Citat fra: Gustav Hansen Dato 20/09-25, 12:09Har Tyskerne det? Det virker ikke sådan når man ser på tilstanden af deres jernbaner. De forbedringer jeg har set dernede er alle nogen som man sagtens kunne/ville have opnået uden at kaste milliarder og atter milliarder af skatteydernes penge efter aktionere og investorer frem for at bruge dem direkte på den offentlige infrastruktur. Det samme gælder i Storbritannien, hvor det i hvert fald ikke fungerede meget godt i de første 20 år fordi de private aktørere kunne noget specielt, det havde mere noget at gøre med at statskassen fortsat betalte for kæmpe infrastrukturopgraderinger og nye tog, fuldstændig ligesom de havde gjort hvis man havde beholdt det statsejede British Rail (hvis Intercity drift faktisk tjente profit og kørte uden nogen statsstøtte. Det forsvandt da man privatiserede). Det viste sig jo så at de privatiserede jernbaner endte med at koste den britiske skatteyder meget mere end de statsejede jernbaner nogensinde havde gjort. Franchise systemet var en joke. Det begyndte at gå galt for alvor for 15-20 år siden, hvilket jeg ikke vil beskrive som "først til sidst at det begyndte at gå galt". Det fungerede så godt det franchisesystem at det var nærmest universalt hadet. Skotterne og Waliserne nationaliserede så snart de kunne finde en undskyldning uden nogen planer for at udlicitere igen. Nu følger Englænderne med. I Nordirland gad man aldrig privatisere til at starte med.
Jeg synes at offentlig infrastruktur skal drives på en non-profit basis af det offentlige. Landstrafikken af et statsejet firma, regional og lokaltrafikken af regionalt og eventuelt kommunalt ejede firmaer. Jernbanen skal eksistere for at levere et effektivt og sammenhængende offentligt transportsystem som en offentlig service. Alle penge skal gå til jernbanen, ikke en øre til profit til investorer og aktionærer. Hvis man fra politisk side er gode nok til at holde firmaerne i ørene så burde det ikke være noget problem at sikre sig at disse er kompetente og i stand til at gøre det hele til en fornuftig pris. Det er noget som vi selv, og mange andre lande, plejede at gøre uden de store problemer. Det kan vi godt igen hvis vi vil. Men nej, vi vil hellere betale for at splitte vores transportsystem i atomer, med ansvarsforvirring og fraskrivelse til følge.
Ja, tyskernes regionaltog - som er den del der har betydelig konkurrence - kører ganske fint, både de tog der bliver drevet af DB og dem som bliver drevet af private aktører. Det er mest fjerntogene der ikke fungerer, og det er på grund af kapacitetsproblemer med infrastrukturen. Langt, langt størstedelen af fjerntogene bliver alligevel kørt af DB.
Det værende sagt, så har konkurrenceudsætningen af tysk jernbane ikke været en succes på én betydelig parameter: DB er begyndt at vinde de fleste udbud, og ofte er DB de eneste der rent faktisk byder på opgaven. Så der er ikke meget konkurrence længere, men det skyldes at konkurrencen har gjort DB meget skarpere end de var før, og derfor gjort dem i stand til at udkonkurrere alle andre.
Fair pointer angående UK; jeg har altid vidst at franchise-systemet har haft en del ulemper, men efter jeg har nu læst mere op på det, og så er det tydeligt at de fordele som jeg troede det havde, faktisk bare var fordele ved større investeringer, ikke fordele ved franchise-systemet.
Men det er så også hvad jeg mener man kan konkludere: en dårligt tilrettelagt konkurrenceudsættelse af regionaltogene er en katastrofe. En godt tilrettelagt konkurrenceudsættelse kommer ikke til at forbedre kvaliteten, men det kan godt gøre driften billigere samtidig med at man bevarer samme kvalitet.
Men for fjerntog må jeg altså erklære mig lodret uenig med dig. Man skal kun kaste ét enkelt blik på Italien eller Spanien for at se at Open Access er vejen frem. I begge tilfælde har der været voldsomme stigninger i passagertal umiddelbart efter at Open Access er indført, samtidig med at priserne er faldet drastisk, og både udbud og frekvenser er også blevet bedre.
I Japan er mange baner privatejede, men privatisering gør ikke i sig selv turen billigere. Det er konkurrence der gør det. I Japan skal højhastighedstogene kun konkurrere mod fly og busser, så derfor er fjerntogsbilletterne meget dyre, og der findes ingen Orange-billetter eller rabatter hvis man køber i god tid. Benelux har et tilsvarende problem; det er et privat firma der står for driften af Eurostar (tidligere Thalys), men de har meget lidt konkurrence, så det er meget dyrt selvom de har dynamisk prissætning (Eurostar er godt nok ejet i stor grad af SNCF, men det modsiger ikke min pointe om at manglen på konkurrence er en dårlig ting).
Men i Spanien kan du komme fra Madrid til Barcelona for 300 km/t for 9 € hvis du køber i god tid. Og det er ikke bare de billigste billetter der er blevet billigere. Den gennemsnitlige billetpris er også faldet (justeret for inflationen) efter at Iryo, Ouigo og Avlo lavede deres entre på markedet.
Citat fra: Gustav Hansen Dato 20/09-25, 17:40Jernbanerne kan sagtens få konkurrence, men det skal ikke være på skinnerne. Der er fly og der er fjernbuser, nogen steder er den normale lokale busdækning i sig selv en konkurrent.
Man kan sagtens have et økonomisk effektivt offentligt ejet og drevet system hvis man vi. Det kræver at man fra myndighedernes og politikernes side faktisk går op i at holde øje med udgifterne og måde de kan bringes ned på, samt at skabe konsekvenser hvis ikke man lever op til sine budgetter og driftskrav. Det kan man sagtens hvis man vil, uden at spilde skattekroner på at forgylde investorer for at drive en underskudsforretning.
Historiske erfaringer har dog vist tydeligt at dette ikke fungerer. Altså, myndighederne og politikerne er ikke villige til at straffe statsbanerne - fordi så bliver driften jo bare endnu dårligere! Tvært imod - hvis en bane ikke klarer sig godt nok, så plejer parolen (i hvert fald fra tognørder) at blive at man skal investere endnu mere, for at den kan komme op at køre bedre og dermed tiltrække flere passagerer. Men hvis problemet med banen er dårlig forvaltning af pengene, og ikke mangel på penge, så ender det med at blive et finansielt sort hul.
Hvis man konkurrenceudsætter, så får man helt automatisk en glimrende kontrol med både kvalitet og udgifter. Hvis kvaliteten ikke lever op til kontraktens krav, så kan den annulleres og sendes i genudbud. Hvis et firma giver for mange af statens penge til aktionærerne, så falder kvaliteten, og kontrakten bliver taget fra dem. Hvis et firma bare er for ineffektivt, så udgår de i næste budrunde, og et andet firma vinder i stedet.
Jeg forstår heller ikke din påstand om at man forgylder aktionærer. Tværtimod skriver staten jo netop udbuddet til at skulle være
billigere end den tidligere offentlige drift, så hvis staten bruger færre penge men passagererne får samme kvalitet, så er det vel ikke et problem? Og som vi kan se i Tyskland, så har konkurrencen gjort DB så skarpe at de vinder de fleste udbud alligevel, hvilket nok til dels er fordi de ikke har nogen aktionærer som de skal betale afkast til, og det gør dem mere effektive. Men uden konkurrencen var de aldrig blevet så effektive til at begynde med.
Det kan godt være at du påstår at politikerne godt kan holde firmaerne i ørerne hvis de bare gider. Men du har ikke bragt noget belæg for den påstand. Andersj kom derimod med faktiske eksempler på at konkurrence gør driften billigere, og at hvis man laver et ordentligt udbud, så behøver man ikke ofre kvaliteten.
