Citat fra: David_Berg Dato 14/01-26, 17:42I pressemeddelelsen står der at togene er 56 meter lange. Dette passer med den normale perron længde når man køre 3 tog sæt. Men hvad med Ringbanen, her har strækningen Vigerslev alle-kb hallen for korte perroner til at kører med mere end et togsæt. Forventer i at perronerne bliver forlænget?
To togsæt må være 112 meter.
Ser man på Banedanmarks opgørelse over perronlængder – som i 2025-udgaven ikke inkluderer Ringbanens perroner (nok ved en fejl) – ser det således ud på Ringbanen syd for Ryparken:
| Bispebjerg | 150 m |
| Nørrebro | 158 m |
| Fuglebakken | 140 m |
| Grøndal | 133 m |
| Flintholm | 123 m |
| KB Hallen | 93 m |
| Ålholm | 93 m |
| Danshøj | 93 m |
| Vigerslev Allé | 90 m |
| København Syd (tidl. Ny Ellebjerg) | 115 m |
På KB Hallen, Ålholm og Danshøj stationer ser det trivielt ud at smide 20-30 m ekstra perron på:
- På KB Hallen er der plads til at forlænge i sydlig retning
- På Ålholm er der plads til at forlænge i sydlig retning - men der er også plads under Roskildevej-viadukten, hvor der allerede nu er en adgangsvej til den ene perron.
- På Danshøj kan man forlænge langs adgangsvejene nord for perronen.
Vigerslev Alle station ligger på en dæmning, og det kræver lidt ekstra arbejde at forlænge den østlige perron – men det er "kun" en haveforening, der ville forstyrres af det. Den vestlige perron ser ud til at være triviel at forlænge.
På København Syd – Ringbanens nyeste perron pga. ombygningen af stationen – er der lige præcis ikke behov for forlængelse. Det har man måske tænkt over fra Banedanmarks side under anlægget.
Altså, det er sikkert rigeligt med ét togsæt, hvis man alligevel fordobler frekvensen på Ringbanen. Men HVIS der nu ALLIGEVEL skulle være behov for det, er det min amatør-vurdering, at man sagtens kan gøre Ringbanen i stand til at blive betjent af tog med to togsæt uden det store greb i pengepungen.
Og angående Ryparken: Jeg har ved selvsyn bemærket, at Ryparkens perroner har en længde, der minder om Nørrebros. Da Nordhavnsvej blev ført under Ringbanen for nogle år siden, blev den unødvendige del af perronen (altså den efter de første 90 m) fjernet, så der var plads til at føre banen uden om anlægget af en ny jernbanebro over den nye vej. Jeg tænkte, at - tja, den del af perronen bliver alligevel ikke brugt. Men da broen var færdigbygget, blev perronen til min store overraskelse igen forlænget til sin oprindelige længde! Med andre ord er det stykke Ringbane-perron, som aldrig bliver brugt på Ryparken, aldrig
blevet brugt siden det blev (genop)bygget for nogle år siden.