Citat fra: mpp Dato 28/11-25, 00:07Citat fra: Owen Dato 27/11-25, 23:33Med 3 mio. passagerer om år får man 8.219 daglige. Ifølge passagertal.dk, er den månedlig antal af rejsekortsbrugere for november ikke totalt udestående ift. andre måneder, i det meste 1 mio./6% højere, så man kan måske regne med maks. 9.000 passagerer på 300S (gennemsnitlige over ugen, men sådan er også HLs tal). Med kun halvdelen af letbanen i drift, og sikker den mindre travl destinationer, er det imponerende at 5.600 har stigt på toget. Måske der er mange i den sydlige strækning hvem ikke vil have brugt bussen men finder letbanetog og stationer mere tilgængelig?
Ved letbanens åbning blev der delt postkort ud, hvor man kunne få 3 gratis ture gennem Rejsekort-appen. Det er vel egentligt også en meget god måde at få kunder i butikken på og jo også noget man kender fra alt fra fitnesscentre til nye cafeer.
Og selvom det nok er svært at sammenligne med 300S endnu, viser det jo også hvad skinner kan, nemlig at tiltrække nye brugere i den kollektive trafik og samtidig skabe meget af det fysiske miljø i byerne og vores indstilling til det. Jeg var f.x. overrasket over, at der er næsten halvanden kilometer fra Arken-letbanestoppet til Arken, men jeg vil nok alligevel stadig tage letbanen fra Vallensbæk end bussen fra Ishøj, netop fordi letbanen virker mere tilgængelig og let at bruge. Hvis der også er andre, der har det på den måde, skulle de jo nok kunne få nogle passagerer.
Jeg ved godt at det er et gammelt indlæg jeg svarer på, men blot et par observationer fra en med bopæl 700m fra Glostrup Nord "station".
Efter letbanens åbning, bruger vi (varianter indenfor en familie på mor, far og 3-årig søn) den mindst 1-2 gange om ugen til at komme ned til Danmarks mest rædselsfulde station (Glostrup station). Vi brugte aldrig 300S til det formål førhen. Vi gik eller cyklede. Vi bidrager altså til et højere passagertal på letbanen, end på 300S. Men det er ikke overflytning fra bil, det er overflytning fra gang og cykel.
Det er svært at sætte ord på årsagen, men det føles let, komfortabelt og effektivt at komme frem med letbanen. Vi havde væsentligt kortere afstand fra bopæl til det nu for længst nedlagte stoppested for 300S som vi havde før, end vi har til Glostrup Nord "station", men vi overvejede aldrig før at tage bussen til stationen. På en eller anden måde føles det som om at letbanen er en komfortabel forlængelse af S-banen mod vores bopæl.
Standen og drivlinjen på de gamle travere på 300S hjalp selvfølgelig ikke på komfortoplevelsen, men det har bestemt ikke været det afgørende.
Og hvor ville jeg ønske at Glostrup stations uhyggeligt mange ansvarlige interessenter (4-5 styk, tror jeg) kunne blive enige om at give den en totaloverhaling. Det er simpelthen så tåkrummende en trist oplevelse af skulle benytte Glostrup station. Så dårligt indrettet, så dårligt tilgængelig, og så ekstremt misligholdt, skummel, slidt og beskidt. Ja, Glostrup Kommune skal igang med stationspladsen, men det er den nok mindst tragiske del af oplevelsen. Kom den samlede station bare op på et gennemsnitsniveau, kunne der blive flyttet noget pendling fra bil til letbane+bane, fra min side!
Iøvrigt var der på (i hvert fald i Android-udgaven) Rejsebillet-appen en fejl, som gjorde at QR-billetten fra postkortet kun virkede én gang ad gangen, indtil man tvangslukkede og genstartede appen. Til gengæld kunne man så efter genstart af appen bruge den igen og igen, uden begrænsninger. Det var rigtig fint så længe 2025 varede.