Det er jo valgtid og amatørismen blandt kandidaterne til kommunalvalgene er nok mere udtakt end til Folketingsvalg, hvor partiapparaterne kan regne på diverse forslag og "kvalitetssikre" dem. Det sker tydeligvis ikke ved kommunalvalget, da antallet af kandidater bare er for stort.
Den radikale Peter L. Sørensen, der stiller op både i Gribskov kommune og til region Østdanmark, har på de sociale medier ført sig frem med en ny variant af "S-tog til Helsinge".
Han vil undgå det nuværende skift fra Gribskovbanen til S-tog ved at lade Gribskovbanens gule tog fortsætte til København. Det skal ske med nye batteritog, som så skal udrustes med CBTC så de kan køre på S-banen.
Peter L. Sørensen har sikkert leget med elektrisk tog som lille og der kan lat jo lade sig gøre.
Nu er jeg kun lejlighedsvis bruger, men stort set alle de gange jeg har brugt toget til byen har det skift altså aldrig været det store. Der er få minutters skiftetid, og er man vaks kan man godt lige nå at købe en kop kaffe i 7-11 på vejen. Hjem skal man lige være opmærksom på at vælge de rette tog nordpå, for Gribskovbanen har 30 minutters drift mens S-toget har 20 minutters drift - i myldretiden dog 10 minutters drift. Rammer man galt kan det betyde 20 minutters ventetid i Hillerød. Lokaltog har dog længe drømt om 20 eller 15 minutters drift, men det kræver nogle krydsningsstationer bl.a. inde midt i Gribskov.
Så jeg vil påstå at Peter L. Sørensen vil bruge en masse penge på et nærmest ikke eksisterende "problem".
Han vil vente til Gribskovbanen skal have batteritog. De nuværende velkørende LINT41 har ca. 20 år på bagen og har vel 10 år endnu. Til den tid er Hilerød Station ombygget ligesom Favrholm, sånørre togene nordfra vender i Favrholm. Jeg ved ikke om opbygningen på banen kan bære de formentlig tungere batteritog, men så har de jo 10 år til at gøre noget ved det (det bliver slemt hvis nødvendigt!). Men så er der det stor problem med perronhøjderne. S-banen har udsædvanligt høje perronner i forhold til Gribskovbanen, så det bliver en udfordring.
Og så er der togfølgen. Det bliver DSB S-tog der er infrastrukturejer og de vil næppe lade Lokaltog overtage nogen af de kanaler de benytter idag. Nu er det ikke alle der kommer nordfra der skal i Tivoli (læs: har Kbh H som slutdestination), så et gennegående tog skal nok stoppe i Lyngby (skift til Letbanen), Hellerup (skift til Ringbanen), Østerport (skift til Metro), Nørrepport (skift til Metro) og så stop og vending på Kbg H. Det vil givet være en udfordring at få det passet ind i den nuværende køreplan med S-tog.

Mit forslag til ham er, at han hellere skulle bruge pengene til bedre busservice med fødelinier til toget.

Og vil han have både Tisvildetoget, Gilleleje-toget og Lillenord til at fortsætte til Kbh H?? HFHJ kommer jo ind den gale vej i Hillerød, så den er vel udelukket.

Man kan måske sige at den gode politikers forslag ikke er længere ude i skoven end de fleste af de mere eller mindre fantasifulde idéer der regelmæssigt fremføres her på kanalen.

Jeg ved ikke hvor gammel kandidaten er, men måske har han hørt om privatbanernes gennemkørende vogne fra før S-toget kom til Hillerød. Og snakker man om batteritog viser man vel at man er med på beatet (eller hvad man nu siger i 2025). 

Der er mange ting Peter L. Sørensen ikke tager med i sin fantasi, men det er desværre som sædvanligt med politikere der skal/vil føre sig frem op til et valg.
Det viser at de lever i den teoretiske verden (Den er der ikke noget galt med) men glemmer virkeligheden, hvor man kan slå sig noget så gevaldigt.

Et stort problem med "togvisioner" er generelt, at de ikke bliver realitetstjekket og så kan politikerne altid krybe i flyverskjul og sige, at "ingenting sker, hvis man ikke har visioner". Det er måske rigtigt, men der sker jo heller ikke noget af, at man går til valg på de rene luftkasteller.

Udover de problemer, der allerede er oplistet med togfølge o.l., vil et problem vel også være, at man kører med væsentligt længere tog på S-banen og det derfor vil være svært at få kapaciteten til at matche mellem behovet i Gribskov og på Nordbanen. Man kan jo ikke forvente, at S-togspassagerer ikke vil bruge toget til rejser mellem København og Hillerød, særligt hvis det var en hurtigere forbindelse.

Hvis man endeligt skulle have hurtigere tog til Nordsjælland skulle man også overveje, om S-banen var det bedste bud eller man skulle lave en ny bane langs motorvejen, hvorfra man så kunne betjene både de nordlige kystbanestationer (eventuelt også Helsingborg med en HH-tunnel) og Hillerød og hvor trafikbetjeningen kunne planlægges uden hensyn til eksisterende brug af S-banespor o.l. Jeg har læst at man i svensk trafikplanlægning har kigget på en højhastighedsbane til Helsingør ifm en HH-tunnel for hurtigere tog fra Sverige til København, men jeg tror godt jeg kender grunden til, at man aldrig er gået videre med de ideer fra dansk side.

Citat fra: Michael Deichmann Dato 16/11-25, 10:51Jeg ved ikke om opbygningen på banen kan bære de formentlig tungere batteritog, men så har de jo 10 år til at gøre noget ved det (det bliver slemt hvis nødvendigt!). Men så er der det stor problem med perronhøjderne. S-banen har udsædvanligt høje perronner i forhold til Gribskovbanen, så det bliver en udfordring.

Midtjyske Baners nye batteritog har 18 ton akseltryk ved normal drift og 19,5 ton ved DSB's koncept "sild i tønde tog" (passagerer til 2 togsæt, men kun 1 togsæt). DSB45 skinner kan klare 20 ton ved 140 km/t og Midtjyske Baner kører på DSB37 skinner med deres eltog.

Perronhøjder... ...hvis man mellem bogie og vognkasse monterede nogle hydrauliske stempler, så kunne toget ved 55 cm perron være sænket og ved 92 cm perron løftes 40 cm.
Mere realistisk ville dog være et tog med højgulv, der passer på S-banen, hvor dørene har to trin der kan afdækkes med en plade der skydes ud. Den løsning anvendes et sted i Tyskland, kan bare ikke lige huske hvor (har set billeder af systemet).

Citat fra: Viktoria Skov Dato 16/11-25, 21:05Mere realistisk ville dog være et tog med højgulv, der passer på S-banen, hvor dørene har to trin der kan afdækkes med en plade der skydes ud. Den løsning anvendes et sted i Tyskland, kan bare ikke lige huske hvor (har set billeder af systemet).

Flere bybanesystemer i Tyskland benytter sådan et system. I Hannover fordi tunnelstationerne bygget i 70'erne havde høje perroner, mens resten af sporvognsnettet havde lave perroner. Disse er løbende blevet udskiftet med høje perroner, men man er stadig ikke helt færdig. Dog er seneste togvariant "TW3000" og den nye der er bestilt hos CAF "TW4000" uden disse trin. De gamle "TW6000" og EXPO2000 togene "TW2000/2500" har disse trin.

Foto kan ses her: https://www.bahnbilder.de/bild/Deutschland~Stadtbahnen+und+U-Bahnen~Stadtbahn+Hannover/516821/geoeffente-tueren-mit-ausgefahrenden-trittstuffen-eines.html#google_vignette

Problemet er jo så at togene ikke vil have niveaufri indstigning på de primære strækninger i Nordsjælland, men kun på S-togsnettet.

Udover at dette er rent valgflæsk og kommer ikke til at ske, har jeg blot et enkelt spørgsmål til eksperterne.

Kan togene godt udstyres med både CBCT og ERTMS? Der ville jo skulle kræves begge hvis Kystbanen ikke omdannes til S-bane.

Citat fra: Thomas123 Dato 16/11-25, 22:21Kan togene godt udstyres med både CBCT og ERTMS? Der ville jo skulle kræves begge hvis Kystbanen ikke omdannes til S-bane.

Det er muligt at udstyrer toge med både CBTC og ERTMS. Se eks. de britiske class 345 (bedre kendt som togene i Crossrail/Elisabeth line), som kører med stortset samme Siemens Trainguard MT CBTC system som S-togene bruger i den centrale tunnel, og med ETCS i området omkring Heathrow.

Dog er det værd at nævne at der med Crossrail var en del børnesygdomme især ift. skift imellem signalsystemer, men det er nok længere nede på den lange liste over årsager til at gennemkørende batteritog ikke er en god løsning.

Citat fra: Thomas123 Dato 16/11-25, 22:21Kan togene godt udstyres med både CBCT og ERTMS? Der ville jo skulle kræves begge hvis Kystbanen ikke omdannes til S-bane.

Der er ingen, i hvert fald ikke den pågældende politiker, der taler om at køre ind af Kystbanen. Dit spørgsmål er dog relevant fordi LINT togene i Nordsjælland skal udstyres/er udstyret med ERMTS fordi de på et tidspunkt skal køre på en ERTMS udrustet Kystbane (Lillenord).
I Hillerød krydser de CBTC land i sporspærringer når HFHJ togene skal til og fra værkstedet nord for Hillerød station og når den er ombygget er der ikke behov for CBTC - altså med mindre de skal køre ad Nordbanen :-) som diskuteres her.

Citat fra: Viktoria Skov Dato 16/11-25, 21:05Midtjyske Baners nye batteritog har 18 ton akseltryk ved normal drift og 19,5 ton ved DSB's koncept "sild i tønde tog" (passagerer til 2 togsæt, men kun 1 togsæt). DSB45 skinner kan klare 20 ton ved 140 km/t og Midtjyske Baner kører på DSB37 skinner med deres eltog.

Tak Viktoria. Jeg opgav at finde data på de nye batteritog i det jyske. Så er akseltrykket ikke noget problem.

Citat fra: Michael Deichmann Dato 17/11-25, 00:44I Hillerød krydser de CBTC land i sporspærringer når HFHJ togene skal til og fra værkstedet nord for Hillerød station og når den er ombygget er der ikke behov for CBTC - altså med mindre de skal køre ad Nordbanen :-) som diskuteres her.

Hillerød har et sikringsanlæg for alle strækninger styret fra trafiktårenet i København, hvor tog til/fra HFHJ kører på en togvej med SR-signaler over S-togs spor... Så der er ikke noget med sporspærringer - det er en integreret del systemet, at den både kan håndtere togveje med CBTC og SR-signaler.

Citat fra: steenth Dato 17/11-25, 02:31

Citat fra: Michael Deichmann Dato 17/11-25, 00:44I Hillerød krydser de CBTC land i sporspærringer når HFHJ togene skal til og fra værkstedet nord for Hillerød station og når den er ombygget er der ikke behov for CBTC - altså med mindre de skal køre ad Nordbanen :-) som diskuteres her.

Hillerød har et sikringsanlæg for alle strækninger styret fra trafiktårenet i København, hvor tog til/fra HFHJ kører på en togvej med SR-signaler over S-togs spor... Så der er ikke noget med sporspærringer - det er en integreret del systemet, at den både kan håndtere togveje med CBTC og SR-signaler.

Lige for god ordens skyld - det er en misforståelse hos mange - det er ikke SR-signaler på Hillerød station. Det er SR-lignende signaler. Men de fremgår af det regelværk der hører til ORS!!

Citat fra: larsht Dato 17/11-25, 15:58Lige for god ordens skyld - det er en misforståelse hos mange - det er ikke SR-signaler på Hillerød station. Det er SR-lignende signaler. Men de fremgår af det regelværk der hører til ORS!!

Jeg ved godt at ORS om dækker Hillerød Station. Men hvor meget skal lokomotivførerne fra Lokaltog og DB Cargo vide om ORS ud over at kende den lokale instruks og lokale forhold i øvrigt? Signalbillederne mv. er vel stort set de samme.

Citat fra: steenth Dato 17/11-25, 19:50

Citat fra: larsht Dato 17/11-25, 15:58Lige for god ordens skyld - det er en misforståelse hos mange - det er ikke SR-signaler på Hillerød station. Det er SR-lignende signaler. Men de fremgår af det regelværk der hører til ORS!!

Jeg ved godt at ORS om dækker Hillerød Station. Men hvor meget skal lokomotivførerne fra Lokaltog og DB Cargo vide om ORS ud over at kende den lokale instruks og lokale forhold i øvrigt? Signalbillederne mv. er vel stort set de samme.

Signalerne er umiddelbart betragtet svarende til de tilsvarende i SR.
Bedøm selv: https://bane.dk/Jernbanevirksomhed/Sikkerhed/Trafikale-regler/-/media/C2F4AFB531DC4DA197C40C716BC451DD.ashx - afsnit 3.3.6 på side 8

Citat fra: Michael Deichmann Dato 17/11-25, 20:07

Citat fra: steenth Dato 17/11-25, 19:50

Citat fra: larsht Dato 17/11-25, 15:58Lige for god ordens skyld - det er en misforståelse hos mange - det er ikke SR-signaler på Hillerød station. Det er SR-lignende signaler. Men de fremgår af det regelværk der hører til ORS!!

Jeg ved godt at ORS om dækker Hillerød Station. Men hvor meget skal lokomotivførerne fra Lokaltog og DB Cargo vide om ORS ud over at kende den lokale instruks og lokale forhold i øvrigt? Signalbillederne mv. er vel stort set de samme.

Signalerne er umiddelbart betragtet svarende til de tilsvarende i SR.
Bedøm selv: https://bane.dk/Jernbanevirksomhed/Sikkerhed/Trafikale-regler/-/media/C2F4AFB531DC4DA197C40C716BC451DD.ashx - afsnit 3.3.6 på side 8

Ikke desto mindre med visse subtile forskelle, som man nok skal være uddannet i begge dele for at spotte.