Siden marts har Aarhus Letbane ikke kørt til Lisbjergskolen og med kun 4 afgange/time fra Aarhus H til Skejby Sygehus, mod normalt 8 afgange/time. Midttrafik har meddelt, at det "foreløbig gælde frem til og med den 19. oktober. Vi ved endnu ikke, hvornår problemet med sporskifte ved Lisbjerg Bygade er løst".
Resultatet er naturligvis, at der kommer færre og færre passagerer (modsat i Odense, hvor der er konstant passagerfremgang).
Er der nogen i dette forum, der kender de reelle årsager til problemerne med sporskiftet i Lisbjerg og hvorfor der ikke fortsat kan køre 8 afgange/time til Skejby?
Hvis der bare var tale om tekniske problemer, ville de sikkert allerede være løst?

Du kan læse lidt om problemet her, som samtidig fortæller, at aflysningerne gælder året ud.

https://stiften.dk/trafik/lukket-letbanestraekning-har-skabt-bekymring-i-lokalomraadet-det-skriger-jo-til-himlen

Hele forklaringen kan læses her, men er forbeholdt betalende læsere:

https://stiften.dk/trafik/skinnerne-ruster-letbanestraekning-lukket-resten-af-aaret?teaser-referral=ace00cf2-dca8-41e4-9a80-810e0a5414da-9

Letbanetogene af typen Variobahn har haft problemer med at netop nogle sporskifter ved AUH og Lisbjerg Bygade har beskadiget togenes magnetskinnebremser, hvilket har resulteret i en afsporing og mere til. At bremserne bliver beskadiget er i sig selv sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, derfor er de relevante sporskifter aflåst i den gren som der kan beskadige bremserne på Vario'erne. Derfor kan man ikke benytte midtersporet på AUH, hvilket kombineret med at man heller ikke kan køre til Lisbjergskolen betyder at man ikke kan køre mere end 4 tog i timen i hver retning, da der ikke er kapacitet på Lystrup station til at vende mere end 4 L2 tog i timen. Ud over det så er en række Variobahns semi-permanent ude af drift indtil man får løst problemet.

Trafikstyrelsen er ved at vurdere om Aarhus Letbane og Stadlers løsningsforslag er tilstrækkeligt og hvilke eventuelle godkendelser der skal laves. Dette skyldes at letbanes operatør, Keolis, ikke er enige med Aarhus Letbane og Stadlers vurdering af årsagerne til problemet og man er heller ikke enige med dem om hvilke godkendelser der skal laves. An på hvilken konklusion som Trafikstyrelsen når frem til kan der gå alt fra få måneder til engang efter årsskiftet før man igen kan benytte midtersporet på AUH og strækningen til Lisbjergskolen til drift. I mellemtiden bliver Variobahns magnetskinnebremser efterset med maks. 48 timers mellemrum af Keolis for at være sikre på at de ikke bliver beskadiget og der køres med nedsat hastighed i de relevante sporskifter.

Hvorfor kan alle letbanetog ikke bare køre til Lystrup. Hvorfor er Lisbjergskolen overhovedet en vigtig strækning?
Eller bare sige at tog til Lystrup kan bare betjene Lisbjergskolen lidt ligesom hvordan i Manchester med deres sporvogn hvor togene til Eccles betjener MediaCity UK?

Citat fra: mgameing123 Dato  6/08-25, 13:02Hvorfor kan alle letbanetog ikke bare køre til Lystrup. Hvorfor er Lisbjergskolen overhovedet en vigtig strækning?

Fordi mange potentielle passagerer skal den vej...

Prøv desuden at læse indlægget lige over dit.

Citat fra: Krabsen Dato  6/08-25, 13:06

Citat fra: mgameing123 Dato  6/08-25, 13:02Hvorfor kan alle letbanetog ikke bare køre til Lystrup. Hvorfor er Lisbjergskolen overhovedet en vigtig strækning?

Fordi mange potentielle passagerer skal den vej...

Prøv desuden at læse indlægget lige over dit.

Ja det er en ret slem problem kan jeg godt se.

Problemet er da også i høj grad at man kun kan køre hvert kvarter op ad Randersvej - det er langt fra nok og ikke attraktivt.

Citat fra: mgameing123 Dato  6/08-25, 13:02Hvorfor kan alle letbanetog ikke bare køre til Lystrup. Hvorfor er Lisbjergskolen overhovedet en vigtig strækning?
Eller bare sige at tog til Lystrup kan bare betjene Lisbjergskolen lidt ligesom hvordan i Manchester med deres sporvogn hvor togene til Eccles betjener MediaCity UK?

Der er ikke spor eller sporskifter der tillader at tog kan køre mellem Lystrup og Lisbjergskolen, så en MediaCityUK løsning kunne ikke lade sig gøre, selv hvis man ville. Ikke uden noget gevaldigt infrastrukturarbejde først.

Lisbjergskolen er også nødvendig som vendestation fordi Lystrup ikke har kapacitet til at vende mere end maksimalt 4 L2 tog i timen.

Lisbjergskolen er, under normale omstændigheder, ikke et upopulært stoppested, ja faktisk oplever det stor fremgang. Strækningen var i sin tid tiltænkt at skulle forlænges til Hinnerup, men dette ville Favrskov kommune ikke betale for. I stedet har man talt om en udvidelse til et nyt parker of rejs anlæg ved motorvejen, men selv dette forslag har lange udsigter. Så Lisbergskolen må forventes at være en lille afstikker i en del år fremover, men en vigtig afstikker der er med til at sikre byudvikling i Lisbjerg, uden at de nye indbyggere behøver 2-3 biler.

Citat fra: andersj Dato  6/08-25, 13:33Problemet er da også i høj grad at man kun kan køre hvert kvarter op ad Randersvej - det er langt fra nok og ikke attraktivt.

Det kan godt ses i passagertallene. Det er dog godt klaret at selvom antallet af afgange på den mest populære strækningen er halveret, så er passagertallet "kun" faldet med ca. 11%

Citat fra: Gustav Hansen Dato  6/08-25, 00:03Letbanetogene af typen Variobahn har haft problemer med at netop nogle sporskifter ved AUH og Lisbjerg Bygade har beskadiget togenes magnetskinnebremser, hvilket har resulteret i en afsporing og mere til.

Kan du forklare, hvordan et sporskifte kan beskadige en magnetskinnebremse? I såkaldte har man da et generelt problem også på andre typer baner.

Citat fra: jaer Dato  6/08-25, 16:43

Citat fra: Gustav Hansen Dato  6/08-25, 00:03Letbanetogene af typen Variobahn har haft problemer med at netop nogle sporskifter ved AUH og Lisbjerg Bygade har beskadiget togenes magnetskinnebremser, hvilket har resulteret i en afsporing og mere til.

Kan du forklare, hvordan et sporskifte kan beskadige en magnetskinnebremse? I såkaldte har man da et generelt problem også på andre typer baner.

Som jeg har forstået det er det noget med at magnetskinnebremsen kan blive bøjet, slået skæv eller rævet løs hvis den aktiveres i sporskifter, men jeg skal ærligt sige at jeg ikke kender detaljerne, det er ikke lige min afdeling. Der må være en eller flere årsager til at problemet kun opstår på Variobahns i enkelte sporskifter i bestemte grene men ikke alle mulige andre steder.

Jeg er egentlig overrasket over at du ikke selv ved det, eller i hvert fald at du ikke ved mere end jeg gør.

Citat fra: Gustav Hansen Dato  6/08-25, 17:03Som jeg har forstået det er det noget med at magnetskinnebremsen kan blive bøjet, slået skæv eller rævet løs hvis den aktiveres i sporskifter, men jeg skal ærligt sige at jeg ikke kender detaljerne, det er ikke lige min afdeling. Der må være en eller flere årsager til at problemet kun opstår på Variobahns i enkelte sporskifter i bestemte grene men ikke alle mulige andre steder.

Jeg er egentlig overrasket over at du ikke selv ved det, eller i hvert fald at du ikke ved mere end jeg gør.

Banedanmark havde indtil for nyligt en regel om, at man ikke måtte bruge magnetskinnebremser henover sporskifter, men som jeg forstår det, handlede det mere om risikoen for falske besættelser (signalanlægget tror, der holder et tog, et sted hvor der ikke holder et tog) fra metalsplinter og des lige.

Reglen blev droppet fordi magnetskinnebremser kun bruges i faresituationer/ved farebremsninger, og man har vurderet at det ikke er et rigeligt krav at stille til lokomotivførerne at vurdere, hvorvidt der befinder sig en magnetskinnebremse over et sporskifte langt bagude i toget. Og alt andet lige vil man hellere have, at toget stopper hurtigt i en faresituation, end at tage hensyn til bivirkningerne ved brug af magnetskinnebremse.

Jeg har meget lidt viden om Aarhus Letbane, men det ville undre mig meget hvis man regelmæssigt brugte magnetskinnebremserne på det pågældende sted. I normal drift burde den slet ikke være i kontakt med skinnerne.

Citat fra: RasmusD Dato  6/08-25, 17:37

Citat fra: Gustav Hansen Dato  6/08-25, 17:03Som jeg har forstået det er det noget med at magnetskinnebremsen kan blive bøjet, slået skæv eller rævet løs hvis den aktiveres i sporskifter, men jeg skal ærligt sige at jeg ikke kender detaljerne, det er ikke lige min afdeling. Der må være en eller flere årsager til at problemet kun opstår på Variobahns i enkelte sporskifter i bestemte grene men ikke alle mulige andre steder.

Jeg er egentlig overrasket over at du ikke selv ved det, eller i hvert fald at du ikke ved mere end jeg gør.

Banedanmark havde indtil for nyligt en regel om, at man ikke måtte bruge magnetskinnebremser henover sporskifter, men som jeg forstår det, handlede det mere om risikoen for falske besættelser (signalanlægget tror, der holder et tog, et sted hvor der ikke holder et tog) fra metalsplinter og des lige.

Reglen blev droppet fordi magnetskinnebremser kun bruges i faresituationer/ved farebremsninger, og man har vurderet at det ikke er et rigeligt krav at stille til lokomotivførerne at vurdere, hvorvidt der befinder sig en magnetskinnebremse over et sporskifte langt bagude i toget. Og alt andet lige vil man hellere have, at toget stopper hurtigt i en faresituation, end at tage hensyn til bivirkningerne ved brug af magnetskinnebremse.

Jeg har meget lidt viden om Aarhus Letbane, men det ville undre mig meget hvis man regelmæssigt brugte magnetskinnebremserne på det pågældende sted. I normal drift burde den slet ikke være i kontakt med skinnerne.

På letbanen må man heller ikke benytte magnetskinnebremsen i sporskifter (faresituationer undtaget), men om det har relevans ved jeg ikke.

Nyt fra letbanen:
https://www.letbanen.dk/nyheder/2025/letbanen-fortsaetter-med-den-nuvaerende-koereplan-frem-til-sommer/

Man kan ikke komme tilbage til normal køreplan før ét år efter nuværende problem startede. Hvor er problemet henne i alt det her? Er det Trafikstyrelsen der er for nidkær eller Århus Letbane, der er for sløset? Eller...?
Hvorfor betaler man ikke assessor for at arbejde hurtigere? Man kunne fx tilbyde 99 % det forventede provenu som følge af at kunne køre fx 3 måneder tidligere, hvis man arbejdede hurtigere, og det ville stadig være en god forretning.
Hvad er de substantielle grunde til, at der overhovedet er behov for ekstern vurdering?

Ville man acceptere noget tilnærmelsesvist tilsvarende i Odense, på letbanen i Storkøbenhavn, på S-banen? I Metroen?

Citat fra: hrtog Dato 24/01-26, 22:51Nyt fra letbanen:
https://www.letbanen.dk/nyheder/2025/letbanen-fortsaetter-med-den-nuvaerende-koereplan-frem-til-sommer/

Man kan ikke komme tilbage til normal køreplan før ét år efter nuværende problem startede. Hvor er problemet henne i alt det her? Er det Trafikstyrelsen der er for nidkær eller Århus Letbane, der er for sløset? Eller...?
Hvorfor betaler man ikke assessor for at arbejde hurtigere? Man kunne fx tilbyde 99 % det forventede provenu som følge af at kunne køre fx 3 måneder tidligere, hvis man arbejdede hurtigere, og det ville stadig være en god forretning.
Hvad er de substantielle grunde til, at der overhovedet er behov for ekstern vurdering?

Ville man acceptere noget tilnærmelsesvist tilsvarende i Odense, på letbanen i Storkøbenhavn, på S-banen? I Metroen?

Der ikke som sådan et problem. Man skulle opdage hvad problemet var og finde en løsning. Det tog nogle måneder. Så ville letbanens operatør Keolis ikke acceptere løsningen fordi man ikke var tilfreds med forklaringen på hvorfor problemet var opstået og derfor kunne man heller ikke være tilfreds med løsningen, så sagen blev sendt til Trafikstyrelsen så de kunne vurdere hvordan forløbet skulle være fremover. Det tog næsten et halvt år. De vurderede at en ekstern, uvildig tredjepart, en assessor, skulle gennemgå det hele. Det kommer så til at tage et halvt års tid, måske. Jeg ved ikke om man har inkorporeret tid til den videre proces i den nuværende tidsplan, så måske kommer det slet ikke til at tage så længe for assessoren at gøre sit arbejde, men det er som sagt ikke noget jeg ved. Om jeg tror det er jeg egentlig ikke sikker på.

Aarhus Letbane har ingen magt til at tilbyde en assessor andel af noget provenu. Det er Midttrafik passagerene betaler for at rejse med letbanen, ikke Aarhus Letbane.

Jeg bemærker at Aarhus Letbanes meddelelser hævder at man har kørt med reduceret køreplan siden August. Det er en noget kreativ udlægning, i praksis har det været siden Marts, hvis ikke allerede i løbet af Februar.