På Roskildevej er der utrolig meget biltrafik, hvor buslinje 123, som kører hvert kvarter, ofte blive forsinket helt op til 15 minutter i myldretiden. Selvom dette ikke er en af de store buslinjer, så bør den alligevel opgraderes efter min mening.
Ved godt at jernbanen løber parallelt med vejen, men tænker alligevel at der er et potentiale her for BRT eller endda letbane, selvom S togene kommer til Roskilde, og der kommer fjerntogsperroner på Glostrup igen.
Dette er både for at tage nogle vejbaner væk fra bilerne, men også for at få nedbragt støj og trængsel, samt skabt mere liv og vækst langs Roskildevej, fremfor at det, ligesom Ring 3, blot er en vej med en stor andel af gennemkørende biltrafik.
Er BRT eller letbane nogensinde blevet foreslået eller undersøgt langs Roskildevej, og hvad mener i er den bedste løsning på denne strækning, og hvorfor?