi til nogen. Jeg vil mene at det et en kæmpe værdig at operatøren har insisteret på at prioritere sikkerheden frem for driften. Trafikstyrelsen viste sig at være enig med Keolis i at man ikke bare lige kunne lave ændringer i et sikkerhedskritisk bremsesystem uden at man skulle lave en mere grundig og uvildig vurdering af sikkerheden. Det er kun positivt at operatøren påtager sig det sikkerhedsmæssige ansvar man er forpligtet til, også når det er til gene for passagerene og operatørens kunde, i dette tilfælde Aarhus Letbane. Om Aarhus Letbane ville have samme holdning til gennemførsel af ændringen af magnetskinnebremsen hvis de havde samme sikkerhedsansvar som Keolis har, og som de kommer til at have i fremtiden, er et åbent men interessant spørgsmål. Sikkerheden i drift er som udgangspunkt operatørens ansvar, så det kan godt være at Aarhus Letbane vil have samme holdning som Keolis når den sikkerhed bliver deres ansvar.

Citat fra: Gustav Hansen Dato 28/01-26, 15:49Jeg er fuldstændig uenig i at det ikke har givet værdi til nogen.

Har det givet værdi for slutbrugerne? Jeg har svært ved at se det. Men der er et mellemlag. der i hvertfald har brugt kalendertid.

"Cover your ass" (CYA) refers to
taking proactive, often documented measures to protect oneself from future blame, criticism, or legal liability, typically in professional or bureaucratic contexts. It involves creating records, such as emails or reports, to prove proper conduct and avoid responsibility for potential failures.

/hjj

Citat fra: Jakobsen Dato 28/01-26, 18:42
Citat fra: Gustav Hansen Dato 28/01-26, 15:49Jeg er fuldstændig uenig i at det ikke har givet værdi til nogen.

Har det givet værdi for slutbrugerne? Jeg har svært ved at se det. Men der er et mellemlag. der i hvertfald har brugt kalendertid.

"Cover your ass" (CYA) refers to
taking proactive, often documented measures to protect oneself from future blame, criticism, or legal liability, typically in professional or bureaucratic contexts. It involves creating records, such as emails or reports, to prove proper conduct and avoid responsibility for potential failures.

/hjj

Det har i hvert fald givet værdi til slutbrugerne at banen er sikker og at de ikke ender med at sidde i et tog der afsporer fordi man ikke har været grundige nok da man lavede ændringer i sikkerhedskritiske komponenter

Citat fra: Gustav Hansen Dato 28/01-26, 15:49Jeg er fuldstændig uenig i at det ikke har givet værdi til nogen. Jeg vil mene at det et en kæmpe værdig at operatøren har insisteret på at prioritere sikkerheden frem for driften.

Det kan ingen være uenige i - men en værdi er det ikke, at man er uenige om hvordan et problem skal løses. Det er stærkt og symbolsk, men selv Banedanmark og DSB kan løse den slags ting hurtigere - og det er det jeg lige klimter mine øjne ved.

Når man siger, at det har en værdi, at operatøren har kæmpet for sikkerheden siger man samtidig, at ejeren ikke har. Og ud fra den kommentar jeg svarede på, var der intet der hintede, at Aarhus Letbane var klar til at ofre sikkerheden.

Hjemtagelsen har helt sikkert været planlagt længe. Men den kom alligevel som et chok og meget før end forventet - også for Keolis.
Ingen går på kompromis med sikkerheden, men her handler det om kroner og ører. Og det ER mærkværdigt, at det skal tage over et år at finde fejlen og blive enige om udbedringen. Og årsagen.

Ikke engang sporskiftet ved Snogehøj var ude så længe, og det var altså ude historisk lang tid

Citat fra: banemanden Dato 29/01-26, 21:34
Citat fra: Gustav Hansen Dato 28/01-26, 15:49Jeg er fuldstændig uenig i at det ikke har givet værdi til nogen. Jeg vil mene at det et en kæmpe værdig at operatøren har insisteret på at prioritere sikkerheden frem for driften.

Det kan ingen være uenige i - men en værdi er det ikke, at man er uenige om hvordan et problem skal løses. Det er stærkt og symbolsk, men selv Banedanmark og DSB kan løse den slags ting hurtigere - og det er det jeg lige klimter mine øjne ved.

Når man siger, at det har en værdi, at operatøren har kæmpet for sikkerheden siger man samtidig, at ejeren ikke har. Og ud fra den kommentar jeg svarede på, var der intet der hintede, at Aarhus Letbane var klar til at ofre sikkerheden.

Hjemtagelsen har helt sikkert været planlagt længe. Men den kom alligevel som et chok og meget før end forventet - også for Keolis.
Ingen går på kompromis med sikkerheden, men her handler det om kroner og ører. Og det ER mærkværdigt, at det skal tage over et år at finde fejlen og blive enige om udbedringen. Og årsagen.

Ikke engang sporskiftet ved Snogehøj var ude så længe, og det var altså ude historisk lang tid

Efter min egen mening var Aarhus Letbane i den grad villige til at ofre sikkerheden. Stod det til dem var man begyndt at køre til Lisbjergskolen og midtersporet på AUH allerede i sommers, hvis ikke i løbet af foråret, før man overhovedet var begyndt at kigge på at ombygge togenes magnetskinnebremser. Det var Keolis ikke villige til. Det er som udgangspunkt Keolis der har ansvaret for sikkerheden i driften, så det er ikke synderligt mystisk at man tager det mere alvorligt hos Keolis. Jeg tvivler (og håber) på at Aarhus Letbane havde haft samme holdning hvis de var operatør da problemet opstod.

Keolis og Aarhus Letbane blev enige om den videre proces allerede i sommers, nemlig at man ville lade Trafikstyrelsen bestemme. Det er så den proces som har taget meget lang tid. Var man blevet enige med hinanden om den proces uden at kaste den til trafikstyrelsen først så havde man sparet omkring et halvt års ventetid. Det kunne man så ikke blive enige om.

Hjemtagelsen kom ikke som nogen overraskelse for de fleste af os i Keolis. Ledelsen måske, men for os menige medarbejdere har vi talt om det siden september, da Aarhus byråd løftede sløret for at der ville ske noget. De fleste, mig selv inklusiv, forventede dog først det ville blive i 2026 man gjorde alvor af det.

Citat fra: Gustav Hansen Dato 30/01-26, 00:07
Citat fra: banemanden Dato 29/01-26, 21:34
Citat fra: Gustav Hansen Dato 28/01-26, 15:49Jeg er fuldstændig uenig i at det ikke har givet værdi til nogen. Jeg vil mene at det et en kæmpe værdig at operatøren har insisteret på at prioritere sikkerheden frem for driften.

Det kan ingen være uenige i - men en værdi er det ikke, at man er uenige om hvordan et problem skal løses. Det er stærkt og symbolsk, men selv Banedanmark og DSB kan løse den slags ting hurtigere - og det er det jeg lige klimter mine øjne ved.

Når man siger, at det har en værdi, at operatøren har kæmpet for sikkerheden siger man samtidig, at ejeren ikke har. Og ud fra den kommentar jeg svarede på, var der intet der hintede, at Aarhus Letbane var klar til at ofre sikkerheden.

Hjemtagelsen har helt sikkert været planlagt længe. Men den kom alligevel som et chok og meget før end forventet - også for Keolis.
Ingen går på kompromis med sikkerheden, men her handler det om kroner og ører. Og det ER mærkværdigt, at det skal tage over et år at finde fejlen og blive enige om udbedringen. Og årsagen.

Ikke engang sporskiftet ved Snogehøj var ude så længe, og det var altså ude historisk lang tid

Efter min egen mening var Aarhus Letbane i den grad villige til at ofre sikkerheden. Stod det til dem var man begyndt at køre til Lisbjergskolen og midtersporet på AUH allerede i sommers, hvis ikke i løbet af foråret, før man overhovedet var begyndt at kigge på at ombygge togenes magnetskinnebremser. Det var Keolis ikke villige til. Det er som udgangspunkt Keolis der har ansvaret for sikkerheden i driften, så det er ikke synderligt mystisk at man tager det mere alvorligt hos Keolis. Jeg tvivler (og håber) på at Aarhus Letbane havde haft samme holdning hvis de var operatør da problemet opstod.

Keolis og Aarhus Letbane blev enige om den videre proces allerede i sommers, nemlig at man ville lade Trafikstyrelsen bestemme. Det er så den proces som har taget meget lang tid. Var man blevet enige med hinanden om den proces uden at kaste den til trafikstyrelsen først så havde man sparet omkring et halvt års ventetid. Det kunne man så ikke blive enige om.

Hjemtagelsen kom ikke som nogen overraskelse for de fleste af os i Keolis. Ledelsen måske, men for os menige medarbejdere har vi talt om det siden september, da Aarhus byråd løftede sløret for at der ville ske noget. De fleste, mig selv inklusiv, forventede dog først det ville blive i 2026 man gjorde alvor af det.

Tiøren falder for mig, når du fortæller hvor du arbejder og jeg har respekt for din oplevelse som ansat! Men det farver det jo også lidt, fordi der sker mange ting omkring Aarhus Letbane, som jeg kan regne ud bliver din arbejdsgiver lige om lidt.

Med mit kendskab til hvordan det foregår i den anden ende af landet, er der sikkert nogle gange spørgsmål og forskelle på håndteringen af et bestemt emne (på Hovedstadens Letbane er det pt folk der kører i sporet man forsøger at løse med lys, selvlysende striber osv) men selvom der er uenigheder, er der ingen der er i tvivl om, at sikkerheden er vigtigst. Ingen vil og kan aldrig nogensinde vinde på, at noget ikke er sikkert til fremførsel af drift.

Det undrede mig mest, at tovtrækkeriet tog SÅ lang tid, og for et problem der som udgangspunkt var relativt simpelt. En ombygning af et tog med en så ung alder vil typisk hidkalde en OMCR proces samt et budget for ombygningen, som er omkostelig.

En af løsningerne der har været på bordet har måske været, at magnetbremsen ikke måtte bruges i det lille pågældende område - men.... Hvad gør man så i en nødssituation? Hvad gør man med toget automatik når du hiver den i bremsetrin 5? Så konkluderer man, at det ikke er holdbart og ser på andre løsninger så man kan køre og gøre det sikkert.

Ikke desto mindre, har større og mere omkostningstunge problemer været løst væsentligt hurtigere før og jeg kan egentlig bare konkludere, ud fra det du skriver, at der gik papirarbejde og bureaukrati i den.

Citat fra: banemanden Dato  1/02-26, 09:20En af løsningerne der har været på bordet har måske været, at magnetbremsen ikke måtte bruges i det lille pågældende område - men.... Hvad gør man så i en nødssituation?

Hmm, nogen af de (noget forvirrende) udmeldinger jeg har set, lød på at de pågældende sporskifter menes at beskadige magnetskinnebremsen uanset om den ikke bremser på vej gennem sporskiftet. Hvilket lyder underligt -- selv hvis man opdager en skade på bremsen ved et efterfølgende eftersyn, hvordan konkluderer man så at den er opstået i netop det-og-det sporskifte? På den anden side ville det også lyde sært at man i almindelig drift skulle bremse i højeste trin på vej gennem sporskiftet ved Lisbjergskolen ... det ligger ikke et sted hvor man skulle forvente der er nogen videre trafik af fodgængere på tværs af banen at standse for.

Jeg håber der på et tidspunkt, når støvet har lagt sig, kommer en ordentlig forklaring som fokuserer på hvad der rent teknisk var galt, snarere end hvis skyld det er.

Gå op Sider: 1 [2]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak