Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Rullende materiel

- Skift til og fra Indusi
Skift til og fra Indusi
Af esni. 27/12-25, 12:31.
Så vidt jeg har forstået, så kræver skift fra Indusi til fx dansk ATC, at toget er standset.

Derimod kan skift imellem dansk og svensk ATC ske i fart, ligesom skift imellem disse og ETCS.

Er forklaringen på forskellen at Indusi kører på et andet sæt onboard udrustning end de øvrige?

Eskild

Skift til og fra Indusi
Af steenth. 27/12-25, 14:17.
Citat fra: esni Dato 27/12-25, 12:31Er forklaringen på forskellen at Indusi kører på et andet sæt onboard udrustning end de øvrige?
Nogen gange må tage et valg. Og over Øresund er det nødvendig at kunne skifte mens toget kører, så man offer det som er nødvendig for det, mens i Padborg er det ikke nødvendig, da alle tog alligevel skal stoppe.

Ellers tog med ETCS kan skifte system ved grænsen. Hvordan de håndtere det, når en tysk lokomotivfører skal kører ind og ud af Padborg med et lokomotiv med ETCS og STM-DK?

Skift til og fra Indusi
Af RasmusD. 27/12-25, 14:30.
Citat fra: esni Dato 27/12-25, 12:31Så vidt jeg har forstået, så kræver skift fra Indusi til fx dansk ATC, at toget er standset.

Derimod kan skift imellem dansk og svensk ATC ske i fart, ligesom skift imellem disse og ETCS.

Er forklaringen på forskellen at Indusi kører på et andet sæt onboard udrustning end de øvrige?

Svensk og dansk ATC er også to vidt forskellige systemer med helt forskellig udrustning. Forskellige antenner, forskellige baliser, forskellige computere og forskellige betjeningspaneler.

Man har brugt tid og penge på at udvikle en grænseflade mellem de to systemer, der kan sørge for flydende og automatisk skift fra det ene til det andet.

Skift til og fra Indusi
Af AndreasM. 27/12-25, 14:41.
Incitament, eller mangel på samme! På Øresund var der en tydelig politisk mission om at både bygningen og driften skulle foregå i et samarbejde. Så man ønskede ikke en grænsestation på hverken den ene eller anden side, men samspil mellem systemer og personale, der kunne køre på begge sider.

I sammenligning er der et fåtal af lokomotivførere der kan køre både i Danmark og Tyskland, og der er for de fleste operatører relativt langt til andre naturlige afløsningspunkter. Og da man så alligevel skal holde for personaleskift og eventuel grænsekontrol, så er der ikke et tilsvarende stort incitament for en dyr løsning her.

Gå op Sider:[1]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak