Citat fra: Shum Dato 16/01-26, 12:14DSB melder selv ud, at der kan forekomme justeringer inden det endelige design. Mener du, at man bør vente til det endelige design med at lufte bekymringer? Det virker kontraproduktivt.
Der står også i materialet, at der vil være mere variation i sædeopsætningen end i de nuværende tog, men vi har kun set nogle af sæderne. Det er nok også noget af det, man lettere kan tage stilling til senere. Indretningen er jo også blevet ændret i metroen, så det er jo muligt at DSB vil tage endeligt stilling senere.
F.x. kunne man jo forestille sig at man lavede forskellig indretning i togene afhængig af om de betjener de lange linjer med få stop eller de korte bybane-linjer. Det kan også være man vil se på metroens oplevelser med sidelæns bænkerækker for at se, om det kan hjælpe på trafikafviklingen i de centrale afsnit. Og så kan forudsætningerne jo ændre sig med både eksprestunnel, byudvikling langs fingrene og eventuelle forlængelser til Roskilde og Helsingør.
Og som andre siger er det store problem jo at man ikke har tog nok i dag. Man lavede aftalen om fuldautomatisk drift i 2017 og de første nye tog kommer så i 2032, 15 år efter. Man vil være færdig i 2040, 23 år efter beslutningen blev taget. Til gengæld blev det nye signalsystem færdigt i 2022 (eller deromkring), så man har haft mulighed for tættere drift i et par år nu. Man har også hele tiden haft mulighed for kørsel med længere tog, hvis man altså havde flere togsæt klar.
Det er selvfølgeligt vand under broen nu, men det kunne nu have været rettidig omhu, hvis man havde købt en stribe tog til en "mellemgeneration", eventuelt allerede i Thorning-regeringen, da man snakkede om en betalingsring rundt om København. I stedet har man fået vedtaget et projekt, der ganske vist er rigtigt på lang sigt, men hvor man ikke får løst de kapacitetsudfordringer, man har allerede i dag.