Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Rullende materiel

- Spm. om MG (IC4) driftsstatus ved årsskiftet
Hej

Jeg undrer mig en smule over alle de  MG-løb, jeg er stødt på på det seneste, såvel solo som 2- og 3-sæts MG i adskillige (forskellige) IC-løb og sågar helt til og fra Helsingør,

Lad mig indrømme, at jeg ikke har fulgt MG-skæbnen de senere år, men blot håbet, at de stakkels mennesker langs Nordvestbanen var glade for at kunne komme ud og hjem med skramlet.

Men nu synes den hakkende, inkompatible igangsætning forsvundet, MGerne accelererer ud af perronerne som om de var skabt til det, kommer hurtigt op i fart og overholder køreplanen helt fra Århus til Kh.

MGerne ligner nu de fjerntog, de var købt til at være, for mange år siden.

For et års tid siden var der godt nok en artikel i DSB-bladet Ud og Se om optimering af MGs motorer og dieselforbrug. Men der må være skruet temmelig meget på de tog.

Så slår jeg her i Jernbanen op under togsæt/MG og der er intet nyt siden 2015.

Har nogen lyst og mulighed for at fortsætte historien om MG med de senere års justeringer og forbedringer? Eller ser jeg syner i vintermørket?




Som en helt almindelig passager kan jeg kun tale for egen regning. Jeg kørte med IC4 (MG) fra Valby til Fredericia d. 23/12, og det bedste der er at sige om den tur er, at den var meget billig, og at vi kom rettidigt frem. Det værste var, at den var med MG. Det er et gennemført rædselsfuldt tog. Ukomfortable sæder - jeg havde ondt i ryggen efter to timers togtur, det har jeg faktisk aldrig oplevet før. Belysningen er ubehagelig, pladsen er trang, og kørselskomforten er decideret ringe. Det sæt jeg var med, hakkede i vildskab ved hver igangsætning og motorerne støjer ganske meget.

Jeg købte den billige billet (Orange Fri) vel vidende, at det var med IC4. Man kan jo udholde meget, når man er øm i tegnebogen, og det var så længe siden, at jeg sidst havde kørt med IC4, at jeg gik og små-glædede mig til at prøve, om de var blevet bedre. Det var de så ikke, og jeg er godt nok glad for, at jeg ikke pendler til fx Kalundborg!

Jeg er enig i det, Jonas skriver om igangsætningen. Det føles som om, der er samtidigt gearskifte for alle gearkasser ved omkring 5 km/t

Til gengæld er det jo nærmest det tog hos DSB, der har mest benplads overhovedet. Hvis jeg skulle vælge et tog at sidde i i fire timer, ville det nok være IC4 (eller første klasse i IC3).

Mvh Matias
www.Tognål.dk - pins og slipsenåle med masser af danske og svenske tog

Ja, DK halter langt efter lande som Tyskland og Sverige i forhold til jernbanemateriel ...
(Duk + væk)

Sæt sig altid i vogn 12 og13 etc.. mindre larm da der ikke er motor i disse vogne..

DSB meldte til et pendlertræf for et par år siden ud, at man var gået i gang med at renovere motorene på 60 togsæt til en pris af 2,4mio per motor. Der skulle i den forbindelse være flyttet noget værkstedskapacitet til København, så man undgår lidt af transporten til Århus.

Grunden til at der er så kraftige ryk ved igangsætning skulle være, at mange togsæt (den gang) kun kørte med to aktive motorer. Selv undgår jeg så vidt muligt at bruge IC4, men var dog med for et par uger siden, hvor et IC4-sæt afløste det normale 2*IR4, så de bruges åbenbart stadig som reserve på Helsingør-Holbæk. Der var dog stadig kraftige ryk ved igangsætning, så enten er man ikke færdig med renoveringen, eller også bruges der mere en 60 togsæt.

Gå op Sider:[1]
25 års jubilæum

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak